Document Actions

Krystalkuglens tale: Ukendte medier med nye typer indhold

Offentliggjort 11/28/2005, senest redigeret 11/29/2005

70 avischefer fra hele verden, samlet på Harvard Universitet for at kigge i krystalkuglen, venter store udfordringer. Der vil komme global konkurrence fra helt nye spillere, som vi end ikke kender i dag, med lige så nye kombinationer af nyheder, information og underholdning.

Af Jens Otto Kjær Hansen

UDVIKLINGSTENDENSER: Det er mediebranchens internationale konsulentfirma Innovation Consultants, der har samlet avisledere fra 28 lande til to dages seminar med titlen What’s next – the new media landscape”.

Det er anden gang p� 12 �r at et s�dant m�de holdes. I efter�ret 1993 blev det f�rste seminar arrangeret sammen med Havard University og MIT. Forventningerne til 2005-seminaret bliver ikke mindre af, at 1993 mundede ud i ganske interessante budskaber.

1993: Nettet kommer
Hovedkonklusionen i 1993 var, at Internettet kommer og vil �ndre medieverdenent. Det hed bl.a.:

Harvard universitet – her biblioteket – var ramme for avischefernes fremtids-seminar

Internettet vil �ndre alt, det er den n�ste store Big Idea.
L�serne bliver til multimedieforbrugere, der vil have alle nyheder hele tiden p� alle tilg�ngelige mediekanaler.
Internettet er ikke et nyt tunnelmedium, men et mix af alle medier.
Tekst, lyd og billede vil udg�re et nyt f�lles, digitalt sprog. Alle journalister skal mestre dette og alle redaktioner skal blive informationsproducenter.
Aviserne er de bedste til at omfavne Internettet, fordi aviserne har nyhedsindholdet.
Multimedier kr�ver partnerskaber, aviserne har ikke kompetence til at udnytte internettet godt nok alene.

Det var jo ikke s� d�rligt set p� et tidspunkt, hvor der var 200 websteder p� Internettet og to �r f�r The San Jose Mercury News som den f�rste avis i verden gik p� nettet.

I oktober 2005 er Internettet vokset til 80 millioner websteder og en milliard brugere. Google har 78 millioner individuelle brugerbes�g pr. m�ned og n�ede et overskud p� 6 milliarder kr. i det f�rste �r som b�rsnoteret. Yahoo oms�tter for 20 mia. om �ret og tjener n�sten det samme som Google.

B�de Yahoo og Google mener for resten at v�re medievirksomheder, ikke bare internetportaler - og tilmed fremtidens medievirksomheder.

Sp�rgsm�let er s� hvad der venter avismediet med udgangspunkt i status i efter�ret 2005.

Mosaik af budskaber
Ved Harvard-seminaret i oktober 2005 er 35 computere bundet sammen med et avanceret software, der kan samle, sortere og databehandle de mange input, som deltagerne giver. Tilsammen danner systemet en nymodens krystalkugle, der fort�ller hvordan fremtiden ser ud, n�r 70 medieledere kigger intensivt ind i den.

"What’s New"-deltagerne i Harvad Faculty Club

Havard-seminaret kommer denne gang ikke med �n samlet overskift som forudsigelsen om Internettets betydning i 1993. Resultatet af medieledernes fremtidskig anno 2005 er mere en mosaik af brikker, hvoraf nogle peger p� muligheder, andre p� trusler.

L�serne p� nettet. Ingen er i tvivl om, at stort set alle l�sere vil have adgang til bredb�nd, med eller uden tr�d, hjemme, p� jobbet og p� rejser – og vil bruge de medier det giver adgang til.

Helt nye konkurrenter. Mindst tre nye globale konkurrenter vil dukke op med en kombination af nyheder, information og underholdning, som vi i dag ikke kender.

Nye succeskriterier. Traditionelle oplags- og l�sertalsopg�relser vil blive afl�st at nye m�lestokke for for flermediel l�serp�virkning.

Nye produkter. Der vil v�re basis for betalt abonnementsservice, hvor der leveres personligt tilpasset kontinuerligt nyheds-, informations- og underholdningsindhold til mobile terminaler.

De klarer pynten. Et flertal af aviserne vil overleve i kraft af, at de magter transformationen til nyheds- og informationsvirksomheder, der integrerer printaviser med andre slags printprodukter, on-line tjenester og radio- og TV-medier.

Sv�rt, men dog muligt
Alts� ganske klar consensus om at fremtiden vil blive kr�vende for aviserne, men at avisen trods alt vil overleve.

Avischeferne erkender, at opgaven er stor og at l�sningerne ikke kommer ikke af sig selv. Kun halvdelen af avischeferne tror, at oplags- og l�sertallene vil vende tilbage til hvor de engang var i kraft af forbedringer i format, kvalitet eller indhold.

Det vil p� den anden side sige, at n�sten halvdelen tror p� de gode, gamle tiders tilbagevenden. Her kan det i hvert fald konstateres, at Innovations medieeksperter – de fleste af dem ex-topledere i mediebranchen – er uenige.

Eksperterne mere skeptiske
Generelt er Innovations konsulenter noget mere negative i deres vurdering af hvor godt aviserne er stillet i fremtidens mediebillede, og de er p� nogle omr�der ret uenige med avischeferne.

Det g�lder eksempelvis ideen om borgerne som aktive medproducenter af indholdet, hvor avischeferne nok erkender f�nomenet, men ikke mener det vil f� st�rre betydning.

Ogs� p� en r�kke andre felter giver Innovations konsulenter og tilkaldte eksperter avischeferne noget at t�nke over.

Gratis til hverdag, betaling i weekenden
Bredt fokuserende aviser kan lige s� godt indstille sig p� at blive gratis. De unge vil simpelthen ikke betale for en avis med almen nyhedsinformation.

Det mener Evence Copper, tidligere topchef for Liberation i Paris og nu konsulent for Innovation. Han uddyber det s�ledes:

- Visse dele af avisernes indhold har en merv�rdi, som nogle vil betale for. Det kan eksempelvis v�re erhvervsstof. Men det kr�ver kritisk masse: s� meget og s� godt, at brugerne oplever det som strengt n�dvendigt.

- Ogs� menings- og debatstoffet kan have s� stor v�rdi, at det kan b�re betaling, men ikke �n gang om dagen. L�serne har ikke s� meget tid til hverdag til at dyrke opinionsstoffet, at de vil betale bare for det. En mulighed er at samle opinionsstoffet i weekendudgaverne, som der s� tages penge for, mens de fem hverdagsudgaver er gratis.

Det er alts�, mener Evence Copper, n�dvendigt at se differentieret p� indholdet i avisen og finde ud hvad hvilke dele af den, der p� ens marked kan t�le betaling, og hvilke dele der ikke kan, og at skabe nye koncepter ud fra det.

L�s artiklen Ti sikre veje til avisd�den, hvor Juan Antonio Giner oplister de f�lder aviserne kan falde i.

I T�nk nyt – Innovationens kunst, fort�ller Ben Compaine, tidligere chef for Information Policy Research p� Harvard University, om kravene til fornyelse i mediehuse.

I Skab Min Egen Publikation f�r l�seren selv g�r det argumenterer Thomaz Souto Correa for at l�serne skal have helt individuelle printproduktioner.

Document Actions

Krystalkuglens tale: Ukendte medier med nye typer indhold

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere