Skab Min Egen Publikation før læseren selv gør det
Offentliggjort 11/29/2005, senest redigeret 11/30/2005
Selvfølgelig skal vi kunne give læseren sit helt individuelle printprodukt, mener Thomaz Souto Correa. Han ser en udvikling, der vil fjerne skellet mellem aviser og magasiner.
Af Jens Otto Kjær Hansen
UDVIKLINGSTENDENSER: Visionen om printmediernes individualiserede fremtid blev fremsat på Innovations Harvard-konference i oktober 2005. Thomaz Souto Correa er tidligere præsident for den internationale forening for magasinudgivere, FIPP.
Hans gode nyhed til udgivere, redaktører og journalister er at der længe endnu bliver ved med at være noget at udgive og dermed noget at skrive og at redigere.

Langsom ændring
Læsevaner er så dybt grundfæstet i menneskers liv, at det kun ændrer sig meget langsomt. Derfor vil der også i lang tid være noget, der hedder trykte medier. Vi vil have printaviser og bøger i mange år, og sikkert også et overgangsprodukt i form af elektronisk blæk, så vi har et avislignende, men elektronisk produkt.
Alligevel er vi nødt til at erkende, at printdagene er talte, mener Correa. Hver time hver dag dør der printlæsere og hver dag og time fødes nye digitale læsere, der fra første færd er vant til skærme. De vil ikke læse skrift på papir om tyve år, men på skærme, der så i nogle tilfælde ligner aviser eller bøger. | 
| 

Forbrugerne vil have individualiserede publikationer, og så er der ikke andet at gøre end at skaffe dem, mener Thomaz Correa |
Før eller siden vil printmedier været reduceret til et eksklusivt, dyrt nicheprodukt for en lille del af befolkningen.
Forbrugerne bestemmer
- Forbrugerne har det med at bestemme udviklingen og ikke tage sig ret meget af hvad vi gerne vil have dem til, siger Thomaz Souto Correa:
- Se bare mobiltelefonen. Vi kan ikke finde ud at forudse noget! For tre år siden ville ingen have troet på en forudsigelse om, at et apparat til at ringe med også kan bruges til at sende og modtage emails, optage billeder og video, se videoclips, høre Ipod eller MP3 indhold, høre radio, få nyhederne på tekst og GPS-navigation.
Correa ser det som noget meget positivt, at printmedierne lige nu eksperimenterer for at finde ud af hvad der virker. Hurtigt læste tabloid aviser, ofte gratis, tiltaler ikke mindst de unge. Klassiske aviser fornyer sig gennem skift til mindre format og en ny, mere tilgængelig journalistik – kompaktjournalistik kunne man kalde det.
Også Magasinerne søger at forny sig. Dels gennem endnu mere kompakte formater, dels ved at finde nye nicher inden for smalle interessefelter.
- Det er også godt at aviser og magasiner har opdaget, at Internettet ikke er en fjende, men en allieret, der kan give avisen eller magasinet 24 timers værdi. Det vil hjælpe os med at få fundet fremtidens koncept. Læserne vil hen af vejen vise os hvad de gerne vil have online og hvad de gerne vil have på papir, siger Correa.
Individualiseret læsning
En meget vigtig ting er individualiseringen af læserens behov og ønsker. Mennesker overvældes af stadig mere information og har mindre tid. For det moderne menneske handler det om at finde det, der passer til hans eller hendes interesser, vaner og behov, og at komme af med resten. Computeren, Internet, TV, Ipod, mobiltelefonen – alt sammen tager det tid fra læsningen.
- Mange er uden måske at tænke over det begyndt at individualisere deres læsning. På nettet finder de artikler om professionelle aktiviteter, personlige interesser og hobbies og printer dem ud til senere læsning. I hvert fald alle de papirvante, de helt unge nøjes med skærmen, mener Correa og fortsætter:
- Så den personlige publikation eksisterer allerede. Spørgsmålet er om medierne kan professionalisere dette og gøre den personlige publikation til et forretningsområde.
Mygazine og Print-á-portêr
- Ønsker vi det, skal vi i fremtiden levere læseren en redaktionel sammenpakning af netop de og kun de artikler, historier og klummer, som passer ind i de interesseområder læseren har specificeret, siger Correa og søsætter sine nye begreber for det koncept han tror på:
- Jeg mener løsningen har to led – det ene kalder jeg mygazine og det andet print-à-portêr…
- Mygazine konceptet indebærer, at læseren kan sammensætte sit eget mix af interesseområder og få leveret et printmagasin bestående af lige præcis det. Prisen afhænger af hvad der vælges, der er en pris på hver type indhold og enheder, og så bestiller man blot. Læseren kan naturligvis også selv vælge hvor meget,der ønskes i den printede udgave og hvilke dele man gerne vil have som materiale på internettet.
- Om trykpresse-producenterne i dag har en økonomisk overkommelig løsning på en presse, der kan lave enkeltstykspublikationer, ved jeg ikke. Det ser ud som om de stadig tænker i endnu større presser til endnu større oplag, selv om udviklingen i hele verden går mod mindre oplag.
Men Thomaz Correa er overbevist om, at hvis de ikke kan finde ud af det, så kan andre. - Løsningen kommer måske fra IT-industriens printerudviklere, siger han, og komme skal den nok.
Svaret på tidsproblemet
Konceptet burde efter hans mening være alles drøm. Det er svaret på problemet med for lidt tid og for meget at læse. Alt hvad det kræver, er information fra læseren om hans ønsker og så lidt mere fleksibel tryk- og distributionsteknologi.
Det næste logiske skridt er hjemmeprintere, der kan lave publikationen i tilstrækkelig god kvalitet. Så skal læseren ikke vente på at få sin personlige publikation, men kan få den trykt mens kaffen løber igennem. Teknikken er udviklet nok til det allerede, mener Correa.
Næste logiske spørgsmål fra læseren vil være: Hvorfor kun stof fra én publikation? Hvorfor ikke kombinere fra flere aviser og magasiner? Publikationernes publikation, sat sammen af læseren selv fra masser af kilder.
Det er ingen tekniske barrierer. Et udgiverhus kan indrette alle sine publikationer med flere bagvedliggende skabeloner, så der kan hentes artikler eller sider i en skabelon, der passer ind i læserens mygazine.
Fra dagblad til efter behov
Nu er det også læseren, der bestemmer hvor tit hans Mygazine udkommer. Det kan være hver dag, så er det jo teknisk et dagblad, det kan være ugentligt, månedligt, eller uregelmæssigt akkurat når det passet læseren. Og der betales efter brug, så salgsmuligheder afhænger alene af hvor interessant et indhold udgiveren kan tilbyde.
Thomaz Correa tror på, at annoncørerne vil være glade. Jo mere målrettet annoncernes læsere er, desto bedre. Ideen med dele af publikationen på print og dele på nettet passer til pakketankegangen, hvor der betales for ønsket eksponering på tvær af medietyper. Al annoncering vil være ønsket eksponering!
- Naturligvis er dette en stor udfordring for os og en stor test, understreger han: -Vi skal producere indhold med en sådan kvalitet der gør det relevant, tilgængeligt og uundværligt for vore læsere.
Prøv at se på facts, opfordrer Correa:
- Folk læser mindre og mindre på print
- Mere af det folk læser, er noget de selv har valgt og printet ud
- Folk læser mere og mere på skærme af den ene og den anden slags
- I takt med at mindre læses på print, bliver det, af tidshensyn, nøjere udvalgt ud fra egne ønsker.
- Alt i alt leder det uundgåeligt til den 100 % personaliserede avis eller magasin. Det vil ændre måden vi arbejder på, det vil stille krav til kreativitet og måden vi producerer aviser og magasiner på. Det kræver udvikling af nye forretningsmodeller i retning af pay per view, siger Thomaz Correa, som med brasiliansk elegance afslutter:
- Sætter man, som jeg, læseren højest, kan det vel ikke være nogen for stor udfordring. Det vil blive en fascinerende rejse, en tiltrækkende udfordring. Som altid er kravene bare at være intelligent, lækker og interessant – uanset hvad mediet er.
Læs flere artikler fra Harvard-seminaret:
Krystalkuglens tale: ukendte medier med ny slags indhold. Generel artikel om Harvard-seminaret og de deltagende avischefers syn på fremtiden:
Ti sikre veje til avisdøden. Juan Antonio Giner, tidligere præsident for den internationale forening for magasinudgivere FIPP, oplister de fælder aviserne kan falde i.
Tænk nyt – Innovationens kunst. Ben Compaine, tidligere chef for Information Policy Research på Harvard University, fortæller om kravene til fornyelse i mediehuse.