Document Actions

Hvordan skaber vi kreative redaktioner?

 

Offentliggjort 12/02/2005

 

 

REFERAT: En redaktion bemandet med kreative folk er det samme som blå stue, hvor alle vælter ideer ud af lommerne uden at få produceret.

Den opfattelse er Ingrid Östlund stødt på før, og hun møder den også under sit oplæg på CFJEs konference ”Vær kreativ – eller dø!”. Men kreativitet handler ikke kun om at få ideer, i kreativiteten ligger der også det at være problemløsende og producerende. Den kreative redaktion er ikke nødvendigvis en samling meget kreative mennesker. Det handler mere om at skabe et kreativt miljø.

Kanalchef Ingrid Östlund har mange års journalistisk erfaring og arbejder i dag på Sveriges Radio i Västernorrland. Men da hun startede som journalist, mødte hun et miljø, hvor ideer blev skudt ned og folk helst gjorde som de plejede.



Ingrid Östlunds undersøgelse viser, at kreative redaktioner kan genkendes på én ting: ledernes stil og deres indstilling til jobbet.


Hvad var der mon galt? Hun var nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor nogle redaktioner var mere kreative end andre. Hvad var typisk for den slags miljøer? For at få svar på sine spørgsmål gennemførte Ingrid Östlund en undersøgelse af ti svenske redaktioner, og resultaterne af undersøgelsen blev til bogen Kreativa redaktioner, der udkom i 1994.

Hvad skaber et kreativt miljø?
Det gode arbejdsklima har betydning for medarbejdernes kreative resurser. Et godt miljø kan ikke i sig selv skabe kreativitet, men det kan fremme medarbejdernes evne til nytænkning. Ingrid Östlund tog udgangspunkt i forskeren og organisationspsykologen Göran Ekvalls kriterier for, hvad der understøtter et kreativt klima. Hun undersøgte redaktionerne ud fra syv forhold:
  • Udfordringer i arbejdet - at medarbejderne føler sig engagerede, og synes de udfører et vigtigt stykke arbejde.
  • Idéstøtte – at nye ideer belønnes og modtages positivt.
  • Tillid - at man føler sig tryg og stoler på hinanden. Man taler ikke bag om ryggen på kolleger, men tager problemer op med den, det angår.
  • Frihed i arbejdet – at man har indflydelse og mulighed for at tage beslutninger på egen hånd. Og kan tage en lille pause og hente kaffe.
  • Frihed i organisationen - at man ikke er låst af sin position. Ideer fra manden på gulvet bliver lyttet til – ligesom til chefens.
  • Livfuldhed – at man griner og diskuterer med hinanden. Og at spændinger ikke udvikler sig til personlige problemer

De ti svenske redaktioner blev vurderet ud fra, om de kunne imødekomme de syv forhold. Ingrid Östlund besøgte derefter de mest kreative for at finde ud af, hvad der kendetegnede dem.

Penge gør ikke kreativ
En journalist fra Berlingske Tidende spurgte, om økonomi ikke spillede en afgørende rolle? Hvis redaktionen ikke har råd til at føre ideerne ud i livet, hjælper det jo ikke? Spørgsmålet førte til en diskussion blandt deltagerne om forholdet mellem resurser og indstilling. Resultatet af Ingrid Östlunds undersøgelse pegede på, at det ikke er pengene, som skaber det kreative miljø. Af de redaktioner i hendes undersøgelse, der var kreative, kunne der ikke spores en sammenhæng med penge. Fordelingen mellem rige og fattige var fifty/fifty.

Den gode chef gør forskellen
Blandt de kreative redaktioner i Ingrid Östlunds undersøgelse var der én ting, som var gennemgående: ledernes stil og deres indstilling til jobbet. Mens den typiske svenske redaktionsleder sad bag lukkede døre og beskæftigede sig med telefoner og planlægning, så var lederen på den kreative redaktion ude blandt medarbejderne. På trods af, at posten som redaktionschef ikke blev betragtet som attraktiv, så oplevede de kreative chefer, at det var sjovt. De så sammenhæng mellem journalistikken og deres ledelsesopgaver. Som personer var de karismatiske og inspirerende samtidig med, at de kunne overkomme de mere praktiske sider af lederjobbet. Ingrid Östlunds konklusion er, at helhedssynet og glæden ved arbejdet er vigtige egenskaber hos lederen i den kreative redaktion.

Ingrid Östlund kiggede nærmere på de kreative chefers lederstil, og hun fandt frem til seks punkter, som kendetegner gruppen:
  • De er professionelle. De ved noget om ledelse, men har også journalistisk viden/kunnen.
  • De har en åben lederstil. Nogle af lederne i undersøgelsen var bestemmende, andre ikke. Men det var tydeligt, at de tog medarbejderne med på råd, og det var eksplicit, hvornår og på hvilket grundlag, de to beslutninger. Når beslutningen kom, var det ikke en overraskelse men konsensus. Det var ikke korridoraftaler men åbne meningsudvekslinger.
  • De går ikke ind og retter i journalisternes tekster men diskuterer artiklen, hvorefter journalisten selv retter.
  • De er dygtige til at prioritere. Lederne løb ikke fortravlet rundt på redaktionen, men havde tid til de vigtige ting. De fandt løsninger til at uddelegere opgaver, som måske ikke i begyndelsen men på lang sigt sparede tid. De brugte megen tid på feedback og på at diskuterede mål og visioner.
  • De har tydelige mål. I modsætning til flertallet af de svenske redaktioner på den tid arbejdede lederne bevidst med strategi og mål. De gode ledere formåede at omsætte målene i konkrete arbejdssituationer.
  • Lederne er procesorienterede. De er åbne for at lytte til medarbejdernes ideer. Mere ”ja, og…” end ”nej, men…”

Ingrid Östlund understreger, at medieledere i Sverige anno 2005 er mere professionelle, selv om mange udfordringer er de samme, har de seneste ti år ændre synet på ledelse.

Endnu et par emner blev vendt før workshoppen var forbi:

· Diskussion omkring forholdet mellem rammer og anarkistisk holdning til journalistikken. Dør journalistikken når den bliver skemalagt? Eller frigiver det energi at få rammer for sit arbejde?

· Angsten for at fejle er dræbende for kreativiteten. Man skal turde tage chancer. Og gå mod strømmen!

 

Omtalte personer:


Omtalte institutioner:

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: