Document Actions

Twitter: Når netværket er lige ved hånden

Offentliggjort 06/23/2010, senest redigeret 06/30/2010

Journalistik i netværk, case 4: Didde Elnif giver tips til, hvordan du opbygger et Twitter-netværk

ANALYSE: Didde Elnif er i kontakt med sit netv�rk hele tiden. Via Twitter holder hun sig opdateret om stort og sm�t. Faglige sp�rgsm�l og mere private ting. Ind i mellem tager hun aktivt del i samtalerne. Andre gange ”lytter” hun bare.

Der er mange m�der at se p� Twitter p�. De fleste mediehuse ser forel�big blot Twitter som endnu en kommunikationskanal, hvor man kan markedsf�re nyt digitalt indhold. F.eks. New York Times.

Twitter har ogs� potentiale som b�rer af en ny form for mikrojournalistik – eller mikroblogging, som det ogs� kaldes. Rundt omkring p� medierne har der v�ret spredte fors�g i den retning, bl.a. ved d�kning af begivenheder i lukkede rum (f.eks. retssager) eller st�rre �bne begivenheder (f.eks. demonstrationer). Eller Twitter kan simpelthen v�re stedet, hvor man breaker sine nyheder og varmer brugerne op (som f.eks. Tipsbladet, der har 360 "kunder" p� Twitter)

I denne sammenh�ng ser jeg Twitter som et v�rkt�j for journalister, som vil opbygge eller deltage i eksisterende netv�rk af kilder og brugere. Twitter er et fantastisk redskab til at arbejde i og med netv�rk, mener en af Danmarks hardcore Twitter-brugere, Didde Elnif.

Twitter som platform for netv�rk illustrerer perfekt, hvordan det kan fungere: F�r var reporteren gatekeeper: Kun den viden og ekspertise reporteren valgte, ville blive offentliggjort. Nu er journalisten flyttet ud i kanten af netv�rket, men som Jeff Jarvis skriver, s� er det d�r, tingene sker!

Didde Elnifs Twitter-netv�rk best�r af cirka 500 personer, som hun f�lger. Mange af dem f�lger ogs� hende. Her finder og udveksler hun viden om sit faglige felt, der i skrivende stund er (ulandsarbejde for Ibis), men ogs� om sit interesseomr�de, digital journalistik og sociale medier.

”Twitter handler for mig f�rst og fremmest om selve det at opbygge relationer. Det er hele tiden en balance imellem en aktiv s�gen efter, hvem der kan hj�lpe mig videre, og s� ogs� selv at give noget af sig selv og sin egen personlighed. Man byder ind med sin egen trov�rdighed. Det er den, der garanterer det faglige indhold.”

Om Twitter
Men hvad er det da for noget, Twitter, ud over mikro-tekster p� 140 anslag? Twitter blev opfundet i 2006 i San Francisco og er is�r i de sidste par �r blevet meget udbredt, is�r i USA hvor alene New York Times og CNN har millioner af followers p� Twitter.

Herhjemme vurderer overskrift.dk, at der nu – i for�ret 2010 – er over 20.000 danske Twitter-brugere. Tallet er fortsat stigende.

Det er dog if�lge overskrift.dk under halvdelen af Twitter-brugerne, der har skrevet flere end 10 tweets. De fleste er alts� ikke s�rligt aktive.

De danske medier har endnu heller ikke oplevet den store tilstr�mning af followers. Eksempelvis havde Jyllands-Posten 88 followers til Twitter-kontoen ”jpdklive”, hvorp� man bl.a. massivt tweetede fra milj�topm�det i K�benhavn. (Nu er der 152).

Der er alts� endnu ikke tale om imponerende skarer. Men antallet af brugere er fortsat st�rkt stigende, og en n�rmere unders�gelse af dit journalistiske felt eller d�kningsomr�de vil formentlig vise, at en del kilder og brugere allerede er p� Twitter.

Og hvordan kommer du s� p� Twitter? Du g�r bare p� twitter.com og registrerer en konto. Overvej i den forbindelse et godt brugernavn. Du b�r dog ogs� g� ind i settings/profile og skrive nogle ord om dig selv, bl.a. dit rigtige navn, og upload et foto. Det er med til at give dig mere trov�rdighed i Twitter-verdenen.

Og s� g�r du ellers bare i gang med at skrive. Der findes nogle konventioner, der er gode at kende, og som is�r Kristian Str�bech omtaler grundigt og godt. Men l�s ogs� evt. de andre henvisninger til, hvirdan man agerer p� Twitter. Du kan ogs� l�se om nogle af de vigtigste af de cirka 50.000 Twitter-applikationer, hvoraf en del kan v�re en stor hj�lp for dig.

Da der er forskellige m�der at bruge Twitter p�, kan det v�re en fordel at have flere profiler. F.eks. har nogle �n konto, de n�rmest anvender som alternativ til en RSS-l�ser: De f�lger f.eks. New York Times, CNN, AP og andre mediesites, der holder dem opdateret. Og en anden konto de anvender til netv�rksbygning og dialog. Det er dog ogs� muligt at selektere sine ”friends”, s� man lettere kan f� overblik over sin str�m – fra mediesites, fra det faglige netv�rk og fra personlige venner osv.

En oplagt m�de at filtrere informationsstr�mmen p� er s�ge p� s�kaldte "hashtags". Hvis du i en tweet klikker p� f.eks. "#earthquake", vil du f� alle de tweets frem, der har det samme tag. Samtidig b�r du selv m�rke din tweet med s�danne tags, s� de bliver synlige n�r andre s�ger p� emnet.

Erfaringer
Da jordsk�lvet ramte Haiti, var Twitter for millioner af mennesker verden over den prim�re kilde til nyheden – og de efterf�lgende dages informationer om kaos i landet. For Didde Elnif og kollegerne i Ibis var Twitter desuden helt afg�rende for at f� et overblik over situationen og kunne begynde den mest n�dvendige indsats.

Hun h�rte f�rst om jordsk�lvet via en tweet fra en anden dansk journalist i USA, Jyllands-Postens Kaare S�rensen, som selv er en meget aktiv tweeter. Ved at s�tte filtre op i sin Twitter-profil, f.eks. #earthquake, kunne hun n�je f�lge, hvad alle skrev om udviklingen i Haiti og p� den m�de f� et meget bredt overblik.

Men Twitter er i det hele taget en uundv�rlig hj�lper for Didde Elnif i hverdagen.

”Lige nu er jeg ikke s� aktiv selv, men jeg l�ser utrolig meget, hvad andre skriver. Hver gang, jeg har et ledigt �jeblik – n�r jeg for eksempel st�r i k� nede i supermarkedet – l�ser jeg lige min str�m.”

Hun er ogs� en del af andre netv�rk, bl.a. Dona (Danish Online News Association) og Webgirls. Og s� selvf�lgelig Facebook.

”Mit Twitter-netv�rk er faktisk mere nyttigt end de andre, jeg er en del af. Twitter-netv�rket er lidt bredere. Og det er ogs� mere interessant end mit Facebook-netv�rk. D�r ligner de mig selv for meget.”

For Didde Elnif smelter det personlige og det faglige netv�rk i nogen grad sammen. Hun holder sig fagligt orienteret, har samtaler k�rende om b�de faglige og ikke-faglige emner.

”Og jeg bruger det selvf�lgelig ogs� til profilering. Jeg skriver om ting, jeg synes er interessante. Poster et link til en video, jeg er blevet opm�rksom p�, eller en rapport jeg har set.”

I den forbindelse n�vner Didde Elnif, at alle de jobs hun har haft, har hun f�et via sit Twitter-netv�rk, eller hvor hendes aktivitet p� sociale medier i en eller anden forstand har spillet ind.

Vi taler om journalisters meget forskellige brug af Twitter. Nogle journalister skriver kun en tweet, n�r de skal bruge en case. Didde Elnif tror ikke, den slags bygger relationer i nogen s�rlig grad. Hun har i �vrigt bem�rket en del skuffede kommentarer fra journalister, som oplever, at de ikke f�r nogen s�rlig respons p� deres Twitter-aktiviteter.

Har journalister s�rlig sv�rt ved at dyrke den form for relationer? Hvad er det, de ikke kan finde ud af?

”Det er sv�rt! Og det tager tid at finde de rigtige at f�lge. I starten brugte jeg meget tid p� at finde ud af: Hvem svarer hvem? S� bliver jeg n�dt til at f�lge dem for at kunne v�re med i de samtaler.”

Andre journalister skriver meget hyppigt om, hvad de g�r og t�nker. Det kan nok ogs� n�sten blive for meget, mener hun. Man m� heller ikke blive for broadcastende.

”Det er nok meget individuelt, hvor man synes, gr�nsen g�r. For mig er det lidt, ligesom n�r man taler med sine venner: Lytter jeg lige s� meget, som jeg selv taler?”

Vi taler ogs� om balancen mellem det private og det faglige. Hun betragter selv sine Twitter-aktiviteter som en slags fagligt visitkort – og holder derfor igen med sine meget private betragtninger.

Hvis du var fagmedarbejder p� f.eks. fagbladet Folkeskolen, hvad ville du s� g�re p� Twitter?

”Jeg ville g� i gang med at opbygge et netv�rk, til dels p� basis af mig som privatperson. Jeg ville v�re til stede. Tweete n�r der var en anledning. N�r jeg under research faldt over en interessant rapport, ville jeg tweete om den. P� den m�de finder man ud af, hvem der interesserer sig for det.”

”Jeg ville ogs� skrive om dansk undervisningspolitik. Om min undren og overvejelser – men jeg ville samtidig holde mig til de faglige omr�der. Desuden ville jeg selvf�lgelig aktivt unders�ge, hvilke centrale personer, jeg b�r f�lge p� Twitter. En Anders Bondo f.eks., hvis han er p� Twitter.”

Alts�: F�rst opbygger man netv�rket ved at begynde at f�lge folk. Og siden aktiverer man det ved at deltage i de samtaler, man synes er relevante.

Et netv�rk p� Twitter – og andre steder – vil typisk b�de kunne best� af kvalificerede kilder, engagerede brugere og andre mediefolk.

Kilder
Tidligere nyhedsredakt�r p� Dr.dk, Ernst Poulsen, har i for�ret 2010 samlet en liste 200 Twitter-konti drevet af 200 danske mediehuse.

Samme Ernst Poulsen har samlet en liste med 246 danske journalister p� Twitter.

Endelig har Ernst Poulsen skrevet denne glimrende sammenfatning af erfaringer og gode r�d til mediehusene.

Twitter: Guide for mediefolk, af Kristian Str�bech, Str�bech�s Boks, 8.3.2010

How Journalists can master Twitter (blogger�s cut), af Paul Bradshaw p� onlinejournalismblog.com, 30.4.2008

Fort Hood Shootings Shows how Twitter, Lists Can be Used for Breaking News, af Craig Kanalley p� Poynter online, 6.11.2009

Twitter for beginners, af Paul Boutin, New York Times, 7.5.2009

New Twitter Research: Men Follow Men and Nobody Tweets, Harvard Business Review, 1.6.2009

Beatblogging, af Jeff Jarvis p� bloggen Buzzmachine.com, 18.11.2007

Document Actions

Twitter: Når netværket er lige ved hånden

Søg