Help Me Investigate: Brugerne trækker den undersøgende journalistik
Offentliggjort 08/02/2010
På engelsk website kan alle bidrage - afhængig af lyst og kompetence. Denne artikel er en del af projektet "Journalistik i netværk"
Af Peter From Jacobsen
ANALYSE: Hvor meget tjener sygehuset Good Hope i Sutton Coldfield på parkeringsafgifter? Og hvad bliver pengene brugt til? Sådan lød spørgsmålet fra en bruger af hjemmesiden Help Me Investigate i juni 2009. 20 personer gik i gang med at undersøge sagen, og nogle måneder senere forelå resultatet.
Sygehuset tjente 840.000£ i 2008, men alligevel gav parkeringsindsatsen underskud, ifølge sygehusets egen opgørelse. Hvordan kan det så være? Det skal det videre arbejde på Help Me Investigate føre frem til svar på.
Eksemplet er typisk for Help Me Investigate – herefter kaldet HMI. En person stiller et spørgsmål på hjemmesiden, og alle har så mulighed for at gå i gang med at finde svar, hvis de har lyst og føler, at de har noget at bidrage med.
Andre spørgsmål kunne være af typen: ”Hvad skete der med de penge, staten afsatte til mit lokalområde?” Eller ”Hvorfor har det supermarked fået lov til at bygge lige over for et andet supermarked?”
HMI er et mønstereksempel på begrebet ”crowdsourcing”: At tilbyde (outsource) opgaver, der hidtil er udført af bestemte personer, til en stor gruppe mennesker (en ”crowd”).
Initiativtageren til HMI, journalist og underviser Paul Bradshaw, siger om sitet:
“Det er en platform for at crowdsource undersøgende journalistik. Kort fortalt så indsender brugere et spørgsmål, der så danner basis for en undersøgelse… Folk inviteres til at deltage i undersøgelsen og kan bidrage på forskellig måde ved at acceptere forskellige udfordringer.”
Godt et år efter starten er der cirka 150 undersøgelser i gang på HMI. Nogle har samlet over 100 personer, som hver især bidrager med viden og arbejdskraft. Andre har mellem 5 og 10 aktive. Og endelig er en stor gruppe undersøgelser – cirka 80% - inaktive.
HMI er et selvstændigt site, journalister i Birmingham og andre områder i England kan trække på. Grundtanken vil dog også kunne overføres til andre websites af journalister og medievirksomhedeer. Men hvorfor skulle journalister overhovedet overveje at invitere brugerne til at deltage i et sådant undersøgende netværk? Paul Bradshaw:
”Hvis du har tid nok til at holde historien ind til kroppen og gøre alt arbejdet selv – fint nok! Så har du ikke brug for sites som HMI! Men hvis du ikke har ressourcerne selv, eller har et ”long shot”, som du ikke er sikker på vil kaste noget af sig – så gør det!”
En central indvending fra journalister vil være, at så kan alle og enhver snuppe solohistorien, fejer han ligeledes af bordet:
”Den tanke bygger på forestillingen om et monopol, hvor journalisten kan holde på en historie i månedsvis. Den model er ved at forsvinde. Centralt i den nye model er, at distributionen er lagt i hænderne på brugerne. Så hvis du virkelig vil gøre en forskel med din undersøgende journalistik, må du samle nogle engagerede folk omkring dig.”
Artiklen her beskriver Paul Bradshaws erfaringer med HMI, og hvordan journalister kan invitere brugerne ind til at blive en del af den undersøgende journalistik. Eller som det her udtrykkes af journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, der ved flere lejligheder har arbejdet i og med HMI:
”…you´re becoming part of an investigative team, that´s bigger, more diverse and more skilled than any newsroom could ever be.”
Om HMI
Paul Bradshaw fik ideen til HMI i 2007, men først i foråret 2009 blev sitet åbnet, i den indledende fase støttet af en bevilling fra amerikanske Knight News Challenge og af en fond under engelske Channel 4.
Sitet er enkelt bygget op: Man kan enten selv starte en undersøgelse ved at stille et spørgsmål – og invitere bestemte personer til at bidrage. Eller man kan gå ind og bidrage til andre undersøgelser.
Når man klikker sig ind på den enkelte undersøgelse, kan man se, at den er bygget op som en række opgaver eller udfordringer. De findes i tre kategorier:
- ”To Do”: Opgaver som ingen endnu har påtaget sig at løse.
- ”Help Still Needed”: Opgaver du kan gå ind og bidrage til løsningen af.
- ”Completed”: Opgaver der er fuldført.
Man kan bidrage på talrige måder. F.eks. ved at tilføje enkel baggrundsinformation, lægge et link til en artikel, man har set om emnet, foreslå personer der bør interviewes. Man kan også tilbyde at udføre mere specialiseret arbejde som at gennemgå en regnskabsrapport eller analysere data i et excel-ark. Endelig kan man også bidrage ved enten at formulere underopgaver i undersøgelsen eller skrive sammendrag og konklusioner.
Alt sammen er baseret på grundtanken, at mange forskellige former for bidrag kan være nyttige – afhængig af ens lyst og kompetence. Paul Bradshaw har udformet en model, ”Distributed journalism” der viser de mange forskellige typer bidragydere, blandt andre:
- Hjernen: Eksperter på forskellige felter
- Stemmen: Den skarpe pen, der kan formulere pointer og konklusioner
- Øret: Folk med specifik viden om et emne eller i et afgrænset geografisk område
- Teknikeren: Person som f.eks. kan arbejde med databaser eller avancerede computerprogrammer
- Den tilfældige journalist: Person som tilfældigvis falder over en hændelse eller et stykke viden
Alle disse forskellige typer indgår sammen i såkaldte ”communities of passion” – visuelt fremstillet som små cirkler, der ligger ved siden af hinanden eller halvt oven på hinanden. På HMI kan de arbejde sammen om at knytte de mange ”prikker” sammen til en helhed.
Baggrund
Paul Bradshaw har i en årrække arbejdet med undersøgende journalistik på nettet og fremhæver to eksempler på tendenser, der bekræfter potentialet i at inddrage brugerne. Nemlig følgende to grunde:
- Det er en mulighed for at få hjælp til at undersøge komplekse spørgsmål, der ellers ville forblive ubesvarede.
- Desuden kan journalister her opdage emner, personer i lokalsamfundet finder interessante, og som journalisterne ellers ville være gået glip af.
At potentialet for involvering af brugerne er enormt blev dokumenteret af avisen Fort Myers News-Press i Florida, der i sommeren 2006 fik nogle henvendelser om høje tilslutningsafgifter til vand og kloak i boligkvarteret Cape Coral, valgte redaktionen først at spørge læserne om bud på, hvorfor afgifterne var så høje. Responsen var enorm.
Flere hundrede borgere gik i gang og bidrog på talrige måder til historien, der blev den største nogensinde for The News-Press, når man ser bort fra dækningen af de årlige hurricanes. Det hele endte med, at myndighederne sænkede tilslutningsafgifterne med 30% og afskedigede det firma, der stod for tilslutningsarbejdet.
Og at mainstream-medierne ikke altid opdager – eller ønsker ikke altid at dække – nyhedshistorier af relevans for borgerne, blev ligeledes dokumenteret i stor skala i 2006 i USA, da det blev afsløret, at importeret dyrefoder fra Kina, var forurenet, hvilket kostede et betydeligt antal kæledyr livet, var det ikke i første række de etablerede medier, der stod bag det undersøgende arbejde. Det var først og fremmest dyrevenner, der organiserede sig selv på websites som The Pet Connection og PetFoodTracker.com.
Eksemplerne illustrerer, at medierne med fordel kan inddrage brugerne – både i prioriteringen af nyhedsindsatsen og den konkrete udførelse af denne indsats.
Erfaringerne
Paul Bradshaw nævner fem vigtige faktorer, hvis det skal lykkes at inddrage brugerne i det journalistiske arbejde:
Nogen skal drive processen: Der skal være en ildsjæl. Det behøver ikke at være den, der har startet processen. I eksemplet med hospitalets parkeringsafgifter var det en bruger, Matt Buck, der startede med at beskrive en række mulige kilder til at opklare sagen. Det fik en del andre til at gå i gang. Hvis ingen viser dette engagement, anbefaler Paul Bradshaw, at du selv investerer noget energi i sagen – og naturligvis gør det tydeligt for andre, hvad din indsats resulterer i.
Momentum: Folk skal kunne se, at arbejdet giver resultater. Det behøver ikke at være noget nær slutresultatet – måske bare nyttig baggrundsinformation, identifikation af vigtige kilder eller beskrivelse af klare opgaver.
Undersøgelse i bidder: Det fungerer bedst hvis opgaverne er forskellige, små og forholdsvis enkle at gå til. Det giver mange forskellige muligheder for at bidrage.
Gør det offentligt: Jo flere der har hørt om undersøgelse, jo flere ønsker at bidrage. Fortæl om den på eksisterende Facebook-sider, blogs eller websites, hvor emnet diskuteres. Og hvis de ikke findes, så skab dem selv. Og link hele tiden til andre, som skriver om samme emne. Det gør det let for folk at finde frem til dig, hvis de søger på emnet.
Viden og ekspertise: Det kan være utrolig nyttigt at have folk med, som har en ekspertise – især når det drejer sig om at finde frem til bestemte folk, organisationer, rapporter og regler. Invitér gerne fra starten folk til at bidrage, som måske har en sådan central viden.
Paul Bradshaw erkender, at det formentlig højst vil være 5 ud af 100 forslag til undersøgelser, der vil kunne samle en kritisk masse af interesse. Men det gør ikke spor! Han henviser til amerikanske Clay Shirky, som i sin bog ””Here comes everybody” har et kapitel, der hedder ”Failure for Free”. Her hævder Shirky at netop konsekvensen af at publicere først og filtrere bagefter nødvendigvis må være, at der er masser af tilsyneladende fiaskoer. Input ingen finder interessant!
Med Paul Bradshaws ord:
”Det er lidt ligesom på en journalistisk redaktion. Ideerne flyver igennem luften. Nogle samler interesse, mens mange bare falder til jorden. Det er den samme proces her – men med en anden nyheds-dagsorden. Nemlig brugernes egne ideer.”
”Andelen af foreslåede emner på HMI, der samler interesse, er langt større, end jeg på forhånd ville have troet. Det er nok mellem 10 og 20%, hvor der i det mindste skabes nogle resultater.”
”Og det er det interessante i mine øjne: At der faktisk skabes ny viden og indsigt. For eksempel – i eksemplet med hospitalets parkeringsafgifter – har jeg personlig fået en enorm viden om strukturen i sundhedsvæsenet. En viden jeg aldrig ville kunne have fået ved at læse avis!”
Han betegner den centrale faktor i denne læring som ”the social dynamics” i, at man udforsker et emne sammen med andre mennesker. Når andre bidrager, vil de fleste instinktivt forsøge at hjælpe også. Det giver et ”feedback loop”, hvor alle hjælper en smule mere som kvittering for andres indsats.
Promise
Uden at annoncere eller lave anden form for markedsføring har HMI efter godt et år adskillige hundrede registrerede medlemmer og en lang række gennemførte projekter. Det afgørende ”løfte”, som så mange har taget imod er tilbuddet om at hjælpe med undersøgelser, samt at denne hjælp kan foregå i meget beskeden skala. Paul Bradshaw kalder det ”micro-volunteering”.
Det kan ske ved at processen er brudt ned i mange forskellige enkelt-bestanddele, samt at folk i øvrigt kan byde ind med den indsats, viden og erfaring, de nu har at tilbyde. Det skal være nemt, rart og sjovt!
Tools
Redskaberne vælger folk selv. Men det afgørende er, at de selv kan gå ind i de enkelt-dele af processen, de finder interessante. Hele HMI er et redskab, understreger Bradshaw. Det skal ikke ses som en destination, men en platform der gør det muligt for folk at samarbejde.
Bargain
”Don´t ask! Don´t offer tokens! Lead by example! Share!”
Sådan lyder i korthed Bradshaws råd til journalister og medier. Man får ikke nødvendigvis noget ud af at spørge om hjælp. Langt mere effektivt vil det være, hvis man selv åbner op, demonstrerer sit engagement og sin energi og deler sin viden. Så skal folk nok byde ind!
På et enkelt område har det dog været svært at få bidrag: Når det handler om at resumere, samle og formulere resultater af undersøgelser, er folk meget tilbageholdende. Ofte har Paul Bradshaw selv måttet ind og gøre det, når han kunne se, at det var nødvendigt.
Der ser ud til at være to hovedårsager til denne tilbageholdenhed. Bradshaw mener, at de involverede har hele historien i hovedet, og at de ikke selv ser nogen grund til at skulle skrive den ned. Og min egen vurdering er, at den samling, prioritering, vægtning og vinkling af store mængder information er en særlig journalistisk kompetence, der kræver både flair og grundig træning.
Hermed ser der ud til fortsat at være behov for journalisters bidrag i sådanne netværk – i rollen som igangsætter, ildsjæl, bidragyder. Og som den der samler historien sammen og bringer den videre.
Men husk så, lyder Bradshaws råd, at give noget tilbage til det community, der har hjulpet dig, dels ved at huske at nævne deres indsats og dels ved at lægge et link til atiklen, eller hvad resultatet nu er. Så kan en ny runde crowdsourcing begynde.
Help Me Investigate var i 2010 nomineret til “Multimedia Publisher of the Year” I England.
Andre eksempler på anvendelse af crowdsourcing i den undersøgende journalistik
Talking Point Memo
Berlingske Undersøger
Svenska Dagbladet
Video-introduktioner til Help Me Investigate
Paul Bradshaw introducerer her selv websitet. De to videoer er produceret til Update-kurset "I samspil med brugerne", april 2010.
Video 1
Video 2
Tips og tricks på Help Me Investigate
Sådan kommer du i gang
What makes a successful investigation
Finding the right people
Writing a good challenge
Eksempler på undersøgelser på Help Me Investigate
Her er det "lettest" at få en parkeringsbøde i Birmingham: Omtalen af The Birmingham Post på basis af HMI-undersøgelse
Journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, om brugen af HMI (på journalism.co.uk)
Undersøgelse af London Weekly
Antal af børn født uden at en jordmor er til stede
Undersøgelse af prisen på Birmingham Councils nye hjemmeside
Hvorfor tillades et nyt busselskab på den samme rute men med højere priser?