Reportage med røglugt
Herman Bangs legendariske dækning af det andet Christiansborgs brand i 1884
Af Jens Kerte
- Mens jeg har skrevet, har jeg hørt den fjerne susen af ilden - ruderne fløj splintrede ind, da man sprængte kirkeporten. Jeg har skrevet med dette bål evindelig for mine øjne, med et hav af gnister ned over det hus, hvori der skrives. Nu står af kongeborgen kun de tunge mure med de hundrede vinduer som luende øjne. Og det minder forfærdeligt om et kyklophus, bygget af en jætte, der lyser sin kæmpe-storstue op med et skrækkeligt bål. Dagen, der kommer, vil vise en forkullet ruin. Det var Kristiansborg.
Sådan stod der at læse i en berømt avisartikel den 4. oktober 1884, dagen efter det andet Christiansborg brændte ned i et flammehav, der får den store tagbrand forleden i Proviantgården ved siden af det tredje Christiansborg på Slotsholmen i København til at ligne et spejderbål.
Ordene er skrevet af den 27-årige journalist Herman Bang, der som bekendt senere gik hen og blev et af vor litteraturhistories største navne og artiklen er senest genoptrykt i ”Herman Bang – Reportager”, Gyldendal 1983.
Som en film
Bogen er skrevet af Claes Kastholm Hansen, som i sit forord karakteriserer denne, den mest berømte af alle brandreportager, der er skrevet af nogen danskfødt m/k:
.
"Her ser vi i koncentrat den Bangske, impressionistiske teknik, som den folder sig ud i situationsskildringen. En lyskasterteknik. En filmisk beretterform med fire subjektivt kamera."
Vi overlader igen kameraet til Bang oktober 1884.
”Hele den indre gård lignede ét bål. Heden brændte vore kinder. Jeg så kongen midt i en klynge med sine to sønner. Hans ansigt var forfærdet og blegt, ganske ligt en stiv maske. Han bevægede mekanisk hænderne i hinanden. Jeg hørte, der blev givet ordre til sprængning af kirkeporten. Man råbte overalt på Zeltner. Han var intetsteds. Og rundt i kældrene brændte gassen endnu. Man kunne ikke slukke, ingen vidste hvor hovedledningen var.Således brændte gassen midt i det flammende slot.” | . | 
Herman Bang fotograferet fire år før han skrev om slotsbranden |
Det tør antydes, at Herman Bang var til stede på læsernes vegne i denne reportage, som i sin genre på det nærmeste er uddød, fordi TV nu om dage tager folk med ind i centret af enhver situation, der handler om ”skibskatastrofer, hærværk og pludselig død”, som Tom Kristensen engang længtes imod. New Journalism er vel den nutidige betegnelse, der mest dækker den gamle mesters ildebrandsstil.
I livsfare
Ikke alene stormede Herman Bang med fare for liv og lemmer rundt på Slotsholmen på brandnatten, men da han skrev, var han, som det fremgår af det indledende citat, stadig i første reporter-parket til katastrofen.
Christiansborgs brand kunne ses over hele byen. Her set fra Ridebanen | . | Han var den gang ansat som journalist på det ikke længere eksisterende konservative dagblad Nationaltidende, senere Dagens Nyheder, hvis kontorer lå Ved Stranden med udsigt over kanalen til Christiansborg. Avisen boede i den bygning, hvor i dag natværtshuset Laurits Betjent har til huse.
Herman Bang blev senere en fremtrædende medarbejder ved Politiken, men den brandnat i 1884 måtte det splinternye dagblad klare sig uden ham. Og det gik endda, selv om vi kun var tre dage gamle, da brandalarmen lød på Slotsholmen, og avisen i bogstaveligste forstand fik sin ilddåb.
|
Reporterne Peter Nansen og Erik Skram dannede team natten igennem assisteret af bladets grundlægger, Viggo Hørup, Edvard Brandes og Herman Bing, og med hjælp af George Brandes. Sådan fungerer vi stadig, når de store katastrofer kalder alle skriverkarle og -koner af huse.
Litteraturhistorie
Dog var det sådan på brandnatten i 1884, at den vagthavende redaktionssekretær Gustav Esmann, pludselig og overraskende meddelte, at nu orkede han ikke mere. Og så gik han hjem. Sådan er det heldigvis ikke længere.
Politikens brandreportage i 1884 blev under alle omstændigheder et stykke fornemt journalistisk håndværk, men det er siden Herman Bangs artikel, der har taget prisen og er blevet stående i litteraturhistorien. Noget yderst sjældent for et avisreferat. Endnu et glimt fra den lysende skriver-begavelse:
”Jeg nåede en trappe. Flammerne havde grebet den nedefra – den forkullede afsats hang lige over for mig dækket af et sydende mylder af funker. Der var en grufuld skønhed over denne trapperest, som hang midt mellem flammerne. Nede var det et bål.
Jeg så det alt i et nu.”
(Oprindeligt trykt i Politiken, 11. februar 1992)
Center for Journalistik og Efteruddannelse
Offentliggjort 01/26/2000