Document Actions

Flere kvinder og indvandrere i avisen takket være systematisk kontrol

Offentliggjort 09/16/2005, senest redigeret 09/19/2005

REFERAT: Tidligere s� et opslag i den nordsvenske regionalavis V�sterbottens-Kuriren (VK) ofte s�dan ud:

Med andre ord: Artikler om m�nd, m�nd og atter m�nd. Og billeder om m�nd, m�nd og atter m�nd.

Nu ser en side ofte s�dan her ud:

Kvinder og indvandrere (i dette tilf�lde ogs� en kvinde) har f�et en langt mere fremtr�dende plads (i dette eksempel p� forsiden) p� s�vel tekst som fotosiden.

Og det skyldes f�rst og fremmest den her:

Forklaring f�lger!

Skemaet er avisens egen opt�lling af antal artikler og fotos af henholdsvis m�nd og kvinder p� avisens forskellige sider. Alt sammen holdt op mod en helt konkret m�ls�tning om, hvor stor en procentdel af avisens stof der skal bygge p� kvinder.

Tidligere har avisen fors�gt at opn� den samme udvikling ved hj�lp af information og overtalelse. Uden held.

Men s� kom der tal p� bordet, og siden har det virket!

Det h�vdede i hvert tilf�lde VK-nyhetschef Gunnar Falck, da han p� CFJE's konference "Brugerne har ordet" d. 30. august 2005 fortalte om erfaringerne med at g�re avisens journalistik mere orienteret mod omr�dets befolkning - herunder ikke mindst sammens�tningen af befolkningen.

Kvinderne blev overset i d�kningen
V�sterbottens-Kuriren ligger i universitetsbyen Ume� - 670 kilometer nord for Stockholm. Selve byen er med 110.000 indbyggere den st�rste i Nordsverige, og den er hovedby for et omr�de, der i st�rrelse t�ler sammenligning med hele Danmark.

Avisen er i marts 2005 g�et over til at v�re tabloid. Noget som den i �vrigt har f�et hj�lp til af den danske grafiker Ole Munk.

51 pct. af VK's 40.000 l�sere er kvinder.

- Men det kunne man ikke m�rke i vores avis, hvor kvinderne kun var hovedpersoner i 23 pct. af artiklerne. M�lt p� den m�de, om artiklens fotos forestiller en kvinde, eller om en kvinde er mest fremtr�dende i teksten. Man kan med f�je p�st�, at vi knapt nok skildrede virkeligheden i avisen.

- Vi sad fast i en struktur, hvor m�ndene sidder p� de h�jeste stole b�de i politik og erhvervsliv. Og s� kom vi automatisk til at fylde avisen med midaldrende, hvide m�nd. Ikke en gang p� sportssiderne lykkedes det at bryde m�nstret, selv om Ume� har et af verdens bedste hold i kvindefodbold. Selv ved d�kningen af kvindefodbold blev der blot lavet interview med den mandlige tr�ner efter kampen, fortalte Gunnar Falck.

Indvandrerne blev forfordelt
Og m�nstret var det samme i forhold til byens 9000 indvandrere, kunne nyhetschefen fort�lle.
- Af Ume�s indbyggere er otte pct. indvandrere af f�rste og anden generation. Men de l�ste ikke vores avis, og forklaringen var ganske ligetil. Kun seks pct. af avisen artikler i 2002 handlede om dem, sagde han.

Alle de gamle procenter om avisens d�kning af de forskellige befolkningsgrupper stammer fra det s�kaldt Publicistiska bokslut, som er et foretagende med adresse p� G�teborgs Universitet, som laver statistikker til p.t. 79 svenske aviser.

Det Publicistiska bokslutet indeholder et studie af indholdet, medarbejderne og l�serne p� hver enkelt af de deltagende aviser.

L�s mere om det Publicistiska bokslutet.

Tillid godt - kontrol bedre
Tallene har if�lge Gunnar Falck bidraget til i flere �r, at VK's redaktion er blevet mere opm�rksom p� kvindeperspektivet og minoritetsperspektivet. Men det var bare ikke nok, erkendte han p� konferencen:

- Man skal ikke tro, at det er tilstr�kkeligt, hvis selv en samlet redaktion bestemmer sig for at skrive mere om kvinder og indvandrere. Det holder et par uger, m�ske en m�ned, og s� er man tilbage ved udgangspunktet igen. Jo, rejsen har v�ret lang for at komme frem til det, vi har n�et i dag, bekendte svenskeren

- Det r�kker ikke at vedtage politikker. Det er kun det i avisen, som betyder noget. Og det er kun lykkedes at lave om p� avisens indhold, fordi vi valgte at indf�re faste m�ls�tninger for d�kningen, tilf�jede han.

Daglig kamp
P� den baggrund besluttede V�sterbottens-Kuriren at:

kvinder skal v�re hovedpersoner i 40 pct. af alt det materiale, som avisen selv producerer (17 pctpt. mere end tidligere).
indvandrere skal v�re hovedpersoner i 10 pct. af alt det materiale, som avisen selv producerer (4 pctpt. mere end tidligere)

- Det kan lyde som beskedne m�l, men det er en daglig kamp at �ndre kurs p� en skude, som sejlet i den samme retning i 100 �r. Desuden stiller virkeligheden sig i vejen for os. For der er faktisk en enorm overv�gt af midaldrende m�nd derude i samfundet, og det lykkes ikke altid at komme uden om dem, indr�mmede nyhetschefen.

- Det er en daglig kamp at �ndre kurs p� en skude, som sejlet i den samme retning i 100 �r, betroede Gunnar Falck tilh�rerne p� konferencen. (Foto: Jan Larsen)

Derfor valgte VK blandt andet at g� efter nogle af de "lette gevinster". "Dagens Sp�rgsm�l" til tre borgere var et godt sted at begynde, s� her blev det bestemt, at de to skal v�re kvinder, og at helst den ene skal v�re indvandrer. Men der er ogs� opstillet andre m�ls�tninger:

Avisen lyk�nsker hver dag en aktuel borger p� familiesiderne. Her skal hver anden hen over �ret v�re kvinde.
Hver uge har avisen et l�ngere portr�t. Her skal 60 pct. i l�bet af �ret v�re kvinder.
I redaktionelle till�g skal kvinderne fylde 60 pct. p� �rsbasis.

Mellemlederne skal t�lle op
De opstillede m�l skal v�re opfyldt i den n�ste opg�relse fra det Publicistiska bokslutet af VK's d�kning b�de af m�nd/kvinder og af indvandrere. Den bliver lavet til efter�ret.

Men en uge om m�neden laver avisen selv en opt�lling af de samme ting. Hver mellemleder p� kultur, underholdning, sport og den �vrige redaktion skal selv t�lle op og levere tallene til chefredakt�ren, som s� t�ller sammen og ser, om m�lene er opfyldt.

- I begyndelsen talte vi om i forvejen, hvilken uge der skulle laves opg�relse p�. S� fik alle en chance for at forberede sig lidt p� at leve op til m�lene i hvert fald i den uge. Men nu, hvor t�nkningen har sl�et mere rod, sker opt�lling, uden at journalisterne bliver varslet om det, berettede Gunnar Falck.

Kvinde- og minoritetsreporter
Samtidig �ndrede V�sterbottens-Kuriren sin organisation og oprettede to stillinger som henholdsvis kvindereporter og minoritetsreporter.

- Mange bliver overraskede, n�r de h�rer, at vi har en kvindereporter. Men de fleste reaktioner er positive, kunne Gunnar Falck fort�lle.

Kvindereporteren har blandt andet f�et lov til at skrive p� avisens sportssider. Og p� Ume� Universitet laves der meget kvindeforskning, som avisens kvindereporter har fors�gt at d�kke i avisens spalter. Samtidig har avisen lavet en liste med kvindelige eksperter, som journalisterne dermed f�r lettere adgang til, hvis de st�r og mangler et alternativ til en mandlig ekspert, berettede han.

VK's kvindefokus har blandt andet kastet et arkiv med kvindelige eksperter af sig.

Minoritetsreporteren begyndte sit job med at komme i kontakt med de mange indvandrergrupper og -foreninger, som findes i Ume�. Derigennem har avisen if�lge Gunnar Falck f�et nyt kendskab til, hvilke sp�rgsm�l der optager og engagerer indvandrerne i omr�det.

Det er lykkedes - sort p� hvidt!
Er det lykkedes, spurgte Gunnar Falck sig selv.

- Ja, p� den m�de, at journalisterne rent faktisk anstrenger sig mere for at tr�kke flere kvinder og indvandrere ind i avisens spalter, l�d den f�rste del af svaret.

- B�de op og ned, hvis vi ser p� d�kningen i spalterne. Et halvt �r efter den f�rste m�ling i 2002 steg kvindernes andel af d�kning fra 23 til 38 pct. Og derfor forh�jede vi m�ls�tningen til 50 pct., hvor den jo i �vrigt burde ligge, efter som kvinderne udg�r 51 pct. af befolkningen. Lige nu er andelen af kvinder i avisen 47 pct. N�r det g�lder indvandrere, er andelen kommet op p� ni pct.

Unders�gelse p� 48 timer

Den mest l�ste del af VK er s�m�nd "dagens sp�rgsm�l", hvor mindst to ud af tre svarpersoner if�lge avisens m�ls�tning skal v�re kvinder - og helst den ene indvandrer.

Men VK benytter ogs� andre m�linger end sine egne opt�llinger og det Publisistiska bokslut som grundlag, n�r avisen skal bestemme sin kurs i forhold til brugerne.

Eksempelvis har avisen hyret et firma, som med dagens avis under armen tager ud og sp�rger mellem 300 og 1000 l�sere om, hvad de har l�st i dagens avis. 48 timer efter f�r avisen en opg�relse af, hvad l�serne fandt mest interessant og brugte mest tid p�.

Og det mest l�ste er s�m�nd den del af avisen, som journalisterne hader mest at lave. Nemlig "dagens sp�rgsm�l", kunne Gunnar Falck afsl�re.

Ogs� rent oplagsm�ssigt er Gunnar Falck godt tilfreds med avisens brugerrettede kurs. Oplagstallet ligger konstant - men i en region med faldende befolkningstal, fortalte han p� konferencen.

Droppede det lokale v�rft og drog til Vietnam
Gunnar Falck sluttede sit opl�g med en beretning om en svensk avis, som havde meget d�rligt fokus p� l�serne. Det var Bohusl�nningen i Uddevalla. Avisen havde i 80'erne mange penge, og journalisternes medarbejderforening bakkede op om, at avisen skulle blive en landsavis p� samme niveau som G�teborgs-Posten og Dagens Nyheter.

Men s� indtraf v�rftskrisen, og tusinder af mennesker blev arbejdsl�se i Uddevalla. Men journalisterne p� Bohusl�nningen skyndte sig ikke ned p� byens v�rft. Det rejste i stedet til Vietnam for at d�kke virkeligheden der. Resultatet blev, at avisen lidt efter lidt mistede kontakten til sine l�sere, s� den til sidst var ved at g� nedenom og hjem, fordi b�de l�sere og annonc�rer forsvandt.

- S� mindes jeg S�ddeutche Zeitungs motto, som jeg s� i M�nchens undergrundsbane i begyndelsen af '90'erne: Vi har de l�sere, som vi fortjener, og det er godt for os, l�d de afsluttende ord fra den nordsvenske nyhetschef.

Se Gunnar Falcks PowerPoint-pr�sentation med masser af eksempler p� f�r og nu avissider fra V�sterbottens-Kuriren (advarsel: Ca. 46 MB!):

L�s ogs� Gunnar Falcks nedskrevne opl�g p� svensk i PDF-format:

Omtalte personer:

Omtalte kilder:

Publicistiskt bokslut (websted)

Omtalte kurser:

REFERAT FRA:

Document Actions

Flere kvinder og indvandrere i avisen takket være systematisk kontrol

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere