Document Actions

Projektet i forhold til eksisterende public service-forskning

 

Offentliggjort 08/21/2007

 

 

BESKRIVELSE: Projektets vinkling i retning af indhold og journalistiske betingelser for public service udtrykker et bevidst fokus på praksisformer, institutionel kultur og i det hele taget mikro-niveauer for forklaring. Tidligere dansk og nordisk (se bl.a. Hultén 1996) forskning i public service har bl.a. beskæftiget sig med komparative, kvantitative optællinger af programtyper og analyser af sendefladeudviklinger og institutionernes stigende målgruppefokusering (fx flere artikler i Wilhjelm 1998); med ændrede politiske og institutionelle opfattelser af public service regulering, ’public service-regnsskab’ og med politikken herom (Svendsen 2005, Søndergaard 2005); med institutionernes (specielt DR’s) ændrede officielle programpolitik (fx Søndergaard 1992); med strukturelle ændringer fra statslige, nationale monopoler, til transnational, de-reguleret, kommerciel broadcasting og med samspillet mellem mediefragmentering og samfundets kulturelle og identitetsmæssige segmentering (og behovet for at afbalancere sidstnævnte) (fx Scannell 1989, Brunnberg 1999, Collins 1999, Mortensen 2004); med public service idealets relevans for andre typer af programmer end nyheds- og aktualitetsudsendelser, fx nye typer underholdning1 og med konsekvenserne af den eksplosive udvikling af internetbaserede medier og mediekonvergens (Søndergaard 2003; Mortensen 2005)2. Lidt forenklet har denne forskning fortalt os om (a) de strukturelle – økonomiske, teknologiske, sociologiske – årsager til at også dansk public service må forventes at bevæge sig i en bestemt retning; (b) de forskellige opfattelser af hvordan medierne, især DR skal reagere på denne (uundgåelige) udvikling, og endelig (c) hvilken overordnet udvikling i programsammensætning og -politik dette rent faktisk har givet anledning til. Denne forsknings primært strukturelle perspektiv leverer kontekstvariabler for nærværende projekts empiriske analyser, offentlighedsteoretiske diskussioner og diagnoser af dilemmaer. Men den siger kun lidt om det der er vort fokus:  

    Kun få studier har beskæftiget sig med konkrete programmer/programtypers indhold, eller med konkret journalistisk praksis, i forhold til public service3 på måder der tager både idealets begrebsindhold, uenigheden herom, og vilkårene for journalistisk virksomhed lige alvorligt. Public service-forskningen har stort set ikke beskæftiget sig med det der kan variere (og dermed principielt ændres) indenfor de ofte analyserede strukturelle udviklinger, hvis styrke ikke betvivles: med forskellige programtypers form, indhold og vanskeligheder, med de kulturer, institutioner og professions-praksisser der bestemmer denne form og dette indhold, og med forestillinger om public service-idealets komponenter, eller hvad der af forskellige grupper anses for godt/ mindre godt TV og radio i offentlighedens tjeneste – herunder både forestillinger blandt producenter og forbrugere af public service, og blandt politikere og fageksperter. 

    Dette projekt vil søge, empirisk, teoretisk og metodisk, at kvalificere vore forestillinger om afstanden mellem ideal og realitet i danske public service-programmer, og i deres redaktionelle og produktionsmæssige tilblivelse, at gøre det i forhold til en reflekteret forestilling om idealets mulige betydninger, at sammenholde idealet med journalistikkens ethos, arbejdsbetingelser og nyhedskriterier og med en bredere offentligheds opfattelser af public service. Endelig vil resultaterne indføjes i en diskussion om public service-mediers fremtidige funktion i forhold til en politisk-kulturel, national offentlighed. Projektet vil gøre dette i forhold til områder som særligt eksemplificerer public service TV og radios udfordringer – om (1) indvandring/integration, (2) EU og (3) strukturreform – idet det samtidig anlægges komparative perspektiver i forhold til udlandet, situationen tidligere, og mellem forskellige typer sagområder.  

    Alle delprojekter tager udgangspunkt i de to i problemstillingen nævnte konstitutive spændinger, dels i selve public service-idealet og i offentlighedens opfattelse af dets betydning, og dels mellem dette ideal og journalistikken i et public service medie. Begge spændinger accentueres af public service-ideens udvikling i efterkrigstiden fra regulering af knappe frekvensressourcer, over oplysning og kulturformidling i en demokratisk offentligheds interesse, til pragmatisk kompensation for det kommercielle markeds publikumsfragmentering og manglende alsidighed, bredde og kvalitet – og måske til dels tilbage igen (Søndergaard 1995). Spændingerne øges også af den fortsatte ændring af mediestrukturen fra få nationalt regulerede monopoler til et dereguleret marked med multiple operatører hvor public service udgør undtagelsen. Projektet vil afspejle denne historiske udvikling og vil bygge på, men også opdatere og videreudvikle, den store bølge af public service-forskning i 90’erne. 

     

     

Søg

  

 

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: