Document Actions
Lokale medier: Nyhedshund frem for alt
Offentliggjort 07/29/2008
Betydelige grupper af lokale redaktører er dog åbne for en mere dialogbaseret kommunikation
ANALYSE: Redaktørerne for danske lokale medier vil gerne inddrage brugerne i højere grad, end det er tilfældet i dag. Men de mener stadig, at den klassiske rolle som nyhedsformidler er den absolut vigtigste.
Resultatet af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af UPDATE i foråret 2008 viser, at fire ud af fem redaktører fremhæver rollen som nyhedsformidler som ”helt afgørende” for deres lokale medier. Ingen andre roller – herunder mere dialog-baserede roller – kommer bare i nærheden af at have samme betydning i redaktørernes øjne.
I undersøgelsen blev redaktørerne for lokale og regionale medier - dagblade, ugeaviser samt TV2´s og DR´s regionale stationer blandt andet spurgt om, hvilke roller, det var vigtigt for deres medie at indtage. Svarene indikerer, at en del af redaktørerne trods den store fokus på nyheder er klar til også at lade deres medie spille andre roller i lokalsamfundet.
Mens redaktørerne for ugeaviserne er helt enige med redaktører/redaktionschefer for de daglige medier (dagblade, radio- og tv-stationer) om at nyhedsjæger-rollen er helt afgørende (henholdsvis 81,8% og 80,6%), så tegner der sig betydelige forskelle i den øvrige prioritering.
Daglige medier vil være igangsætter af samtaler
Først dagblade, radio- og tv-stationer. Andre roller der blandt redaktører/redaktionschefer på disse medier regnes som ”helt afgørende” er vagthunden, der holder øje med lokal magtudøvelse (61,3% siger det), jagthunden der stiller magthavere til ansvar (45,2%) og opinionslederen, der sætter den lokale dagsorden (41,9%). Altså en cementering af den traditionelle opfattelse af det lokale medie som central indsamler og afsender af nyheder og information.
Det er dog interessant at se, at godt halvdelen (51,6%) af de 32 svarende redaktører også fremhæver en anden type rolle som ”helt afgørende”. Det er rollen som igangsætter af samtaler om lokale spørgsmål. Altså en rolle, hvor redaktionen måske nok stadig har en central funktion, men hvor kommunikationen med borgere/brugere i langt højere grad end de før nævnte er dialogbaseret.
Da der ikke tidligere er gennemført en lignende undersøgelse, er det ikke muligt at sammenholde resultatet med tidligere undersøgelser. Ud hvad der i øvrigt tidligere er skrevet om journalistik og mediernes rolle må resultatet her dog betegnes som en interessant ny tendens.
Ugeaviser vil være platform for dialog
Når vi vender os mod ugeaviserne ser billedet en smule anderledes ud. Som nævnt er rollen som nyhedsformidler også her helt central, men ingen af de andre klassiske roller som ”den 4. statsmagt” – vagthund, jagthund og opinionsleder – vægtes særlig højt af ugeavisernes redaktører. Færre end hver fjerde redaktør mener, at disse roller er afgørende for deres medie at indtage.
Nej, det er helt andre roller, der – ligesom blandt de daglige medier – trænger frem som vigtige næst efter rollen som nyhedsformidler. Præcis halvdelen (50%) af de 42 ugeavis-redaktører, som har besvaret spørgsmålet, mener at rollen som platform for at borgerne kan diskutere og opbygge netværk er helt afgørende.
Samtidig siger 42,9% af redaktørerne, at rollen som igangsætter af samtaler om lokale spørgsmål også er ”helt afgørende”.
Man kan altså konkludere, at en betydelig del af de svarende redaktører har et ganske godt øje for, at deres ugeavis bør gå ind i en mere dialogbaseret form for kommunikation, end det ofte er tilfældet, når man fraregner traditionelle læserbreve i den trykte avis.
Forbehold for løsningsorienteret journalistik
Mens der altså i begge kategorier af redaktører for lokale medier er betydelige grupper, som ser en mere dialogbaseret kommunikation med og i lokalsamfundet som helt nødvendig, viser det sig, at andre mulige roller for det lokale medie mødes af større skepsis.
Eksempelvis ses det generelt ikke som særlig vigtigt, at lokale medier satser på mere løsningsorienteret journalistik. Det er den rolle, journalistikforsker på Syddansk Universitet, Peter Bro, har kaldt redningshunden, der frem for kun at sætte lys på problemstillinger (som i traditionel journalistik) også aktivt medvirker til at søge løsninger på disse lokale problemer. Det var en bølge, der i 1990´erne udsprang i den amerikanske medieverden under navnet public journalism.
Kun 10% af ugeavis-redaktørerne og 20% af redaktørerne for de dagblade, radio- og tv-stationer ser rollen som redningshund som helt afgørende. Yderligere op mod halvdelen i begge grupper (henholdsvis 46,7% og 50%) ser dog denne funktion som ”ret vigtig”.
Nej tak til servicejournalistik
Ingen af de 10 mulige roller, redaktørerne i undersøgelsen blev præsenteret for, bliver markant afvist. Der er i svarene generelt en imødekommenhed over for muligheden af at kunne spille forskellige roller i lokalsamfundet.
Tættest på at få en nedad-vendt tommelfinger er rollen som hjælper, der tilbyder borgerne praktiske dagligdags serviceinformationer. Færre end hver tiende i begge grupper (henholdsvis 9,7% og 9,5%) ser denne rolle som helt afgørende. Knap halvdelen i begge grupper ser dog denne funktion som en mulighed (”ret vigtigt”).
Om spørgeskemaundersøgelsen
Undersøgelsen blev gennemført via internettet i perioden februar-april 2008. De adspurgte redaktører fik tilsendt en email med et link til et elektronisk spørgeskema, der blev besvaret via computeren.
Spørgsmålene blev udsendt direkte til redaktionelle chefer for alle lokale og regionale danske dagblade, TV2´s og Danmarks Radios regionale stationer. Desuden blev et tilsvarende skema med hjælp fra sekretariatschef Svend Aage Linde, Ugeaviserne, udsendt til redaktørerne for de 226 ugeaviser, der er medlemmer af brancheorganisationen.
32 af de 45 redaktionelle chefer for dagblade, tv- og radiostationer svarede. Det giver en besvarelsesprocent på 71%. Andelen af svarende blandt redaktører for henholdsvis dagblade, DR- og TV2-stationer er nogenlunde den samme.
46 ugeavisredaktører svarede på spørgeskemaet. Besvarelsesprocenten er 20,3%. Der er blandt de svarende en overvægt af større danske ugeaviser.
Af forskellige årsager – det lave antal besvarelser totalt i den første gruppe og den lave besvarelsesprocent i sidstnævnte gruppe – skal man være varsom med at træffe vidtrækkende konklusioner af datamaterialet. Resultatet af undersøgelsen giver interessante pejlemærker men giver ikke nødvendigvis et dækkende billede af alle lokale medier.
Søg
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: