Document Actions

Virtuel journalist afslører nyt dækningsområde

 

Offentliggjort 11/01/2006, senest redigeret 11/08/2006

 

 

REFERAT: UK-version

(Referat fra James Wagner Aus session, Knock Knock)

James Wagner Au har opdaget et nyt potentiale for samfundsjournalistik, som ellers har været undervurderet, overset og misforstået af mange andre, som arbejder i mediet. I tre år har Au arbejdet som en “embedded journalist” indenfor Second Life, en virtuel online verden ejet af Linden Lab af USA. Au fortalte om sin oplevelse og indsigt ved “Knock Knock” konferencen i Århus i september 2006.

James Wagner Au © CFJE/Morten Fauerby 2006
Second Life journalisten James Wagner Au afslørede nyt arbejdsområde for en journalist 2.0. Foto: CFJE/Morten Fauerby

Second Life er én af mange så kaldte “massively multi-user online games,” som er vokset stærkt i popularitet i de sidste få år. Med cirka 800,000 beboere/deltagere har Second Life for længst bevæget sig fra kun at være en slags spil til at være en hel online verden - skønt Au sagde, den mere er en slags land.

Beboerne skaber 99.9% af indholdet, mens de deltager online, og deres oplevelse bliver streamet til deres PC’er i realtid. Second Life har sin egen valuta, Linden dollars, som kan veksles til US dollars på det åbne marked.

Folk indenfor Second Life har åbnet forretninger, designet tøj, spil og bygninger mm. Nogle beboere er så involveret og dygtige, at de tjener nok penge til at leve i den virkelige verden.

Beboere er ’legemliggjort’ i Second Life i avatars, deres online-jeg. Disse kan ligner mennesker, dyr, uhyrer - eller alt hvad brugerens fantasi kan skabe. De kommunikerer med andre avatars via et indbygget chatprogram, som oversættes til 10 sprog.

En blog fra indenfor
Linden Lab ansatte Au for at skrive om livet indenfor Second Life i 2003. Hvad byggede folk? Hvordan samarbejdede de? Hvad skete der indenfor denne virtuelle verden?


James Wagner Au © CFJE/Morten Fauerby 2006
James Wagner Au, journalist i 2nd Life. Foto: CFJE/Morten Fauerby


Au skrev sine artikler i en blog, New World Notes. Fra den første dag skulle han blive en slags krigsreporter, hvor beboere havdedelt sig i to fraktioner -- for-krig og anti-krig -- og nogle folk begyndte at skyde virtuelle kugler på hinanden. Det var den første af mange paralleller til den virkelige verden (og specielt USAs egen udvikling og historie), som Au oplevede.

At dække denne krig - og Second Life beboernes opfattelse af lov og orden generelt - blev et af de store temaer, som Au afdækkede som reporter. Aus reportager blev allegoriske undersøgelser af, hvordan rollespil påvirker folks forståelse af større samfundsmæssige spørgsmål. Andre eksempler inkluderer tillid og troskab, og race og identitet.

“En beboer var en hvid kvinde fra USA,” fortalte Au. “Hun gik med en sort kvindes avatar hud, og folk begyndte at behandle hende anderledes. Det ændrede den måde folk samvirkede med hende.”
Au interviewede også privatdetektiver i Second Life. De løste “sting” operationer for folk, som havde mistanke om, at deres online elsker var dem utro.

Virtuelt journalistisk værktøj
Au rapporterede også nyheder i Second Life - et andet stort tema.

“Der er faktisk mange ting af nyhedsværdi, der sker i den virtuelle verden,” sagde han, “især da ‘metaverset’ (i.e. den virtuelle online repræsentation af realiteten) bliver nettets næste generation.”

Au fortalte om et helt funktionelt virtuel økosystem, Spargos Ø, for eksempel.

“Lige nu er universititetsforskere ved at arbejde med kunstige økosystemer. Her (i Second Life) kan man bare gå ind og kigge med fra sin egen pc.” Second Life har også en by, hvor forskellige slags katastrofer bliver simuleret.

“Den bruges til at lære virkelige nødhjælpsarbejdere, hvordan man arbejder i sådan nogle situationer,” forklarede han.

Virkelig-verdens politikere og kendte mennesker er også ved at træde ind i den virtuelle verden. De kan skabe en direkte, målbar effekt på virkelig verdensnyheder - det tredje store tema. Et godt eksempel er guvernør Mark Warner, en demokratiske frontløber op til det amerikanske præsidentvalg i 2008. Warner holdt en pressekonference og et “byrådsmøde” i Second Life, hvor han talte til sin avatar-baserede valgkreds.

Kollektivdrøm
Selv om intet i Second Life er fysisk virkeligt, sagde Au, at fornemmelsen af at være i denne virtuelle verden og interagerer med andre brugere i realtid er næsten som at leve i en kollektiv drøm.

“På grund af den måde, vores hjerner fungerer, når du ser disse folks avatar, begynder du at se dem som virkelige folk med stemme - i modsætning til bare billeder og ord på skærmen - og du engagerer dig i dem som virkelige mennesker.”

Second Life og mange andre virtuelle fællesskaber er ved at udformere nettets næste generation, og journalister burde ikke overse, hvor vigtigt det er.

“I stedet for et begrænset interface på nettet, kan du være inde i data’erne. De tager form i dit ‘andet jeg'. Du bevæger dig igennem data, du eksistere i datastrømmen - du flytte dig igennem og føje selv noget til det.”

Internettets fremtid
I en længere artikel i Second Life-magasinet First Monday, hvor Au skriver om sin Second Life oplevelse, skrev han, at han har interviewet strippere og katolske præster, krigsveteraner og fredsaktivister, socialistiske utopister og folk, som ønskede at starte krige.

“Og selv om ingen af disse personer eksisterer - bortset fra som databits i en San Francisco serverfarm - er de en del af den bedste historie, som jeg nogensinde har dækket som journalist,” skriver han. “Jeg er kommet til at tro, at mit arbejde er en utilsigtet, forhåndsrapport om Internettets fremtid, og hvordan vi vil samarbejde indbyrdes i mange tiårig fremover.”


James Wagner Au, fuldtidsprofessionel journalist i Second Life.
Foto: CFJE/Morten Fauerby



Find personer i Second Life:

James Wagner Au, Linden Lab = 'Hamlet Au'
Adam Pasick, Reuters = 'Adam Reuters'
Kenneth Ley Milling, CFJE = 'Ley Wrangler'



Læs også:

Interview: Adam Pasick, Reuters' virtual world bureau chief


 

Omtalte kurser:

 

Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: