Document Actions
Giv folket hvad de ønsker sig
Offentliggjort 11/02/2006, senest redigeret 11/08/2006
... og hvad de selv har skabt
REFERAT: UK-version -
(Referat af Knock Knock talkshop session med Derek Powazek, “The people formerly known as the audience”.)
Derek Powazek talte på 'Knock Knock' om "the people formely known as the audience" - Foto: CFJE/Morten Fauerby |
Hvad sker der, når du giver dit publikum magten til at bestemme, hvad der skal udgives? US bladudgiver Derek Powazek gav ny indsigt i dette spørgsmål i en session ved Knock Knock, “The people formerly known as the audience.”
Først, sagde han, er det vigtigt at udfordre et par aktuelle buzzwords indenfor dette fænomen - ord som indholdsgeneratorer (content generators) og bruger genereret indhold (user generated content).
“Hvad er ‘bruger genereret indhold?’ Dette er et foragteligt udtryk,” sagde han. “Kun to brancher henviser til deres publikum som brugere: online software industrien og pushere. Brugere er folk, som bruger. Men vi snakker om skabere, folk, som laver ting - skribenter, fotografer, videografer.” I øvrigt, tilføjede han, vil der nogensinde være nogle skribenter, som kalder sig selv “stof generatorer”? Det tror han ikke.
Fællesskabs-først
Powazek udtænkte et nyt udtryk: Fællesskabs-først udgivelse (community-first publishing). “Produktet, som er produceret af fællesskabet eksisterer først og frommest til dette fællesskab,” forklarede han.
Traditionel udgivelse går fra toppen ogned og følger “gatekeeper” ruteen: Fra udgiver til redaktører til skribenter og endelig til et publikum, som har meget lidt at sige i processen.
“Og til sidst i den proces bliver en del af den trykte stof ‘madet’ til nettet,” tilføjede han. Mange printmedier har en idé om, at deres produkt mister sin værdi, hvis man lægger det ud på nettet.
Fællesskabs-først udgivelse vender den proces på hoved. “Nogen laver noget, og så sender de det videre til et fællesskab på nettet,” sagde han. “Fællesskabet bedømmer eller stemmer på stoffet. Redaktører - eller ‘fællesskabsadministratorer’ - samler dét, som fællesskabet vurderer højst, og så sætter de det sammen til et endelig produkt - det giver dem en anderledes redaktionelt rolle. Derfra bevæger det hele sig videre til forlæggeren, som i denne model har meget lidt magt.
“Læsere har meget lidt tid,” sagde han. “Du skal sikre dig, at du giver dem det bedste stof. Nettet løber ikke tør for plads til hjemmesider, og harddisk plads, og hjemmesider bliver ved med at være endeløst billigere. Den vigtigste faktor bliver så kontaktpunktet og så organisationen. Hvordan finder jeg det bedste stof?”
I fællesskabs-først modellen, findes der tre slags brugere: Skabere, organisatorer og forbrugere. Man skal opmuntre alle tre rolle i at blive involverede.
Threadless
En ikke-journalistisk hjemmeside, som følger denne model med succes, er Threadless - en online T-shirt butik. Alle T-shirt mønstre kommer fra fællesskabet af Threadless’ medlemmer - de har ikke en designer ansat. Medlemmer indsender designs, fællesskabet stemmer på dem, og hvis redaktøren godkender dem, bliver de til virkelige T-shirts og sælges fra hjemmesiden. Firmaet sælger 1.500 T-shirts hver dag og flere end 16.000 om måneden. Det tjente $6 millioner i 2005.
De tre vigtige brugerrolle bliver alle opfyldt ved Threadless: De folk, som vurderer designs er de samme, som køber dem. Og de folk, der køber dem, er de samme som tegner dem. Threadless tilbyder også en vigtig lærestreg til bunden-op medier: Tag højde for egoisme.
“Du skal give noget tilbage til fællesskabet, som laver stoffet. Threadless bruger nogle af pengene, de tjener på at sælge t-shirts og giver dem tilbage til designere. Hver uge får de højeste stemte designs $2000.”
Gode og dårlige eksempler
Endnu et godt eksempel er Digg.com. Læsere indsender links til artikler, som findes på nettet, og deres forslag bliver vurderet af Diggs fælleskab. De højest bedømte links lander på Diggs forside.
Der er ingen penge til de bedste, men Digg tager stadig hensyn til brugernes egoisme.
 Derek Powazek på Knock Knock Foto: CFJE/Morten Fauerby | | “Digg handler om ‘social features’ og promovering,” sagde Derek. “Hele pointen er at få din historie på hjemmesiden. Det er en stor konkurrence, og er meget ego-tilfredsstillende. Hvis jeg poster noget, og andre kan lide det, har jeg det godt med mig selv.” Current.tv, en bruger-genererede online TV kanal lanceret af Al Gore, arbejder med det samme princip. Men Current.tv gjorde en stor fejl i starten. “De sagde, du oploade stoffet og vi ejer det. Du må ikke bruge det på din egen hjemmeside eller YouTube - vi viser ingen nåde. Det skabte en dårlig reaktion fra netop de folk, current.tv vil have med.” Derfor skal man leje, ikke eje stoffet, som Powazek sagde. |
“I en fællesskabs-først projekt ligger værdien i fælleskabet, ikke i deres produkter.”
Han sagde, at engang på en konference var der et spørgsmål til en Threadless stifter, “Er du ikke bange for at du kommer til at gøre dit community vred så de bare forlader jer?” Han svarede, “Hvis det sker, så fortjener vi det nok.”
JPG-blad
Powazeks egen ny udgivelse, JPG magazine, består af fotos , som først går igennem en peer review proces. Redaktørene bliver involveret i det sidste trin, hvor de vælger fra de indlæg, som fik de højeste stemmer fra medlemmerne. Disse indlæg bliver så trykt i bladet, og fotograferne for $100 per billede og et års abonnement. Bladet bliver produceret med traditionel offset tryk. Det indeholder annoncer og bliver distribuerede via de almindelige kanaler til tidsskrifter.
“Hver eneste del af denne produktionsproces ligner et traditionelt tidsskrift, undtagen hvordan indholdet bliver til,” sagde han.
Vis mig pengene
Powazek sagde, at den største indtægtskilde i disse foretagende er annoncer. Store firmaer er også nu begynt at sponsorere temaer eller events eller selv specifikke udgaver af fælleskabs-først medier som YouTube, MySpace og andre.
Powazek blev spurgt, “Hvor finder man et fælleskab?”. Han sagde, at man skal begynde indefra et eksisterende fælleskab. “Min kone og jeg startede JPG, fordi vi er fotografer. Vi havde beggebillede-relaterede hjemmesider, og vi havde små fælleskaber allerede. Vores personlige omgangskredse gik op i vores idé, og de fortalte deres venner om den, og det spredte sig naturligvis.”
I sidste ende er deltagelsen succeskriteriet, sagde han. Det er den hellige gral.
“Fælleskabs-genererede sider som denne virker bedst, hvis folk producere stof allerede og er motiverede for at dele,” sagde han. “Det virker dårligt i kulturer, som er domineret af hemmelighedskræmmeri eller ekspertise. Generelt vil et fællesskab af læger ikke lave et godt sundhedsblad efter fællesskab-først princippet.”
Omtalte kurser:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: