Document Actions

Dagspressens kilder

Offentliggjort 11/22/2006, senest redigeret 09/07/2009

Danske aviskilders syn på journalisters arbejde

Af Annegrete Skovbjerg og Søren Schultz Jørgensen

ANALYSE/REFERAT: Sammenfatning af rapporten "Dagspressens kilder"

Med rapporten "Dagspressens kilder" foreligger de f�rste resultater af en omfattende kortl�gning af danske aviskilders syn p� journalister, journalistik og medier – projektet ”Dagspressens kilder”.

Foto: CFJE/Jesper Voldgaard � 2006
Taler journalisterne altid med de samme kilder? Og er kilderne ogs� almindelige mennesker? Foto: CFJE/Jesper Voldgaard � 2006

I alt 2.359 mundtlige kilder indg�r i unders�gelsen. De optr�dte i perioden 1. juni-15.september 2006 p� erhvervs-, kultur- eller indlandssiderne i et af landets syv mest l�ste dagblade, MetroXpress, Urban, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og B.T. Af disse registrerede kilder har 1.268 f�et tilsendt et elektronisk sp�rgeskema. I alt 751 kilder har svaret p� skemaet. Det giver en svarprocent p� 69.

Det er registreringen af kilderne og – ikke mindst – deres svar p� sp�rgeskemaets 23 sp�rgsm�l, der danner udgangspunkt for de resultater, som skitseres i det f�lgende. Det indsamlede datamateriale er stort og ingenlunde f�rdiganalyseret. Denne rapport rummer derfor en skitsering af de overordnede konklusioner.

Rapporten behandler data ud fra fem forskellige vinkler og har f�lgende hovedresultater:

Kildernes sociale og demografiske profil m� betegnes som elit�r. Dagspressen afspejler i sit kildevalg f�rst og fremmest samfundets beslutningstagere, ikke samfundets beslutningsmodtagere: 8 ud af 10 aviskilder er m�nd. I samfundet er kun hveranden borger mand. 55 pct. af avisernes kilder har en akademisk uddannelse. I befolkningen som helhed udg�r de akademisk uddannede kun godt fem pct. 69 pct. af dagspressens kilder er blevet interviewet af en journalist mere end 10 gange de sidste tre �r. Samme erfaringsballast har mindre end en pct. af samfundsborgerne. Kun 10 pct. af kilderne i de danske dagblade er l�gfolk eller ”almindelige mennesker”. De resterende 90 pct. optr�der som repr�sentanter for en organisation, en virksomhed, en institution, en profession eller lignende.

Journalisternes information til kilderne er af meget varierende pr�cision. Ca. en fjerdedel af kilderne mener ikke, at journalisten har oplyst dem om form�let med artiklen. To tredjedele f�ler sig omvendt tilstr�kkeligt informeret p� dette punkt. En tredjedel af kilderne mener ikke, at de er blevet tilstr�kkeligt informeret om, hvad de vil blive citeret for. P� dette punkt er der tilfredshed blandt 60 pct. af kilderne. Mere end 40 pct. af kilderne svarer, at journalisten skulle have informeret bedre om, hvilke andre kilder der ville v�re med i artiklen. Generelt tyder analyserne p�, at journalistens information om form�l, citater og andre kilder har en direkte effekt p� kildernes opfattelse af processen, den f�rdige artikel og tilliden til journalisters arbejde: Jo mere information, desto mere tilfredse kilder.

I det konkrete samspil mellem journalister og kilder i forbindelse med den enkelte artikel er journalisterne generelt den mest aktive og udfarende part. Kilderne har en ganske h�j tilfredshed med det konkrete samspil. If�lge syv ud af 10 kilder har journalisten taget initiativet til det konkrete interview. Fem pct. af kilderne angiver, at de selv har kontaktet journalisten. Otte ud af 10 interviews er gennemf�rt over telefonen. Over 80 pct. af kilderne oplyser, at de kun er blevet interviewet �n gang i forbindelse med artiklen. N�sten to ud af tre af kilderne mener, at den journalist, der interviewede dem, var ”godt” eller ”meget godt” forberedt. Omkring 90 pct. af kilderne er tilfredse med journalistens brug af tid p� interviewet. Men gennemsnitligt 30 pct. af avisernes kilder svarer, at journalisten ville have dem til at sige noget bestemt under interviewet. En fjerdedel af kilderne har indg�et en aftale med journalisten om at kunne kontrollere citaterne. Langt st�rstedelen af kilderne finder det ikke n�dvendigt med en s�dan aftale.

Kildernes syn p� de artikler, de optr�der i, er overvejende positivt. Fem ud af hundrede svarer, at de er helt eller delvist fejlciterede. 12 pct. af kilderne angiver, at deres citater er korrekte, men sat i en misvisende sammenh�ng. 15 pct. af kilderne har fundet faktuelle fejl i den artikel, de optr�der i. Hver femte kilder mener, at artiklen overdriver og dramatiserer for meget. Omkring 25 pct. synes, at overskriften er misvisende. Ca. halvdelen af kilderne finder �n eller flere af disse fejl og un�jagtigheder i den artikel, de optr�der i. Analyserne viser, at de kilder, der finder fejl i artiklerne, er tilb�jelige til at have mindre tillid til b�de journalister og til nyhedsmedierne i det hele taget.

Kildernes tillid til journalister og medier er h�jere end den almindelige befolknings tillid p� dette punkt. En repr�sentativ sp�rgeunders�gelse blandt befolkningen i forbindelse med ”Dagspressens kilder” viser, at 59 pct. af danskerne mener, at journalister ofte fordrejer sandheden. 42 pct. af de adspurgte kilder mener det samme. 77 pct. af dagspressens kilder mener, at medierne generelt er trov�rdige. Samme holdning har 68 pct. af befolkningen. Lidt over en fjerdedel af kilderne i unders�gelsen svarer, at det interview, de var involveret i, har f�et dem til at �ndre syn p� journalisters arbejde. Flertallet af disse respondenter er blevet mere positive.

I det f�lgende er disse resultater analyseret p� en r�kke specifikke dimensioner. Blandt andet er der foretaget en lang r�kke sammenligninger mellem de forskellige dagblade, mellem de forskellige stofomr�der og mellem de forskellige kildetyper. Det helt overordnede billede er, at forskellene mellem dagbladene og de forskellige avistyper er mindre end lighederne.

Derimod er der ganske store variationer mellem, hvordan de forskellige kildetyper oplever journalisterne og medierne. De uerfarne l�gpersoner indtager i den forbindelse en s�rlig position: De er b�de mere positive og mere kritiske over for journalister og medier.

Fortolkningen af unders�gelsens mange resultater afh�nger naturligvis af, hvilke idealer man har for pressens rolle i samfundet og for journalisters samspil med kilderne. Kildernes ganske store tilfredshed med interaktionen med journalisterne kan s�ledes tages som et udtryk for, at dansk journalistik anno 2006 fungerer ganske godt. Resultaterne kan imidlertid ogs� udl�gges som en konsekvens af, at dagspressens journalister ikke i tilstr�kkelig grad udfordrer og agerer tilstr�kkelig kritisk over for de professionelle kilder – det vil f�rst og fremmest sige beslutningstagerne.

Ligeledes kan beslutningstagernes klare dominans p� kildesiden b�de ses som et udtryk for, at dagspressen holder et v�gent �je med magthaverne og statsapparatet – og som en indikation af at dagspressen vender ryggen til de almindelige borgere.

Form�let med unders�gelsen er ikke mindst at s�tte gang i en empirisk funderet diskussion af disse idealer for journalisterne, journalistikken og for pressen i bred forstand.

Download rapporten

Document Actions

Dagspressens kilder

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere