Document Actions

Navneforbud overtrådt ved at sammenholde to artikler

Instans: Landsret - dato: 10/16/2000 - sagsnummer: UfR 2001.237

 

Offentliggjort 03/19/2004

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
En redaktør blev dømt for at overtræde et navneforbud. Grundlaget var, at to artikler i samme avis tilsammen identificerede en person. Ingen af artiklerne betød isoleret set en overtrædelse. Artiklerne var navngivne, men med hver sin forfatter. Da overtrædelsen skyldtes sammenstillingen blev den ansvarshavende redaktør ansvarlig jf. medieansvarsloven § 11, stk.1 og idømt en bødestraf.

 

Tekstens ordlyd:

Ø.L.D. 16. oktober 2000 i anke 11. afd. nr. S-3285-99 (M. Levy, Karsten K. Knudsen, Michael Vendelbo (kst.)). Anklagemyndigheden mod T (adv. Erik Mohr Mersing, København, e.o.).

Slagelse Rets dom 12. marts 1999.

T er tiltalt for overtrædelse af retsplejelovens § 31, stk. 3, jf. medieansvarslovens § 11, stk. 1, ved som ansvarshavende redaktør for dagblad X at have været ansvarlig for, at der den 9. januar 1998 i X, 1. sektion, side 2, blev bragt to artikler skrevet af henholdsvis redaktionssekretær R og journalist J, således at kombination af artiklernes oplysninger indebar en offentliggørelse af identiteten på A, som er tiltalt i en straffesag, uagtet der ved kendelse af 3. oktober 1997 ved retten i Slagelse blev nedlagt forbud mod offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for A. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af T: 1) T forklarede, forevist avisartikel af 9. januar 1998, at de 2 artikler er skrevet af henholdsvis journalist J og R. Artiklen med foto er skrevet af R og vedrører et referatforbud. Artiklen, der er skrevet af J, vedrører en konkurssag. Det er ikke tiltalte personligt, der har bestemt den pågældende opsætning, men det er hans ansvar. Der sidder 12-14 mennesker og laver layout, og det er ikke journalisterne selv, der bestemmer opstillingen. Adspurgt af forsvareren forklarede T, at det er de enkelte artiklers omfang og deres betydning, der afgør, hvordan de opstilles. Artiklen vedrørende konkursen er hovedartikel, og de andre artikler er mere eller mindre blevet placeret tilfældigt. Siderne bliver opdelt i en masse firkanter, der skal passe ind i hinanden. Det er også muligt, at alt Slagelse-stoffet ikke har været til rådighed, da én artikel var færdig. Opstilling sker i redaktionssekretariat i Næstved, og menneskene der har ikke nødvendigvis kendskab til Slagelse-området. T kendte ikke selv til historien med A, da avisen blev lavet. Der skulle være plads til artiklen skrevet af J, idet avisen af hensyn til medieansvarloven burde have begge sider af sagen belyst, men T mener, at det beror lidt på en tilfældighed, at artiklen netop blev trykt sammen med R's artikel. Der har været fremlagt rettens kendelse af 3. oktober 1997 og dagblad X fra 9. januar 1998 samt øvrige bilag.

Rettens bemærkninger: Hverken artiklen skrevet af journalist J eller artiklen skrevet af redaktionssekretær R indebærer nogen lovovertrædelse, men kombinationen af artiklernes oplysninger bevirker, at det af kendelsen af 3. oktober 1997 omfattede navneforbud overtrædes. Straffen fastsættes til en bøde på kr. 2.000, jf. retsplejelovens § 31, stk. 3, og medieansvarslovens § 11, stk. 1. Forvandlingsstraffen er hæfte i 6 dage.

Østre Landsrets dom. Slagelse Rets dom af 12. marts 1999 - - - er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af T med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet forklaring af T. Selv om ingen af de to artikler den 9. januar 1998 isoleret set indeholder en overtrædelse af det den 3. oktober 1997 nedlagte navneforbud, indebærer oplysningerne i disse, herunder det offentliggjorte fotografi, og artiklernes indbyrdes placering, at den pågældendes identitet på anden måde må anses for offentliggjort, og at det under straffesagen nedlagte navneforbud derfor er overtrådt. De to artikler er begge navngivne i medieansvarslovens forstand. At forarbejderne til medieansvarslovens § 11, stk. 1, fremgår bl. a. (FT 1990/91, 2. samling, sp. 3146 f): »Omfattet af redaktøransvaret efter § 11, stk. 1, er formentlig også den situation, hvor en artikel - navn- eller unavngiven - ikke i sig selv indeholder en materiel krænkelse, men hvor tilføjelsen af f.eks. et foto eller en anden artikel (af en anden forfatter) i samme skrift instituerer den strafbare overtrædelse. Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at retten under behandlingen af en straffesag i medfør af retsplejelovens § 31, stk. 3, nedlægger forbud mod, at der sker offentlig gengivelse af sigtedes navn, stilling eller bopæl. De oplysninger om sigtede, som journalisten efterfølgende giver i en artikel, er ikke så afslørende, at den sigtede kan identificeres alene på grundlag af artiklen, men er der i samme skrift f.eks. et pressefoto af sigtede, kan kombinationen af artiklens oplysninger og fotografiet være tilstrækkeligt til, at sigtede kan identificeres. I dette tilfælde vil redaktøren i medfør af § 11, stk. 1, være ansvarlig for overtrædelsen af navneforbuddet.« Under hensyn hertil findes overtrædelsen af navneforbuddet i den foreliggende form at måtte karakteriseres som en unavngiven artikel, jf. medieansvarslovens § 11, stk. 1. T findes med denne begrundelse skyldig i tiltalen. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster derfor dommen.