Document Actions
Public Service - klageadgange
Offentliggjort 08/21/2007
En undersøgelse af klageadgang for seere og lyttere over programvirksomheden i dansk public service radio og TV
ANALYSE/UNDERSØGELSE: Projektansvarlig forsker:
Oluf Jørgensen, cand.jur, afdelingsforstander DJH
Øvrige deltagere:
Helle Nissen Kruuse, journalist og cand.jur, lektor DJH,
Annegrete Skovbjerg, cand.mag, fagmedarbejder CFJE,
Henriette Schjøth, cand.jur, ekstern lektor DJH 2005 – 06
4. udkast om opgaver og grundlag
1. Lovgrundlaget for klager over programvirksomheden
Klager over enkeltprogrammer: Tradition for lovregulering af klageadgang vedrørende radio og tv, mens branchen tidligere har organiseret privat klageordning for trykte medier. Med medieansvarsloven fik Danmark fra 1.1.1992 et unikt, enstrenget og lovreguleret klagesystem i form af Pressenævnet, der både omfatter radio, tv og trykte medier. Med Triple A-sagen demonstrerede Radio og TV-nævnet, at det også kan gå ind i undersøgelser og kritik af enkeltprogrammer.
Klager over programfladen, programpolitikken o.l.
Opgaver:
Undersøgelser:
- Den historiske udvikling af klageordninger vedrørende PS-medier
- Medieansvarsloven § 34 – 52 om presseetik, genmæle og Pressenævnet
- Hvilke PS-medier hører under Pressenævnet helt eller delvis (DR, TV2/Danmark, de regionale TV2-virksomheder, fjerde og femte FM-radiokanaler). Hvilke netmedier tilknyttet PS-virksomheder er anmeldt til Pressenævnet?
- Vejledende regler om god presseskik
- Lovgrundlaget for Radio og TV-nævnets kompetence som tilsyns- og evt. klageorgan i forhold til visse PS-medier (TV2 og 5.radiokanal)
- Evt. problemstillinger om jurisdiktion ved sager mod ”globaliserede” medier
- Klagesystemer i andre lande. Overblik plus nærmere oplysninger om klagesystemer i udvalgte lande
- Sammenligninger af Pressenævnet og Radio- og TV-nævnet: Klageadgang, tilsyn af egen drift, klagefrister, klageorganernes sammensætning, sekretariatsbetjening, muligheder for sagsoplysning og sanktioner. Samlet vurdering og sammenligning af graden af uafhængighed
- Sammenligner med systemer i andre lande
- Sammenligning mellem Radio og tv-nævnets brug af public service krav ved kontrol med enkeltprogrammer (Triple A) og Pressenævnets brug af begrebet ”god presseskik”.
- Vurdering af klagesystemernes formål og funktioner.
Evt. forslag til ændringer i klagesystemer.
Grundlag: Juridiske analyse af retsregler, forarbejder til lovændringer, Banke m.fl ”Radio- og tv-lovgivning”, Skovbjerg og Jørgensen ”Presseetisk kontrol”, Journalistica nr.1 og anden litteratur. Samtaler med centrale embedsmænd i Kulturministeriet, DR og TV2.
Oplysninger om klagesystemer i andre lande findes via klageorganernes netsider, Alliance of Independent Press Council of Europe (AIPCE), Regulatory Authorities (www.epra.org), Raaum ”Dressur i pressen” og anden litteratur.
2. Klagesager ved Pressenævnet og Radio- og tv-nævnet
Opgaver:
Undersøgelser:
- Statistisk undersøgelse af kendelser om Pressenævnets kendelser om presseetik henholdsvis genmæle 1992-2005. Opgørelser over klager, der er taget til følge helt eller delvis henholdsvis ikke taget til følge. Tal for PS-medier sammenlignet med andre medier
- Hvordan offentliggøres klageafgørelser?
- Klagerne vedrørende PS-medier kategoriseres (så vidt muligt), og de mest typiske fejl identificeres
- Skjulte optagelser: Pressenævnets praksis vedrørende optagelser med skjult mikrofon og kamera. Radio og tv dominerer ved klagesager over skjult kamera og mikrofon, og PS-medier har en stor andel af sagerne.
- Undersøgelse af Radio- og tv-nævnets behandling af sager mod TV2 (Triple A og Rundfunk), Sky-radio, og evt. andre sager siden organets etablering 1.1.2001
Analyse:
- Udviklingstendenser vedrørende Pressenævnets sager om PS-medier: sagsmængde, afgørelser, sagstyper, fordeling på de enkelte PS-medier mv.
- Radio og TV-nævnets behandling af sager mod TV2 og evt. overlapning i forhold til Pressenævnets sager om god presseskik
- I undersøgelsen af Pressenævnets sager om skjulte optagelser: Nævnets afvejning mellem samfundsmæssig interesse og beskyttelseshensyn, kriterier for ”nødvendighed for dokumentation”, krav til sløring af medvirkende, krav til høring mv.
Evt. forslag til andre/supplerende kriterier for optagelser med skjult mikrofon og kamera.
Grundlag: Numeriske opgørelser for perioden 1992 – 2005 (Radio- og tv-nævnet blev oprettet 1.1.2001). Samtaler med embedsmænd i Pressenævnets sekretariat og Mediesekretariatet.
Alle sager om optagelser med skjult mikrofon og kamera – ca 30 – undersøges. Evt. interviews med journalister/programchefer, der hyppigt benytter skjult mikrofon og kamera.
3. Public service-mediernes interne klagesystemer
Opgaver:
Undersøgelser:
- PS-mediernes etiske retningslinjer for programproduktion og publicering
- PS-mediernes kontrol med produktioner fra eksterne leverandører
- Kompetencefordeling mellem bestyrelse og administrativ ledelse vedrørende det daglige programansvar og det overordnede virksomhedsansvar (radio- og fjernsynsloven §§ 17 og 18)
- Intern organisation og kompetencefordeling vedrørende det daglige programansvar og behandling af kritik/klagesager.
- Den særlige interne klageordning med Lytternes og Seernes Redaktør ved DR. Hvordan er LS-redaktørens organisatoriske placering? Hvilke roller har han ved behandlingen af interne henholdsvis eksterne klager?
- Det skal så vidt muligt kortlægges, hvor mange klager, der er modtaget inden for de seneste år, hvad klagerne har handlet om, og hvordan de er blevet behandlet i interne systemer (sagsoplysning, høring, indstilling, afgørelse, begrundelse og vejledning om eksterne klagesystemer mv).
- Kildernes kendskab til klagemuligheder og overvejelser om evt. klage
- Klagernes syn på behandlingen af klagesager.
- Andre ordninger, der kan have betydning f.eks. ”dialogmøder” med lytter- og seerorganisationer og det nye medieforligs krav om ”værditest” i forhold til overordnede ps-krav ved nye tjenester bl.a. on-demand-tjenester.
- Det nye medieforligs bestemmelse om lovregulering af læsernes og seernes redaktør, ansættelse af og rapportering til bestyrelse og krav om tilsvarende ordning til TV2 og implementering heraf.
Analyse:
- Roller og evt. rollekonflikter ved DR-ordningen for Lytternes og Seernes redaktør
- ”Uafhængighed” som kriterium for ny ordning. Afhængighed/uafhængighed af hvem og hvordan?
- Eksterne leverandører. Hvordan sikrer PS-medier kontrol? Fordele og ulemper ved forskellige modeller
- PS-mediernes interne etiske retningslinjer sammenlignet med de generelle, vejledende regler for god presseskik
- Hvilken betydning har interne klage- og tilsynssystemer sammenholdt med den eksterne kontrol via Pressenævnet?
- Forskellige modeller for interne klagesystemer (andre DK-medier og ps-medier i andre lande) - fordele og ulemper
Grundlag: Materiale om vedtagne retningslinjer og registrerede klagesager. Krav til leverandører. Interviews med klagere. Interviews med kilder. Interviews med centrale aktører hos DR, TV2, de regionale TV2-stationer og leverandører, der kan informere om uformelle krav, de interne systemers funktion og kontrol med leverandører. Oplysninger om interne ordninger ved andre medier i ind- og udland (eksempler på forskellige ordninger).
4. Klagesagers betydning det journalistiske arbejde og den redaktionelle proces.
Her er overvejelserne endnu kun sporadiske:
Denne del af projektet kan vedrøre både klagesager, der handles ved eksterne klageorganer, og klagesager, der udelukkende behandles internt ved mediet.
Opgaver: Undersøgelse af klagernes syn på klagebehandlingen i nogle udvalgte sager. Undersøgelse af klagesager og kontrolsystemers betydning for journalistisk arbejde og den redaktionelle proces. Krydsfelter mellem ekstern kontrol, intern kontrol, systeminteresser, journalistens karrierehensyn, journalistens egen etik, kilder, krænkede borgere, offentlighed mm.
Grundlag:
Interviews med journalister og programansvarlige i nogle få udvalgte klagesager ved DR, TV2 og/eller de regionale TV2-stationer.
Evt. sammenhæng med spørgeskemaundersøgelser og indholdsanalyser af programmer i andre delprojekter.
5. Regulering af programvirksomhed ved radio og tv sammenholdt med generelle principper om pressefrihed
- Kort beskrivelse af retlige rammebetingelser for public service:
- Informations- og ytringsfriheden
- Menneskeretsdomstolens praksis i sager om restriktioner for radio og tv
- Administrative og politiske styrings- og kontrolmidler mod ps-medier
- Radio- og fjernsynslovens generelle regler om public service (§§ 10 og 11)
- Nogle overordnede ps-regler i radio og fjernsynsloven for de enkelte medier: DR (§ 12), de regionale TV2 virksomheder (§31), TV2 (§§ 38a og 38 d om tilladelse, vilkår og sanktioner)
- Udmøntning i public service-kontrakter, -redegørelser, –udtalelser og kontrol. Det nye medieforlig stiller bl.a. krav til yderligere præciseringer i ps-kontrakter og til DR om public service på ”alle teknologiske platforme”.
Analyse:
- Markante forskelle i reguleringen af trykte medier henholdsvis radio og tv
- Reguleringsgraden for radio og tv afhængig af distributionsformen (æterbåren, satellit, kabel, internet ...)
- Forskelle mellem public service-medier, der reguleres via public service-kontrakter henholdsvis tilladelser bl.a. vedrørende Radio- og TV-nævnet og kulturministerens kompetencer
- Forskelle mellem pressenævnet og Radio- og tv-nævnet som kontrolinstanser
- Har radio- og fjernsynsloven § 10 selvstændig retlig betydning eller kun via udmøntning i public service-kontrakter og kontrol af disse?
- Har PS-medier særlige forpligtelser vedrørende informations- og ytringsfrihed? Radio- og fjernsynsloven § 10 bruger formuleringerne ”tilstræbes”, ”lægges vægt på”, ”afspejle” og ”særlig vægt”, men ”afgørende vægt” på hensynet til informations- og ytringsfriheden
- Evt.: Vil digitalisering af journalistik, medier og sendenet betyde, at behovet for særlige reguleringer af PS-medier reduceres eller ændres? ......
- Hvilke grænser sætter informations- og ytringsfriheden for administrative og politiske styringsmidler i lyset af den tekniske udvikling?
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: