Document Actions

Video-nyheder på nettet

Offentliggjort 06/30/2010

Denne artikel er et uddrag af bogen Nyheder i Nutid (red. Lars Kabel)

Tv-medierne er ikke l�ngere alene om at bringe nyheder med levende billeder. St�rre b�ndbredde har banet vejen for distribution af video p� nettet, ligesom udstyret til at producere video med, er blevet b�de billigt og nemt at h�ndtere.

Tidligere var formidling af levende billeder noget eksklusivt og prim�rt forbeholdt broadcasterne, men i dag er video som udtryksform til r�dighed for alle, ikke kun medierne, men for enhver, der m�tte �nske at udtrykke sig gennem levende billeder. Overalt i verden er medierne, og andre, derfor i fuld gang med at eksperimentere og udvikle strategier for, hvordan video som udtryksform kan integreres p� deres web-sites.

Videojournalisten Michael Rosenblum rejser rundt i hele verden og kl�der redaktionelle medarbejdere p� til at fort�lle historier med videokameraet som v�rkt�j. Han er ikke i tvivl om, at de tekniske muligheder har skabt en helt unik mulighed for at genopfinde tv-journalistikken, og at det skal g�res ved at langt flere fort�llere f�r muligheden for at bruge videokameraet som fort�llev�rkt�j:

”So what we are doing now is empowering millions of journalists (and others) to be a part of this great global dialog we call television and video news.”

Interessen for at se video p� nettet er samtidig i kraftig v�kst. Mange medier har oplevet en fordobling i brug af video i 2008, og udviklingen er ikke stoppet her. Video forventes at have den h�jeste v�kstrate af alt online indhold i de kommende �r.

Brugernes adf�rd viser alts� en stigende interesse for at se nyheder og andet video-indhold p� nettet, hvor de selv har mulighed for at v�lge, hvorn�r og hvad de vil se, samtidig med, at de har flere indgange til indholdet i form af tekst, grafik, fotos, video og lyd.

Video-nyheder i en brydningstid
To overordnede faktorer kendetegner udviklingen fra tv-nyheder i broadcast-medierne til video-nyheder p� nettet:

- Mediehusene tager nye strategier og metoder i brug for at kunne im�dekomme en stigende interesse for levende billeder p� nettet

- En r�kke nye akt�rer udenfor mediehusene har f�et mulighed for at producere og formidle video-nyheder p� nettet – og g�r det i stor stil.

I praksis er denne udvikling i fuld gang med at udfoldes p� en r�kke forskellige m�der, der belyses i dette kapitel. Mangfoldighed i formidlingen af video-nyheder p� nettet afspejler, at vi befinder os i en brydningstid, hvor alle udtryksformer nok er til r�dighed, men hvor nye arketyper knapt er udkrystalliseret. Selv om der har v�ret en klar tendens til at konventionerne fra tv-nyheder er flyttet med over p� net-platformen er nye video-formater er under udvikling og den fase medievirksomhederne befinder sig i, er i h�j grad kendetegnet ved en eksperimenteren, der fors�ger at matche de muligheder nettet giver som platform:

- Hurtig udgivelse – d�gnet rundt
- Indslag af meget forskellig l�ngde
- Brug af flere fort�lleformer
- Interaktion med brugeren
- Mulighed for at embedde video p� andre sites

Ed Roussel, digital chef i Telegraph Media Group er ikke i tvivl om, at medierne er n�dt til at kaste sig ud i eksperimenter og afpr�vninger, hvis de vil spille en rolle som digitale nyhedsformidlere i fremtiden:

“We are operating in the most creative phase of the media industry’s history. A time when broadcast, text and social media are colliding. Don’t be afraid of failure. Try new projects, see what works, and build on success”.

De traditionelle broadcast-medier er tilsvarende i gang med at udvikle deres aktiviteter p� nettet med indhold og formater, der kan tilbyde noget andet end tv-flowet. Udviklingen har f�et flere broadcast-medier til at g� fra at betegne sig selv som leverand�rer af tv-nyheder til leverand�rer af video-nyheder, der kommer ud p� flere forskellige platforme.

Farvel til faste tider for tv-nyheder
Traditionelt har tv-nyheder v�ret indlejret som en del af det samlede tv-flow og poppet op mellem film, fakta, b�rne-programmer og alle de �vrige programtilbud. Tv-stationerne har gennem �rene skruet kraftigt op for antallet af nyhedsudsendelser i l�bet af dagen som et led i konkurrencen om at levere aktuelle tv-nyheder. Hvis man ser bort fra de helt store nyheder, breaking news, der havde en karakter, s� man kunne bryde ind i resten af tv-flowet har muligheden for at bringe nyheder v�ret begr�nset til de tidsrum, der var fastlagt hertil.

CNN og efterf�lgende andre 24 timers tv-kanaler har derfor v�ret den naturlige udvikling i tv-nyhedskapl�bet. Genre-kanaler med tv-nyheder i �t langt flow, hvor nyhederne bliver pr�senteret i sl�jfer og hvor seerne n�r som helst kan springe p� nyhedskarrusellen – eller have den k�rende som baggrundst�ppe – har v�ret en form seerne har taget til sig. Her hjemme har Nordjyske Medier og senere Sj�llandske Medier tilbudt regionale nyheder i denne form, mens den landsd�kkende variant af denne type genre-kanal har v�ret TV2 News, der dukkede op p� sendefladen 1. december 2006, 26 �r efter at Ted Turner lancerede CNN.

Med en opdatering fire gange i timen lancerede TV2 News en nyhedsd�kning af en r�kke stofomr�der i l�bet af d�gnet og ugen – et nyhedshjul. Et nyhedshjul, der brydes i det �jeblik, hvor der opst�r Breaking News som var et s�rligt indsatsomr�de for nyhedskanalen. En helikopter med er stort logo blev symbolet p� idealet om at v�re f�rst p� stedet og t�ttest p�, n�r begivenhederne sker. Et stigende antal dansker bruger TV2 News og flere forskere peger p� en tendens til at genrekanaler som TV2 News g�r frem. Folk v�nner sig til, at de med det samme kan f� det, de g�r efter ved at klikke sig ind p� en kanal, der kun har det.

DR Update – en tv-kanal skabt til nettet
Den tilbagel�nede modtagerrolle, hvor seerne som modtagere af nyhederne indretter sig p� et nyhedsflow, der p� forh�nd er redaktionelt prioriteret, har v�ret fremherskende i al den tid vi har haft fjernsynet som eneste mulighed for at f� tv-nyheder. Seer-tallene for tv-stationernes nyhedsudsendelser viser, at f�rre mennesker s�tter sig foran tv�et p� faste tidspunkter for at se en nyhedsudsendelse. Denne tendens er ikke enest�ende dansk, men international.

Unders�gelser viser, at det is�r er de unge seere, der er sv�re at drive til tv-nyhederne i fjernsynet, og netop denne udvikling var en af �rsagerne til, at Danmarks Radio udviklede DR Update – en netbaseret nyhedskanal.

Ved premieren i juni 2007, pr�senteredes kanalen som DRs digitale nyhedsflagskib, der ikke var forankret i tv-flowet, og dermed et andet koncept end den styrede fort�lling man kendte fra tv.

Det var slut med at indordne sig efter faste sendetidspunkter eller til et fast forl�b af indslag. Salgsargumentet var ”Dine nyheder n�r det passer dig”. En kanal f�dt til nettet og p� nettets pr�misser, hvor brugerne selv v�lger, hvilke indslag de vil se og hvorn�r de vil se nyheder.

Med DR Update �nskede man at tage det bedste fra to medier: Tv�s levende billeder og nettets muligheder for selv at v�lge. Dette suppleret med andre net-faciliteter som muligheden for at tippe en ven og rate indslag. Desuden dukkede links til artikler om samme emne ind imellem op i forbindelse med afspilningen, s� brugerne fik mulighed for at l�se mere andre steder p� DRs hjemmeside.

Billedtekst: Brugerne kan selv v�lge, hvilke indslag de �nsker at se p� DR Update. De kan dog ogs� v�lge at indtage den traditionelle passive modtagerrolle, da en automatik afvikler nyhedsindslagene forfra, n�r man kommer ind p� siden.

Hvor traditionelle tv-indslag typisk kan have en l�ngde p� 1.30-2.30 minutter er indslagene p� DR Update 15- 45 sekunder lange med enkelte undtagelser. De markant kortere nyhedsindslag passer net-brugerne. Dette viste i hvert fald en brugerunders�gelse lavet af BBC i slutningen af 2007. Netop det korte format p� 30-45 sekunder fandt brugerne passende for korte video-nyheder p� nettet.

Fra nyhed til ”nu-hed”
Live-tv p� nettet fik noget der lignede et gennembrud i brugertal, da Barack Obama blev indsat som pr�sident i januar 2009. Cnn.com satte rekord med over 21 millioner visninger. Og mange andre online medier oplevede p� samme m�de en enorm interesse for at kunne f�lge begivenheden p� nettet. Oplevelsen ved at se live udsendelsen p� den ene eller den anden sk�rm, var i dette tilf�lde ikke afg�rende stor, men live streamingen til nettet gav seerne mulighed for at f�lge med, selv om de m�ske ikke lige havde mulighed for at sidde ved et tv.

Live-d�kning af nyheder har traditionelt v�ret forbeholdt broadcast-medierne. �get aktualitet har v�ret et af konkurrenceparametrene i tv-stationernes nyhedsd�kning, og mulighederne for at konkurrere p� denne parameter har v�ret at bringe helt aktuelt stof, i bedste fald live, i nyhedsudsendelsen samt at �ge antallet af nyhedsudsendelser. Begge dele har medvirket til, at nyhedsudsendelserne p� tv gik fra at udg�re en sammenfatning af d�gnets v�sentligste begivenheder til at v�re t�ttere p� nutid – alts� ”nu-hed” mere end nyhed, der samtidig peger fremad.

Da TV2 News gik i luften i slutningen af 2006, var det med helikopteren som et vigtigt redskab til at kunne sl� alle andre medier p� aktualiteten. Nyhedskanalen ville med det nye transportmiddel s�tte alt ind p� at komme f�rst og sende direkte fra begivenhederne.

Udfordringerne med at f� tv-holdet ud til pludseligt opst�ede begivenheder og udfolde dem for �jnene af seerne hjemme i stuen har v�ret betragtelige med og uden helikopter. Netop ved uforudsigelige h�ndelser, der ikke er defineret i et klart handlingsforl�b, hvor hverken journalist eller seer pr�cist ved hvad der sker lige om lidt og hvorn�r begivenheden afsluttes. Fort�llingen afsluttes ikke men afbrydes for eventuelt senere at blive genoptaget og har karakter af situationsrapport. En af de store journalistiske udfordringer ligger i at vurdere, hvilke begivenheder, der egner sig til denne form for nyhedsformidling, hvor faren lurer for ”tomgangs-tv”, der i bedste fald ikke bidrager noget indholdsm�ssigt og i v�rste fald irriterer seerne, fordi de f�ler de spilder tiden.

Hvor live-udsendelser p� tv er bundet af, at seerne accepterer den dramaturgi, begivenheden tilbyder og journalistens evne til at fastholde seerens interesse, kan en live sending p� nettet flankeres af en r�kke andre tilbud, s� et klik v�k fra live transmissionen ikke automatisk er et klik v�rk fra mediet. Netmedierne har mulighed for at skabe supplement omkring videoen med relevante artikler, fotos, grafik osv. Det har den fort�llem�ssige fordel, at man som bruger tilbydes andet indhold, mens man eventuelt venter p� at begivenheden udvikler sig. Medierne f�r her nogle helt nye fort�llem�ssige muligheder, hvor nu og her oplevelsen kan suppleres med dybde og perspektiv med andre udtryksformer, en mulighed for redaktionelt at skabe en kontekst, der tilbyder brugeren en r�kke indgange til emnet.

Live med mobilen
Medierne har siden bomningen i Londons undergrund i 2005 v�ret meget bevidste om v�rdien af hurtigt at modtage video-klip og fotos fra �jenvidner, der er t�t p� en begivenhed. Billederne fra passagerer, der var fanget i undergrunden, gav verden mulighed for at se nyheden kort tid efter bombningen havde fundet sted, og billederne r�g direkte p� tv, p� trods af den ringe kvalitet. Medierne efterlyser i stigende grad video og fotos fra folk, der befinder sig i n�rheden af en begivenhed, der har nyheds-v�rdi. Og tiden fra nyheden er sket til billederne ligger p� nettet er kun blevet kortere.

Den tekniske udvikling har medf�rt at live udsendelsen ikke l�ngere er forbeholdt tv-stationer med avanceret og kostbar teknologi. Med en telefon der kan optage video, en god forbindelse og en konto hos en af de gratis tjenester, der live streamer har netmedier og bloggere f�et mulighed for at bringe nu og her historier ud til brugerne. Video-kvaliteten er indtil videre ikke h�j, men ideen om at journalisten bev�ger sig rundt i marken med live-video v�rkt�j i lommen, er der tale om en publiceringsmulighed, der kan supplere mediets andre tilbud p� nettet.

Billedtekst: Indtil videre er det hovedsageligt video bloggere – vloggers – der benytter sig af live streaming over mobilen, men flere nyhedsmedier, bl.a. NRK i Norge, er i fuld gang med at unders�ge, hvordan de kan bruge live-streaming i denne form.
Foto: NRK Kompetanse.

Reuters som har udstyret en r�kke journalister og fotografer i hele verden med et mojo-kit, har eksperimenteret med at sende live streams. Kittet best�r af en mobiltelefon, en mikrofon, et lille stativ og en solcelle-oplader. En fotograf udstationeret i Congo, der fort�ller om situationen i landet og sine faglige udfordringer som fotograf, giver brugerne en nu-og-her-oplevelse, fordi de har mulighed for - i situationen - at interagere med Reuter-medarbejderen gennem live chat.

Under pr�sdentvalgkampen i USA kunne BBCs web-brugere uploade deres kommentarer til den afsluttende debat mellem Barack Obama og John McCain, mens debatten k�rte. Her var det brugernes livestreams, der kom p� som direkte kommentarer til den debat der udspillede sig p� samtidig – igen et eksempel p� muligheden for �jeblikkelig interaktionsmulighed for brugerne. BBC brugte ligesom Reuter tjenesten Qik til at involvere brugerne frem for selv at udvikle en tjeneste til form�let. Medierne viser en stigende interesse for at m�de og inddrage folk, der hvor de er, selv om det ikke giver umiddelbar trafik p� eget web-site at embedde videoer fra andre tjenester.
Live sendinger til nettet fra mobiltelefon er ikke uden tekniske udfordringer. Det kr�ver en god netforbindelse og en telefon med et godt videokamera. Popul�re videobloggere har lagt tjenester med live streaming ned, fordi nettet ikke har kunnet klare belastningen, n�r 40.000 mennesker har f�et besked via mobiltjenesten Twitter, at nu var deres netvideo-star live p� nettet.

Men brugen af mobiltelefonen til at sende live giver mulighed for at begivenheder i fremtiden kan d�kkes med levende billeder i et omfang, der hidtil ikke har v�ret muligt. I takt med at netv�rksforbindelser bliver bedre og mobiltelefonernes videokvalitet forbedres, oph�rer gr�nserne for, hvad vi kan f� mulighed for at opleve live – leveret af s�vel journalister som brugere.

Fra flow-nyheder til digitale fort�llinger
Internettet som udgivelsesplatform skaber ikke blot mulighed for at video-nyheder kan udkomme hurtigt eller live. Det har �bnet mulighed for at nyhedsformidlingen kan udvikles i et samspil mellem levende billeder og en r�kke andre udtryksformer, hvilket er afg�rende forskelligt fra den traditionelle tv-nyhedsformidling.

“Content is king – context is queen”. Denne pointe leverede lektor Rune Michelsen, tidligere redaktionschef for Ekstrabladet tv ved UPDATES konference webtv2008. Han p�pegede, at mange medier i opstartsfasen har lagt v�gt p� at f� indslag p� nettet til at ligne tv, bl.a. ved at tilbyde en full screen knap, s� indslaget ligner oplevelsen foran tv-sk�rmen. Han opfordrede medierne til i langt h�jere grad skal arbejde p� at udnytte de kontekstuelle muligheder nettet giver, som er helt unikke i forhold til den traditionelle tv-platform.

Indslagene i de traditionelle tv-nyhedsudsendelser er b�ret af en r�kke konventioner, som er udviklet netop i kraft af, at der er tale om et forl�b af indslag, der afvikles indenfor en fastsat ramme og som hver for sig rummer sin egen dramaturgi. Hvert nyhedsindslag er bygget op af nogle faste elementer og l�ngden p� indslagene er forholdsvist veldefineret. Peter Harms Larsen har leveret en meget grundig gennemgang af denne opbygning i bogen De Levende Billeders Dramaturgi (2003).
Den samlede nyhedsudsendelse fremst�r ligeledes som et dramaturgisk forl�b. Her er det ikke den klassiske berettermodel der fort�lles efter, men mere den model Peter Harms Larsen kalder b�lgemodellen.

Konventionerne for tv-nyheder er i mange tilf�lde flyttet med i de nye omgivelser p� nettet b�de hvad ang�r indhold, opbygning og l�ngde. Der findes s�ledes mange eksempler p� nyhedsformidling, der minder om den klassiske og hvor man ved et tryk p� full-screen-knappen ville f� en seer-oplevelse som var det tv.

Denne type nyhedsformidling udnytter ikke de muligheder der �bner sig, n�r nettet bruges som formidlingsplatform. Blandt de afg�rende forskelle p� fort�llinger i et flow-medie og p� nettet er:

Fremdriften skabes af brugeren. Den klassiske berettermodel hvor modtageren fastholdes og drives frem af et fort�llem�ssigt plot, erstattes eller suppleres af fort�llinger, hvor brugerne sidder i f�rers�det og selv bestemmer, hvilke indgange de vil bruge til fort�llingen, hvilke elementer de vil g� dybere ind i, og om de vil bidrage med egne vinkler p� historien.

Hvor den traditionelle historie er opbygget af en r�kke elementer, der f�lger hinanden i et logisk og afrundet forl�b, er den digitale fort�lling brudt op i mindre dele med forskellige udtryksformer og brugeren bestemmer selv sin vej gennem fort�llingen. Fremdriften i historien skabes p� denne m�de i brugerens valg af indgange og i interaktionen med mediet.

Video er en af flere udtryksformer. Et traditionelt tv-nyheds-indslag rummer ofte d�kbilleder, der alene har til form�l at f� tiden til at g�, mens indhold, der er vigtigt for forst�elsen af indholdet, fort�lles med en speak. Nyheds-historien p� nettet kan fort�lles med de udtryksformer, der egner sig bedst til de forskellige delelementer. Den lange speak kan forklares med tekst eller en anden udtryksform. De valg man som fort�ller skal tage i den digitale fort�lling er, hvilke udtryksformer, der egner sig til de forskellige delelementer af historien.

Historien dikterer l�ngden. Video-nyheder p� nettet er ikke underlagt samme tidsm�ssige rammer som p� tv. Hvor tv-nyheder har en nogenlunde veldefineret l�ngde, er det andre faktorer, der afg�r l�ngden af et video-indslag p� nettet. Travis Fox, der i en del �r har arbejdet som videojournalist for Washingtonpost.com, ser det som en stor fordel ikke at v�re bundet af nyhedsformatet p� tv:

”This is one of the big differences between Web video and TV. We talk about pacing, about character development, context -- not so much about time. That's not to say we don't care about videos dragging on or becoming redundant, we do, but we let the story dictate the time, not the time dictate the story. We hope quality video journalism keeps the viewers watching.”

Nye fort�lleformer afpr�ves
Selv om der findes mange eksempler p� nyheds-indslag lavet med tv-opskrift p� nettet, er medierne i fuld gang med at unders�ge og eksperimentere med nye fort�lleformer p� nettet, hvor video indg�r som en del af historien eller bruges p� nye m�der.

Et video-kamera fastmonteret p� hjelmen af en britisk soldat ved frontlinjen i Afghanistan var i slutningen af 2006 Telegraphs bud p�, hvordan video p� nettet kunne give folk et indblik i det farlige liv ved fronten, og give brugerne mere end de kunne f� blot ved at l�se en artikel.

Samme �r afpr�vede New York Times en anden utraditionel fort�lleform, da man lod kendte New Yorkere f� det sidste ord ved at lade dem indg� som fort�ller i deres egen video-nekrolog, der blev offentliggjort p� nettet den dag de d�de.

Eksemplerne illustrerer, hvordan der eksperimenteres med fort�lleformer, der ikke umiddelbart ville egne sig som en del af et tv-flow, men som er bud p�, hvordan man kan udvikle nye formater, der udnytter de styrker levende billeder har, og som ikke blot er kopier af en tv-tradition.

Vinderne a Cavlingprisen i 2008 fra Berlingske Tidende arbejdede med at udnytte nettets muligheder i deres tv�rmedielle projekt ”Forbrydelsen”. Med nettet som platform lagde de l�bende elementer til deres udredning af politireformen. Video-delen fyldte ikke meget i netop dette projekt, men der var lavet video-interviews med �jenvidner som et af de visuelle elementer i historien, og som p� denne m�de kun indgik som en del af fort�llingen, men som bidrog med noget ekstra. Brugerinddragelsen blev i s�rlig grad fremh�vet ved dette projekt, hvor borgerne blev bedt om at bidrage med deres erfaringer med at tilkalde politiet.

Udvikling af journalistiske tv�rmedielle historier, hvor video-indhold indg�r, vil vi se mere af i fremtiden. Den digitale fort�llem�ssige v�rkt�jskasse er godt i gang med at blive �bnet og udforsket rundt omkring i mediehusene og levende billeder vil indg� p� en r�kke forskellige m�der i den digitale journalistik.

Udfordringerne med at g�re indholdet overskueligt og �ge brugervenligheden vokser med m�ngden af indhold, fordi indslagene kan have l�ngere levetid og indg� i nye sammenh�nge, n�r en historie udvikler sig p� nettet. N�r den digitale fort�lling er brudt om i en r�kke delelementer, stiller det krav til organiseringen af materialet, s� brugeren ikke lades i stikken i forhold til at kunne navigere rundt mellem indholdselementerne.

Det bliver derfor afg�rende for medierne at f� skabt optimale muligheder for at brugerne kan finde vej rundt i de digitale fort�llinger. Hvis oplevelsen af fremdrift i historien ligger i de valg og indgange brugerne tilbydes, kr�ver det at disse er tilrettelagt p� en m�de, s� brugerne har en reel mulighed for at f� denne oplevelse.

Aviserne i video-branchen
Traditionelle print-medier har med den tekniske udvikling f�et sat skub udviklingen af strategier for deres net-avis. Et drastisk faldende avissalg har skubbet yderligere til denne udvikling. Prognoser viser desuden, at annonc�rerne vil neddrosle markedsf�ringen i de trykte medier og i stedet satse is�r p� internettet.

Mediehusene er optaget af at finde ud af hvordan videoproduktion kan implementeres, i hvilket omfang alle skal v�re i stand til at bruge videokameraet og hvordan de levende billeder skal indg� i sammenh�ng med det �vrige redaktionelle indhold.

Der er en klar tendens mod en multimediel satsning og et krav om flermedielle kompetencer hos de redaktionelle medarbejdere. En amerikansk unders�gelse af analyse-firmaet Zogby blandt 704 ledere i mediehuse verden over viste i 2008, at 69% forventede at have en integreret nyhedsredaktion indenfor fem �r. 83% mente, at journalisterne indenfor samme tidsramme kan forventes at producere indhold til alle platforme - herunder video.

R�t eller flot
En af de store diskussioner blandt professionelle mediefolk er, hvorvidt medierne skal satse p� video-indslag, der fremst�r som selvst�ndige og redigerede fort�llinger eller p� grove klip, der er embedded i en artikel og som fungerer som visuelt supplement til den skrevne tekst.

Washington Post er en af de amerikanske aviser, der tidligt begyndte at tilbyde video p� nettet. Avisen har v�ret pioner, n�r det g�lder videojournalistik p� nettet. Flere videojournalister har vundet priser for dokumentar programmer produceret til www.washingtonpost.com Her er der tale om kort og lange fort�llinger, der st�r som selvst�ndige historier af h�j kvalitet.

Avisens strategi er at lave en mere bred satsning p� video p� nettet, hvor der ikke kun satses p� prisvindende kvalitetsvideoer. Levende billeder skal bredes meget mere ud som udtryksform og supplement til net-indholdet. I 2008 var knapt 200 af avisens printjournalister p� kursus i at lave video til nettet. Souschef for nyheds-video Chet Rhodes ser store muligheder i at skrivende journalister l�rer at bruge et videokamera:

”What we want from the reporters is to introduce us to a scene, take us there and introduce us to an interesting character. Later on as their skill progress they are going to advance in their storytelling. So the goal is that three years from now we will have hundreds of staff knowing how to use video as a storytelling medium”.

Video-delen f�r her den autencitetsskabende funktion, der giver brugerne mulighed for at se og h�re, hvad journalisten har oplevet et givent sted. Oplevelser, der f�r v�rkt�jskassen blev udvidet med et videokamera, m�tte formidles udelukkende med tekst og foto. Indholdsm�ssigt f�r videoklippene funktion som et supplement mere end et afsluttet indslag, der kan st� alene.

Talende hoveder er hyppigt forekommende i disse supplerende klip efter devisen ”det er bedre at h�re historien fra kilden selv” end at referere vedkommende i tekst. Kan man visualisere holdninger og f�lelser ved at bringe klip fra interviews betragtes det som ”added value” til historien.

Udfordringerne i at skabe det supplerende video-indhold best�r i at vurdere, hvorn�r der rent faktisk er tale om added value for brugerne. N�r de tilbydes video som supplement, skal det bidrage til fort�llingen, s� brugerne oplever der er en pointe med at vise klippet. De bryder sig ikke om video-klip der blot gentager teksten, viser brugerunders�gelser fra bl.a. BBC.

Ved brugen af klip med talende hoveder ligger udfordringen for journalisten i have planlagt n�je, hvordan sp�rgsm�lene skal stilles s� klippet f�r den �nskede effekt, og s� man ikke efterf�lgende skal bruge meget tid p� redigering. Det er en ny arbejdsmetode for mange skrivende journalister, der er vant til at kunne sortere stoffet n�r historien skrives.

Hurtige og hyperlokale historier
Lokale mediehuse udnytter i stigende grad muligheden for at fort�lle lokale historier med levende billeder og f� dem hurtigt p� nettet.

Hos den amerikanske mediekoncern Gannett har man som en del af en web-first-strategi udviklet reporter-typen MoJo – mobile journalist. En MoJo laver historier fra et afgr�nset omr�de og leverer hyper-lokale historier med b�de tekst, lyd og video til avisens hyperlokale hjemmesider. Mojo�en har udstyr, der er let at betjene og have med sig rundt. Ideen er at reporteren optager video og evt.lyd, tager fotos og skriver skriver historien hvor efter den straks l�gges p� nettet ude fra stedet. (L�s mere om Gannetts projekt i kapitlet udfordring for lokale medier)

Ideen om at komme hurtigt ud med lokale nyheder, hvor visuelle elementer indg�r, er blevet et satsningsomr�de for flere danske mediehuse. �rhus Stiftstidende og andre af Berlingskes lokale mediehuse arbejder med en dansk variant af Mojo-rollen.

Politikens lokale ugeaviser har investeret i 21 biler, rullende redaktioner, der k�rer rundt p� Sj�lland og i Sydsverige og ops�ger lokale historier. Form�let er at komme t�ttere p� l�serne og fange historier, der ellers ikke ville blive fortalt. M�let er at have 3-5 nye video-historier om ugen.

Billedtekst: Den rullende redaktion p� Politikens Lokalaviser har til opgave at vise nye sider af lokalsamfundet og m�de borgerne hvor de er – ude i virkeligheden.
Fotograf: John Jessen Hansen

Web-first-strategien har givet de traditionelle medier mulighed for at komme f�rst med levende billeder, og det har ikke mindst haft betydning for de lokale mediehuse, fordi de er blevet i stand til at konkurrere med lokale tv-stationer om at kunne levere levende billeder p� de hurtige nyheder.

Kvalitetsdiskussioner har der v�ret nok af – b�de inden- og udenfor redaktionslokalerne. Indenfor, fordi resultatet i opstartsfasen bliver et mix af professionelt skrevet journalistik og video skudt af en amat�r, og udenfor, fordi der kan v�re en tendens til at sammenligne video-klippene med de velkendte tv-formater.

Dog er de f�rreste uenige om, at hvis indholdet rummer kvalitet, er formen ikke afg�rende.
Erfaringerne er, at h�ndelsesnyheder fungerer specielt godt til at blive formidlet p� denne m�de. Video-klippet fungerer som visual proof ift. historien og det afg�rende er, at nogen er til stede, n�r begivenheden udspiller sig, og f�r skabt dokumentation i form af levende billeder.

Sex, sladder og k�ledyr hitter
For de tabloide medier er web-tv dukket op som en enest�ende mulighed for at f� foldet avisens kerneomr�der endnu mere ud. For kerneomr�der som gossip, kriminalstof, sport, biler og letp�kl�dte damer har vist sig at v�re s�rdeles popul�rt i videoform og har derfor ikke haft sv�rt ved at tiltr�kke brugerne.

VG i Norge var hurtige til at se mulighederne og har med sin store succes v�ret avisbranchens skoleeksempel p�, at nettet rummer muligheder for at udvide forretningen. Ekstra Bladet �jnede de samme muligheder herhjemme og var en af de f�rste danske aviser, som i 2007 gik i gang med at lave web-tv st�rkt inspireret af VG og Dagbladet i Norge samt svenske Expressen.

UPDATEs konference webtv2008 viste med stor tydelighed, at video-indslag der h�rer til indenfor Ekstra Bladets kerneomr�der har langt flere seere end meget andet indhold. Stort set alle medier, der tilbyder video p� nettet er bevidste om, at spektakul�re billeder og gossip f�r brugerne til at klikke, og klik er vigtige, n�r det handler om at skaffe annoncekroner.

Fascinationskriteriet er derfor blevet en vigtig medspiller, n�r medierne skal tiltr�kke brugerne. Historier, der i deres indhold eller billeder rummer en grad af fascination indg�r i den redaktionelle prioriterimg: Folk der kommer galt af sted, sj�ldne deformiteter eller dyr der opf�rer sig m�rkv�rdigt h�rer til i denne kategori. Ofte er det de samme historier fra nyhedsbureauerne, der fodrer web-tv-kanalerne med den type indhold. Da det kr�ver en vis volumen at holde et nyheds-medie dynamisk med aktuelle video-indslag, kan man derfor ofte finde de samme bureau-indslag i medieafspillerne p� alverdens nyhedssider.

Billedtekst: JP tvs medieafspiller, som her er kun er delvist illustreret, viser under de redaktionelt udvalgte video-indslag, de fem mest sete. Fascinationsnyheder f�r ofte et l�ngere liv i afspilleren, da de typisk h�rer til de mest sete indslag.

Det er en udfordring for medier, der ikke har fascinationsnyheder som kerneomr�de at finde en balance, hvor fascinationskriteriet ikke kommer til at spille for stor en rolle i forhold til det �vrige journalistiske indhold. Mange af mediernes video-afspillere har visninger af de fem mest sete video-indslag og eftersom det ofte er fascinations-nyhederne, kommer dette indhold til at ”kl�be” sig til medieafspillerens vindue, mens andre mere seri�se journalistiske historier hurtigere glider ud og forsvinder fra forsiden.

Video-strategier hos danske net-aviser
Ekstra Bladet har haft stor succes med sin satsning p� web-tv, som startede for alvor i 2007. Redaktionen blev bygget op i samarbejde med produktionsselskabet Bastard Film med en s�rlig satsning p� afsl�rende journalistik og konfrontationer. Redaktionen er en selvst�ndig redaktion, der dog arbejder t�t sammen med avis-redaktionen. I slutningen af 2008 havde Ekstra Bladet fem tv-kanaler med titlerne nyheder, flash, biler, sport og brugergenereret indhold p� nationen.tv.

Ligesom Ekstra Bladet har Jyllands Posten etableret en selvst�ndig web-tv-redaktion. Ud over egenproducerede nyheder og bureaustof samarbejder JPtv bl.a. med et produktionsselskab om nyheder fra �rhus-omr�det, som det lokalomr�de, man har valgt at lave en s�rlig satsning p�. Video-nyhederne fungerer som hovedregel som selvst�ndige indslag, og ikke som en integreret del af en artikel.

Berlingske Media startede sin store tv�rg�ende satsning p� web-tv ved indgangen til 2009. Et web-tv-studie var en del af denne satsning ligesom BTs ans�ttelse af en tidligere tv-studiev�rt. Afvikling af interviews og debatter er en del af satsningen, ligesom man satser mere bredt ved at journalisterne skal l�re at lave videoklip som visuelt supplement til artiklerne.

Politiken g�r ikke i helt samme retning som de �vrige landsd�kkende aviser. Video-nyheder er indtil videre ikke et omr�de Politiken vil kaste sig ud i at konkurrere p�. Strategien er is�r at l�gge v�gt p� at udvikle video-formater indenfor kulturstoffet ligesom fagmedarbejdernes viden skal bruges p� web-tv til debat og analyse.

Niche-tv med muligheder og faldgruber
Specialmedierne er ligesom avismedierne i fuld gang med at udvikle videoformater p� nettet, der im�dekommer brugernes behov for et mere niche-pr�get indhold.

”Vi er ikke bange for ”talking heads” – vi lader dem bare snakke”. S�dan lyder erfaringen med at lave finansnyheder p� B�rsen TV, der har eksisteret siden 2006. Et popul�rt klip har f.eks. v�ret to bankanalytikere, der i 13 minutter diskuterer om renten vil falde eller stige. 55% af brugerne hang p� til indslaget var slut. L�ngden p� nyhedsindslag er ikke afg�rende – kravet er udelukkende substans, substans, substans, if�lge J�rgen Andresen, redakt�r for B�rsen Digitale Medier.

Specialmedierne arbejder som B�rsen Tv ofte med andre video-formater end de velkendte fra broadcast-medierne. M�lgrupperne ved, hvad de kommer efter og forventer, at indholdet holder fokus p� mediets niche. Indholdsm�ssigt betyder det, at der p� forh�nd er skabt en meta-ramme for, hvad og hvordan der formidles, hvilket er en afg�rende forskel fra den klassiske tv-nyhedsformidling hos public service-medierne. Her skal indholdet formidles i en form, der er forst�elig for en bred befolkning med forskellige foruds�tninger

B�rsen Tv og Comon tv, som er web-tv for IT-n�rder er eksempler p� medier, der har s� veldefinerede m�lgrupper, at der er �konomiske muligheder i at levere video-nyheder. Annonc�rernes interesse stiger med tr�fsikkerheden og den er langt st�rre, n�r man pr�cist ved, hvem der bes�ger siden..

Niche-tv kan derfor v�re attraktivt at satse p� for medierne – ogs� medier der i udgangspunktet ikke er nichemedier. Undersider med nichestof er skudt op hos mange af disse, og udfordringen ligger nu i at tiltr�kke m�lgrupperne med indhold der st�r m�l med ”varedeklarationen”. Nichem�lgrupperne lader sig ikke spise af med hvad som helst. De forventer at, deres s�rlige interesse bliver behandlet med en vis dybde og kvalitet. Det er foruds�tningen for at have dedikerede brugere og dermed ogs� annonc�rer, der vil have sikkerhed for at ramme kunderne.

Den udfordring har de medier, der opbygger undersites med nicheindhold. Dette g�lder selvsagt ikke kun de levende billeder, men nicheindholdet som s�dan. Flere medieeksperter er skeptiske overfor de mange niche-sider, fordi de ikke mener medierne har gjort sig helt klart, hvad det kr�ver indholdsm�ssigt, og fordi indholdet bliver kopieret mellem de forskellige undersider og derfor ikke f�r det niche-pr�g, der tiltr�kker de brugere, man ellers fors�ger at n�.

Medier der �nsker at udvikle nicher med dybde og kvalitet, kan derfor blive n�dt til at kigge efter eksterne samarbejdspartnere for at kunne skabe indhold, der tiltr�kker nichebrugere. Det kan v�re samarbejder med specialister, der kan levere indhold med tyngde, som mediet producerer til video.

Brugerinteraktion kan v�re en anden vej at g� for net-medier, der vil udvikle nicher med dybde og kvalitet, men udviklingen i retning af et t�ttere samarbejde med brugerne – hvad enten det er enkeltpersoner, grupper, organisationer osv. er endnu ikke sl�et igennem som et redskab til at udvikle nicher. Dette p� trods af, at nye niche-tv-medier i de senere �r er skudt op med eksplosionsagtig hast.

Niche-tv og udnyttelsen af ”the long tail”
I 2004 udfoldede Chris Anderson, Wired Magazine, ideen om ”the long tail” og de forretningsmuligheder, der ligger i niche-produkter. Artiklen vakte stor opm�rksomhed, og begrebet har sl�et siden sl�et sig fast som et centralt begreb, n�r emnet er nicher. Det g�lder ogs� i forhold til tv p� nettet. Det er blevet muligt at finde niche-tv om stort set hvad som helst. Folk med interesse for en meget smal sportsgren eller for en s�rlig del af planteriget kan nu finde web-tv-kanaler med masser af video-indslag, mulighed for at skabe netv�rk og komme i dialog med ligesindede.

Niche-indhold der har haft meget lidt plads p� broadcast-mediernes sendeflade, eller m�ske aldrig er n�et forbi de traditionelle gatekeepere, kan nu vises med nettet som platform og med mulighed for at f� tilstr�kkeligt interesserede brugere til at kunne drives som et selvst�ndigt medie. Ikke mindst engelsksprogede niche-medier har ved at udnytte long tail, mulighed for at f� fat i meget store m�lgrupper.

Denne udvikling har f�et flere til at vende begreberne lidt p� hovedet og kalde broadcast-medierne for fremtidens nichemedier. Begrundelsen er, at de traditionelle medier har v�ret for langsomme til at udnytte nettets muligheder for interaktion med brugerne, og alt for l�nge holdt fast i en gatekeeper-rolle som ikke giver mening i det aktuelle mediemarked, hvor alle kan udkomme med levende billeder, og har mulighed for at n� et antal brugere der overstiger broadcast-mediernes seertal.

Kilderne som nyhedsleverand�rer
Organisationer, virksomheder, politikere og andre, der optr�der i mederne som kilder er i stigende grad begyndt selv at lave video-nyheder til nettet. Flere af dem har startet egne web-tv-kanaler med egne journalister, egne billeder og egen tv-station

P� TV 2s 20 �rs f�dselsdag lancerede Jyske Bank en ny tv-station p� nettet. En symbolsk handling, der meget pr�cist udtrykker, hvordan de etablerede tv-medier ikke l�ngere er de eneste spillere p� banen, n�r det g�lder at levere nyhedsindslag med levende billeder. De traditionelle nyheds-gatekeepere m� konstatere, at de ikke l�ngere kan kontrollere nyhedsstr�mmen.

Finansnyheder fra Jyske Bank tv. Overfladiske medier, der bringer for lidt stof fra finans-verdenen. Det var blandt �rsagerne til, at Jyske Bank i Silkeborg �bnede Jyske Bank tv i 2008. Virksomheden havde inden da oparbejdet erfaring med tv-produktion igennem seks �r, og med eget tv-studie, udstyr, journalister og fotografer i medarbejderstaben, var skridtet mod en netbaseret tv-kanal overkommeligt.

Hastighed var n�gleordet for banken, der med egne eksperter havde mulighed for at kommentere p� allerede offentliggjorte nyheder meget hurtigere, end man hidtil havde haft mulighed for i s�vel de etablerede tv-kanaler, hvor det kunne v�re sv�rt at komme til orde, som i dagbladene, hvor det p� den anden side kunne v�re en langsommelig aff�re at komme ud med budskabet.

Jyske Bank tv leverer video-nyheder indenfor fire omr�der: Privat, erhverv, finans og indslag om Jyske Bank. Med det brede udbud af kanaler har banken mulighed for at n� vidt forskellige m�lgrupper som kunder, eksperter, journalister og andre interesserede. Og interesserede har der v�ret nok af, eftersom Jyske Bank tv i slutningen af 2008 havde 500.000 klik om ugen.

Billedtekst: Kun logoet i �verste h�jre hj�rne fort�ller, at vi her bes�ger Jyske Bank Tv og ikke et traditionelt medie.

Det man oplever ligner tv, og er produceret mindst liges� professionelt som det tv vi ser fra de etablerede tv-stationer og kunne p� den m�de forveksles med uafh�ngig journalistik. Rollerne som studiev�rter og journalister udfyldes af journalister og studie og scenografi er bygget op som et nyhedsstudie. Det eneste, der peger i en anden retning er angivelsen af, hvor indslagene stammer fra i form af et logo i hj�rnet af billedet.

Forsvarskanalen. Forsvaret har siden 2007 haft en tilsvarende web-tv-station, der har til form�l at fort�lle om Forsvarets aktiviteter. Ligesom Jyske Bank l�gger den sig t�t op af de velkendte tv-konventioner.

Gennem flere �r har Forsvarets Mediecenter produceret tv-indslag til Forsvarets egen tv-kanal og r�optagelser til tv-stationerne, som har brugt dem til nyhedsindslag bl.a. fra br�ndpunkterne i Afghanistan og Irak. R�optagelserne er indg�et i nyhedsindslag og dokumentarprogrammer produceret af de etablerede tv-stationer og af deres journalister. Forsvarets mediecenter har s�ledes haft rollen som underleverand�r til broadcast-medierne.

I 2007 startede man en netbaseret milit�r tv-kanal med egenproducerede nyheder og reportager fra forsvarets opgaver i ind- og udland. Siden blev denne brugt som model for en tilsvarende web-kanal hos Nato.

Nyheder p� brand channels som Jyske Bank tv, kan til forveksling ligne traditionel og uafh�ngig nyhedsjournalistik. Man tr�kker p� velkendte og veldefinerede konventioner med studier, studiev�rter, interviewpersoner, live udsendelser osv. Forbrugerr�det har rettet blikket ind p� disse brand channels og har f.eks. kaldt jyskebank.tv for reklame forkl�dt som nyheds-journalistik.

Uanset denne indvending mod virksomheder, der tr�kker p� journalistikkens former og konventioner, er det en udvikling, der forventes at v�re i kraftig v�kst i de kommende �r.
Sp�rgsm�let ar hvordan de traditionelle medier vil agere i forhold til kilderne som nyhedsleverand�rer. B�de Jyske Bank tv og Forsvarskanalen er blevet citeret af broadcast-medierne med kildeangivelse. Sp�rgsm�let er om den type citater vil vokse i takt med at nye web-tv-kanaler med virksomheder eller organisationer som afsendere dukker op og de traditionelle nyhedsleverand�rer samtidig kommer under stadigt st�rre �konomisk pres.

Borgerne prioriterer, distribuerer og producerer nyheder
De sociale medier har haft en afg�rende indflydelse p�, hvordan medier, virksomheder, politikere og organisationer agerer p� nettet.

I 2005 dukkede Youtube op med sloganet: Broadcast yourself. Med Youtube blev det muligt for alle, der kunne betjene en computer at offentligg�re levende billeder, som millioner af mennesker kunne se i l�bet af f� minutter. En mulighed, som verden i stor stil har benyttet sig af. I 2008 blev der uploadet 13 timers video til Youtube - i minuttet. Med det enorme udbud af video-indhold har tjenesten gjort video til en helt central del af internetkulturen.

Indholdet best�r langt fra kun af brugere, der iscenes�tter sig selv med levende billeder eller af klip fra musik, film eller tv-serier, der kr�nker ophavsretten. Medier, politikere, virksomheder og organisationer har taget b�de Youtube og andre sociale netv�rkstjenester i brug, fordi de her har mulighed for at knytte brugerne til sig og p� den m�de f� formidlet deres budskaber ud med levende billeder.

Youtube har haft en afg�rende rolle, n�r det g�lder systematisering og distribution af videoklip p� nettet. En r�kke funktioner rundt omkring de enkelte klip er med til at generere trafik for indholdet ved at udnytte brugernes medieadf�rd og sociale adf�rd:

Share – som g�re det muligt at dele klippet med andre ved at emaile det eller dele p� sociale tjenester som Facebook eller Myspace

Favorite - en personlige mappe, hvor man kan gemme klippene og let finde dem frem igen og vise til andre

Add to playlist – giver mulighed for at l�gge flere klip efter hinanden, s� de kan afspilles i en form for flow

Rating – hvor man kan stemme p� et indslag

Embedde videoen p� eget site – man kan kopiere en embed-kode ind p� eget site og g�re videoen synlig der

Relaterede videoer – systematisk arbejde med tagging, andet indhold indenfor samme emne bliver tilbudt i en ramme for sig

Unders�gelser af brugeradf�rden p� Youtube viser, at over halvdelen af indholdet bliver distribueret via brugernes ageren og at klip g�r i oml�b netop via brugernes adf�rd. Det faktum, at nogle video-klip i kraft af disse funktioner har opn�et mange millioner visninger, har gjort Youtube og senere andre sociale netv�rk som Facebook og Myspace attraktive for b�de etablerede medier, politikere, virksomheder og organisationer. Her har man set muligheden for at f� fat i m�lgrupper, man ikke tidligere havde kontakt til og for at blive en del af distributionen.

Den amerikanske valgkamp i 2008 blev af flere kommunikationseksperter udr�bt til at v�re banebrydende i forhold til aktiv brug af de sociale medier. Barak Obama �ndrede valgkampen ved at hente en af de tre Facebook-stiftere over i sin kampagnestab. Ved at udnytte sociale netv�rks funktionalitet fik Obama fat i de unge v�lgere – ikke mindst gennem den r�kke af video-klip der l� p� Youtube, hvor han fik seere fra en m�lgruppe han aldrig ville have kunnet n� gennem broadcaststationerne – f�rstegangsv�lgerne. Den m�lgruppe er ikke broadcast-nyhedsforbrugere, og skulle derfor n�s ad andre kanaler.

Youtube er et eksempel p�, hvordan professionelle formidlere som nyhedsmedierne i stigende grad blander deres indhold med brugernes. Her bliver det vist side om side og det er brugernes ageren, der afg�r, hvad der sker med indholdet. Udviklingen er radikal for mange af de professionelle formidlere, fordi man traditionelt har kunnet styre konteksten for sit indhold fuldst�ndigt og fordi man m� opgive den styring, hvis man for alvor vil udnytte de muligheder der samtidig �bner sig for at f� indholdet ud til en st�rre m�lgruppe.

Medierne samarbejder med brugerne
CNN har med portalen iReport givet borgerne deres egen videoplatform at rapportere fra. P� hjemmesiden ireport.com, vises alle historier uredigeret p� samme m�de som Youtube, men v�gten er lagt p� nyhedsformidling. De indslag der er interessante nok havner i CNNs tv-kanal – efter at have gennemg�et et sandhedstjek. Hos CNN er erfaringen med det brugergenerede indhold, at det supplerer nyhedsjournalistikken med nye typer historier og andre vinkler, som giver journalistikken merv�rdi.

Det brugergenererede indhold p� iReport kom for alvor til diskussion. Da Apples aktier faldt med 10% i k�lvandet p� en brugervideo, hvor det forl�d at Steve Jobs var blevet indlagt med hjerteanfald. Historien var opsnappet af andre medier og r�g ud, uden at v�re bekr�ftet. Eksemplet illustrerer det dilemma, der kan v�re forbundet med at medievirksomheder blander eget indhold med det brugergenererede. Risikoen kan v�re at medierne kommer til at s�lge ud af en helt grundl�ggende kernev�rdi – den trov�rdige nyhedsformidling.

Denne risiko har dog ikke f�et CNN til at sadle om i forhold til IReport: ”For every Apple story, there is a Virginia Tech story where the only footage we had from that tragedy came from peoples cell phones”, siger K.C. Estenson, general manager, cnn.com. Han ser borgernes bidrag som en vigtig del af CNNs nyhedsd�kning, men understreger vigtigheden af, at de indslag der vises p� CNN har v�ret igennem det samme journalistiske tjek, som CNNs egne produktioner.

Herhjemme startede TV2 web-sitet 1234tv2.dk i efter�ret 2007, hvor brugerne kan uploade fotos, tekst og video. Hvis materialet er opsigtsv�kkende og interessant nok, kan det blive vist p� TV2s klassiske tv-kanal. Det skete f.eks. da en landmand filmede en l�bsk vindm�lle kort tid efter TV2s eget ENG-hold havde forladt stedet.

Erfaringen er, at st�rre begivenheder kan f� folk til at bidrage, is�r hvis man efterlyser bidrag p� TV2 News. Det er vanskeligere at f� folk til at bidrage med indhold, der har journalistisk v�rdi. Mens det er sv�rere at f� folk til at bidrage med indhold, der har journalistisk v�rdi, eksempelvis n�r man efterlyser billeder af nedslidte skoler til en journalistisk historie.

Ligesom TV2 har Ekstra Bladet �bnet op for brugernes video-indslag p� nationen.tv, der ligger som en kanal p� linje med Ekstra Bladets �vrige web-tv-kanaler. P� gode m�neder uploades 100-120 indslag om m�neden med vidt forskelligt indhold. Erfaringen er at det kr�ver en aktiv indsats fra redaktionen at f� den brugergenererede kanal til at udvikle sig. Det er ikke tilstr�kkeligt blot at stille platformen til r�dighed. Til geng�ld kan et aktivt samarbejde med Ekstra Bladets brugerdrevne portal nationen.dk f� folk til p� opfordring at sende video-indslag ind.

Video-nyheder med nye udfordringer
En r�kke tendenser i udviklingen af video-nyheder p� nettet, har skabt nye muligheder og liges� mange udfordringer for nyhedsmedierne. Tendensen er imidlertid klar, hvad ang�r fremtiden for de traditionelle medier. Nettet skal udvikles. Det er der b�de brugere og annonc�rer i stigende grad s�ger hen. Derfor vil det v�re afg�rende for mediernes succes p� nettet, hvordan mulighederne udnyttes og udfordringerne h�ndteres i dag og i fremtiden:

- Video-nyheder p� nettet er ikke underlagt samme tidsm�ssige og fort�llem�ssige ramme som tv-nyheder, selv om tv-konventionerne ofte dominerer p� nettet. Nye formater opst�r. Fra helt kort klip som visuel dokumentation i sammenh�ng med artikler til l�ngere afsluttede fort�llinger. Udvikling af nye formater kr�ver, at medierne t�r eksperimentere og at de redaktionelle medarbejdere slipper t�jlerne til det velkendte og sikre for at kaste sig ud i nyt farvand med eller uden video-kamera.

Den tekniske udvikling har gjort det muligt for andre end broadcast-medierne at komme hurtigt ud med levende billeder. Mange traditionelle print-medier har derfor anlagt en strategi om at v�re f�rst p� nettet med video-nyheder. Live streaming p� nettet er i kraftig v�kst og kan fremover blive et vigtigt fort�llem�ssigt v�rkt�j for medierne, b�de fra planlagte begivenheder og fra h�ndelsesnyheder.

Video-nyheder indg�r i digitale fort�llinger, hvor en r�kke udtryksformer supplerer hinanden og tilsammen udg�r historien, som brugeren bev�ger sig rundt i og interagerer med. Medierne m� udvikle tekniske systemer, der underst�tter denne m�de at formidle historier p�, s� brugerne f�r lyst til at v�re til stede i fort�llingen.

Niche-tv kr�ver stort kendskab til m�lgruppen og er en udfordring for de traditionelle nyhedsmedier, fordi indholdet skal have dybde og substans, der tilfredsstiller niche-m�lgruppen. Til geng�ld er annonc�rer opm�rksomme p� tr�fsikkerheden p� et velfungerende niche-site. Samarbejder og netv�rk i forhold til udvikling af niche-indhold med kvalitet er endnu ikke udbredt, men kan blive en mulig vej at g� for medier, der �nsker at satse mere p� nicher.

- Kilderne i de traditionelle nyhedsmedier er i stigende grad begyndt at lave deres egne web-tv-kanaler med egne nyheder. Ofte er der tale om brand channels, der tr�kker p� velkendte journalistiske konventioner. Relationen til disse kilder er forandret, i det de i nogle tilf�lde ses som konkurrenter.

- Brugerne kan bidrage som leverand�rer af video-nyheder, og et stigende antal medier kan se store muligheder i at lade brugergenereret indhold indg� som en del af nyheds-produktionen. Brugergenereret indhold kr�ver imidlertid moderation og redaktionel bev�genhed, hvis det skal fungere i samspil med journalistikken eller integreres med mediernes eget indhold.

Litteratur:

Hjarvard, Stig. 1992: Live om tid og rum i TV-nyheder, Mediekultur nr. 19.

Holm, Hans Henrik, Flemming Svith og Kate Karteveit (red.). 2008: N�r nyheder bliver til – p� DR og TV2. �rhus. Forlaget Ajour.

Larsen, Peter Harms. 2003: De levende billeders dramaturgi. DR Multimedie.

World Editors Forum. 2008: Trends in Newsrooms 2008. Paris.

UPDATEs web-tv konference 2008: Webcasts af opl�gsholdere findes p� http://www.update.dk

Digital News Affairs 2008: Artikler og interviews med opl�gsholdere findes p� http://www.dna2008.com

Mennesker og Medier: http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2008/09/25161330.htm

Rosenblum, Michael: Video News: Then Videojournalist Comes of Age. Nieman Reports 2008.

TV Online Video Roundtable, New York, Oct. 2008: http://www.beet.tv/2008/10/live-streaming.html

Al Tompkins: How online video improves journalism. Poynter 2008: http://poynter.org/column.asp?id=2&aid=143996

Document Actions

Video-nyheder på nettet

Søg