Document Actions

Den samspilsramte redaktion

Offentliggjort 04/27/2006, senest redigeret 03/20/2009

Tre undervisere, to aviser og et bladhus indgik i et ambitiøst efteruddannelsesprojekt i uge 9. En fotograf, en journalist og en avisdesigner kørte efteruddannelse for alle redaktionelle medarbejdere på Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad, uden trykpressen stod stille.

Af Christian Dahl & Mads Bang

REFERAT: "Tre ideer i l�bet af de n�ste tre minutter."

S�dan lyder den korte melding fra Peter From Jacobsen, som st�r for enden af det lange gr� konferencebord i bestyrelseslokalet med udsigt over Holb�k Fjord. De mange journalister omkring bordet kigger ned p� blanke papirer. Reglerne er enkle: Tre ideer til hverdagsreportage. Hvad kunne du godt t�nke dig at l�se?

Der er ingen forpligtelse til at g� ud og lave artiklen. Nogle skribler l�s, mens andre nyder udsigten med eftert�nksomme miner, inden de med en slutspurt f�r tre ideer kradset ned. Papirerne bliver samlet sammen og h�ngt op p� en v�g. Alle samles omkring de mange ideer.

"Nu har vi masser af ideer, som er lige til at g� i gang med i denne uge. Er der nogen, der har lyst til at lave nogen af dem", sp�rger Peter From Jacobsen. Der er sk�ve historier, som hvordan en lokal godsejer er blevet konsul for Mauritius. Der er den ligefremme reportage om hverdag i en spillehal, og om hvad husbyggerne har gang i, nu hvor vinteren lakker mod enden.Umiddelbart er der stille, men s� kommer et par stykker p� banen. En enkelt v�lger sin egen id�. En vil gerne se n�rmere p� en af de andres.

S�dan begyndte efteruddannelsen af en flok meget forskellige journalister, fotografer og redigerende med f�llesn�vneren at alle arbejder i bladhuset Medieselskabet Nordvestsj�lland.

Peter From Jacobsen, Journalistisk fagmedarbejder for udvikling i de trykte medier p� CFJE, deltog i uge ni i et redaktionelt udviklingsprojekt p� Holb�k Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad, der er samlet i Medieselskabet Nordvestsj�lland. Sammen med Ole Munk, Tidligere designchef p� Politiken og medejer af Riberg�rd & Munk Grafisk Design, og S�ren Pagter, underviser p� fotolinjen p� DJH, brugte han ugen p� at udfordre, sparre og udvikle journalister, fotografer og redaktionssekret�rer, samtidig med at begge dagblade udkom som vanligt. Efterf�lgende udtrykte deltagerne gl�de over det friske pust udefra, den faglige diskussion, den konstruktive kritik og inspirationen. En enkelt kaldte det ligefrem fantastisk.

Peter From Jacobsen koncentrerede sig om de skrivende, mens S�ren Pagter og Ole Munk tog sig meget af samarbejdet p� redaktionen, samtidig med at de sparrede med fotograferne og redaktionssekret�rerne. Samarbejdet blev formaliseret ved at bruge en s�rligt tillempet model af den amerikanske maestromodel. Her m�des journalist, fotograf og redaktionssekret�r og dr�fter, hvordan historien skal tage sig ud i avisen. Derefter producerer journalisten og fotografen brikkerne til redaktionssekret�rens puslespil.

Journalistpraktikant Christina Quist p�tager sig opgaven om konsulen for Mauritius, og efter et par timers forresearch og en kort samtale med konsulen er hun klar til at koordinere med de andre. Hun m�des med lokalredakt�r, Tove Bonnichsen, fotograf Peter Andersen og de to undervisere Ole Munk og Peter From Jacobsen til maestrom�de. Historien er simpel, og m�det kommer hurtigt til at dreje sig om det provokerende sp�rgsm�l “Hvad rager det l�serne?”, og hvad der er det vigtigste sp�rgsm�l at besvare.

"Hvorfor ligger konsulatet et sted som Tuse N�s", lyder det vigtigste sp�rgsm�l. Christina Quist er hovedaktion�r I artiklen, og hun f�rer ordet, mens de andre coacher hende. B�de Tove Bonnichsen og Peter Andersen byder ind med ideer, og I f�llesskab beslutter de, at historien skal deles op I tre artikler. Efter et m�de p� fem minutter var Christina Quist s� klar til at tage af sted og lave sin historie. Da den senere kom i avisen var den bygget op n�jagtig, som det var blevet snakket om p� m�det.

Vestsj�llandske journalister p� kursus
Lars Qvist agerer m�deleder.
Foto: Christian Mikkelsen
Grundlaget for maestromodellen er en k�replan for hver enkelt historie - fra synopsis og l�serrelevans over grafiske virkemidler til en egentlig skitse. Derfor skal journalisten have grundresearchen p� plads f�r m�det.

Fordelen ved Maestro-modellen er, at man kan lave store eller sm� variationer i m�det. Ideelt sidder alle parter sammen omkring et bord med en m�deleder, for eksempel en lokalredakt�r, i ti minutter. I redaktionernes virkelighed kan det v�re sv�rt.

Ofte sidder journalisten p� en lokalredaktion, redaktionssekret�ren sidder p� hovedredaktionen og fotografen i sin bil p� landevejen. Reaktionen fra deltagerne var efterf�lgende at k�replanen og maestro-modellen er brugbare v�rkt�jer - ogs� fordi de kan bruges mindre ambiti�st til at f� styr p� historierne. Det kan for eksempel ske ved en hurtig samtale mellem den redigerende og journalisten, efterfulgt af en kort snak med fotografen over telefonen.

Det er pr�cis, hvad lokalredakt�r for Odsherred Tine Fasmer har gjort. Et privat firma vil etablere sig i omr�det og tilbyde aktivering af psykisk syge. Historien har hun p� forh�nd snakket igennem med redaktionssekret�r Christian Dahl, Ole Munk og Peter From Jacokbsen over telefonen. Derfor ved hun, at hun skal lave tre artikler, og at hovedartiklen skal v�re en case. Desuden har hun briefet fotograf Peter Andersen om, hvad historien er, og han ved ogs�, at historien vil f� et opslag. Midt p� formiddagen kommer han ind p� hovedredaktionen. I fotografernes arbejdsrum m�des han med Christian Dahl, Ole Munk og S�ren Pagter. Han har d�rligt nyt med.

Intet var som forventet. Huset, som skal danne ramme om projektet, er endnu ikkeindrettet, og i det store hele var der kun en facade og fire mennesker i et interimistisk k�kken at fotografere. Men ud fra sit kendskab til historien improvisrede han, og nu viser han de andre billederne, og de diskuterer, hvilke de skal bruge. Alle er enige om, at der er to billeder, som er markant bedre end de �vrige. I samr�d med Ole Munk og S�ren Pagter beslutter de at satse p� det ene og helt skrotte det andet, selvom begge gerne vil have det med. Da Tine Fasmer er tilbage p� lokalredaktionen ringer hun til Christian Dahl, og snakker et par justeringer igennem og g�r i gang med skriveprocessen, mens Christian Dahl sammen med Ole Munk laver en skitse af opslaget.Ud fra det er Tine Fasmer i stand til at lave en rubrik, der spiller sammen med billedet og s�lger historien. Det hele ender med et opslag, som alle er tilfredse med, som indeholder tre gode artikler og et flot b�rende billede foruden to portr�tfotos og to bokse – og en rubrik, spiller sammen med det b�rende foto.

Samspillet mellem avisens elementer - fotoet, rubrikken og forskellige typer og st�rrelser p� artiklerne var et af de centrale elementer i kurset. Netop fordi maestro-modellen l�gger op til, at journalisten, fotografen og den redigerende allerede tidligt i processen prioriterer, hvad der er vigtigst at give l�seren svar p�.

Onsdag viste Ole Munk flere p�dagogiske eksempler p� et f�llesm�de, og da ugen var omme, n�vnte flere f�llesm�det som et h�jdepunkt. Blandt andet fordi den ringe sammenh�ng mellem rubrik og billede blev vist - ganske enkelt ved at vise eksempler fra egne aviser og fra andre. P� m�det blev alle sat mere grundigt ind i maestromodellen, og hver af underviserne gav efterkritik p� ting, som de fandt gennemg�ende.

”Sl� autopiloten fra”, l�d opfordringen, da Peter From Jacobsen fra CFJE skulle konkludere p� tre dages intens omkringfaren p� de forskellige redaktioner. De fleste ideer er gode, aviserne er t�tte p� l�sernes hverdag, og journalisterne kender lokalmilj�et - men formidling og pr�sentation bliver for rutinepr�get. Peter From Jacobsens pointe er, at der ikke skal meget til for at h�ve niveauet m�rkbart - uden det beh�ver at tage meget mere tid. Et af de bedste r�d er sparring p� redaktionen - to par �jne er altid bedre end et, for den umiddelbare sparring med sidemanden eller en forbipasserende kan rejse lige n�jagtig det sp�rgsm�l, man selv har overset.

Hvad sker der s�, n�r det hele slutter, underviserne pakker sammen og hverdagen igen ruller derudaf? Automatpiloten bliver sl�et til oftere, end da underviserne ved deres blotte tilstedev�relse skabte mere eftertanke. Men nogle ting h�nger fast. Ledelsen pr�ver at indarbejde flere nye ideer i avisernes rutiner. Det er blevet mere udbredt at stille sp�rgsm�lstegn ved historiens l�serrelevans, og nogle journalister har taget k�replanen til sig som et v�rkt�j til at skabe overblik over en histories muligheder. Sm� skridt vil nogen m�ske mene, men det vigtigste resultat er, at der blandt de mange forskellige deltagere i projektet er skabt en f�lles referenceramme. Pr�cis, hvordan det skal blive suget ind i dagligdagen, pr�ver redaktionen stadig at finde ud af. Mange pr�vede i l�bet af projektugen at sl� autopiloten fra - og landede med bedre historier, end de ellers ville have gjort.

L�s og se resultarerne af projektet:

Mauritius' konsul

Fountain House Odsherred

Document Actions

Den samspilsramte redaktion

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere