Document Actions

Hvordan skaber vi kreative redaktioner?

Offentliggjort 12/02/2005

REFERAT: En redaktion bemandet med kreative folk er det samme som bl� stue, hvor alle v�lter ideer ud af lommerne uden at f� produceret.

Den opfattelse er Ingrid �stlund st�dt p� f�r, og hun m�der den ogs� under sit opl�g p� CFJEs konference ”V�r kreativ – eller d�!”. Men kreativitet handler ikke kun om at f� ideer, i kreativiteten ligger der ogs� det at v�re probleml�sende og producerende. Den kreative redaktion er ikke n�dvendigvis en samling meget kreative mennesker. Det handler mere om at skabe et kreativt milj�.

Kanalchef Ingrid �stlund har mange �rs journalistisk erfaring og arbejder i dag p� Sveriges Radio i V�sternorrland. Men da hun startede som journalist, m�dte hun et milj�, hvor ideer blev skudt ned og folk helst gjorde som de plejede.

Ingrid �stlunds unders�gelse viser, at kreative redaktioner kan genkendes p� �n ting: ledernes stil og deres indstilling til jobbet.

Hvad var der mon galt? Hun var nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor nogle redaktioner var mere kreative end andre. Hvad var typisk for den slags milj�er? For at f� svar p� sine sp�rgsm�l gennemf�rte Ingrid �stlund en unders�gelse af ti svenske redaktioner, og resultaterne af unders�gelsen blev til bogen Kreativa redaktioner, der udkom i 1994.

Hvad skaber et kreativt milj�?
Det gode arbejdsklima har betydning for medarbejdernes kreative resurser. Et godt milj� kan ikke i sig selv skabe kreativitet, men det kan fremme medarbejdernes evne til nyt�nkning. Ingrid �stlund tog udgangspunkt i forskeren og organisationspsykologen G�ran Ekvalls kriterier for, hvad der underst�tter et kreativt klima. Hun unders�gte redaktionerne ud fra syv forhold:

Udfordringer i arbejdet - at medarbejderne f�ler sig engagerede, og synes de udf�rer et vigtigt stykke arbejde.
Id�st�tte – at nye ideer bel�nnes og modtages positivt.
Tillid - at man f�ler sig tryg og stoler p� hinanden. Man taler ikke bag om ryggen p� kolleger, men tager problemer op med den, det ang�r.
Frihed i arbejdet – at man har indflydelse og mulighed for at tage beslutninger p� egen h�nd. Og kan tage en lille pause og hente kaffe.
Frihed i organisationen - at man ikke er l�st af sin position. Ideer fra manden p� gulvet bliver lyttet til – ligesom til chefens.
Livfuldhed – at man griner og diskuterer med hinanden. Og at sp�ndinger ikke udvikler sig til personlige problemer

De ti svenske redaktioner blev vurderet ud fra, om de kunne im�dekomme de syv forhold. Ingrid �stlund bes�gte derefter de mest kreative for at finde ud af, hvad der kendetegnede dem.

Penge g�r ikke kreativ
En journalist fra Berlingske Tidende spurgte, om �konomi ikke spillede en afg�rende rolle? Hvis redaktionen ikke har r�d til at f�re ideerne ud i livet, hj�lper det jo ikke? Sp�rgsm�let f�rte til en diskussion blandt deltagerne om forholdet mellem resurser og indstilling. Resultatet af Ingrid �stlunds unders�gelse pegede p�, at det ikke er pengene, som skaber det kreative milj�. Af de redaktioner i hendes unders�gelse, der var kreative, kunne der ikke spores en sammenh�ng med penge. Fordelingen mellem rige og fattige var fifty/fifty.

Den gode chef g�r forskellen
Blandt de kreative redaktioner i Ingrid �stlunds unders�gelse var der �n ting, som var gennemg�ende: ledernes stil og deres indstilling til jobbet. Mens den typiske svenske redaktionsleder sad bag lukkede d�re og besk�ftigede sig med telefoner og planl�gning, s� var lederen p� den kreative redaktion ude blandt medarbejderne. P� trods af, at posten som redaktionschef ikke blev betragtet som attraktiv, s� oplevede de kreative chefer, at det var sjovt. De s� sammenh�ng mellem journalistikken og deres ledelsesopgaver. Som personer var de karismatiske og inspirerende samtidig med, at de kunne overkomme de mere praktiske sider af lederjobbet. Ingrid �stlunds konklusion er, at helhedssynet og gl�den ved arbejdet er vigtige egenskaber hos lederen i den kreative redaktion.

Ingrid �stlund kiggede n�rmere p� de kreative chefers lederstil, og hun fandt frem til seks punkter, som kendetegner gruppen:

De er professionelle. De ved noget om ledelse, men har ogs� journalistisk viden/kunnen.
De har en �ben lederstil. Nogle af lederne i unders�gelsen var bestemmende, andre ikke. Men det var tydeligt, at de tog medarbejderne med p� r�d, og det var eksplicit, hvorn�r og p� hvilket grundlag, de to beslutninger. N�r beslutningen kom, var det ikke en overraskelse men konsensus. Det var ikke korridoraftaler men �bne meningsudvekslinger.
De g�r ikke ind og retter i journalisternes tekster men diskuterer artiklen, hvorefter journalisten selv retter.
De er dygtige til at prioritere. Lederne l�b ikke fortravlet rundt p� redaktionen, men havde tid til de vigtige ting. De fandt l�sninger til at uddelegere opgaver, som m�ske ikke i begyndelsen men p� lang sigt sparede tid. De brugte megen tid p� feedback og p� at diskuterede m�l og visioner.
De har tydelige m�l. I mods�tning til flertallet af de svenske redaktioner p� den tid arbejdede lederne bevidst med strategi og m�l. De gode ledere form�ede at oms�tte m�lene i konkrete arbejdssituationer.
Lederne er procesorienterede. De er �bne for at lytte til medarbejdernes ideer. Mere ”ja, og…” end ”nej, men…”

Ingrid �stlund understreger, at medieledere i Sverige anno 2005 er mere professionelle, selv om mange udfordringer er de samme, har de seneste ti �r �ndre synet p� ledelse.

Endnu et par emner blev vendt f�r workshoppen var forbi:

� Diskussion omkring forholdet mellem rammer og anarkistisk holdning til journalistikken. D�r journalistikken n�r den bliver skemalagt? Eller frigiver det energi at f� rammer for sit arbejde?

� Angsten for at fejle er dr�bende for kreativiteten. Man skal turde tage chancer. Og g� mod str�mmen!

Omtalte personer:

Ingrid Östlund

Omtalte institutioner:

Sveriges Radio - Stockholm

Document Actions

Hvordan skaber vi kreative redaktioner?

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere