Document Actions
Guide til de små kameraer
Offentliggjort 04/07/2004, senest redigeret 03/16/2009
En kort introduktion til forskellene mellem de semiprofessionelle og de mindste kameraer, som bliver brugt af hjemmevideofolket
På størrelse med en håndflade
Langt de fleste VJ´s bruger semiprofessionelle kameraer, men indimellem får man også brug for de kameraer, som er tiltænkt hjemmevideofolket; nemlig de allermindste kameraer, som kun er på størrelse med en håndflade. Tidligere var disse altid DV-kameraer, men i dag findes der andre og bedre formater, især HD.
Kameraerne optager typisk ikke længere på bånd, men på fil, kort, DVD eller andre digitale formater. Det er særdeles vigtigt at være opmærksom på, at de små kameraer ofte optager på formater, som ikke umiddelbart kan bruges i professionelle redigeringssystemer, så inden du køber et mindre kamera, skal du undersøge, om det optager på et format, som kan overføres til dit redigeringsprogram.
Her følger en kort guide til de væsentligste forskelle mellem de semiprofessionelle og de små kameraer, så du er i stand til at betjene disse kameraer. Guiden følger opbygningen af de tekniske afsnit i bogen Alene med et kamera:
Kameraet
Udviklingen har været enorm på de små kameraer. De kan i dag skyde i fuld HD, og princippet i kameraerne er nøjagtigt det samme som i de større semiprofessionelle kameraer. Men de vil på grund af prisen være en skrabet model med hensyn til de afgørende faktorer, som skaber de gode billeder, for eksempel optik og CCD eller CMOS.
Det er ikke unormalt, at de små kameraer har flere pixels end de semiprofessionelle, men billedet bliver ikke bedre, fordi mange små kameraer for eksempel kun har 1 CCD. Køb derfor et 3 CCD kamera og gerne med så stor en hukommelse som muligt, gerne mere end 50 gb.
Langt de fleste funktioner på de små kameraer ligner det, man finder på de semiprofessionelle kameraer, selv om funktionerne er lagt ind i menuer og kan være svært tilgængelige – især når kameraet optager. Kameraerne laver ikke billeder, der kan måle sig med de semiprofessionelle kameraer, men er alligevel så gode rent teknisk, at de kan bruges til tv-produktion.
Optikken
En stor del af kameraerne i den billige ende praler nærmest med, hvor meget de kan zoome – 120 gange, 200 gange, ja op til 400 gange, men sådan en zoom kan professionelle typisk ikke bruge til noget, fordi billedet ganske enkelt bliver for dårligt. Mange billige kameraer har i øvrigt en yderst følsom zoom-knap, som zoomer kraftigt ved let berøring. Det er normalt dybt frustrerende for den professionelle, som typisk forsøger at begrænse brugen af zoom.
Brændvidden på de mindste kameraer er i øvrigt anderledes end på de semiprofessionelle kameraer. En typisk brændvidde kunne for eksempel være 3,7-37 mm, og det er vigtigt at være opmærksom på, at denne brændvidde ikke nødvendigvis er mere vidvinklet end brændvidden i et kamera med en brændvidde på 6-72 mm. CCD´ens areal er nemlig mindre i de mindste kameraer, og dermed bliver brændvidden også mindre.
Fokus
Da de små kameraer primært er rettet mod forbrugermarkedet, er de ofte karakteriseret ved, at de stiller autofokus så hurtigt, at du som professionel ikke kan bruge funktionen til noget som helst. Den er simpelthen ikke troværdig, og hvis du optager med autofokus, vil automatikken sandsynligvis konstant skifte fokus.
Producenterne har optimeret autofokus voldsomt for at signalere, at dette kamera virkelig kan arbejde hurtigt, men det betyder samtidig, at det er nærmest ubrugeligt for en professionel.
Min anbefaling kan kun være at bruge manuel fokus i de mindre kameraer, selv om det skaber det helt konkrete problem, at det kan være svært at stille skarpt via fokusringen, da den er meget lille og reagerer ved den mindste bevægelse. Men prøv det alligevel.
Blænden
Der er mulighed for at styre blænden manuelt på de små kameraer, men i forhold til de dyrere kameraer er det en langt mere kompliceret proces. Blænden er ofte lagt ind i en menu, som altså først skal åbnes for at få adgang til blænden. Det giver den væsentlige ulempe, at du ikke kan styre blænden samtidig med, at du kontrollerer andre manuelle funktioner på kameraet, og derfor vil det ofte ende med, at du nøjes med at lade automatikken styre blænden.
Blænden vil oftest betegnes som exposure, og når du kommer ind i menuen, får du normalt ikke oplyst et F-tal, som på de dyrere kameraer. I stedet leverer kameraet en skala fra minus til plus, hvor plus er udtryk for, at der bliver lukket mere lys ind i kameraet, mens man dæmper lyset, hvis man trykker på minus.
Gain
Der er ikke en decideret gain-funktion på de små kameraer. I stedet er gain bygget ind i funktionen exposure, som normalt både rummer blænde, lukketid og gain. Når du betjener disse kameraer, behøver du altså ikke bekymre dig om at gaine, men kun om at eksponere, enten manuelt eller automatisk.
Flere af de små kameraer har til gengæld en funktion, der kan beskrives som den ultimative gain, nemlig nightshot. Det er en funktion, som gør det muligt at filme i totalt mørke, og dermed kan du filme om natten - for eksempel dyr i skoven eller lyssky forretninger. Kameraet bruger simpelthen infrarødt til at ”se” i mørke, og resultatet er billeder, som har et helt specielt udtryk.
Billederne får et voldsomt grønt skær og øjne, der skinner igen. Med denne funktion er der ikke længere grænser for, hvornår du kan filme, og visse kameraer har endda en super nightshot-funktion, som giver et billede, der er 16 gange lysere end almindelig nightshot. Producenterne af disse kameraer fraråder i øvrigt at filme med nightshot i dagslys, da det kan give funktionsfejl på dit kamera.
Lukketid
I mange små kameraer er det normalt ikke muligt at stille lukketiden separat. I stedet falder alt, der handler om eksponering af billedet, typisk ind under funktionen exposure, og dermed er der kun én knap at spekulere på, når du manuelt skal eksponere et billede i et af de mindre kameraer.
Visse små kameraer har dog en funktion, som hedder ”colour slow shutter”, og hvis du aktiverer denne funktion, kan du filme under svage lysforhold. Der sker praktisk det, at kameraets automatik eksponerer billedet med lav lukketid, og dermed vil du få billeder, hvor det ser ud som om, alt bevæger sig langsomt efter samme princip som beskrevet i bogen under afsnittet ”Lukketid – Detaljen”.
Kunstigt lys
Der er ikke forskel på, hvordan man sætter lys med de semiprofessionelle og de allermindste kameraer, men det er klart, at en del af formålet med at bruge et meget lille kamera forsvinder, hvis du samtidig har lys med på optagelsen. Du kan godt bruge en sun gun til at løfte det værste mørke ud af billedet, men generelt skal du overveje, om et større kamera ikke er den bedste løsning, hvis du alligevel skal sætte lys under optagelserne.
Hvidbalance
I langt de fleste mindre kameraer kan du ikke stille en manuel hvidbalance, men der er dog mange kameraer, hvor du kan skifte den automatiske hvidbalance ud med to fastindstillede hvidbalancer. Du skal inde i kameraets menu lede efter overskriften ”White Balance”. Her vil du finde en fastindstillet indendørs hvidbalance og en fastindstillet udendørs. Fordelen ved at bruge en af disse fastindstillede hvidbalancer er, at du får samme farvetemperatur i alle billeder, men samtidig skal du holde øje med, om farverne passer med virkeligheden. Det kan være, at den fastindstillede hvidbalance på ingen måde passer til den situation, du er i gang med at filme, og dermed vil du få billeder med forkerte farver.
Lcd-skærmen
På mindre kameraer er det typisk umuligt at betjene funktionerne, hvis du ikke bruger LCD-skærmen, fordi mange af kameraets funktioner er langt inde i et kontaktpanel på skærmen, også kaldet ”Touch panel”. Her betjener du funktionerne ved at trykke direkte på skærmen. Det kan være en fordel, fordi det er nemmere at betjene funktionerne, mens du optager, men det har også den ulempe, at du nemt kan komme til at trykke på den forkerte knap, eller at det varer for længe, inden du når frem til den funktion, du gerne vil betjene. Lad forresten være med at trykke for hårdt, da det kan ødelægge skærmen i længden.
Håndholdt eller stativ
Stabilitet er et stort problem i de mindste kameraer. De lider i endnu højere grad end de større kameraer af rystede billeder, fordi de kun er på størrelse med en håndflade. Derfor er det vigtigt at sørge for rolige billeder, hvis du bruger de mindste kameraer. Selve proceduren – rolige billeder og måske stativ – er den samme, hvad enten det er et mindre eller lidt større kamera.
Batterier
Batterier til de mindste kameraer er aldrig de samme som i de semiprofessionelle kameraer, og du kan ikke bruge batterierne på begge typer kameraer. Generelt gælder dog de samme råd, og det kan kun anbefales at købe så store batterier som muligt. Ellers risikerer du lynhurtigt at løbe tør for strøm, og det er ubehageligt for VJ´en uanset kameraets størrelse.
Lyden
Det er ikke normalt, at de mindste kameraer er udstyret med en funktion, hvor du kan regulere lyden manuelt, så derfor er der ikke noget som helst at tænke over, når det drejer sig om lydniveauet på et lille kamera. Kameraet sørger selv for at justere lydniveauet undervejs, og hvis du skulle få brug for at justere lydniveauet manuelt, må du ty til et dyrere kamera.
Til gengæld skal du tage stilling til, om du vil optage lyden i 12 eller 16 bit, som beskrevet i bogen under afsnittet ”Lyden – Detaljen”. Professionel lyd skal optages i 16 bit, som svarer til 48 kHz, og du kan indstille lyden gennem kameraets menu. Normalt ligger denne funktion i menuen under overskriften ”Audio Mode” eller ”Audio Rec”.
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel: