Offentliggjort 04/27/2006, senest redigeret 03/20/2009
Tre undervisere, to aviser og et bladhus indgik i et ambitiøst efteruddannelsesprojekt i uge 9. En fotograf, en journalist og en avisdesigner kørte efteruddannelse for alle redaktionelle medarbejdere på Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad, uden trykpressen stod stille.
REFERAT: "Tre ideer i løbet af de næste tre minutter."
Sådan lyder den korte melding fra Peter From Jacobsen, som står for enden af det lange grå konferencebord i bestyrelseslokalet med udsigt over Holbæk Fjord. De mange journalister omkring bordet kigger ned på blanke papirer. Reglerne er enkle: Tre ideer til hverdagsreportage. Hvad kunne du godt tænke dig at læse?
Der er ingen forpligtelse til at gå ud og lave artiklen. Nogle skribler løs, mens andre nyder udsigten med eftertænksomme miner, inden de med en slutspurt får tre ideer kradset ned. Papirerne bliver samlet sammen og hængt op på en væg. Alle samles omkring de mange ideer.
"Nu har vi masser af ideer, som er lige til at gå i gang med i denne uge. Er der nogen, der har lyst til at lave nogen af dem", spørger Peter From Jacobsen. Der er skæve historier, som hvordan en lokal godsejer er blevet konsul for Mauritius. Der er den ligefremme reportage om hverdag i en spillehal, og om hvad husbyggerne har gang i, nu hvor vinteren lakker mod enden.Umiddelbart er der stille, men så kommer et par stykker på banen. En enkelt vælger sin egen idé. En vil gerne se nærmere på en af de andres.
Sådan begyndte efteruddannelsen af en flok meget forskellige journalister, fotografer og redigerende med fællesnævneren at alle arbejder i bladhuset Medieselskabet Nordvestsjælland.
Peter From Jacobsen, Journalistisk fagmedarbejder for udvikling i de trykte medier på CFJE, deltog i uge ni i et redaktionelt udviklingsprojekt på Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad, der er samlet i Medieselskabet Nordvestsjælland. Sammen med Ole Munk, Tidligere designchef på Politiken og medejer af Ribergård & Munk Grafisk Design, og Søren Pagter, underviser på fotolinjen på DJH, brugte han ugen på at udfordre, sparre og udvikle journalister, fotografer og redaktionssekretærer, samtidig med at begge dagblade udkom som vanligt. Efterfølgende udtrykte deltagerne glæde over det friske pust udefra, den faglige diskussion, den konstruktive kritik og inspirationen. En enkelt kaldte det ligefrem fantastisk.
Peter From Jacobsen koncentrerede sig om de skrivende, mens Søren Pagter og Ole Munk tog sig meget af samarbejdet på redaktionen, samtidig med at de sparrede med fotograferne og redaktionssekretærerne. Samarbejdet blev formaliseret ved at bruge en særligt tillempet model af den amerikanske maestromodel. Her mødes journalist, fotograf og redaktionssekretær og drøfter, hvordan historien skal tage sig ud i avisen. Derefter producerer journalisten og fotografen brikkerne til redaktionssekretærens puslespil.
Journalistpraktikant Christina Quist påtager sig opgaven om konsulen for Mauritius, og efter et par timers forresearch og en kort samtale med konsulen er hun klar til at koordinere med de andre. Hun mødes med lokalredaktør, Tove Bonnichsen, fotograf Peter Andersen og de to undervisere Ole Munk og Peter From Jacobsen til maestromøde. Historien er simpel, og mødet kommer hurtigt til at dreje sig om det provokerende spørgsmål “Hvad rager det læserne?”, og hvad der er det vigtigste spørgsmål at besvare.
"Hvorfor ligger konsulatet et sted som Tuse Næs", lyder det vigtigste spørgsmål. Christina Quist er hovedaktionær I artiklen, og hun fører ordet, mens de andre coacher hende. Både Tove Bonnichsen og Peter Andersen byder ind med ideer, og I fællesskab beslutter de, at historien skal deles op I tre artikler. Efter et møde på fem minutter var Christina Quist så klar til at tage af sted og lave sin historie. Da den senere kom i avisen var den bygget op nøjagtig, som det var blevet snakket om på mødet.
Lars Qvist agerer mødeleder. Foto: Christian Mikkelsen | Grundlaget for maestromodellen er en køreplan for hver enkelt historie - fra synopsis og læserrelevans over grafiske virkemidler til en egentlig skitse. Derfor skal journalisten have grundresearchen på plads før mødet. Fordelen ved Maestro-modellen er, at man kan lave store eller små variationer i mødet. Ideelt sidder alle parter sammen omkring et bord med en mødeleder, for eksempel en lokalredaktør, i ti minutter. I redaktionernes virkelighed kan det være svært. |
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: