Document Actions

Fotografi i weekenden

 

Offentliggjort 07/24/2006, senest redigeret 08/08/2006

 

 

I 2004 begyndte ægteparret Polly Braden og David Campany at fotografere området omkring Lea River - kaldet Lea Valley - i Øst London.

I weekenderne cykler de rundt i området og udforsker det samt eksperimenterer med deres fotografi.

”Formålet er at lege med fotografiet”, fortæller David Campany, der ligesom sin kone har lavet flere traditionelle fotojournalistiske projekter.

De to fotografer afprøver bevidst forskellige metoder til at fotografere på, for eksempel gennem opstillinger af dem selv og folk, de møder.

”Vi lader os inspirere af kunstfotografer og dokumentarfilm, hvor meget mere er tilladt end i den traditionelle fotojournalistik”.

De to fotografer er således klar over, at de provokerer mange fotojournalister med deres metoder. Men de fastholder, at det er tilladt.

”Det handler om, hvad det skal bruges til”, forklarer de.

Projektet hedder 'Adventures in the Valley' og skal ende med at blive en bog og en udstilling. Projeketet skal dokumentere et område af London, som forsvinder på grund af nybyggeri til det kommende OL. I bogen er det planen, at David Campany vil supplere billederne med nogle af hans tanker om fotografi.

Et udpluk af ægteparret Braden og Campanys fotografiske metoder i forbindelse med projektet om Lea Valley:

  • Den traditionelle. De opdager og ser ting i virkeligheden, som de fotograferer uden indblanding eller opstilling. (se foto 1)
  • To mand et kamera. De tager kun et fælles kamera med på cykelturen. De må så skiftes til at fotografere eller bede den anden om atlåne kameraet.
  • Arrangerede billeder. De opstiller sig selv eller andre på bestemte måder eller på bestemte steder for at skabe for eksempel dybde i et billede.
    (se foto 2)
  • Tekst i billederne. De skriver kommentarer på billederne for at henlede beskuerens opmærksomhed på bestemte detaljer eller på fakta.
  • Ser i begge retninger. De står på lang afstand, overfor hinanden og fotograferer direkte imod hinanden for at se billedet i begge retninger.
  • Udklip. De har klippet en gås ud fra et af de tidlige fotografer. Gåsen er med på cykeltur og bliver af og til stillet ind i et motiv. (se foto 3)

Traditionel reportage - Foto: Polly Braden & David Campany
Traditionel reportage. Foto: Polly Braden & David Campany
Opstillet foto - Foto: Polly Braden & David Campany
Opstillet foto. Foto: Polly Braden & David Campany
Udklippet gås - Foto: Polly Braden & David Campany
Udklippet gås. Foto: Polly Braden & David Campany

 

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: