Offentliggjort 06/23/2010, senest redigeret 06/30/2010
Journalistik i netværk, case 4: Didde Elnif giver tips til, hvordan du opbygger et Twitter-netværk
ANALYSE: Didde Elnif er i kontakt med sit netværk hele tiden. Via Twitter holder hun sig opdateret om stort og småt. Faglige spørgsmål og mere private ting. Ind i mellem tager hun aktivt del i samtalerne. Andre gange ”lytter” hun bare.
Der er mange måder at se på Twitter på. De fleste mediehuse ser foreløbig blot Twitter som endnu en kommunikationskanal, hvor man kan markedsføre nyt digitalt indhold. F.eks. New York Times.
Twitter har også potentiale som bærer af en ny form for mikrojournalistik – eller mikroblogging, som det også kaldes. Rundt omkring på medierne har der været spredte forsøg i den retning, bl.a. ved dækning af begivenheder i lukkede rum (f.eks. retssager) eller større åbne begivenheder (f.eks. demonstrationer). Eller Twitter kan simpelthen være stedet, hvor man breaker sine nyheder og varmer brugerne op (som f.eks. Tipsbladet, der har 360 "kunder" på Twitter)
I denne sammenhæng ser jeg Twitter som et værktøj for journalister, som vil opbygge eller deltage i eksisterende netværk af kilder og brugere. Twitter er et fantastisk redskab til at arbejde i og med netværk, mener en af Danmarks hardcore Twitter-brugere, Didde Elnif.
Twitter som platform for netværk illustrerer perfekt, hvordan det kan fungere: Før var reporteren gatekeeper: Kun den viden og ekspertise reporteren valgte, ville blive offentliggjort. Nu er journalisten flyttet ud i kanten af netværket, men som Jeff Jarvis skriver, så er det dér, tingene sker!
Didde Elnifs Twitter-netværk består af cirka 500 personer, som hun følger. Mange af dem følger også hende. Her finder og udveksler hun viden om sit faglige felt, der i skrivende stund er (ulandsarbejde for Ibis), men også om sit interesseområde, digital journalistik og sociale medier.
”Twitter handler for mig først og fremmest om selve det at opbygge relationer. Det er hele tiden en balance imellem en aktiv søgen efter, hvem der kan hjælpe mig videre, og så også selv at give noget af sig selv og sin egen personlighed. Man byder ind med sin egen troværdighed. Det er den, der garanterer det faglige indhold.”
Om Twitter
Men hvad er det da for noget, Twitter, ud over mikro-tekster på 140 anslag? Twitter blev opfundet i 2006 i San Francisco og er især i de sidste par år blevet meget udbredt, især i USA hvor alene New York Times og CNN har millioner af followers på Twitter.
Herhjemme vurderer overskrift.dk, at der nu – i foråret 2010 – er over 20.000 danske Twitter-brugere. Tallet er fortsat stigende.
Det er dog ifølge overskrift.dk under halvdelen af Twitter-brugerne, der har skrevet flere end 10 tweets. De fleste er altså ikke særligt aktive.
De danske medier har endnu heller ikke oplevet den store tilstrømning af followers. Eksempelvis havde Jyllands-Posten 88 followers til Twitter-kontoen ”jpdklive”, hvorpå man bl.a. massivt tweetede fra miljøtopmødet i København. (Nu er der 152).
Der er altså endnu ikke tale om imponerende skarer. Men antallet af brugere er fortsat stærkt stigende, og en nærmere undersøgelse af dit journalistiske felt eller dækningsområde vil formentlig vise, at en del kilder og brugere allerede er på Twitter.
Og hvordan kommer du så på Twitter? Du går bare på twitter.com og registrerer en konto. Overvej i den forbindelse et godt brugernavn. Du bør dog også gå ind i settings/profile og skrive nogle ord om dig selv, bl.a. dit rigtige navn, og upload et foto. Det er med til at give dig mere troværdighed i Twitter-verdenen.
Og så går du ellers bare i gang med at skrive. Der findes nogle konventioner, der er gode at kende, og som især Kristian Strøbech omtaler grundigt og godt. Men læs også evt. de andre henvisninger til, hvirdan man agerer på Twitter. Du kan også læse om nogle af de vigtigste af de cirka 50.000 Twitter-applikationer, hvoraf en del kan være en stor hjælp for dig.
Da der er forskellige måder at bruge Twitter på, kan det være en fordel at have flere profiler. F.eks. har nogle én konto, de nærmest anvender som alternativ til en RSS-læser: De følger f.eks. New York Times, CNN, AP og andre mediesites, der holder dem opdateret. Og en anden konto de anvender til netværksbygning og dialog. Det er dog også muligt at selektere sine ”friends”, så man lettere kan få overblik over sin strøm – fra mediesites, fra det faglige netværk og fra personlige venner osv.
En oplagt måde at filtrere informationsstrømmen på er søge på såkaldte "hashtags". Hvis du i en tweet klikker på f.eks. "#earthquake", vil du få alle de tweets frem, der har det samme tag. Samtidig bør du selv mærke din tweet med sådanne tags, så de bliver synlige når andre søger på emnet.
Erfaringer
Da jordskælvet ramte Haiti, var Twitter for millioner af mennesker verden over den primære kilde til nyheden – og de efterfølgende dages informationer om kaos i landet. For Didde Elnif og kollegerne i Ibis var Twitter desuden helt afgørende for at få et overblik over situationen og kunne begynde den mest nødvendige indsats.
Hun hørte først om jordskælvet via en tweet fra en anden dansk journalist i USA, Jyllands-Postens Kaare Sørensen, som selv er en meget aktiv tweeter. Ved at sætte filtre op i sin Twitter-profil, f.eks. #earthquake, kunne hun nøje følge, hvad alle skrev om udviklingen i Haiti og på den måde få et meget bredt overblik.
Men Twitter er i det hele taget en uundværlig hjælper for Didde Elnif i hverdagen.
”Lige nu er jeg ikke så aktiv selv, men jeg læser utrolig meget, hvad andre skriver. Hver gang, jeg har et ledigt øjeblik – når jeg for eksempel står i kø nede i supermarkedet – læser jeg lige min strøm.”
Hun er også en del af andre netværk, bl.a. Dona (Danish Online News Association) og Webgirls. Og så selvfølgelig Facebook.
”Mit Twitter-netværk er faktisk mere nyttigt end de andre, jeg er en del af. Twitter-netværket er lidt bredere. Og det er også mere interessant end mit Facebook-netværk. Dér ligner de mig selv for meget.”
For Didde Elnif smelter det personlige og det faglige netværk i nogen grad sammen. Hun holder sig fagligt orienteret, har samtaler kørende om både faglige og ikke-faglige emner.
”Og jeg bruger det selvfølgelig også til profilering. Jeg skriver om ting, jeg synes er interessante. Poster et link til en video, jeg er blevet opmærksom på, eller en rapport jeg har set.”
I den forbindelse nævner Didde Elnif, at alle de jobs hun har haft, har hun fået via sit Twitter-netværk, eller hvor hendes aktivitet på sociale medier i en eller anden forstand har spillet ind.
Vi taler om journalisters meget forskellige brug af Twitter. Nogle journalister skriver kun en tweet, når de skal bruge en case. Didde Elnif tror ikke, den slags bygger relationer i nogen særlig grad. Hun har i øvrigt bemærket en del skuffede kommentarer fra journalister, som oplever, at de ikke får nogen særlig respons på deres Twitter-aktiviteter.
Har journalister særlig svært ved at dyrke den form for relationer? Hvad er det, de ikke kan finde ud af?
”Det er svært! Og det tager tid at finde de rigtige at følge. I starten brugte jeg meget tid på at finde ud af: Hvem svarer hvem? Så bliver jeg nødt til at følge dem for at kunne være med i de samtaler.”
Andre journalister skriver meget hyppigt om, hvad de gør og tænker. Det kan nok også næsten blive for meget, mener hun. Man må heller ikke blive for broadcastende.
”Det er nok meget individuelt, hvor man synes, grænsen går. For mig er det lidt, ligesom når man taler med sine venner: Lytter jeg lige så meget, som jeg selv taler?”
Vi taler også om balancen mellem det private og det faglige. Hun betragter selv sine Twitter-aktiviteter som en slags fagligt visitkort – og holder derfor igen med sine meget private betragtninger.
Hvis du var fagmedarbejder på f.eks. fagbladet Folkeskolen, hvad ville du så gøre på Twitter?
”Jeg ville gå i gang med at opbygge et netværk, til dels på basis af mig som privatperson. Jeg ville være til stede. Tweete når der var en anledning. Når jeg under research faldt over en interessant rapport, ville jeg tweete om den. På den måde finder man ud af, hvem der interesserer sig for det.”
”Jeg ville også skrive om dansk undervisningspolitik. Om min undren og overvejelser – men jeg ville samtidig holde mig til de faglige områder. Desuden ville jeg selvfølgelig aktivt undersøge, hvilke centrale personer, jeg bør følge på Twitter. En Anders Bondo f.eks., hvis han er på Twitter.”
Altså: Først opbygger man netværket ved at begynde at følge folk. Og siden aktiverer man det ved at deltage i de samtaler, man synes er relevante.
Et netværk på Twitter – og andre steder – vil typisk både kunne bestå af kvalificerede kilder, engagerede brugere og andre mediefolk.
Kilder
Tidligere nyhedsredaktør på Dr.dk, Ernst Poulsen, har i foråret 2010 samlet en liste 200 Twitter-konti drevet af 200 danske mediehuse.
Samme Ernst Poulsen har samlet en liste med 246 danske journalister på Twitter.
Endelig har Ernst Poulsen skrevet denne glimrende sammenfatning af erfaringer og gode råd til mediehusene.
Twitter: Guide for mediefolk, af Kristian Strøbech, Strøbech´s Boks, 8.3.2010
How Journalists can master Twitter (blogger´s cut), af Paul Bradshaw på onlinejournalismblog.com, 30.4.2008
Fort Hood Shootings Shows how Twitter, Lists Can be Used for Breaking News, af Craig Kanalley på Poynter online, 6.11.2009
Twitter for beginners, af Paul Boutin, New York Times, 7.5.2009
New Twitter Research: Men Follow Men and Nobody Tweets, Harvard Business Review, 1.6.2009
Beatblogging, af Jeff Jarvis på bloggen Buzzmachine.com, 18.11.2007
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: