Document Actions

Familiejournalistik i alle medier om Maries baby

 

Offentliggjort 11/10/2009, senest redigeret 11/30/2009

 

 

Af Kirsten Sparre

ANALYSE: Der findes en helt særlig form for familiejournalistik om det danske kongehus, som stort set alle typer af medier mestrer. Og det kræver kun en enkelt pressemeddelelse at sætte mekanismen i gang. Det viser en undersøgelse af mediernes reaktion, da hoffet i november 2008 kortfattet meddelte, at prinsesse Marie ventede sit første barn.

Mediernes dækning af den kongehusets glade nyhed blev sat under lup som en del af Projekt Nyhedsuge, hvor danske medieforskere har analyseret den samlede nyhedsstrøm i ugen fra 10. til 16. november 2008. Projektet resulterede i udgivelse af bogen Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde før og nu redigeret af Anker Brink Lund, Ida Willig og Mark Blach-Ørsten.

Analysen af 126 artikler fra billedugeblade, populæraviser, omnibusaviser, lokal- og regionalaviser, gossip hjemmesider og tv-stationernes ditto viste to ting.

For det første blev der slået hul på myten om automatisk selvsving i medierne, når der er royale historier i farvandet. Nok var der stor interesse for den gravide prinsesse, men det var kun ugebladene, populæraviserne og tv2.kongelig.dk, der bragte mere end nogle få artikler om sagen.

Til gengæld viste analysen, at selv i en kort nyhedsdækning af en aktuel begivenhed i kongehuset vælger langt de fleste medier en form for journalistik, der aktivt bidrager til at skabe fællesskabsfølelse mellem befolkning og kongehuset ved at slå på en familiefortælling, der begyndte, da prins Joachim blev far for første gang i 1999.

En familefortælling
Mediernes kongelige familiefortælling har to grene: Det er en konkret historie om et par, der skal være forældre, og medlemmer af den kongelige familie, som nu får nye roller som for eksempel mor eller storebror. Men familiefortællingen handler også om det udvidede familiefællesskab mellem kongehuset og danskerne.

Fællesskabet dyrkes på to måder: For det første prøver mange medier at åbne en kanal mellem folket og de kongelige ved at tilbyde sig selv som platform for for eksempel lykønskninger i forbindelse med bryllup, barnefødsler og graviditeter.

For det andet bruger medierne begivenhederne i kongehuset som en lejlighed til at diskutere og bekræfte normer og værdier omkring den gode familie. Bekendtgørelsen af en kongelig graviditet kan således bruges som springbræt til artikler om, at børn er ønskebørn der bydes velkommen af hele familien, at vordende mødre ikke bør ikke drikke alkohol eller ryge, og til at sætte fokus på hvordan man håndterer en situation med ældre søskende fra et tidligere ægteskab.

Det er temaer, som folk også diskuterer, når de forholder sig til nye graviditeter i egen familie eller omgangskreds, men som de kun har mulighed for at engagere sig i via medierne, når det gælder de kongelige.

Et rum for relationer
Den faktuelle viden, der kom frem i artiklerne om prinsesse Maries graviditet, var minimal - det væsentlige var det rum, som medierne skabte for læsere og brugere, der gerne ville relatere til begivenheden og snakke om den. Snakken kunne foregå læsere og brugere imellem med udgangspunkt i medieomtalen, men også med medierne som platform.

Når journalister skaber relationer mellem kongehuset og befolkningen, arbejder de naturligvis med identifikation som et overordnet nyhedskriterium, mens de konkrete metoder til gengæld adskiller sig noget fra den daglige praksis på andre stofområder.

Fokus på følelser
Det er de kongeliges følelser og følelsesmæssige betydning for danskerne, der er af størst interesse for medierne - også for de medier, som normalt beskriver virkeligheden med udgangspunkt i faktuelle begivenheder.

Det er gennem følelser, at danskerne kan identificere sig med og opleve fællesskab med de kongelige, og føle-vinkler er derfor vigtigere elementer i at skabe en relation mellem kongehus og befolkning gennem medierne end for eksempel historier om det kommende barns betydning for monarkiets fortsatte beståen.

Den dominerende vinkel i artiklerne om prinsesse Maries graviditet var udtalelser fra familie og venner om, hvor glade de var. "Jeg er meget glad på deres vegne," sagde grevinde Alexandra til Billed-Bladet, "Jeg er fuldstændig rundt på gulvet af glæde," sagde Maries mor til dr.dk, mens Joachims ven, Oscar Siesbye fortalte B.T., at graviditeten var "det bedste, der kunne ske."

Lykke i Sønderjylland
Følelserne rakte også ud over den nærmeste kreds. Jydske Vestkysten bragte for eksempel en nyhedsanalyse med rubrikken "Ny schackenborger er den store lykke". Nyhedsanalysen arbejdede sig igennem de vordende forældres følelser, Joachims følelser for Nikolai og Felix, og det kommende barns betydning for Møgeltønder og landsdelen, inden den konkluderede:

"Kongefamiliens forbindelse til det royalistiske Sønderjylland vil blive endnu stærkere. Derfor er der også mange om at dele lykken over en lille ny royal."

Overstrømmende journalister
Historier fra kongehuset bløder også journalisternes traditionelle distance til begivenhederne op. B.T.'s hofreporter signerede for eksempel en artikel med "Et kæmpe tillykke fra Marianne Singer" og glædede sig over, at prinsessen nu slipper for det forventningspres om hurtigt at få barn, som journalisten selv oplevede, da hun var i 30'erne.

På dr.dk skrev hofreporter Niels Frid-Nielsen i en artikel om sin chat med DR's brugere, at "Jeg tror, at graviditeten og fødslen til næste forår vil sammensvejse den lille, sammenbragte familie. Det nye kærlighedsbarn er en gave til forældrene, men formentlig også til storebrødrene der kan se frem til et eventyr med deres far og prinsesse Marie."

Kreativ kildebrug
En anden metode til at skabe relationer var at tage fat i de temaer, der optog folk omkring Joachim og Maries familieforøgelse - også selv om temaerne var svære at behandle på traditionel journalistisk vis med kilder, der havde konkret kompetence til at udtale sig om emnerne.

Mange medier vurderede for eksempel, at danskerne var interesserede i barnets køn og fortalte derfor, hvilke odds bookmakerne satte på, at det blev henholdvis en pige, en dreng eller tvillinger. Men B.T. gik videre og spurgte sin hof-astrolog, Karl Aage Jensen, til råds. Han mente, at prinsesse Marie bar på en dreng, selv om en anden astrolog tidligere har spået, at Joachim engang vil blive far til en pige - noget, der blev nævnt i artikler fra Ritzau, som især lokal- og regionalaviserne trak på.

Astrologer kan lægge horoskoper for virksomheder, politiske begivenheder og alle mulige andre mennesker, men journalistisk er astrologer stort set kun interessante som kilder i forbindelse med kongehuset.

Psykologi uden konsultation
Et andet eksempel var brugen af børnepsykologer. Flere psykologer lagde villigt både navn og ekspertise til en offentlig diskussion af, hvordan Joachim og Marie skulle tackle et nyt barn i forhold til prins Joachms to sønner fra ægteskabet med Alexandra, og de gik endog meget tæt på familien, selv om ingen af psykologerne tilsyneladende havde mødt den kongelige familie, men kun kendte dem fra medierne.

Joachim og Marie stod i samme situation som mange andre skilsmissefamilier, påpegede Ekstra Bladet i begrundelsen for at interviewe børne- og familiepsykolog John Halse.

Men de mange skilsmissefamilier bliver ikke vurderet psykologisk i offentligheden. Det er primært de kongelige, som bliver rådet og vejet i spalterne, som når John Halse mente, at det nok ville gå godt i Møgeltønder: "Især fordi de er så heldige, at Alexandra tydeligt viser, at hun godt kan li' Marie og offentligt har sagt, at Marie er en dejlig kvinde. Sådan noget styrker børnenes forhold til deres stedmor."

Kilder er ikke altid nødvendige for at lave en historie, der kan fremhæve ligheden mellem en graviditet i den kongelige familie og en udenfor. Se og Hørs webredaktion havde fundet et billede i arkivet af prinsesse Marie, der drak champagne under modeugen midt i august 2008 og fortolkede sig frem til denne historie:

"Joachim, der allerede er far til to, har helt sikkert belært sin unge frue om, at det er skadeligt for barnet at drikke under graviditeten, så derfor kunne det tyde på, at Joachim og Maries kærlighedsbarn ikke ligefrem var planlagt, og at Marie simpelthen ikke vidste, at hun ventede sig, da hun gik ombord i champagnen."

Konkrete relationer
En tredje og meget konkret metode til at skabe relationer mellem kongehuset og befolkningen var at udnytte de interaktive muligheder på webmediet.

En række medier oprettede lynhurtigt fora, hvor danskerne kunne ønske parret tillykke eller foreslå et navn til den lille ny. Nogle medier havde afstemninger om barnets køn, og om hvor mange børn der eventuelt var på vej, og dr.dk var hurtige med et tilbud til brugerne om en live chat med stationens hofreporter om alle disse emner.

Sådanne webaktiviteter blev fulgt op med journalistiske artikler om selvsamme aktiviteter.

Under overskriften "Danskerne ønsker baby-tillykke" fortalte tv2.kongelig.dk for eksempel, hvordan nyheden om prinsesse Maries graviditet havde skabt begejstring blandt danskerne og citerede nogle af hilsnerne på tv2.1234.dk som "Der er altid plads til flere synnejyder, så kæmpe tillykkke herfra" og "Ååååårh, en lille bebs. Den glæder vi os til at se! ... I siger til, hvis I mangler en barnepige, ikke?"

B.T. rapporterede, at en afstemning på bt.dk blandt 5.000 læsere havde vist, at 60 procent ønskede, at parret fik en pige, mens 33 procent håbede på tvillinger.

Denne form journalistik er ikke begrænset til de kongelige, men bruges også rutinemæssigt af nogle medier i forbindelse med reality-programmer på tv, hvor seerne senere kan ringe til dem, der er blevet stemt ud af for eksempel Vild med dans eller X-faktor.

Forskellen er bare, at i forbindelse med reality-programmer kan læserne få hovedpersonen i røret, mens de kongelige ikke er tilgængelige på telefonen. Kongehusets hjemmeside har heller ikke en send en hilsen funktion, og prins Joachim har ikke en Facebook-profil som landets tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der fik mange hilsner, da han lagde billeder ud af sig selv med sit nyfødte barnebarn Martha, som var kommet på besøg i statsministeriet.

En meget lykkelig begivenhed
Bekendtgørelsen af prinsesse Maries graviditet var en lille historie i forhold til andre begivenheder i kongehuset såsom forlovelser, bryllupper, fødsler og barnedåbe, og medierne tog ikke alle relationsskabende former for journalistik i brug.

Historien var simpelthen ikke stor nok til for eksempel direkte tv-udsendelser fra pressemøder med de kongelige eller daglange transmissioner og non-stop dækning fra de kongelige begivenheder, som kan give læsere og brugere en fornemmelse af selv at deltage i begivenhederne

Analysen viste imidlertid, at selv i nyhedsdækningen af en relativt lille kongelig begivenhed bliver de relationsskabende metoder taget i brug af mange medier, selv om historien principielt kunne klares med en lille note.



ARTIKLER I ANALYSEN


Populæraviser:

B.T. avis: 3 web: 18
Ekstra Bladet avis: 3 web: 10

Ugeblade:

Billed-Bladet blad: 12web: 4
Se og Hør blad: 1web: 5

Gossip websites:

TV2 Gossip web: 8
MSN Starlounge web: 3

Omnibusaviser:

Berlingske Tidende avis: 1web: 7
Politiken avis: 1web: 2
Jyllands-Posten avis: 1web: 6

Public service tv-stationer:

Nyhederne på dr.dk web: 3
kongelig.tv2.dk web: 13

Regionale og lokale dagblade:

Fyens Stiftstidende avis: 0web: 2
Nordjyske Medier avis: 1web: 2
Randers Amtsavis avis: 1web: 2
Aarhus Stiftstidende avis: 0web: 3
Horsens Folkeblad avis: 2web: 1
Vejle Amts Folkeblad avis: 1web: 2
Fyens Amts Avis avis: 1web: 1
Lemvig Folkeblad


avis: 0web: 2

 

 


Søg

  



 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: