We Media: Et spørgsmål om tillid
Offentliggjort 05/18/2006, senest redigeret 05/19/2006
Status fra en medieverden befolket af bloggere, borgere og journalister, der føler hinanden på tænderne
Af Peter From Jacobsen
ANALYSE: De traditionelle medier åbner sig for bloggere og andre nye medieaktører. Der er masser af åbninger, eksperimenter og samarbejde mellem ”gamle” og ”nye” medier i gang rundt omkring. Men der er også en god del skepsis og mistro tilbage i begge lejre.
We Media Global Forum var titlen på den stort anlagte konference i London i begyndelsen af maj, hvor 300 journalister, redaktører, forretningsfolk og mediepionerer af forskellig slags fra 27 lande var samlet for at gøre status og udforske nye muligheder for at udvikle den såkaldte citizen journalism yderligere.
Ambitionen med denne artikel er at sammenfatte indtrykkene efter to heftige dage i hovedkvarterene hos BBC og Reuter, der var værter for konferencen sammen med amerikanske The Media Center.
De traditionelle mainstream medier, som de blev kaldt i London, er ikke længere alene på banen. Kanaler som blogs, Wikipedia og MySpace er i dag for mange mennesker primære kilder til viden om verden. Disse medieforbrugere blev i London kaldt ”digitale snigmordere” – underforstået: For de klassiske medier.
”Det bliver en meget brugerstyret medieverden. Hvis vi er nyttige og brugbare, vil vi blive brugt. Ellers ikke”, sagde BBC´s topchef Mark Thompson.
Konferencen tegnede et billede af et væld af aktører i en medieverden, der bliver mere og mere åben, og hvor brugerne henter og deler information på mere og mere avancerede måder og i mange forskellige fora. Der var mange eksempler på, at de ”digitale snigmordere” er nogle skridt længere fremme, end de fleste mediechefer forestiller sig. Der ser dog fortsat ud til at være en rolle at spille for den klassiske journalistik.


Nihal Arthanayake, BBC (tv),
Karen Stephenson, Media Center,
David Brain, Edelman og
David Schlesinger, Reuters, i panelet.
Foto: Paul Hackett, Reuters
(We Media 2006) | 
| 

Neha Viswanathan fra Global Voices
stiller spørgsmål til panelet.
Foto: Annabel Blair, BBC
(We Media 2006) |
Musikjournalist og DJ Nihal Arthanyake fra BBC var en nuanceret og eftertænksom repræsentant for især yngre generationer af medieforbrugere. I dagligdagen får han alle sine informationer og nyheder fra blogs og - især - det virtuelle mødested og netværk MySpace. ”Dér er alle specialister på hver deres område. Jeg fungerer i den forbindelse som et filter, forklarede BBC-journalisten, som i sine gummisko og løstsiddende skjorte stak en del ud fra mængden på konferencen.
Han mente dog, at som nyhedskilde har blogs nogenlunde den samme autoritet som værtshussnak. Nihal og hans omgangskreds vender sig stadig mod BBC News, når det handler om at få uafhængige nyheder, siger han.
”Tillid” var i det hele taget et centralt begreb på konferencen. Hvor resultatet af en global undersøgelse viste, at befolkningerne verden over generelt stoler mere på medierne end på regeringerne. Men med store udsving og i det hele taget mange tankevækkende resultater. Tjek selv undersøgelsens resultater her.
Os og dem
Også på en anden led kom tillid på dagsordenen. En pæn del af konferencen kom til at handle om ”blogs versus mainstream media”, hvor bloggere og internetpionerer talte om at de traditionelle medier bør åbne sig mere for de nye strømninger, hvor brugerne i langt højere grad bliver medspillere end bare modtagere.
På den anden side talte chefer for Reuters, The Times og andre klassiske medier om begreber som tillid, troværdighed og sandhed – underforstået at de nye medier må gøre sig fortjent til brugernes tillid ved at inkorporere klassiske journalistiske standarder.


Tom Glocer, CEO Reuters
Foto: We Media | 
| 
Tom Glocer, Reuters topchef, var en af de mediechefer, som blev udfordret af blogger-miljøet.
”I store mediefyre bliver ved med at tale om at 'inkorporere' borgerjournalistikken i jeres journalistik. Hvornår begynder I at ændre adfærd”, lød spørgsmålet fra en engelsk blogger – under stort bifald fra salen.
”Med 'inkorporere' mener jeg ikke at knuse, suge livet ud af eller sætte ind i min ramme. Jeg mener, at de forskellige former for indhold kan optræde side om side uden angivelse af, hvad der er bedst”, svarede Tom Glocer, og henviste blandt andet til Reuters nyetablerede samarbejde med Global Voices. |
I en kommentar på bloggen Corante opfordrede en af de prominente debattører i ”blogospheren”, Vin Crosbie, til at se på, hvordan arbejdsdelingen i medieverdenen allerede fungerer i dag:
”Det er en falsk skelnen (mellem blogs og traditionelle medier, red.). Enhver journalist, der er sin løn værd, læser de væsentligste blogs på sit stofområde og bruger den viden i sine artikler – med citat, hvis han er ærlig. Og bloggerne betaler tilbage ved at give journalistens artikel mere omtale i form af kommentar, linking og i det hele taget at arbejde videre med indholdet. Det tager mere form af et feedback loop end en skelnen”.

Den amerikanske internet-pionér Jeff Jarvis har i sin blog Buzzmachine skrevet en del om konferencen. Hans personlige konklusion lyder efter en uge i London:
”De europæiske mediebosser siger de rigtige ord, men de har alle store udfordringer med at ændre deres imperiers kulturer og finde ny forretningsmæssig succes. Men de spiller i det mindste med”.
Underforstået: Det gør de amerikanske mainstream medier endnu kun i meget begrænset omfang.
BBC på vej med Web 2.0 | 
| 

Jeff Jarvis
Foto: We Media |
Et eksempel på medier, der spiller med, er BBC. BBC´s topchef Mark Thompson holdt d. 25. april 2006 en tale til medarbejderne i BBC om, hvordan organisationen skal udvikle sig i en verden, hvor både medievaner og teknologi udvikler fantastisk hurtigt. Thompsons tale har været udgangspunkt for talrige kommentarer - blandt andre fra Guardians Emily Bell - om, hvordan de traditionelle medier bør agere.
Som eksempel på at de mener det alvorligt, det med brugerstyringen, kan nævnes at BBC News & Technology netop (i maj 2006) har arrangeret en åben konkurrence om redesign og omlægning af websiden bbc.co.uk, blandt andet med udnyttelse af teknologier fra websteder som Flickr, YouTube, Technorati og Wikipedia.
BBC tilbyder alle at byde ind med forslag og ideer til, hvad organisationen bør gøre for at føre websitet ind i den nye Web 2.0 generation.
Mark Thompson hævdede på We Media-konferencen, at kulturen i hans egen organisation nu er ved at ændre sig fra ængstelse til en indstilling på, at den nye åbne medieverden giver BBC nye muligheder for at opfylde sin mission i relation til public service.
For at understrege interessen havde BBC dagen efter konferencen inviteret en håndfuld af de nye bloggere ind til en diskussion af, hvad BBC kan gøre. Dan Gillmor, forfatter til bogen ”We the Media”, forklarede, hvad det er for en udvikling, der er i gang:
”Der er et skifte væk fra foredragsformen og over i retning af en samtale. BBC kan bringe det tidligere publikum ind i selve journalistikken og engagere dem i jeres samtale. Det er nødvendigt at gå den vej – men det er ikke let.”
”Nøgleordet er community. Det handler om at opbygge geografiske eller interessebetonede fællesskaber. Jeg foreslår, at historierne i højere grad udtrykker, at ”her er hvad vi ikke ved” og invitere andre til at udfylde tomrummet,” sagde Dan Gillmor. Læs evt. selv referatet fra seminaret
Kunsten at moderere
We Media-konferencen var i sig selv en afspejling af denne nye medievirkelighed. Debatten var under og efter konferencen betydelig, og der blev kommenteret lystigt på konference-bloggen under oplæggene. En del af disse kommentarer og spørgsmål fra forskellige egne af verden blev læst op undervejs og indgik i debatten.
Som om det ikke var nok, havde arrangørerne, The Media Center i Reston, Virginia, indskrevet et såkaldte ”wejays” til at kommentere og opsamle debatten. I sig selv var det oplivende, at der blev eksperimenteret med formen, men det gav anledning til overvejelser om, hvor vigtig rollen som moderator bliver i en medievirkelighed, der i dén grad er præget af kommentarer.
Konferencen gav anledning til overvejelser om, hvordan diskussioner samles og føres videre på en meningsfuld måde. Hvordan undgår man, at de mange kommentarer bliver hængende i luften som løse fragmenter – blindgyder som ingen kan eller vil fortsætte ud ad?
Hvilken balance mellem forskellige kompetencer og roller – journalistik, fact-tjekking, moderation osv. kan skabe den overbygning af viden, der multiplicerer det, vi hver især ved?
Det er ikke en given ting, at en debat giver ny viden og bringer de involverede og de lyttende videre, selvom debattørerne er kvikke og indsigtsfulde folk. Der er behov for moderatorer med viden om sociologi snarere end teknologi.
Rachel North – fra borger til blogger
Hvis man har en interessant historie at fortælle, og man har personlighed og troværdighed med i sin formidling – så kan menige borgere få betydelig større gennemslagskraft end de fleste journalister nogensinde kommer til at opleve.
Det gælder for eksempel Rachel North, som var øjenvidne og overlevende, da bomberne sprang i Londons undergrundsbane d. 7. juli 2005, og 26 blev dræbt. Hun havde brug for at fortælle sin version af historien LINK og begyndte at blogge. ”Det var født ud af behovet for at fortælle sandheden…i den oprindelige definition af det at være en borger”. Førstepersons-journalistik kaldes denne form for skriverier også.
Det endte med, at Rachel North opbyggede en hel bevægelse omkring sig. Hundredetusindvis af briter har læst hendes historie og kommentarer til det politiske efterspil. Hendes blog ”Rachel from North London” er fortsat uhyre meget læst, og hun blogger desuden nu også for BBC. Hun har accepteret sit skifte fra at være ”bare en borger” til at være en person, mange mennesker lytter til.
Kommentaren fra en af de klassiske journalister i panelet, lørdagsredaktør George Brock fra The Times, lød, at vel havde hendes historie nyhedsværdi, og der vil altid være behov for folk, som ønsker at fortælle historier. Men han fastslog senere, at der er behov for at skelne mellem ”kommunikation” og ”journalistik”, og mente, at folk fortsat vil vende opmærksomheden mod de klassiske medier, hvor de ikke behøver at stille spørgsmålstegn ved sandhedsværdien.
Og så var diskussionen igen tilbage ved udgangspunktet: Hvem kan vi stole mest på? Hvem snylter på hvem? Hvem ejer fremtiden, og hvem er dinosaur? Og hvad er det særlige ved journalistik, der adskiller den fra alt andet?
Som en nøgtern bemærkning lød undervejs på konferencen: Journalistik er ikke det samme som historieskrivning! Sidstnævnte kræver tid og perspektiv.
Blogger på forsiden af Dagbladet
Flere og flere medier eksperimenterer med inddragelse af andre stemmer og producenter. For eksempel det norske Dagbladet, hvor bloggeren Vidar Hodnekvam i november 2005 kom på forsiden af Dagbladet.no med en feature om hvordan det er at leve som professionel spiller i Sydkorea!
Dagbladets redaktionschef Helge Øgrim har til Poynters blog (!) E-media Tidbits forklaret avisens overvejelser i den forbindelse med at en amatør-blogger leverer tophistorien:
”Vi kommer gradvist til at kende vore bloggere godt, så det er sandsynligt, at vi vil se mere af den slags i fremtiden. Det er klart, at outsourcing af indholdet på denne måde kan være risikabel, og en hovedløs praksis kan udvande vores varemærke. På den anden side er der også en betydelig risiko ved at udelukke disse stemmer og den viden fra vores redaktion. Det er meget inspirerende at manøvrere i dette felt”.