Offentliggjort 07/10/2008
Få indblik i hvilke regler der gælder for indsigt i databaser
BESKRIVELSE/METODE: Offentlighedsloven
Offentlighedsloven giver kun ret til aktindsigt i de dokumenter, der allerede eksisterer. Loven forpligter derfor ikke myndigheder til at sammenfatte oplysninger fra databaser.
Der er en særlig undtagelse for elektroniske registre (§ 5, stk.2).
Offentlighedsloven giver ikke ret til indsigt i et ”ubestemt” antal dokumenter/sager.
Myndigheden skal overveje ”meroffentlighed”, men kan bygge på et skøn, hvor der bl.a. kan tages hensyn til ressourceforbruget.
Miljøoplysningsloven
Miljøoplysningsloven giver ret til indsigt i oplysninger i databaser (uafhængigt af dokument/sag).
Miljøoplysningsloven giver i øvrigt udtrykkelig ret til indsigt i ”rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger” og ”fremgangsmåder for analyser mv”.
Omfattende pligter til aktiv formidling af data ifølge bekendtgørelse.
Miljøstyrelsens vejledning om miljøoplysningsloven angiver principper for betaling for oplysninger i databaser: ”Faktiske omkostninger” på grundlag af offentliggjorte takster. Der kan medregnes udgifter til personaleressourcer til kopiering, forbrug af cd-rom, strøm og forsendelsesomkostninger. Der kan ikke medregnes udgifter til udvikling af programmer, sagsbehandling ved vurdering af aktindsigt, identificering af oplysninger og frasortering af fortrolige oplysninger.
Persondataloven
Persondataloven omfatter data, der er relateret til en person, f.eks. via personnummer, adresse, kode eller andre oplysninger, der kan identificere. Oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder er også omfattet.
Persondataloven giver stærk beskyttelse af følsomme persondata, fx om sygdom, sociale problemer og strafbare forhold.
Almindelige persondata, f.eks. om gødningsforbrug, erhvervsstøtte, boliger, indtægt, kan videregives efter konkret afvejning af hensynet til beskyttelse mod hensynet til offentlighed.
Persondataloven hindrer ikke, at oplysninger videregives, hvis andre regler forpligter til åbenhed (f.eks regler om aktindsigt).
Persondataloven hindrer heller ikke, at offentligt tilgængelige oplysninger bliver videregivet eller indsamlet som masseoplysninger
Ophavsretsloven
Databeskyttelsesreglen (ophavsretsloven § 71) gælder ikke for ”offentlige aktstykker”). der er undtaget fra ophavsret efter § 9. Ifølge lovmotiverne (L 1989.378) undtager § 9: ”Skriftlige udfærdigelser, der fremtræder som hidrørende fra offentlige myndigheder og institutioner, og som er udfærdiget som direkte eller indirekte led i disses lovgivende, dømmende eller administrative virksomhed, som eksempler kan nævnes udvalgsbetænkninger, byplaner og daglige korrespondance”.
Ophavsretsloven hindrer derfor ikke søgning på og kopiering af afgørelser, data om faktiske forhold, korrespondance o.l fra myndigheder.
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: