Document Actions

Fotojournalistisk humor med mening

 

Offentliggjort 07/04/2006, senest redigeret 07/06/2006

 

 

[Tema: Briterne kommer]

 

'Drinking of England' ved Trafalgar Square. Foto: Peter Dench © 2006

I’m Peter Dench”.

Med to Tuborg foran sig, præsenterer han sig. Kort, selvironisk og iscenesættende.

”Før troede min mor, at jeg var alkoholiker. Efter at mine billeder fra projektet 'Drinking of England' vandt førsteprisen ved World Press, tror hun, at jeg er fotograf! En fotograf, der kan lide at drikke”, smiler Peter Dench. Han holder en kunstpause og viser de første fotografier af drikkende englændere.

Dermed er stilen lagt. Peter Dench kan lide billeder med humor i og opsøger bevidst opgaver, hvor han kan fotografere ironisk og kommenterende. Hans fotografier er enkle, uden brug af for mange virkemidler. Det er sammensætningen af øjeblikke, udtryk og miljø, der gør billederne morsomme. Det er britisk humor overført til fotografi.

Men projektet 'Drinking of England' er ikke det bare sjov. Sammen med billederne får vi faktuelle oplysninger om englænderne og deres alkoholvaner. En ud 13 er afhængige af alkohol. Ti personer bliver dræbt hver uge på grund af sprituskørsel. De hårde fakta bliver kommenteret fotografisk.

'Drinking of England' - Foto: Peter Dench © 2006

Projektet 'Drinking of England' er en del af et endnu større projekt om England og de ting, der kendetegner landet. Trin to er (regn)vejret, og trin tre er det multikulturelle. Mange af Peter Dench' billeder til dette store projekt er lavet i forbindelse med andre opgaver. Han har hele tiden disse temaer med sig på job.

Og job er der nok af.

”I begyndelsen tog jeg alle opgaver, jeg fik tilbudt”, fortæller Peter Dench, og viser sig dermed som en meget ukrukket fotograf.

”Men nu kan jeg efterhånden vælge”, fortsætter han.

”Jeg har fundet min niche, min stil. Kunderne ringer med sjove historier, og siger: Det er en Dench-historie”.

Dench historierne er ofte skæve arrangementer, events og lignende, som han skal dække. Det kan være Superman-træf, kongres for dværge eller lignende.

Superman-træf. Foto: Peter Dench © 2006

”Jeg vil gerne arbejde, hvor der er mange mennesker samlet til en begivenhed”, forklarer Peter Dench.

Det er tydeligt at se, at Peter Dench befinder sig godt i sin niche.

”Jeg føler mig ikke bundet af at skulle lave den type opgaver. Jeg er ikke til den klassiske, dybdeborende reportage om for eksempel en familie, som jeg skal komme ind på livet af”.

Alligevel bliver der plads til mere tunge emner, som prostitution i Tyskland og mandlige gigoloer på Jamaica blandt Peter Dench historier. Dog altid præsenteret med en humoristisk vinkel eller sammensætning. Det gælder for eksempel de noget atypske Dench-billeder af tyske bordeller – Det store luksuiøse bordel sat overfor skuret med samme funktion giver igen en kommentar til paradokserne i vores samfund.

”Thank you for listening. I was Peter Dench”, slutter han og bunder det sidste af øl nummer to.

Se flere billeder på: www.peterdench.com

 

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: