Document Actions
Redaktionsmøde med læserne
Offentliggjort 09/08/2010
Midtjyske Medier spørger læserne til råds om journalistiske prioriteringer. Artiklen er en del af projektet "Journalistik i netværk"
ANALYSE: De færreste medier ønsker at tage brugerne med på råd, når det gælder redaktionelle valg og prioriteringer. Århus Stiftstidende og de øvrige udgivelser under Midtjyske Medier tror på ideen og har oprettet lokale læserpaneler, der fungerer som rådgivende organ for redaktionen.
I Århus har 1700 personer i løbet af foråret 2010 meldt sig til panelet. Chefredaktør Flemming Hvidtfeldt, Århus Stiftstidende, betegner sammensætningen som et bredt udsnit af befolkningen i Århus. Også en del unge, som avisen ellers har så svært ved at få fat på, har meldt sig.
”Målet med StiftenPanelet er at inddrage flere interesserede læsere og brugere i vores prioritering af historier. Det skal sikre, at vi rent journalistisk rammer det, der kan være interessant for folk i Århus,” siger Flemming Hvidtfeldt.
Han er overrasket og imponeret over, at så mange har meldt sig, selvom det er et krav, at man skal aflevere en hel del personlige oplysninger, herunder informationer om deres sociale og jobmæssige forhold. De informationer kan mediehuset senere bruge til at målrette henvendelserne til de medlemmer af StiftenPanelet, som har et særligt forhold til det emne, der spørges om.
I første omgang har hele StiftenPanelet været i spil fire gange i løbet af foråret 2010. Det har været et spørgeskema, dels med spørgsmål om den generelle journalistiske prioritering, blandt andet af avisens forsider, og dels en række spørgsmål om specifikke emner, journalisterne var i gang med på det pågældende tidspunkt.
Panelets medlemmer modtager midt på dagen en email med et link til spørgsmålene og får seks timer til at svare. Hver gang har mellem 250 og 400 svaret, hvilket Flemming Hvidtfeldt betegner som rigtig mange – den korte svartid taget i betragtning.
”Svarene viser, at folk gerne vil inddrages. Den form for tovejs-kommunikation gør vi klogt i at udvikle!”
Om StiftenPanelet
I begyndelsen af 2010 kunne århusianerne se store annoncer for StiftenPanelet i avisen og på hjemmesiden www.stiften.dk. Panelet blev indført som del af en større omlægning af Århus Stiftstidende i slutningen af 2009.
Det er i øvrigt fortsat muligt at melde sig. Det sker på panelets egen hjemmeside. Her forklarer ledelsen også, hvad man ser som de centrale muligheder med panelet:
- At man kan give specifikt input til konkrete nyhedsemner, for eksempel lokale handlendes holdning til en ændret lukkelov.
- At man til specifikke nyhedshistorier kan hjælpe redaktionen med at finde cases.
- At man kan som ekspert inden for snævre områder, f.eks. Århus i gamle dage, kan rådgive redaktionen.
Vigtigst af alt, understreger Flemming Hvidtfeldt, er dog muligheden for at give generelle tilbagemeldinger til redaktionen om, hvordan journalisterne bruger tid og ressourcer.
Spørgeskemaet (Survey-xact) giver de adspurgte mulighed for både at svare ja og nej til konkrete spørgsmål og at skrive uddybende kommentarer.
Svar fra StiftenPanelet har allerede været omdrejningspunkt for adskillige journalistiske historier. Ledelsen betragter det som vigtigt, at de historier forsynes med panelets logo, sådan at det bliver så synligt om muligt, at StiftenPanelet har konkret indflydelse på det journalistiske arbejde.
Erfaringer med StiftenPanelet
I flere tilfælde har StiftenPanelet inspireret redaktionen til at kaste sig over større journalistiske projekter. Blandt andet vendte panelets medlemmer tommelfingeren opad til en serie om finanskrisens lokale vindere.
Desuden spurgte redaktionen panelet til råds om en større journalistisk satsning på et projekt om fattigdom i Århus.
”Da et flertal af panelets medlemmer svarede, at de gerne ville læse om fattigdom i Århus, og hvad man kan gøre ved det, så besluttede vi at gennemføre projektet”, fortæller Flemming Hvidtfeldt.
”Det er meget interessant at blive bekræftet i, at de ting vi laver, er interessante for læserne. Ellers kan man godt være lidt usikker over for, om vi faktisk når dem. Vi hører normalt aldrig fra læserne, når det gælder den undersøgende journalistik.”
Kan man kalde det for populisme, at redaktionen lader sig styre af, hvad læserne vil have, vil et spørgsmål fra den kritiske journalist typisk lyde.
”Nej, det mener jeg ikke, for meget af det, vi spørger panelet om, tager afsæt i egne redaktionelle overvejelser og diskussioner. Jeg ser det ikke som et indgreb i den redaktionelle frihed. Vi sætter stadig rammerne for, hvad der skal spørges om. Men det vil da være tåbeligt ikke at lytte til, hvad folk siger.”
Han nævner et eksempel, hvor redaktionen har skrevet en liste over emner til mulige personportrætter. Men prioriteringen af listen valgte man at lægge ud til panelet – og fulgte resultatet efterfølgende.
I de to første omgange af spørgsmål til panelet lå vægten på generel feedback på prioriteringen af konkrete avisforsider samt idéer til kommende journalistiske projekter.
Senere kom spørgsmålene i høj grad til at handle om konkrete historier, hvilket ledte til historier som ”StiftenPanel: Kommunen skal ikke hjælpe AGF” og ”Otte ud af 10 ønsker en Kattegatbro” .
Flemming Hvidtfeldt understreger, at panelets svar ikke kan sidestilles med en meningsmåling, men alligevel betragter man de 250-400 svar som meget interessante. Journalisterne skal bare huske at skrive ”StiftenPanelet mener…” og ikke ”Århusianerne mener…”
Han ser dog først og fremmest panelets potentiale som et organ for en form for efterkritik af journalistikken samt kilde til nye ideer til journalistiske temaer og konkrete nyhedshistorier. Sidstnævnte kan danne basis for en idébank, journalisterne kan lade sig inspirere af.
Promise
Århus Stiftstidende lovede i begyndelsen af 2010 århusianerne, at de som medlemmer af StiftenPanelet i udstrakt grad vil blive taget med på råd. Mediehuset lægger med udtrykket ”virtuelt redaktionsmøde” op til udstrakt medindflydelse på de redaktionelle valg.
Det har 1700 personer i Århus aktivt sagt ja til og har i forbindelse med tilmeldingen svaret på et betydeligt antal spørgsmål i relation til privatlivet. Det viser, at der er en meget stor interesse for at blive taget med på råd, hvilket chefredaktør Flemming Hvidtfeldts kommentarer også understreger.
Mediehuset har hermed samlet en skare af særligt engagerede læsere og brugere, der kan aktiveres på forskellig måde – både generelt i forhold til avisens og de øvrige kanalers udvikling og helt specifikt på historie-niveau.
Tools
Ved at satse på spørgeskemaer via Survey-Xact har mediehuset i første omgang valgt en meget styret dialog med panelet. Der er dog også tilknyttet en blog, hvor panelets medlemmer frit kan skrive. Men der har hidtil været meget få kommentarer.
Bargain
Rammerne og Århus Stiftstidendes udtrykte hensigter lægger op til udstrakt dialog mellem redaktion og brugere. Rollen som rådgivere for journalisterne i deres daglige arbejde vil være en nyskabelse i den danske medieverden.
Man kan se samspillet sådan, at journalisterne klart arbejder i brugernes tjeneste. Andre mediehuse har på afgrænsede områder eksperimenteret med en sådan model, men så vidt vides aldrig som en generel rollefordeling.
Sådan bliver det heller ikke her, jævnfør Flemming Hvidtfeldts bemærkninger ovenfor. ÅrhusPanelet forbliver et rådgivende organ, mens de redaktionelle beslutninger fortsat tages inden for mediehusets mure.
Omvendt er det vigtigt for medlemmernes motivation, at det står helt klart, hvad ÅrhusPanelet bidrager med, hvilke ideer medlemmerne kommer med, og hvordan deres vurdering af den journalistiske indsats påvirker prioriteringer og valg på redaktionen.
Ligger der et dilemma her? Under alle omstændigheder vil åbenhed om både processen og resultatet af den være en vigtig faktor. Naturligvis først og fremmest for medlemmerne af panelet, som så kan se, at der kommer noget ud af anstrengelserne. Og dernæst for hele kredsen af brugere, som vil kunne opleve samspillet som et positivt signal om, at journalisterne er åbne for bidrag fra det lokalsamfund, de betjener.
Kilder
Århus Stiftstidende fokuserer på¨brugerne, artikel i Fagbladet Journalisten, 26.1.2010
Ja tak til kommentarer fra brugerne – nej tak til direkte involvering i de journalistiske valg, artikel af Peter From Jacobsen, update.dk, 7.8.2008
Søg
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: