Helt overordnet er der dog en række fælles antagelser og betoninger i projektet. For det første anlægges en systematisk konceptuel eller ’blød’ socialkonstruktivistisk vinkel (Searle 1995, Connolly 1993), hvor betydninger (og betydningskonflikter) i det undersøgte fænomen både tages alvorligt i forbindelse med operationalisering og som selvstændigt analyseobjekt. For det andet er delprojekterne fælles om en fokus på mikrosociologiske (institutionelle, praksisrelaterede) forklaringstyper og (især) analysestrategier. Pointen er ikke at strukturelle forhold – herunder markedsmæssige, mediestrukturelle, samfundsmæssige – er uden betydning, men at den strategiske forskningsinteresse, også fx i forbindelse med kulturforklaringer, institutionel analyse og diskursanalyser, er på det variable, skiftende og lokale. For det tredje indebærer de enkelte delprojekter (og dele af delprojekter) forskellige typer af komparativt perspektiv, idet det tilstræbes at disse typer komplementerer hinanden: komparation mellem lande (især DK-Storbritanien), mellem stationer (især DR-TV2), mellem TV og radio, mellem forskellige typer af sagområder med hver deres særlige karakteristika og udfordringer, og mellem før (i monopolmediernes tid) og nu. Delprojekterne vil herudover anvende en vifte af metoder (altid mere end én enkelt pr. delprojekt), der kombinerer kvantitative (surveys, kvantitativ indholdsanalyse, seer/lyttermålinger) og kvalitative tilgange (praksisundersøgelser, antropologisk observation, diskurs- og begrebshistorisk analyse, ustrukturerede og semistrukturerede interviews, fokusgrupper, reputationsundersøgelser). For nogle dele af projektet vil det være muligt at etablere en laboratoriesituation hvor forskellige metoder og perspektiver (indholdsanalyser, observation, interviews, fokusgrupper, seermålinger) anvendes indenfor en givet real time periode.