Document Actions

Help Me Investigate: Brugerne trækker den undersøgende journalistik

Offentliggjort 08/02/2010

På engelsk website kan alle bidrage - afhængig af lyst og kompetence. Denne artikel er en del af projektet "Journalistik i netværk"

Af Peter From Jacobsen

ANALYSE: Hvor meget tjener sygehuset Good Hope i Sutton Coldfield p� parkeringsafgifter? Og hvad bliver pengene brugt til? S�dan l�d sp�rgsm�let fra en bruger af hjemmesiden Help Me Investigate i juni 2009. 20 personer gik i gang med at unders�ge sagen, og nogle m�neder senere forel� resultatet.

Sygehuset tjente 840.000� i 2008, men alligevel gav parkeringsindsatsen underskud, if�lge sygehusets egen opg�relse. Hvordan kan det s� v�re? Det skal det videre arbejde p� Help Me Investigate f�re frem til svar p�.

Eksemplet er typisk for Help Me Investigate – herefter kaldet HMI. En person stiller et sp�rgsm�l p� hjemmesiden, og alle har s� mulighed for at g� i gang med at finde svar, hvis de har lyst og f�ler, at de har noget at bidrage med.

Andre sp�rgsm�l kunne v�re af typen: ”Hvad skete der med de penge, staten afsatte til mit lokalomr�de?” Eller ”Hvorfor har det supermarked f�et lov til at bygge lige over for et andet supermarked?”

HMI er et m�nstereksempel p� begrebet ”crowdsourcing”: At tilbyde (outsource) opgaver, der hidtil er udf�rt af bestemte personer, til en stor gruppe mennesker (en ”crowd”).

Initiativtageren til HMI, journalist og underviser Paul Bradshaw, siger om sitet:
“Det er en platform for at crowdsource unders�gende journalistik. Kort fortalt s� indsender brugere et sp�rgsm�l, der s� danner basis for en unders�gelse… Folk inviteres til at deltage i unders�gelsen og kan bidrage p� forskellig m�de ved at acceptere forskellige udfordringer.”

Godt et �r efter starten er der cirka 150 unders�gelser i gang p� HMI. Nogle har samlet over 100 personer, som hver is�r bidrager med viden og arbejdskraft. Andre har mellem 5 og 10 aktive. Og endelig er en stor gruppe unders�gelser – cirka 80% - inaktive.

HMI er et selvst�ndigt site, journalister i Birmingham og andre omr�der i England kan tr�kke p�. Grundtanken vil dog ogs� kunne overf�res til andre websites af journalister og medievirksomhedeer. Men hvorfor skulle journalister overhovedet overveje at invitere brugerne til at deltage i et s�dant unders�gende netv�rk? Paul Bradshaw:

”Hvis du har tid nok til at holde historien ind til kroppen og g�re alt arbejdet selv – fint nok! S� har du ikke brug for sites som HMI! Men hvis du ikke har ressourcerne selv, eller har et ”long shot”, som du ikke er sikker p� vil kaste noget af sig – s� g�r det!”

En central indvending fra journalister vil v�re, at s� kan alle og enhver snuppe solohistorien, fejer han ligeledes af bordet:

”Den tanke bygger p� forestillingen om et monopol, hvor journalisten kan holde p� en historie i m�nedsvis. Den model er ved at forsvinde. Centralt i den nye model er, at distributionen er lagt i h�nderne p� brugerne. S� hvis du virkelig vil g�re en forskel med din unders�gende journalistik, m� du samle nogle engagerede folk omkring dig.”

Artiklen her beskriver Paul Bradshaws erfaringer med HMI, og hvordan journalister kan invitere brugerne ind til at blive en del af den unders�gende journalistik. Eller som det her udtrykkes af journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, der ved flere lejligheder har arbejdet i og med HMI:

”…you�re becoming part of an investigative team, that�s bigger, more diverse and more skilled than any newsroom could ever be.”

Om HMI
Paul Bradshaw fik ideen til HMI i 2007, men f�rst i for�ret 2009 blev sitet �bnet, i den indledende fase st�ttet af en bevilling fra amerikanske Knight News Challenge og af en fond under engelske Channel 4.

Sitet er enkelt bygget op: Man kan enten selv starte en unders�gelse ved at stille et sp�rgsm�l – og invitere bestemte personer til at bidrage. Eller man kan g� ind og bidrage til andre unders�gelser.

N�r man klikker sig ind p� den enkelte unders�gelse, kan man se, at den er bygget op som en r�kke opgaver eller udfordringer. De findes i tre kategorier:

”To Do”: Opgaver som ingen endnu har p�taget sig at l�se.
”Help Still Needed”: Opgaver du kan g� ind og bidrage til l�sningen af.
”Completed”: Opgaver der er fuldf�rt.

Man kan bidrage p� talrige m�der. F.eks. ved at tilf�je enkel baggrundsinformation, l�gge et link til en artikel, man har set om emnet, foresl� personer der b�r interviewes. Man kan ogs� tilbyde at udf�re mere specialiseret arbejde som at gennemg� en regnskabsrapport eller analysere data i et excel-ark. Endelig kan man ogs� bidrage ved enten at formulere underopgaver i unders�gelsen eller skrive sammendrag og konklusioner.

Alt sammen er baseret p� grundtanken, at mange forskellige former for bidrag kan v�re nyttige – afh�ngig af ens lyst og kompetence. Paul Bradshaw har udformet en model, ”Distributed journalism” der viser de mange forskellige typer bidragydere, blandt andre:

Hjernen: Eksperter p� forskellige felter
Stemmen: Den skarpe pen, der kan formulere pointer og konklusioner
�ret: Folk med specifik viden om et emne eller i et afgr�nset geografisk omr�de
Teknikeren: Person som f.eks. kan arbejde med databaser eller avancerede computerprogrammer
Den tilf�ldige journalist: Person som tilf�ldigvis falder over en h�ndelse eller et stykke viden

Alle disse forskellige typer indg�r sammen i s�kaldte ”communities of passion” – visuelt fremstillet som sm� cirkler, der ligger ved siden af hinanden eller halvt oven p� hinanden. P� HMI kan de arbejde sammen om at knytte de mange ”prikker” sammen til en helhed.

Baggrund
Paul Bradshaw har i en �rr�kke arbejdet med unders�gende journalistik p� nettet og fremh�ver to eksempler p� tendenser, der bekr�fter potentialet i at inddrage brugerne. Nemlig f�lgende to grunde:

Det er en mulighed for at f� hj�lp til at unders�ge komplekse sp�rgsm�l, der ellers ville forblive ubesvarede.
Desuden kan journalister her opdage emner, personer i lokalsamfundet finder interessante, og som journalisterne ellers ville v�re g�et glip af.

At potentialet for involvering af brugerne er enormt blev dokumenteret af avisen Fort Myers News-Press i Florida, der i sommeren 2006 fik nogle henvendelser om h�je tilslutningsafgifter til vand og kloak i boligkvarteret Cape Coral, valgte redaktionen f�rst at sp�rge l�serne om bud p�, hvorfor afgifterne var s� h�je. Responsen var enorm.
Flere hundrede borgere gik i gang og bidrog p� talrige m�der til historien, der blev den st�rste nogensinde for The News-Press, n�r man ser bort fra d�kningen af de �rlige hurricanes. Det hele endte med, at myndighederne s�nkede tilslutningsafgifterne med 30% og afskedigede det firma, der stod for tilslutningsarbejdet.

Og at mainstream-medierne ikke altid opdager – eller �nsker ikke altid at d�kke – nyhedshistorier af relevans for borgerne, blev ligeledes dokumenteret i stor skala i 2006 i USA, da det blev afsl�ret, at importeret dyrefoder fra Kina, var forurenet, hvilket kostede et betydeligt antal k�ledyr livet, var det ikke i f�rste r�kke de etablerede medier, der stod bag det unders�gende arbejde. Det var f�rst og fremmest dyrevenner, der organiserede sig selv p� websites som The Pet Connection og PetFoodTracker.com.

Eksemplerne illustrerer, at medierne med fordel kan inddrage brugerne – b�de i prioriteringen af nyhedsindsatsen og den konkrete udf�relse af denne indsats.

Erfaringerne
Paul Bradshaw n�vner fem vigtige faktorer, hvis det skal lykkes at inddrage brugerne i det journalistiske arbejde:

Nogen skal drive processen: Der skal v�re en ildsj�l. Det beh�ver ikke at v�re den, der har startet processen. I eksemplet med hospitalets parkeringsafgifter var det en bruger, Matt Buck, der startede med at beskrive en r�kke mulige kilder til at opklare sagen. Det fik en del andre til at g� i gang. Hvis ingen viser dette engagement, anbefaler Paul Bradshaw, at du selv investerer noget energi i sagen – og naturligvis g�r det tydeligt for andre, hvad din indsats resulterer i.

Momentum: Folk skal kunne se, at arbejdet giver resultater. Det beh�ver ikke at v�re noget n�r slutresultatet – m�ske bare nyttig baggrundsinformation, identifikation af vigtige kilder eller beskrivelse af klare opgaver.

Unders�gelse i bidder: Det fungerer bedst hvis opgaverne er forskellige, sm� og forholdsvis enkle at g� til. Det giver mange forskellige muligheder for at bidrage.

G�r det offentligt: Jo flere der har h�rt om unders�gelse, jo flere �nsker at bidrage. Fort�l om den p� eksisterende Facebook-sider, blogs eller websites, hvor emnet diskuteres. Og hvis de ikke findes, s� skab dem selv. Og link hele tiden til andre, som skriver om samme emne. Det g�r det let for folk at finde frem til dig, hvis de s�ger p� emnet.

Viden og ekspertise: Det kan v�re utrolig nyttigt at have folk med, som har en ekspertise – is�r n�r det drejer sig om at finde frem til bestemte folk, organisationer, rapporter og regler. Invit�r gerne fra starten folk til at bidrage, som m�ske har en s�dan central viden.

Paul Bradshaw erkender, at det formentlig h�jst vil v�re 5 ud af 100 forslag til unders�gelser, der vil kunne samle en kritisk masse af interesse. Men det g�r ikke spor! Han henviser til amerikanske Clay Shirky, som i sin bog ””Here comes everybody” har et kapitel, der hedder ”Failure for Free”. Her h�vder Shirky at netop konsekvensen af at publicere f�rst og filtrere bagefter n�dvendigvis m� v�re, at der er masser af tilsyneladende fiaskoer. Input ingen finder interessant!

Med Paul Bradshaws ord:

”Det er lidt ligesom p� en journalistisk redaktion. Ideerne flyver igennem luften. Nogle samler interesse, mens mange bare falder til jorden. Det er den samme proces her – men med en anden nyheds-dagsorden. Nemlig brugernes egne ideer.”

”Andelen af foresl�ede emner p� HMI, der samler interesse, er langt st�rre, end jeg p� forh�nd ville have troet. Det er nok mellem 10 og 20%, hvor der i det mindste skabes nogle resultater.”

”Og det er det interessante i mine �jne: At der faktisk skabes ny viden og indsigt. For eksempel – i eksemplet med hospitalets parkeringsafgifter – har jeg personlig f�et en enorm viden om strukturen i sundhedsv�senet. En viden jeg aldrig ville kunne have f�et ved at l�se avis!”

Han betegner den centrale faktor i denne l�ring som ”the social dynamics” i, at man udforsker et emne sammen med andre mennesker. N�r andre bidrager, vil de fleste instinktivt fors�ge at hj�lpe ogs�. Det giver et ”feedback loop”, hvor alle hj�lper en smule mere som kvittering for andres indsats.

Promise
Uden at annoncere eller lave anden form for markedsf�ring har HMI efter godt et �r adskillige hundrede registrerede medlemmer og en lang r�kke gennemf�rte projekter. Det afg�rende ”l�fte”, som s� mange har taget imod er tilbuddet om at hj�lpe med unders�gelser, samt at denne hj�lp kan foreg� i meget beskeden skala. Paul Bradshaw kalder det ”micro-volunteering”.

Det kan ske ved at processen er brudt ned i mange forskellige enkelt-bestanddele, samt at folk i �vrigt kan byde ind med den indsats, viden og erfaring, de nu har at tilbyde. Det skal v�re nemt, rart og sjovt!

Tools
Redskaberne v�lger folk selv. Men det afg�rende er, at de selv kan g� ind i de enkelt-dele af processen, de finder interessante. Hele HMI er et redskab, understreger Bradshaw. Det skal ikke ses som en destination, men en platform der g�r det muligt for folk at samarbejde.

Bargain
”Don�t ask! Don�t offer tokens! Lead by example! Share!”

S�dan lyder i korthed Bradshaws r�d til journalister og medier. Man f�r ikke n�dvendigvis noget ud af at sp�rge om hj�lp. Langt mere effektivt vil det v�re, hvis man selv �bner op, demonstrerer sit engagement og sin energi og deler sin viden. S� skal folk nok byde ind!

P� et enkelt omr�de har det dog v�ret sv�rt at f� bidrag: N�r det handler om at resumere, samle og formulere resultater af unders�gelser, er folk meget tilbageholdende. Ofte har Paul Bradshaw selv m�ttet ind og g�re det, n�r han kunne se, at det var n�dvendigt.

Der ser ud til at v�re to hoved�rsager til denne tilbageholdenhed. Bradshaw mener, at de involverede har hele historien i hovedet, og at de ikke selv ser nogen grund til at skulle skrive den ned. Og min egen vurdering er, at den samling, prioritering, v�gtning og vinkling af store m�ngder information er en s�rlig journalistisk kompetence, der kr�ver b�de flair og grundig tr�ning.

Hermed ser der ud til fortsat at v�re behov for journalisters bidrag i s�danne netv�rk – i rollen som igangs�tter, ildsj�l, bidragyder. Og som den der samler historien sammen og bringer den videre.

Men husk s�, lyder Bradshaws r�d, at give noget tilbage til det community, der har hjulpet dig, dels ved at huske at n�vne deres indsats og dels ved at l�gge et link til atiklen, eller hvad resultatet nu er. S� kan en ny runde crowdsourcing begynde.

Help Me Investigate var i 2010 nomineret til “Multimedia Publisher of the Year” I England.

Andre eksempler p� anvendelse af crowdsourcing i den unders�gende journalistik
Talking Point Memo

Berlingske Unders�ger

Svenska Dagbladet

Video-introduktioner til Help Me Investigate
Paul Bradshaw introducerer her selv websitet. De to videoer er produceret til Update-kurset "I samspil med brugerne", april 2010.
Video 1
Video 2

Tips og tricks p� Help Me Investigate
S�dan kommer du i gang

What makes a successful investigation

Finding the right people

Writing a good challenge

Eksempler p� unders�gelser p� Help Me Investigate
Her er det "lettest" at f� en parkeringsb�de i Birmingham: Omtalen af The Birmingham Post p� basis af HMI-unders�gelse

Journalist Tom Scotney, The Birmingham Post, om brugen af HMI (p� journalism.co.uk)

Unders�gelse af London Weekly

Antal af b�rn f�dt uden at en jordmor er til stede

Unders�gelse af prisen p� Birmingham Councils nye hjemmeside

Hvorfor tillades et nyt busselskab p� den samme rute men med h�jere priser?

Document Actions

Help Me Investigate: Brugerne trækker den undersøgende journalistik

Søg