Document Actions

Tv-nyhedernes teknik

Offentliggjort 03/18/1999, senest redigeret 02/16/2004

Fra AMPEX til Sony's VX 1000: Den teknologiske udvikling og nyhedsformidlingen

BESKRIVELSE/HISTORIE: .

	Tiden f�r AMPEX
	Tv-teater p� b�nd
	1965: TV-Avisen p� film
	U-Matic: Nyheder p� video
	Tidskoder
	DORA - en id� forud for sin tid
	Betacam
	TV 2 og Beta SP
	Digital forvirring
	Sats p� fort�lleteknik

2. oktober 1951: Kvinden, der blev min mor, stod p� torvet i Lemvig foran radioforhandlerens vindue og s� den f�rste tv-udsendelse i Danmark. Tidligt n�ste morgen s� jeg dagens lys. Om det var kulden foran radioforhandlerens vindue eller tv-udsendelsen, der satte gang i f�dslen, skal jeg lade v�re usagt.

Timingen har under alle omst�ndigheder betydet, at jeg har fulgt udviklingen fra den sp�de start.
.

Tiden f�r AMPEX
Tv startede for alvor efter 2. verdenskrig. I USA var tv reklamefinansieret, mens det i Europa var under statslig kontrol. Men alle steder fandtes det udelukkende som live-tv. Det var ikke muligt at gemme tv-optagelser. Endsige redigere dem. Alt var live.

Skulle noget optages for senere udsendelse, s� skulle det optages p� film. De f�rste live on tape udsendelser blev til ved, at man affilmede tv-sk�rmen. Filmen blev s� fremkaldt, eventuelt redigeret og derefter udsendt elektronisk.

Specielt i USA havde de store landsd�kkende networks et problem med tidsforskellen imellem �stkysten og vestkysten.

Om tv bliver bedre i fremtiden afh�nger ikke s� meget af teknikken, men af evnen til at fot�lle i lyd og billeder. Foto: Michael Lange/Chili

Der var med andre ord behov for en tidsforskydningsmaskine, s� en tv-udsendelse kunne optages og udsendes p� et senere tidspunkt. Metoden med at optage p� film var simpelthen for b�vlet, tidskr�vende og kostbar.

AMPEX l�ste problemet i april 1956. Med en videob�ndoptager p� st�rrelse med et kl�deskab. Spoleb�nd i 2 tommers bredde (godt 5 cm), en v�gt p� 3 kg og en spilletid p� en hel time (60 min). Maskinen kostede 4 �rsl�nninger. CBS brugte maskinen til tidsforskydning af deres nyhedsprogram Evening News. Det skete f�rste gang 20 november 1956.

Tv-teater p� b�nd
I Danmark var tv begyndt 2. oktober 1951. Ogs� her var der behov for en tidsforskydningsmaskine. Dog ikke til nyhedsudsendelser. Der var nemlig ingen.

Det s�rgede de skrevne medier for igennem Den danske Presses Telegramudvalg. Et underligt organ, der p� den ene side skulle borge for pressefriheden - at mediet ikke blev misbrugt af regeringen i sn�ver partipolitisk retning - og p� den anden side ikke tog br�det ud af munden p� den skrevne presse.

Dette udvalg havde siden 1926 styret Pressens Radioavis i Statsradiofonien. F�rst i 1964 oph�rte denne styreform. Bladudgivernes f�llesudvalg mente i �vrigt ikke, at et billedmedium som tv egnede sig til nyheder!

Men hvad skulle tidsforskydningsmaskinen s� bruges til? Tv-teatret s�m�nd. Skuespillerne arbejde jo p� teatret - alts� det rigtige teater - om aftenen. Det gjorde det meget sv�rt at samle en skuespillerstab til at lave live tv-teater om aftenen.

Tidsforskydningsmaskinen l�ste problemet. 12. marts 1959 var hele to eksemplarer af disse maskiner i drift. Med dem kom et nyt begreb ind i tv-verdenen: Genudsendelsen.

1965: TV-Avisen p� film
TV-Avisen bl�ndede op for den f�ste nyhedsudsendelse p� tv 15. oktober 1965. Det var mest opl�sning af telegramnyheder - r�nyheder. Reportage og kommentage var ikke daglig kost. N�r kameraet endelig kom ud af studiet, s� var det et filmkamera.

Nyheder blev optaget p� film. Filmen blev sendt til fremkaldelse. Lyden skulle overspilles til perforeret lydb�nd. Derefter kunne man synkronisere billede og lyd. Reporteren gik i klipperummet og lavede sammen med klipperen sit indslag. Det vil sige, indslaget var ikke f�rdigt endnu - der manglede indtaling. Det skete i dubbing-afdelingen, hvor journalistens indtaling blev mixet sammen med de �vrige lydb�nd til en f�rdig programlyd samlet p� �t lydb�nd. Derefter blev billede og lyd overf�rt til videob�nd og afviklet.

Processen invovlerede fra optagelse til f�digt indslag: fotograf, fotografassistent, lydmand, filmlaboratorietekniker, filmklipper, dubbingtekniker, scannermand og s� ikke at forglemme: reporteren. Meget isenkram, mange specialuddannede mennesker og en langsommelig produktionsproces.

Hvis vi forestiller os reporteren komme ind p� redaktionen med en rulle eksponeret film under armen med dagens scoop, s� gik der 2 timer, f�r filmen var fremkaldt og klar til udsendelse. Hvis indslaget ogs� skulle klippes og indtales, gik der mindst 3 timer.

S�dan var situationen over hele verdenen frem til midten af 1970’erne.

Farve-tv var en realitet i forbindelse med vinter OL i 1968. TV-Avisen begyndte at sende i farver 2. oktober 1978. Men produktionsformen var stadigv�k baseret p� film. Der blev eksperimenteret med forskellige elektroniske l�sninger baseret p� 1 tomme spoleb�nd og en mobil b�ndmaskine, men systemet var dyrt, tungt og meget ustabilt. Der var ikke noget reelt alternativ til filmen.

U-Matic: Nyheder p� video
I 1970 lancede SONY en verdenssensation: U-Matic b�ndet. Systemet var baseret p� en b�ndkasette med � tomme b�nd og en spilletid p� 20 minutter p� de sm� kassetter og 60 minutter p� de store kassetter.

I f�rste omgang lancerede Sony systemet p� det almindelige forbrugermarked: Industri, undervisning og ITV (InterntTV). I Sony salgslingo blev U-Matic b�ndet omtalt som “Just Below Broadcast Quality”, og det var det ogs�.

Da U-Matic HighBand kom i 1979 begyndte DR at r�re p� sig med fors�gsprojekter p� det nye produktionsudstyr. Der var mange og lange diskussioner om kvalitet og specielt om hvem, der skulle betjene det nye udstyr: Filmfotograferne eller studiekamerafolkene. Fotograferne var organiseret i Journalistforbundet og studiekamerafolkene i Metal.

Skillelinien imellem film og elektronik stod dog ikke til at opretholde. Ude i virkeligheden boblede det, og Video-John og U-matic-Kaj blev navne i det erhverv, der tjente til dagen og vejen ved at filme bryllupper, konfirmationer og lave udervisningsvideoer. En video blev et nyt begreb i det dansk sprog. Det kr�vede ikke l�ngere en faglig uddannelse at betjene udstyret.

Tidskoder
I oktober 1983 flyttede TV-Avisen fra de trange lokaler i Radiohuset til et nybyggeri i TV-byen, og samtidig blev U-Matic High b�ndet blev valgt som optageformat.

Det kr�vede stadigv�k en fotografassistent til at b�re den godt 15 kilo tunge b�ndmaskine, men hele filmlaboratoredelen kunne elimineres, og deadline blev med et trylleslag rykket 2 timer frem.

Den nye teknik havde dog et v�sentligt problem. Det var sv�rt at finde rundt i materialet. P� film kunne man fysisk klippe det ubrugelige materiale ud og smide det v�k, s� det var til at f� et overblik over materialet. Det kunne man ikke p� videob�nd. Alt l� p� b�ndet - godt og skidt imellem hinanden - men hvor p� b�ndet ? Der blev brugt meget energi p� at spole, nulstille b�ndt�llere og forbande systemet i de dage.

L�sningen kom med tidskode. EBU (European Broadcasting Union) lagde sig fast p� et f�lles tidskodeformat i 1982. Tidskoden blev indspillet p� et lydspor p� videob�ndet. P� den m�de kunne hvert billede entydigt identificeres. Reporteren kunne skripte sine b�nd, s� hun pr�cist vidste, hvor godbidderne l�. Med disse informationer s� var redigering blot et sp�rgsm�l om at overspille godbidderne i den rigtige r�kkef�lge til et nyt b�nd, s� var indslaget f�rdigt.

Herfra var der ikke langt til at t�nke f�lgende tanke: I stedet for at overspille til et nyt b�nd, s� kunne man jo blot kopiere sit materiale til en r�kke b�ndmaskiner og s� lade en computer afvikle godbidderne i den r�kkef�lge reporteren havde bestemt. Alt sammen styret af tidskoderne. Det ville oven i k�bet give mulighed for at skifte en godbid ud med en anden helt op til sekundet f�r, det skulle i luften. Tanken om Datastyret Optagelse, Redigering og Afvikling (DORA) var f�dt.

DORA – en ide forud for sin tid
I 1976 indgik DR en kontrakt med datafirmaet Chr. Rovsing om udvikling af DORA.

Systemet baserede sig p� U-matic som optageformat, hvorefter alt materialet skulle overspilles til tre ens 1 tomme B-formatmaskiner. Ved hj�lp af DORA kunne man s� redigere og afvikle indslag helt op til deadline. Alt r�materialet l� alts� identisk p� tre b�ndmaskiner. En gigantisk computer s�rgede s� for at styre disse b�ndmaskiner ved hj�lp af tidskoder, s�dan at hvis det f�rste klip i et indslag l� p� b�ndmaskine 1, s� gjorde DORA b�ndmaskine 2 klar med det n�ste klip.

Ideen var den samme som det, der i dag kaldes en server-l�sning, men den var 20 �r forud for sin tid.

Den egentlige �rsag til DORA’s fald skal s�ges i det enkle faktum, at for at kunne fungere, s� kr�vede systemet, at alt materialet var tilstede senest kl. 16.00. TV-Avisen sendte dengang kl 19.30. Det bet�d alts�, at det var n�dvendigt med en deadline, der l� to timer tidligere, end hvis man brugte film og 3,5 timer tidligere end ved at bruge U-Matic b�nd.

U-matic vandt. Ikke mindst fordi reporterne fik senere deadline. Rent teknisk havde b�de film og DORA’s 1 tomme B-format langt h�jere kvalitet end U-Matic b�ndet, men de var ogs� langt dyrere og mere mandsskabskr�vende end U-Matic l�sningen. De journalistiske og �konomiske kvaliteter vandt efter et par �rs kamp.

Betacam
Tilbage til starten af 1980’erne. TV-Avisen var flyttet til Gyngemosen og havde k�bt stort ind af U-Matic HighBand udstyr, da Sony lancerede Betacam formatet i 1982.

Betacam systemet byggede p� en ny kasettetype med � tomme b�nd. Den tekniske kvalitet var klart bedre end U-Matic HighBand, og systemet gav mulighed for en camcorder – det vil sige en b�ndmaskine, der sad direkte p� kameraet. Det var slut med kablet til assistenten, der sl�bte p� den 15 kilo tunge b�ndmaskine.

DR havde ikke �konomisk luft til at skifte format efter den store investering i U-Matic HB, men video- og kortfilm-branchen tog formatet til sig. Minerva Film gik som de f�rste ind og k�bte Betacam i 1982. Samtidig arbejdede Mediekommisionen (1980-85) med, hvordan DR’s mediemonopol kunne brydes, og der blev startet lokal-tv-fors�g i et uh�rt tempo. Der blev eksperimenteret og investerest i isenkram og manpower. Alle vidste, at monopolbruddet var p� vej, blot ikke hvordan.

TV 2 og Beta SP
Da TV 2 blev en realitet 1. oktober 1988, var det pr�cist samtidigt med, at Sony lancerede Beta SP, der bragte v�gten p� kameraet ned p� kun syv kilo blandt andet ved at udskifte r�rteknikken i kameraerne med mindre f�lsomme elektroniske chips.

Hele denne kamerateknologi var blevet afpr�vet og raffineret p� forbrugermarkedet p� Video 8 og High 8 kameraerne.

Hele TV 2 familien blev bygget op omkring Beta SP formatet. Assistenten blev sk�ret v�k, og et hold bestod nu af en fotograf, en lydmand og en reporter. Fotograf og lydmand var stadigv�k kablet til hinanden.

Men med udviklingen af radiomikrofoner og forbedret lydmonitering i fotografens s�ger, blev lydmanden ogs� sk�ret v�k, s� et ENG-hold p� TV 2 fra 1994 kun bestod af en reporterfotograf og en reporter.

Hele TV 2 familien blev bygget op omkring Beta SP formatet. Fra 1994 bestod et ENG-hold kun af en reporterfotograf og en reporter.
Foto: Stig Stasig/2maj

Digital forvirring
I 1990’erne blev der stadig v�k optaget p� b�nd i analogformat, men den digitale tidsalder n�rmer sig.

I midten af 1980’erne d�de den analoge LP-vinylplade og blev erstattet af CD’en. Lyd fylder ikke meget i 0’er og 1-taller, men det g�r billeder. Derfor g�r det langsomt med at f� digitaliseret billedet.

I perioden introducerede Avid digital redigering. Dermed begynder redigeringsfasen at n�rme sig den fleksibilitet, som filmmediet har. Der er mulighed for at flytte rundt p� r�kkef�lgen af billederne uden at skulle starte forfra. Men systemerne er dyre og langsomme. De er ikke egnet til nyheder.

Efterh�nden som computerne bliver billigere og hurtigere, kommer der ogs� flere forskellige digitale billedmedier. Men digitalt er ikke bare digitalt. Der er lige s� mange systemer, som der er blomster p� en sommereng. P� trods af st�rre computerkraft er det ikke muligt at lagre et tv-billede i fuld opl�sning p� en �konomisk forsvarlig m�de. Derfor opfindes der l�bende forskellige metoder til at formindske billedinformationen, uden at det g�r synligt ud over billedkvaliteten. Problemet er blot at disse metoder (algoritmer) er forskellige, selv om de alle er digitale. Verden venter stadig p� DET digitale format, som nyheder skal produceres p�. Imens sker der ting ude i samfundet, som m�ske kan pege i retning af en l�sning.

I 1992 gik 24 af de st�rste hardware leverand�re sammen om et nyt digitalt format til forbrugermarkedet: DV-formatet. Det kom der et prisbilligt og stabilt kamera ud af i en forbavsende god kvalitet. Sony’s VX 1000 har nu v�ret p� markedet i seks �r uden �ndringer. Kameraet vejer 1,5 kg og har en spilletid p� en time p� sm� digitale b�nd.

Sats p� fort�lleteknik
De f�rste programmer optaget udelukkende p� amat�r DV er for l�ngst bragt i TV 2/NYHEDERNE. Pudsigt nok har filmbranchen ogs� taget DV-formatet til sig. Spillefilmen Festen er optaget p� DV.

I hele tv’s levetid er den tekniske udvikling kun g�et �n vej, nemlig mod enklere og billigere teknik der neds�tter omkostningerne ved at ytre sig i tv-mediet. Og det er i grunden ikke s� galt for ytringsfriheden. I dag er det muligt for �n person at r�de over et komplet optage- og redigeringsanl�g for en pris p� under 100.000 kroner.

Det kommer der ikke n�dvendigvis bedre fjernsyn ud af, men der bliver helt sikkert mere tv, og det er der behov for. Om det ogs� bliver bedre, afh�nger kun af �n ting: Evnen og talentet til at fort�lle en historie i lyd og billede. Det er der, der skal investeres i fremtiden.

Relevante kilder:

Nye nyheder (bog)

Document Actions

Tv-nyhedernes teknik

Søg

Læs mere