Document Actions

Den samspilsramte redaktion

 

Offentliggjort 04/27/2006, senest redigeret 03/20/2009

 

 

Tre undervisere, to aviser og et bladhus indgik i et ambitiøst efteruddannelsesprojekt i uge 9. En fotograf, en journalist og en avisdesigner kørte efteruddannelse for alle redaktionelle medarbejdere på Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad, uden trykpressen stod stille.

 

REFERAT: "Tre ideer i løbet af de næste tre minutter."

Sådan lyder den korte melding fra Peter From Jacobsen, som står for enden af det lange grå konferencebord i bestyrelseslokalet med udsigt over Holbæk Fjord. De mange journalister omkring bordet kigger ned på blanke papirer. Reglerne er enkle: Tre ideer til hverdagsreportage. Hvad kunne du godt tænke dig at læse?

Der er ingen forpligtelse til at gå ud og lave artiklen. Nogle skribler løs, mens andre nyder udsigten med eftertænksomme miner, inden de med en slutspurt får tre ideer kradset ned. Papirerne bliver samlet sammen og hængt op på en væg. Alle samles omkring de mange ideer.

"Nu har vi masser af ideer, som er lige til at gå i gang med i denne uge. Er der nogen, der har lyst til at lave nogen af dem", spørger Peter From Jacobsen. Der er skæve historier, som hvordan en lokal godsejer er blevet konsul for Mauritius. Der er den ligefremme reportage om hverdag i en spillehal, og om hvad husbyggerne har gang i, nu hvor vinteren lakker mod enden.Umiddelbart er der stille, men så kommer et par stykker på banen. En enkelt vælger sin egen idé. En vil gerne se nærmere på en af de andres.

Sådan begyndte efteruddannelsen af en flok meget forskellige journalister, fotografer og redigerende med fællesnævneren at alle arbejder i bladhuset Medieselskabet Nordvestsjælland.

Peter From Jacobsen, Journalistisk fagmedarbejder for udvikling i de trykte medier på CFJE, deltog i uge ni i et redaktionelt udviklingsprojekt på Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad, der er samlet i Medieselskabet Nordvestsjælland. Sammen med Ole Munk, Tidligere designchef på Politiken og medejer af Ribergård & Munk Grafisk Design, og Søren Pagter, underviser på fotolinjen på DJH, brugte han ugen på at udfordre, sparre og udvikle journalister, fotografer og redaktionssekretærer, samtidig med at begge dagblade udkom som vanligt. Efterfølgende udtrykte deltagerne glæde over det friske pust udefra, den faglige diskussion, den konstruktive kritik og inspirationen. En enkelt kaldte det ligefrem fantastisk.

Peter From Jacobsen koncentrerede sig om de skrivende, mens Søren Pagter og Ole Munk tog sig meget af samarbejdet på redaktionen, samtidig med at de sparrede med fotograferne og redaktionssekretærerne. Samarbejdet blev formaliseret ved at bruge en særligt tillempet model af den amerikanske maestromodel. Her mødes journalist, fotograf og redaktionssekretær og drøfter, hvordan historien skal tage sig ud i avisen. Derefter producerer journalisten og fotografen brikkerne til redaktionssekretærens puslespil.

Journalistpraktikant Christina Quist påtager sig opgaven om konsulen for Mauritius, og efter et par timers forresearch og en kort samtale med konsulen er hun klar til at koordinere med de andre. Hun mødes med lokalredaktør, Tove Bonnichsen, fotograf Peter Andersen og de to undervisere Ole Munk og Peter From Jacobsen til maestromøde. Historien er simpel, og mødet kommer hurtigt til at dreje sig om det provokerende spørgsmål “Hvad rager det læserne?”, og hvad der er det vigtigste spørgsmål at besvare.

"Hvorfor ligger konsulatet et sted som Tuse Næs", lyder det vigtigste spørgsmål. Christina Quist er hovedaktionær I artiklen, og hun fører ordet, mens de andre coacher hende. Både Tove Bonnichsen og Peter Andersen byder ind med ideer, og I fællesskab beslutter de, at historien skal deles op I tre artikler. Efter et møde på fem minutter var Christina Quist så klar til at tage af sted og lave sin historie. Da den senere kom i avisen var den bygget op nøjagtig, som det var blevet snakket om på mødet.


Vestsjællandske journalister på kursus
Lars Qvist agerer mødeleder.
Foto: Christian Mikkelsen

Grundlaget for maestromodellen er en køreplan for hver enkelt historie - fra synopsis og læserrelevans over grafiske virkemidler til en egentlig skitse. Derfor skal journalisten have grundresearchen på plads før mødet.

Fordelen ved Maestro-modellen er, at man kan lave store eller små variationer i mødet. Ideelt sidder alle parter sammen omkring et bord med en mødeleder, for eksempel en lokalredaktør, i ti minutter. I redaktionernes virkelighed kan det være svært.

Ofte sidder journalisten på en lokalredaktion, redaktionssekretæren sidder på hovedredaktionen og fotografen i sin bil på landevejen. Reaktionen fra deltagerne var efterfølgende at køreplanen og maestro-modellen er brugbare værktøjer - også fordi de kan bruges mindre ambitiøst til at få styr på historierne. Det kan for eksempel ske ved en hurtig samtale mellem den redigerende og journalisten, efterfulgt af en kort snak med fotografen over telefonen.

Det er præcis, hvad lokalredaktør for Odsherred Tine Fasmer har gjort. Et privat firma vil etablere sig i området og tilbyde aktivering af psykisk syge. Historien har hun på forhånd snakket igennem med redaktionssekretær Christian Dahl, Ole Munk og Peter From Jacokbsen over telefonen. Derfor ved hun, at hun skal lave tre artikler, og at hovedartiklen skal være en case. Desuden har hun briefet fotograf Peter Andersen om, hvad historien er, og han ved også, at historien vil få et opslag. Midt på formiddagen kommer han ind på hovedredaktionen. I fotografernes arbejdsrum mødes han med Christian Dahl, Ole Munk og Søren Pagter. Han har dårligt nyt med.

Intet var som forventet. Huset, som skal danne ramme om projektet, er endnu ikkeindrettet, og i det store hele var der kun en facade og fire mennesker i et interimistisk køkken at fotografere. Men ud fra sit kendskab til historien improvisrede han, og nu viser han de andre billederne, og de diskuterer, hvilke de skal bruge. Alle er enige om, at der er to billeder, som er markant bedre end de øvrige. I samråd med Ole Munk og Søren Pagter beslutter de at satse på det ene og helt skrotte det andet, selvom begge gerne vil have det med. Da Tine Fasmer er tilbage på lokalredaktionen ringer hun til Christian Dahl, og snakker et par justeringer igennem og går i gang med skriveprocessen, mens Christian Dahl sammen med Ole Munk laver en skitse af opslaget.Ud fra det er Tine Fasmer i stand til at lave en rubrik, der spiller sammen med billedet og sælger historien. Det hele ender med et opslag, som alle er tilfredse med, som indeholder tre gode artikler og et flot bærende billede foruden to portrætfotos og to bokse – og en rubrik, spiller sammen med det bærende foto.

Samspillet mellem avisens elementer - fotoet, rubrikken og forskellige typer og størrelser på artiklerne var et af de centrale elementer i kurset. Netop fordi maestro-modellen lægger op til, at journalisten, fotografen og den redigerende allerede tidligt i processen prioriterer, hvad der er vigtigst at give læseren svar på.

Onsdag viste Ole Munk flere pædagogiske eksempler på et fællesmøde, og da ugen var omme, nævnte flere fællesmødet som et højdepunkt. Blandt andet fordi den ringe sammenhæng mellem rubrik og billede blev vist - ganske enkelt ved at vise eksempler fra egne aviser og fra andre. På mødet blev alle sat mere grundigt ind i maestromodellen, og hver af underviserne gav efterkritik på ting, som de fandt gennemgående.

”Slå autopiloten fra”, lød opfordringen, da Peter From Jacobsen fra CFJE skulle konkludere på tre dages intens omkringfaren på de forskellige redaktioner. De fleste ideer er gode, aviserne er tætte på læsernes hverdag, og journalisterne kender lokalmiljøet - men formidling og præsentation bliver for rutinepræget. Peter From Jacobsens pointe er, at der ikke skal meget til for at hæve niveauet mærkbart - uden det behøver at tage meget mere tid. Et af de bedste råd er sparring på redaktionen - to par øjne er altid bedre end et, for den umiddelbare sparring med sidemanden eller en forbipasserende kan rejse lige nøjagtig det spørgsmål, man selv har overset.

Hvad sker der så, når det hele slutter, underviserne pakker sammen og hverdagen igen ruller derudaf? Automatpiloten bliver slået til oftere, end da underviserne ved deres blotte tilstedeværelse skabte mere eftertanke. Men nogle ting hænger fast. Ledelsen prøver at indarbejde flere nye ideer i avisernes rutiner. Det er blevet mere udbredt at stille spørgsmålstegn ved historiens læserrelevans, og nogle journalister har taget køreplanen til sig som et værktøj til at skabe overblik over en histories muligheder. Små skridt vil nogen måske mene, men det vigtigste resultat er, at der blandt de mange forskellige deltagere i projektet er skabt en fælles referenceramme. Præcis, hvordan det skal blive suget ind i dagligdagen, prøver redaktionen stadig at finde ud af. Mange prøvede i løbet af projektugen at slå autopiloten fra - og landede med bedre historier, end de ellers ville have gjort.



Læs og se resultarerne af projektet:

Mauritius' konsul
Fountain House Odsherred

 

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: