Document Actions
Faglige netværk åbner for nye samtaler med læserne
Offentliggjort 08/18/2010, senest redigeret 08/19/2010
Ingeniøren spørger både eksperter og læsere til råds om komplekse problemstillinger. Artiklen er en del af projektet Journalistik i netværk
ANALYSE: Journalisten søger kommentarer til en artikel om et problem og ringer til tre eksperter, der giver hver deres bud på en forklaring og måske en løsning. Resultatet bliver enkeltstående citater i en nyhedshistorie. Men hvorfor ikke bringe eksperterne sammen og lade dem finde en løsning ud fra deres samlede viden?
Visionariet kalder de det på nyhedsmagasinet Ingeniøren, hvor man i en række tilfælde har samlet ekspertgrupper for at finde frem til løsningsforslag på komplekse og ofte kontroversielle problemstillinger.
Ekspertgruppens bud bliver som regel startskuddet til en livlig diskussion mellem eksperter og læsere om relevansen af de fremsatte forslag, og hvordan de kan realiseres. Journalisten, der har igangsat processen, er ikke nødvendigvis aktiv i denne fase, men kan senere igen træde ind og skrive nyheder, stille spørgsmål eller bringe nye kilder ind.
Visionariet er et blandt en række eksempler på, at man på Ingeniøren tænker nyt i forhold til trekanten journalist-kilder-læsere. Traditionelt vil journalisten være en portvagt, der beslutter, hvilken information, der skal indhentes hos hvilke eksperter og viderebringes til læserne. I det nævnte tilfælde overlades dele af processen til netværk af eksperter og/eller læsere.
Eksempelvis bad Ingeniøren under oliekatastrofen i den mexicanske golf i foråret 2010 en dansk ekspert i dybhavsboring om i en periode at følge og kommentere livebilleder fra havbunden, hvor olien fossede ud. Undervejs stillede læserne spørgsmål direkte til eksperten.
Det resulterede i en løbende dækning af katastrofen via Cover It Live, hvor mediehuset først og fremmest var igangsætter og facilitator. Selve dækningen var en debat mellem ekspert og læsere.
Der ud over bragte Ingeniøren talrige traditionelle nyheder om katastrofen, men samtalen mellem ekspert og læsere kompletterede ”pakken”.
”For os viser eksemplet en vej, hvor brugerne spiller mere og mere med. For os er det utrolig nyttigt, for det fortæller os, hvad brugerne synes er interessant. Hvad er det, de vil have svar på? Så kan vi lave en journalistisk overbygning på det”, siger redaktionschef Rolf Ask Clausen.
Artiklen her handler om Ingeniørens erfaringer med involvering af det faglige netværk Scientariet i det journalistiske arbejde. Visionariet er én måde at involvere dette faglige netværk på. Nedenfor beskrives de forskellige former for inddragelse af Scientariet i en dialogbaseret kommunikation med læserne.
”For mig at se er vi entydigt på vej fra 1.0-medier til 2.0-medier. Fra klassiske medier, der dag efter dag pumper nyheder ud til folk på papir eller i nyhedsudsendelser. Og til involverende medier, hvor brugerne i langt højere grad er aktive deltagere. Jeg er helt sikker på, at det bliver sådan”, siger Rolf Ask Clausen.
Han beskriver den journalistiske proces, der er under udvikling på Ingeniøren, som et loop, hvori den klassiske journalistiske historie efter traditionel research og kontakt til kilder undervejs behandles og kommenteres af brugerne – eventuelt i dialog med kilderne, før den igen vender tilbage til redaktionen og bearbejdes i nye retninger.
Baggrund
Da Ingeniøren i maj 2007 på forsiden af avisen præsenterede de 111 deltagere i det nye faglige ekspertnetværk, var målet i første omgang et traditionelt journalistisk ønske om at få knyttet eksperterne tættere til redaktionen. Et basalt kildekartotek. Det skulle være lettere at få en ekspert i tale, når journalisten havde brug for det.
Siden er netværket ikke alene vokset til 130 personer, men har nu også fået flere funktioner i det journalistiske arbejde.
- Først og fremmest er der brevkassen ”Spørg Scientariet”, som Rolf Ask Clausen betegner som ”en tordnende succes”. I den klassiske form svarer en ekspert på spørgsmål fra læserne. På Ingeniøren.dk udvikler det sig ofte til lange samtaler og diskussioner om komplekse emner. Disse debat-tråde trækker ofte lige så meget net-trafik som de største nyhedshistorier.
- I Visionariet, der er omtalt i indledningen, bringes en mindre gruppe eksperter sammen og kommer med løsningsforslag til et problem. Resultatet fører ofte til traditionel nyhedsjournalistik – fulgt af debat med brugerne.
- Q&A, spørgsmål/svar-debatter, hvor en markant ekspert inden for et område svarer på spørgsmål fra brugerne.
- Endelig kan redaktionen bede eksperter om at skrive traditionelle kommentarer til aktuelle emner.
Ingeniøren har selv rekrutteret deltagerne i Scientariet ud fra målsætningen om, at det skal repræsentere faglig viden på højeste niveau. Desuden er der på visse områder en bred repræsentation af forskellige standpunkter for at afbalancere forskellige synspunkter. Det gælder for eksempel på klimaområdet.
Faglig viden kombineret med stærke synspunkter er det mix, som Ingeniøren håber at få ud af Scientariet. Og det understøtter samtidig målsætningen om at ”eje den teknologiske debat i Danmark”, som Rolf Ask Clausen udtrykker det.
Erfaringer
”Jo flere dialoger, jeg kan etablere, jo bedre”, siger redaktionschef og community-ansvarlig Rolf Ask Clausen, og her har Spørg Scientariet vist sig som en sand guldgrube. Ikke alene fører svar fra eksperterne ofte til en lang hale af yderligere kommentarer og spørgsmål om emner som for eksempel ”Hvorfor drejer vindmøller altid med uret?” (28 kommentarer).
Stadig oftere giver Ingeniørens redaktion straks ordet direkte til læserne uden først at bede om en autoritativ ekspertkommentar. Det sker typisk, når der ikke vil være et klart svar, eller der kan være flere mulige løsninger. Et eksempel på det er ”Kan man bruge lyn som gratis strøm?” (18 kommentarer).
Ingeniøren modtager i alt cirka 2000 indlæg og kommentarer om ugen fra læserne. Strømmen følges løbende af en af de to debatværter, der så kan give den øvrige redaktion et praj, når et indlæg eller en samtale kan give anledning til fornyet redaktionel behandling.
”Vi tager tit en vinkel eller en oplysning fra debatten op og går videre med den. Typisk kan opgaven bestå af verificering eller tjek af nogle oplysninger. Det er journalistik igen, og så har vi loopet!”
I visse tilfælde beder redaktionen direkte læserne om hjælp. I vinteren 2009/2010 kollapsede i hundredevis af tage landet over, og Ingeniøren fulgte udviklingen tæt. De tilknyttede eksperter kunne dog ikke give et overblik over skaderne, og redaktionen bad derfor læserne om hjælp til at kortlægge de mange tagnedfald. Det resulterede i et detaljeret kort.
Ingeniøren fik efterfølgende en henvendelse fra Statens Byggeforskningsinstitut om at måtte anvende informationerne!
I større aktuelle sager har Ingeniøren som nævnt ovenfor flere gange nedsat ekspertgrupper bestående af medlemmer af Scientariet, udvalgt så gruppen omfatter bred relevant viden på området. I begyndelsen af 2010 gav en ekspertgruppe eksempelvis en række bud på, hvordan bilernes miljøbelastning på de danske landeveje kan blive mindre.
Rolf Ask Clausen nævner flere årsager til, at ekspertpaneler under navnet Visionariet er nyttige for mediehuset: Dels kaster gruppernes udspil altid relevant nyhedsjournalistik af sig. Og dels er disse forslag med til, at Ingeniøren kan leve op til målsætningen om at levere løsningsorienteret journalistik.
Gruppen mødes typisk en dag i et af redaktionens mødelokaler med den bundne opgave at komme med nogle bud på en løsning.
”Det kan godt være kontroversielle emner som for eksempel holdningen til atomkraft, hvor der kan være stærke meninger involveret. Men vi får sat en grundviden i spil og får et kvalificeret svar. Det er basis for klassisk nyhedsjournalistik, der sætter dagsorden. Og så går diskussionen blandt læserne.”
I det nævnte eksempel var et af forslagene at pålægge bilisterne en afgift pr. kørt kilometer, og i den forbindelse bad Ingeniøren læserne om hjælp: Hvordan sikrer vi mod snyd med kilometertælleren? Det gav 65 indlæg i den følgende debat.
En typisk opfølgning på et ekspertpanel og den efterfølgende debat er en såkaldt Q&A livedebat, hvor den mest markante personlighed i ekspertgruppen besvarer spørgsmål fra læserne. Det sker typisk et par dage efter offentliggørelsen af gruppens forslag.
”Og resultatet heraf kan vi bruge som afsæt for ny research og interviews med eksperter. Så er loopet lukket igen!”
Journalisten kan i løbet af denne proces spille flere forskellige roller, herunder også rollen som en slags ekspert. Rolf Ask Clausen nævner et eksempel, hvor han selv indgik et netværk med brugerne. Før 24-timers-motorløbet i LeMans i foråret 2010 havde han i et blogindlæg givet udtryk for, at han forventede en klar dominans af Peugeot-teamet.
Det satte gang i debatten, der fortsatte under løbet. Det viste sig nemlig, at forudsigelserne var helt forkerte. Den ene Peugeot efter den anden udgik, og mens såvel Rolf Ask Clausen som hans motorinteresserede læsere fulgte løbet på TV2 gik ”snakken” lystigt i form af blog-kommentar på blog-kommentar.
”Det kom i høj grad til at handle om, hvordan det kunne være, at der tilsyneladende var den samme fejl ved alle Peugeot-bilerne, der medførte brand i højre side af bilerne. En læser fandt en tegning frem, der gav anledning til fornyet diskussion. Det blev en dialog mellem læserne og jeg, hvor jeg så blev en slags ekspert.”
”TV2´s kommentatorer sad bare og beskrev det, alle kunne se. Uden internettet havde jeg ikke kunnet følge talrige andre kilder via RSS-feeds. Og jeg havde ikke haft læserne at diskutere med. Jeg har efterfølgende set på en række andre mediers dækning, men jeg har ikke fundet en bedre end vores – takket være dialogen med læserne. Det er vildt interessant!”
At et stort antal mennesker sidder og blogger med Ingeniørens redaktionschef under Le Mans-løbet, mens TV2 viser begivenheden live, er et eksempel på betydelige forandringer i folks medievaner. Det viste sig også klart af en række interviews, Ingeniøren har foretaget med brugere af mediehusets website ing.dk.
”Vi spurgte blandt andet, hvad de laver om aftenen, og med forskellige variationer sidder de alle sammen ved computeren. De arbejder og følger med i online-fællesskaber. Tv og radio kører også, men de er ikke koncentrerede om det. Deres opmærksomhed er i online-fællesskaberne. Det var for os en øjenåbner af dimensioner!”
Rolf Ask Clausen mener, at Ingeniørens redaktion endnu har et stykke vej at gå, før alle forstår og kan handle i denne nye medievirkelighed, hvor brugerne blandt andet kan hjælpe med at skaffe dokumentation, og hvor nettet i version 2-udgaven i det hele taget kan blive et forlænget sanseapparat for journalisterne.
Promise
”Vi skaffer svar på alt!”, lover Ingeniøren i en reklame for ”Spørg Scientariet”. Det løfte tager afsæt i ekspertpanelets imponerende viden og kunne udelukke muligheden for, at brugerne turde blande sig. Det er dog på ingen måde tilfældet på Ingeniøren! Årsagen er formentlig, at man arbejder aktivt med at fastholde og udbygge en stærk debatkultur blandt brugerne.
”Vi skal eje den teknologiske debat i Danmark”, lyder målsætningen, og der sættes forholdsvis store ressourcer ind på at sikre en sober og god tone – og samtidig skabe en vis fremdrift i debatten. To personer deler rollen som debatvært, og der afsættes cirka to timer om dagen til opgaven at følge debatten, markedsføre den ved at trække citater ud på forsiden af ing.dk og sikre samspil med den øvrige redaktionelle indsats.
Rolf Ask Clausen bryder sig ikke om ordet ”moderator”, som han mener refererer til en politimands-funktion, og det er netop, hvad debatværterne er på vej væk fra – over mod en mere deltagende rolle, hvor man selv kan medvirke til at skabe diskussion og samtidig føre debatten videre, når det er påkrævet.
”Vi følger alle jeres gode bud i debatten”, lover debatværten i indledningen til ”Spørg Scientariet”, og det løfte er et stærkt udtryk for, at brugernes indlæg anses for at være vigtige bidrag på sitet. Også når læserne er kritiske over for journalistikken eller er først med nyhederne…
Tools
”Deltag i debatten”, står der i bunden af alle artikler, og kommentarfeltet er det enkle redskab til at komme af med sine meninger og andre guldkorn. Man skal dog være klar til at lægge fuldt navn til og emailadresse til. For at komme til at skrive et indlæg skal man logge sig ind med brugernavn og adgangskode. Det gælder kommentarer til både blogs og artikler.
Emailadressen offentliggøres ikke men kendes af redaktionen. Offentliggørelse af fuldt navn anser man til gengæld for afgørende for, at debatten opleves som troværdig.
Bargain
Ingeniøren er tydeligvis kommet langt i retning af at opfatte og indregne brugerne som ligeværdige partnere i skabelsen og udvekslingen af information, viden og synspunkter.
Det kan uden tvivl være vanskeligt at være journalist på et område, hvor så meget viden og så stærke synspunkter trives. ”Skrub ud af min historie” kan være en naturlig reaktion fra en journalist, som bliver angrebet på sin faglighed eller ihærdigt anvises andre vinkler eller kilder på historien.
”Når journalisterne ønsker at stoppe en debat, er jeg som regel uenig. De må selv vise, at de kan kvalificere debatten og tage alle relevante indspil i betragtning. I stedet for at være sur må man prøve, om man kan drive pointen videre: Er der her en konsekvens, man skal gøre opmærksom på? Er der her en interessant person, man bør interviewe? Her kan vi stadig gøre det bedre, selvom vores redaktion garanteret ikke er det værste,” siger Rolf Ask Clausen.
Han tegner hermed konturerne af en journalistisk faglighed, der fortsat vil fokusere på vinkling og vurdering af relevante oplysninger og kilder. Men som i sigende grad tager bestik af andres syn på emnet og materiale og inddrager det i arbejdet – men stadig kan levere en merværdi i form af overblik, afvejning og sortering.
En artikel er hermed ikke det endelige svar, men en sammenfatning, der kan forbedres, udvikles og fortsættes.
Søg
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: