Document Actions
Nye vilkår for retsreportage
Offentliggjort 06/16/2010
I folketingssamlingen 2009 – 10 blev retsplejeloven ændret på nogle punkter, der ændrer vilkårene for retsreportage.
Der har hidtil været et generelt forbud mod at sende tekster under retsmøder. Det er nu blevet muligt for personer, der er til stede ved retsmøder som led i varetagelsen af deres arbejde bl.a. retsreportere. Forsvarer, anklagere og journalister har fået mulighed for sende tekstbeskeder f.eks. via mobiltelefon eller søge oplysninger på internettet. Ligesom andre særrettigheder er denne begrænset til redaktører og journalister, der arbejder for medier omfattet af medieansvarsloven jf. retsplejeloven § 172. Retten kan dog på ethvert tidspunkt i en sag forbyde transmission af tekster, hvis kontakt til omverdenen skønnes at give risiko for misbrug. Den nye ordning blev vedtaget i december og trådte i kraft 1. januar 2010. Se lovforslag.
Gengivelse af forklaringer
I slutningen af folketingssamlingen blev vedtaget en ny ordning, der giver domstole mulighed for at undgå protokollering af forklaringer, der afgives under retsmøder i straffesager, og i stedet gemme forklaringer på lydfiler. Samtidigt er vedtaget, at forklaringer kun skal gengives i en dom, hvis de er nødvendige for begrundelsen.
Journalister, der har mulighed for aktindsigt efter retsplejelovens § 41 f, får som udgangspunkt adgang til at høre en optagelse hos retten og kan mod betaling af udgifterne få en afskrift. Journalister får dog ikke samme adgang til optagelser som til forklaringer, der er protokolleret i retsbogen, fordi lovændringen giver retten mulighed for at afslå, når den skønner, at adgang til optagelser er betænkelig.
Ifølge lovforslagets bemærkninger kan det være betænkeligt at give adgang til lydoptagelser i en række tilfælde. Der nævnes bl.a.
- at en vid adgang til at høre den autentiske lydoptagelse vil kunne påvirke vidners tilbøjelighed til at udtale sig uforbeholdent
- at der vil være passager i lydoptagelser, der omfatter andet og mere end selve forklaringen, herunder f.eks. et vidnes redegørelse for, hvorfor vidnet føler sig truet og derfor ønsker afhøringen gennemført uden, at tiltalte er til stede
- at udtalelser fra et vidne, kan være ubehagelige for vidnet, hvis det senere tillades andre at høre en lydoptagelse
- at eventuelle anonyme vidner i øvrigt kan tænkes genkendt på stemmen.
Se lovforslag.
Søg
Læs mere
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: