I lægens hænder: Journalistisk ”friend power” på Facebook

Offentliggjort 08/09/2010

Af Peter From Jacobsen

I løbet af et halvt år skrev tre journalister på Berlingske Tidende i 2009 over 250 artikler om vagtlæge-systemet i Danmark. De valgte fra starten at etablere en side på Facebook (1), hvor de kunne fortælle om og linke til deres artikler. Men også til at spørge, diskutere med og bede om hjælp hos de 1200 læsere, som havde meldt sig som fans.

”Fik du hjælp, da du ringede til lægen”, lød det centrale spørgsmål fra journalisterne. Over 200 svarede på dette overordnede spørgsmål, hvilket gav journalisterne en guldgrube af case-materiale. Men også senere i processen har brugerne været meget interesserede i at hjælpe.

”Vores største succes med siden var nok, at vi kunne samle så mange fans. Det var typisk folk, der selv havde oplevet noget skidt i vagtlægesystemet. Desuden var der en del professionelle aktører, især læger og sundhedspolitikere”, forklarer Kasper Krogh, som var en af de tre journalister bag projektet ”I lægens hænder. De to øvrige var Line Holm Nielsen og Morten Crone.

”Vi oplevede, at folk var meget dedikerede. De var meget villige til at hjælpe os. Ofte har der været 10-15 personer inde og svare og kommentere, når vi har bedt om hjælp. Det er enormt fedt. Det var et rigtig godt termometer for os til at se, om vi holdt os på sporet. Hvad vækker genklang hos dem? Og hvad får vi kritik for?”

Blandt andet har repræsentanter for lægestanden skrevet kritiske kommentarer på Facebook-siden. En del læger var meget utilfredse med kritikken af vagtlægesystemet.

”Vi har altid svaret på kritikken. Man må ikke være bange for at sætte sig selv på spil. Tidligere havde journalister nok en tendens til at hævde egen ufejlbarlighed. Her er man nødt til at se brugerne i øjnene. Man er på siden på lige vilkår. Så må man tage de tæsk, der kommer. Det bliver mere forsamlingshus-agtigt.”

Det hele begyndte med projektet ”Forbrydelsen”, hvor Berlingske Tidende undersøgte konsekvenserne af politireformen. I hundredevis af læsere bidrog med erfaringer med at henvende sig til politiet, og den store interesse gav Berlingske blod på tanden.

”Forbrydelsen” gav Berlingske en Cavling-pris, og ”I lægens hænder” har også været indstillet til prisen – sidstnævnte blandt andet for at invitere brugerne til at bidrage på Facebook. Erfaringerne herfra er nu taget videre over i andre projekter, blandt andet en undersøgelse af Folkeskolen, ”På 2. klasse”. Mediehusets gravegruppe eksperimenterer også løbende med brugerinddragelse på sitet Berlingske Undersøger.

Astrid Haug er i 2010 ansat som community manager på Berlingske Tidende med opgaven at inspirere og vejlede journalisterne i brugerinddragelse. Hun siger:

”Det vigtige er at turde lægge tingene frem og gå i dialog med brugerne, før det hele er færdigt. ”I lægens hænder” har vist, at det giver god mening at have den åbenhed i processen. Det giver ejerskab og opbygger et tilhørsforhold hos brugerne, at de får lov til at være med i processen – også selv om de ikke nødvendigvis er medskabere. Måske vil de bare gerne følge med på sidelinien.”

Flere og flere medier har aktiviteter på Facebook, men som regel går de ”bare” ud på at promovere artikler og indslag til Facebook-publikummet. Det er til gengæld forholdsvis nyt, at journalister i den grad anvender mulighederne for at opbygge et aktivt netværk omkring det journalistiske arbejde, som man har gjort med ”I lægens hænder”. Den amerikanske journalistik-professor Jay Rosen ser et stort potentiale i at udnytte ”the ”friend power” journalistisk:

”Use it to collect closed network of friends for an investigation a single reporter is running. Network together ”friends of the story…” for purposes of discussion and information exchange.” (2)

Målet med I lægens hænder på Facebook var begge dele: At kunne gøre opmærksom på nye artikler og andet materiale og tilbyde brugerne at kommentere på det. Og at ”fiske” nye cases og i det hele taget samle relevante oplysninger.

Om Facebook
Nærmere introduktion er jo nok nærmest unødvendig – men alligevel: Facebook opstod i februar 2004 – opfundet af Mark Zuckerberg, som udgav ”thefacebook.com” kun åbent for amerikanske college- studerende.

I efteråret 2006 valgte Zuckerberg at åbne Facebook for alle over 13 år, hvilket viste sig at være en god idé. Facebook overhalede snart et andet populært socialt netværk, MySpace, og rundede i marts 2010 400 millioner brugere verden over.

Facebook har de sidste par år udviklet en lang række faciliteter, der skal gøre det attraktivt for medievirksomheder at anvende Facebook til kommentarer og debat. Med Facebook Connect kan brugerne f.eks. kommentere på indlæg med deres egen Facebook-identitet – også direkte på medie-websites.

Kvinderne er de mest aktive, viser alle undersøgelser. Konsulent og tidligere direktør i FDIM, Jon Lund, udgav i 2009 en analyse, der viste, at kvinderne står for 13 mio. af de 19,3 mio. timer, danskerne tilbragte på Facebook i august 2009. En kvinde bruger gennemsnitligt 19 minutter på det sociale site, mens en mand kun bruger 11 minutter, viste analysen (3)

Tendensen ses også af fanskaren på ”I lægens hænder”, hvor 70% er kvinder. 4 ud af 10 af samtlige fans er mellem 25 og 34 år. Der tegner sig altså et billede:

”Rigtig mange af vores fans er mødre i alderen 25-40 år. Vores startcase om den lille dreng Christian, som slugte et batteri, ramte enormt bredt. Vi kunne se, at vi her fik fat i nogle læsere, vi normalt ikke har til undersøgende journalistik. Det er ellers tit ret maskuline emner,” siger Kasper Krogh.

Facebook tilbyder flere muligheder for at kommunikere med brugere på Facebook. Først og fremmest ”grupper” og ”sider”. Grupper oprettes typisk til forholdsvis lukkede netværk, hvis medlemmer her kan udveksle og dele viden. Sider retter sig især mod almenheden: Alle kan tilslutte sig som fans af en side ved blot at klikke på ”synes godt om”-knappen.

Erfaringerne
Det vigtigste er at ville det – hvilket måske kan lyde banalt, men Kasper Krogh henviser til andre Facebook-sites, der virker døde efter kort tid. Han mener, at årsagen er, at de involverede journalister ikke bruger tid på at skrive nyt på sitet og interagere med brugerne.

”Det fede er, at det jo stort set ingen tid tager. Man skriver lige et indlæg, før man går hjem. Fem minutter – længere tid tager det jo ikke. Med så lille en indsats når man uden videre 1200 mennesker!”

Kasper Krogh erkender, at han eller en af de andre i gruppen, også om aftenen eller i weekenden lige har været inde og læse og kommentere på sitet. Men han fastholder, at det ikke er noget, han på nogen måde har oplevet som belastende.

Og hvornår giver det så mening at etablere en Facebook-side til et journalistisk projekt?

”Emnet skal appellere bredt. Man bør grundlæggende overveje, om det berører folks hverdag nok? Det skal være noget, brugerne interesserer sig for af private grunde. Facebook er et privat univers. Så det skal være tæt på mange menneskers hverdag. Og så skal man have nogle stærke cases,” vurderer Kasper Krogh.

Hvis Facebook-siden skal kunne ”leve”, er det en forudsætning, at en betydelig gruppe mennesker er klar til at engagere sig tilstrækkeligt i emnet til at ville bidrage konstruktivt. Kernegruppen af bidragydere kan ikke forventes at være meget stor. I det aktuelle eksempel ser den ud til at bestå af 40-50 personer.

Et alternativ til en særlig Facebook-side vil kunne være mediehusets generelle Facebook-profil, hvor der allerede findes et netværk af brugere af det pågældende medie. Man skal så ikke til at bygge et nyt community op fra grunden.

Argumentet for at åbne et særligt site er så til gengæld, at det kan resultere i en særlig dedikeret samtale om emnet – og samtidig at alt relevant stof kan blive samlet og gjort tilgængeligt – også når der ikke længere er daglige nyheder. Journalisterne på Berlingske kan glæde sig over, at der fortsat er omkring 250 daglige brugere inde på Facebook-siden.

Men når man først har besluttet sig for at satse på en særlig Facebook-side til sit journalistiske projekt – hvad kan journalisten så gøre for at fremme engagementet blandt brugerne?

Som nævnt fremhæver journalist Kasper Krogh det vigtige i at være til stede løbende. Man skal vise, at man er der. Han mener ikke, at selve det at kommunikere med brugerne på Facebook er særlig vanskeligt. Man skal tænke på, at man skriver mere direkte til folk. Han sammenligner det med at skrive en email til en læser: Venligt men sagligt!

”Man prøver sig lidt frem. Man skal sørge for at holde fast i sin journalistiske neutralitet, men det kan man også godt, samtidig med at man stiller spørgsmål direkte til folk og opfordrer dem til at tage stilling.”

Community manager Astrid Haug peger på den personlige direkte skrivestil som afgørende for at nå folk på Facebook. Det er en anden stil end den, der præger avisartikler, mener hun – og i et følsomt emne som sygdom og lægers indsats kan det være en vanskelig balancegang.

Berlingske Tidende har i foråret 2010 udarbejdet en række gode råd til, hvordan medarbejderne bør optræde på Facebook og andre sociale medier. Det har givet en del diskussion, både på Berlingskes egen redaktion og i den danske mediedebat generelt.

Astrid Haug understreger, at man – ligesom uden for de sociale mediers verden – må overveje, om man optræder som privatperson eller journalist. Man kan for eksempel ikke støtte en demonstration, som man skal dække journalistisk.

”På Facebook er man aldrig rigtig privat. Men man kan godt være personlig uden at være privat. Og man kan sagtens debattere uden at tage politisk stilling.”

På Berlingske Tidendes generelle fanside på Facebook, der i skrivende stund (juli 2010) 3182 fans, lægger hun og de øvrige online-ansvarlige først og fremmest færdige nyheder. Det er Astrid Haugs vurdering, at Berlingskes brugere først og fremmest er optaget af seriøse nyheder. Man ønsker ikke ren underholdning og løs snak.

”Hver gang vi bliver for kække, får vi det at vide. Det ønsker vores brugere ikke. Vi er mere kække på Twitter end på Facebook”, siger hun.

Promise
”I lægens hænder” er et eksempel på, at en Facebook-side samtidig kan have flere funktioner i den journalistiske dækning. Men det centrale løfte til brugerne er, at de bliver en partner i det journalistiske arbejde. Før, under og efter at det journalistiske produkt offentliggøres i avisen, i tv-nyhederne eller andre steder:

• Før offentliggørelsen kan brugerne være journalistens hjælper og bidrage med tips og inspiration.
• Omkring offentliggørelsen kan brugerne kommentere og videresende links til historien.
• Og efter offentliggørelse kan samtalen fortsætte. Hvor har historien bragt os hen? Hvilke konsekvenser bør det få? Hvad kan de næste journalistiske skridt være?

Søg

Få et tip om nye artikler og kurser:

• UPDATEs nyhedsbrev

 

• Ris og ros til webstedet