Document Actions

Nye impulser fra verdens mediehuse

Offentliggjort 06/10/2008

ERFARING/REFERAT:

UPDATEs direkt�r Jens Otto Kj�r Hansen var �n af de 1800 deltagere da konferencen WAN (World Association of Newspapers) og WEF (World Editors Forum) blev afviklet i G�teborg i dagene 1.- 4. juni 2008. Hans referat og kommentarer til de vigtigste indl�g kan l�ses nedenfor, hvor det blandt andet handler om udviklingen for det globale avissalg, et indg�ende studie af fremtidens nyhedsforbruger, borger- og lokaljournalistik, integrerede newsrooms og en decideret succeshistorie fra Canada.

Dette �r har jeg mest opholdt mig i WEF-salen, hvor programmet s� mest givende ud. Hovedoverskriften for World Editors Forum var The Integrated Newsroom: Why, How & When, men emnerne kom meget videre rundt – og det var ikke mindst i emnerne i periferien eller udenfor dette hovedemne, at jeg oplevede �rets highlights:

F�rst dog den kommentar, at det globale billede er som de senere �r: Totalt set flot udvik-ling med 3-4 % v�kst i verdens avisoplag – inkl. Gratisaviser, uden dem er det 2,6 % – mange nye titler og flere avisl�sere end nogensinde, nemlig 1,7 mia. Men stadig er det �sten, ikke mindst Kina og Indien, der driver denne udv�kling, mens det i Europa stadig g�r tilbage, is�r for betalingsaviser, og i nogle lande, f.eks. lille Danmark, ret st�rkt tilbage. �rets pr�sentation findes p� http://www.wan-press.org/article17377.html

Fremtidens nyhedsforbruger: hvad driver v�rket?

The Associated Press har sammen med en antropolog, Robbie Blinkoff, gennemf�rt en kvalitativ unders�gelse af hvad der betyder noget for fremtidens forbrugere. Det er sket gennem dybdeinterviews, vanestudier osv. af nyhedsforbrugere i alderen 18-24 �r i fire verdensdele. Overraskende nok, sagde direkt�r for strategisk planl�gning i AP, Jim Kennedy, er lighederne trods kulturforskellene mest i�jnefaldende. F�lgende blev konkluderet – og NB at der med nyheder ikke kun menes, det en professionel nyhedsleverand�r udsender, men alt hvad forbrugerne selv opfatter som nyheder, uanset hvem der er kilden:

Den prim�re kilde og igangs�tter er e-mail - alts� besked via mailen om, at der noget man b�r interessere sig for.
Konstant nyhedsaktivitet (dvs b�de forbrug og deling) er en del af livsstilen, og er altid multitasked, dvs. sker altid sammen med/under/som del af anden aktivitet.
De unge opfatter det at holde sig orienteret som en indsats, et ”arbejde”, som skaber social byttev�rdi gennem videre deling.
Nyhedskilder, der gentager sig selv, mister interesse - der skal altid v�re sket noget mellem to opslag.
Forbrugerne vil ikke n�jes med hastige overskrifter, men �nsker sammenh�ngende historier og tilbud om bredde og dybde.

AP har udviklet et eget koncept, der fors�ger at im�dekomme den nye tids nyhedsforbrugers behov.

Den kan ses p�: http://sweden.wan-press.org/media/presentations/sharingpresentations/19.pdf

George Brock, afg�ende pr�sident for WEF og chefredakt�r for Saturday Times, UK, kommenterede emnet med disse betragtninger: Den helt store udfordring er nyhedsforbrugernes generationsskift. Dagens unge har nye vaner, og dem �ndrer de ikke p�. Vores eneste chance er at blive en del af de vaner. Det er nok dybde og bredde, men ikke kun det. Ogs� m�den vi leverer p� skal �ndres. M�ske er det kun de af os, der kan levere gennem YouTube, der for alvor kan f� fat i de nye brugere? – og han drog denne konklusion:

"Udgivere og redakt�rer skal bruge alle medier, form� at fort�lle historierne rigtigt p� de forskellige platforme og forst� at finde de rigtige medier til overhovedet at indfange fremtidens medieforbrugere."

Borgerjournalistik – et gammeldags syn p� nye tider?

S�dan var der ikke nogen session, der hed, men temaet var med hen over mange forskellige sessioner. Stort set alle taler om UGJ som en naturlig dagens realitet, user generated journalism, men der er helt forskellige bud p� hvad det egentlig indeb�rer.

I den ene ende af skalaen ser man inkluderingen af borgeres mere eller mindre talentfulde redaktionelle bidrag, p� separate websites, nogle gange med interessante bidder hentet ind i printavisen, og med de professionelle kr�fter sat ind prim�rt for at sikre at det ikke g�r helt galt. Frie platforme tiltr�kker �benbart ogs� overalt i verden de sk�re kugler. Heldigvis er det ogs� f�lles, at mindst 90 pct. er konstruktive, kritiske deltagere og borgeres velmente og mere eller mindre behj�lpsomme bidrag. Vi kender tilgangen fra Sydjyske Medier.

En helt anden tilgang blev i G�teborg pr�senteret af The Spokesman-Review i Spokane, Washington. Chefredakt�r Steven A. Smith er overbevist om at borgerne skal have en ny rolle i og indflydelse p� det lokale medie, end vi tidligere har kendt.

Han mener, at fortidens ”vi skriver til jer og bestemmer hvad I skal mene er vigtigt”-model har nedbrudt tilliden mellem medier og brugerne og har som alternativ skabt ”den transparente redaktion”, hvor redaktionsm�derne er offentlige. Man kan m�de op, og m�det transmitteres ogs� p� nettet, s� enhver kan f�lge med. Enhver har ret til at henvende sig med sin mening om, hvad avisen b�r interessere sig for, og er sikker p� at blive taget alvorligt og komme i dialog. Det betyder ikke, at l�serne kan bestemme de redaktionelle dispositioner – dem tr�ffer redaktionsledelse og journalister selv, men alts� med l�serne meget t�t p�.

Steven Smidt sagde i G�teborg bl.a.:

"Vi taler om en total forandring i journalistikken, en forandring som vi ikke kan undg� og ikke skrue tilbage. Et skifte fra at tale til l�serne, til at v�re i konstant konversation med l�serne. Konversation om hvad der sker i verden, hvilket af det der er vigtigt for vores l�sere og hvordan vi som medie hj�lper dem med at blive klogere p� det."

Emnet er omtalt p�: http://www.editorsweblog.org/

Lokaljournalistik: b�de fysisk og mental n�rhed

P� WAN/WEF fortalte Elin Olofsson fra �stersunds Posten om hvordan avisen under temaet ”en redaktion i hver landsby” har skabt en r�kke hyperlokale netsider med stor involvering af borgerne. Der er stadig mest v�gt p� indhold genereret af professionelle journalister, men samtidig et stort antal l�serblogs, der profileres lige s� st�rk p� siden som alt andet. Alle artikler kan ogs� kommenteres af l�serne, og kommentarerne er der adgang til direkte fra artiklen, ligesom l�serne p� en r�kke omr�der kan l�gge stof direkte ind p� siden, f.eks. familie og personnyt. Se www.op.se, hvor der i en tv�rg�ende bj�lke kan v�lges mellem de syv landsbyudgaver og ”storbyudgaven” for �stersund.

Helsingin Sanomat har i august 2007 taget fat p� en indsats for at styrke det lokale massivt. Lokal i printavisen, hyperlokal p� nettet, som chefredakt�r Reetta Merila�nen udtrykte det i sin pr�sentation. Et element er opbygningen af en stor servicedatabase med b�de kommercielt og redaktionelt indhold. Journalisterne producerer lokalnyt til basen, og skal selv forsyne hver eneste artikel med de relevante geografiske og indholdsm�ssige bogm�rker, der g�r at historien altid dukker op de rigtige steder p� de lokale netsider. Dette nye aspekt af det journalistiske arbejde – tagging, som det kaldes – har ikke vakt udelt begejstring blandt journalister, �benbarede chefredakt�ren.

Men de g�r det – og vil nok heller ikke have noget alternativ, at d�mme efter Merila�nens erkl�ringer i pr�sentationen:

”Elfenbenst�rnet er historie. Avisen og vores web findes for at kunne servicere og forbinde brugerne – hvad ellers? Medie og journalister skal v�re i close encounter med brugerne, virtuelt og fysisk. Plus �ge mental n�rhed – oprigtig, aktiv interesse for og deltagelse i det, der betyder noget for brugerne. Som journalist kan man sagtens kombinere rollen som watch dog og som guide dog.”

Videoklip af Olofssons og Merila�nens indl�g kan ses p�:
http://www.editorsweblog.org/

Virker det integrerede newsroom?

Javier Moreno fra El Pais argumenterede for separering, men med effektiv koordination. El Pais adskiller sig fra andre ved at have relativ lidt sammenfald mellem printl�sere og web-brugere.
John Roberts, New York Times, sagde at NYT f�rst fik gang i nettet p� den rigtige m�de, da man ansatte deciderede webjournalister og samtidig satte it-programm�rer dybt ind i den redaktionelle organisation. Efter hans mening er de to vigtigste barrierer i forhold til at me-diehusene f�r godt nok fat i de netb�rne platforme, at

det er sv�rt at finde tilstr�kkeligt gode webjournlister, dvs. skrappe til b�de journalistikkens grundindhold og til at mestre processer og produktion i webverdenen, og
at det er sv�rt at f� tilstr�kkeligt god efter-uddannelse af redaktionssekret�rer, der skal omstille til flere nye medier.

Almar Latour, Wall Street Journal, beskrev de gode erfaringer ved at gennemf�re maksimal integration, men samtidig have dedikerede grupper som ”stormtropper” p� udviklingsomr�-der som onlinestrategi, infografik og interaktion med brugere og omverden. Totalt set handler det om en metal omstilling fra at opfatte sig selv som en del af ”en avisredaktion med l�sere derude”, til at forst� sig selv som en ”nyhedsfabrik med kunder”. Og kunder har WSJ: 2 millioner p� printudgaven og mere end 1 million betalende abonnenter p� online-udgaven.

Lisbeth Knudsen fra Det Berlingske Officin kom med et svar p� sp�rgsm�let om integration eller ej som l�d, at der ikke er anden l�sning end at f� den totalt integrerede redaktion til at virke. I et t�t billedd�kket indl�g gennemgik Lisbeth Knudsen hvorfor mediem�ssig integration er uundg�elig, hvilke �ndringer det giver i redaktionens organisation og hvilke krav det stiller til journalistikken og journalisterne i et skifte fra journalist-drevet journalistik til forbruger- og markedsdrevet journalistik.

Lisbeth fortale om det igangv�rende forandringsprojekt i det Berlingske hus og hvordan man der tager fat i de tre store forandringsopgaver (med brug af ordet: turnarounds), som efter Lisbeth Knudsens vurdering er en foruds�tning for de klassiske mediehuses overlevelse:

En total forandring af hele forretningen, hvor �konomien flytter fra print til net (i en grad der undervurderes af de fleste, tilf�jede LK)
En total forandring af den journalistiske kultur
En total forandring af de redaktionelle arbejdsprocesser

Korte referater kan findes p� http://www.editorsweblog.org/.

Den visuelle journalist

Det var n�rmest muligt at m�rke beundringen i lokalet, da chefredakt�r Edward Greenspon fra Globe & Mail i Canada pr�senterede sin avis. I et marked med nogenlunde samme fald-kurver som det danske, er Globe & Mail i flere �r g�et den stik modsatte vej med lige s� stor v�kst som de �vriges fald p� betalingsavismarkedet. Vendingen skete, da redakt�ren fik besked p�, at prisen p� avisen m�tte s�ttes op fra 2,25 til 2,75 $, og han derfor gerne m�tte t�nke over, hvad der kunne g�res for ikke at miste k�bere ved forh�jelsen.

Det blev startskud til en total fornyelse i b�de koncept og design. Vi taler om et i�jnefaldende fantastisk samspil – ikke bare ”kunst”, men en klar, flot, formidlende sammenh�ng mellem tema, funktion (afh�ngig af hvilken sektion man er i) og specifikt tekstm�ssigt og visuelt indhold.

Det gav anledning til h�jlydt eftertanke hos danske redakt�rer, hvor det, som en sagde, ”lige nu er mere skabelonredigering end kunst, det handler om”. Men t�nk at man kan g� direkte mod markedet p� grund af et godt produkt. Flere planlagde studieture til Canada snarest belejligt.

En dansk redakt�r spurgte Greenspon: Hvis du kun kunne ans�tte �n redaktionel medarbejder mere, skulle det s� v�re en journalist eller en designer? Greenspon: Jeg forst�r ikke sp�rgsm�let. Vores designere er journalister.

S� er det vist tid til eftertanke for os, der er involveret i uddannelse: Har vi uddannelser og/eller efter/videreuddannelse, der i �gte forstand forener det journalistiske og den visuelle udtryksform p� et niveau, der g�r at man kan skabe noget som Globe & Mail? Hvis ikke, hvad kunne vi s� lige g�re…?

Se blogindl�g fra WEF om Greenspoon og Globe & Mail her:
http://www.editorsweblog.org/analysis/2008/03/
og
http://www.editorsweblog.org/2008/06/

Document Actions

Nye impulser fra verdens mediehuse

Søg

Læs mere