Document Actions

Nyhedernes tag-selv bord

Offentliggjort 08/30/2005, senest redigeret 09/01/2005

Nyhedsmediernes kontrol med nyhedsstr�mmen bliver stadig mindre. Med RSS-teknologien f�r brugerne sendt de nyhedstyper de selv �nsker, og med aggregator-tjenester som f.eks. Google News kan alverdens aviser f�lges, med de vigtigste historier f�rst. De trykte medier er ikke alle begejstrede, men der er ikke andet at g�re end at h�nge p�.

RSS og nyheds-aggregatorer var p� dagsordenen p� den globale udgiver- og redakt�rsammenslutning WANs verdenskongres i Seoul i sommeren 2005. Overskriften p� temaet hed betegnende nok ”trussel eller chance”. Ingen tvivl om, at det i mange mediehuse har givet anledning til overvejelse om det nu ville sv�kke eller styrke mediet at levere brugerne rss-feeds eller levere til Google News.

Sagen er bare, at der i praksis ikke er de store muligheder i at v�lge fra. S� godt som alle nyhedsmedier leverer da ogs� gerne RSS-feed. De steder, hvor sp�rgsm�let om ja eller nej til Google News har v�ret oppe, er svaret som regel ogs� endt med et ja. Alternativet er jo at blive lukket ude.

Den mulige gevinst er i begge tilf�lde at l�re brugerne, hvem der nu er de hurtige og p�lidelige udbydere af nyheder – alts� at styrke sit medies brand som borgerens betroede sorterings- og prioriteringsinstans.

RSS klarer surfbesv�ret
Ideen med RSS er, at man kan slippe for at surfe p� nettet efter nyheder, og i stedet lader en nyhedsl�ser (feed-reader) hold �je med de nyhedskanaler og –kilder, man �nsker at f�lge.

Nyhedshistorierne kommer s� i ganske kort form i en r�kkef�lge og med et layout, som man selv har bestemt ved ops�tningen af nyhedsl�seren. Der opdateres med et fast indstillet interval, og det er ogs� muligt at opdatere n�r som helst.

Hensigten beskrives klart og ligefremt p� www.overskrift.dk, en stor dansk RSS-portal. Her er der b�de nyhedsl�sere til gratis download og masser af feeds; mens dette skrives helt pr�cis 5.370 feeds med i alt 144.170 artikler:

”Nu er det slut med at bruge tid p� at s�ge p� mange avisers hjemmesider efter nyheder. 1000Kilder samler de nyheder der interesserer dig - i een avis! Nyhederne kommer automatisk. Du skal blot �bne avisen, s� er de seneste nyheder allerede klar”.

Det n�vnte 1000kilder er en dansk nyhedsl�ser, udviklet p� initiativ af www.overskrift.dk og taget i brug 1. maj 2005 som ”f�rste udgave af Danmarks skr�ddersyede avis”. Den findes p� www.1000kilder.dk.

N�sten alle nyhedsmedier tilbyder i dag RSS-feeds, og s� er der tilbud fra alle mulige kilder fra kendte organisationer til enmands-nyhedsbureauer og private sider. Af de n�vnte 5.370 feeds p� et tilf�ldigt tidspunkt er 4.300 blogs. Meget af det er personligt eller sn�vert interessestof – f.eks. ”Susans Weblog om garn, strik og havel�ger”.

Redskab for journalisten
For journalister er RSS er ikke kun noget, der er med til at markedsf�re deres produkter i medierne. Det er ogs� en effektiv m�de at organisere sin egen overv�gen af kilder og interesseomr�der. En m�lrettet indgang til medie- og journalistikrelevante RSS-feeds kan findes p� Danmarks Journalisth�jskoles eJour.

I �vrigt er det let at blive og v�re RSS-bruger uden at vide noget om RSS eller hvordan man bruger dette feed og l�ser-system. Ved WAN-konferencen i Seoul gjorde den �verste chef for Topix.net, Rich Skrenta, opm�rksom p� dette med ordene: ”MyYahoo er simpelthen den st�rste RSS-formidler, men de fleste af brugerne aner ikke det mindste om at de bruger RSS”.

En MyYahoo-bruger afkrydser blot som sin personlige Yahoo-startside hvilke slags nyheder der interesserer. S� leverer den bagvedliggende RSS-l�ser det udvalgte stof. L�s mere i eJours artikel "Mit medie - nyt RSS-v�rkt�j",

Google er undervejs med en lignende service. En ny startside giver mulighed for tilpasning til personlige �nsker. Ude til venstre ligger en knap betegnet news, hvor der kan v�lges mellem en r�kke amerikanske nyhedskilder fra Washington Post til CNN – samt Google News, som omtales senere i denne artikel.

Topix: alle aviser et sted
Topix.net er en netservice, der systematiserer andre mediers historier og samler dem p� siden, www.topix.net . Topix blev etableret i 2002 for at g�re det nemt og hurtigt at finde rundt i nyheder p� nettet. Med tusind af nyhedskilder aktive 24 timer i d�gnet har ingen enkeltpersoner en chance for at overskue det l�ngere, mente initiativtagerne.

S� computere blev sat til at sortere i nyhedsstr�mmen. Kunstig intelligens-software med snedige algoritmer overv�ger permanent nyheder p� over 10.000 kilder. De bliver kategoriseret efter emneomr�de og lagt ind p� en eller flere af de 300.000 sider, der ligger i Topix-systemet. Topix har i �jeblikket separate sider for 30.000 sm� og store byer i USA. Det er s� USA-orienteret, at den nok er af mindre interesse i Danmark, men dog v�rd at studere for at se hvor tilg�ngeligt og ligetil, det kan g�res.

Og n�r der sker noget i USA, er Topix en hurtig kilde. De videoklip, som blev vist i DR1s kl. 21 nyhedsudsendelse da den seneste orkan Katrina rasede i det sydlige USA, kunne eksempelvis allerede forinden ses p� den lokale Texas TV-station. Denne stations historie fra New Orleans var af softwaren valgt til p� toppen af Topix-sidens Top Stories den aften.

N�r Topix-chefen p� WAN-m�det var inviteret til at tale for redakt�rer og udgivere, stod han s�ledes som repr�sentant for det, som i hvert fald nogle udgivere betragter som en snylter-gruppe: Netsiderne, der lever af avisernes og andre mediers nyheder.

Rich Skrenta opfordrede de tilstedev�rende redakt�rer og udgivere til at v�re med p� RSS-vognen:

”Brug RSS til at f� fat i abonnenter p� nettet. RSS feed leder trafik tilbage til avisens egen webside. RSS klistrer mere. Er man god til at levere RSS-feeds, holdes l�sernes opm�rksomhed fast, meget mere end hvis de selv skal finde frem til avisens hjemmeside, sagde Skrenta, som sluttede sit indl�g: ”Tag l�seren tilbage fra Google”.

Google-chokket
Den bem�rkning siger meget om hvor utrolig stor indflydelse Google har f�et p� nettet. Billedet understreges af, at f.eks. Masahiro TAKEMURA fra The Yomiuri Shimbun p� WAN-konferencen fortalte hvordan hans mediehus reagerede p� ”Google News chokket”.

Chokket gik p�, at Google i 2004 orienterede de japanske medier om den planlagte start af Goggle News i Japan og spurgte, om hvem der ville l�gge artikler til, alts� lade Google linke dybt til de egentlige historier. Efter sv�r overvejelse gik The Yomiuri Shimbun med til det. Argumentet var, at hvis ikke de var synlige, ville andre v�re det i stedet.

Pr�v at g� over p� den engelsk Google-startside i stedet for den danske. S� suppleres kategorierne Nettet, Billeder osv. med en ny, for lige over s�geruden st�r der nu ogs� News. Et klik her leder direkte videre til Goggle-News, som browser 4.500 nyhedskilder hver dag.

Google News opbygning blev gennemg�et p� WAN-konferencen af Krishna Bharat, ledende videnskabsmand hos Google og chef for udviklingsafdelingen placeret i Indien.

Ethvert sprog, enhver avis, enhver artikel…
Google s�tter ikke lave m�l for deres nyhedsservice: ”Vi vil gerne organisere verdens nyhedsstof og g�re det universelt tilg�ngeligt og brugbart. Vi vil ikke eje noget af indholdet, bare skabe forbindelsen mellem aviser og l�sere. Og vi mener hele verden, ethvert sprog, ethvert land, enhver avis og enhver historie”, sagde Bharat til WAN-delegaterne

S� jo, en dansk Google News burde principielt v�re i sigte, men sp�rgsm�let er hvorn�r. Google News gik for alvor i luften i 2002, og landeudgaver for de engelsksprogede lande fulgte �ret efter. I l�bet af 2004 blev Google News rullet ud p� nationalsprogene i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Kina, Sydkorea og Japan.

P� udkig efter modsatte vinklinger
Ogs� hos Google er det computere, der klare nyhedsfangsten, kategoriseringen, og udvalget af historier til pr�sentation. Enhver historie pr�senteres altid med syv henvisninger, og den avancerede software er programmeret til at pr�sentere meget forskellige synspunkter inden for de syv, som der er direkte links til.

Er den b�rende historie f.eks. en historie fra udmarchen fra Gaza i en israelsk avis, vil der v�re en henvisning til samme historie i en pal�stinensisk avis. Der vil s� ogs� v�re links til alle �vrige udgaver af samme historie. F.eks. p� aftenen med Katrina-orkanen var den samlede d�kning godt 4.500 artikler med link-adgang til hver og en af dem.

Google er stolte af at have udviklet software, der er fri for denne menneskelige vurderings svagheder: ”Det program vi bruger til at rangliste artiklerne er fuldst�ndig objektivt. Det g�r vores udvalg immunt over for lokal bias, redaktionelle sk�vheder og hvad der nu har f�et den enkelte avis til at behandle sagen som den g�r", sagde Bharat p� WAN.

Demokratiets blod
Google er ikke i tvivl om, at de med Google News g�r b�de samfundet og aviserne en tjeneste. Krishna Bharat: ”Nyheder er demokratiets blod. Skal borgerne tage informerede beslutninger skal de kunne forholde sig til komplicerede emner, fra kloning over irakkrigen til skattesystemer. Det foruds�tter, at de h�rer om emnet fra alle sider, h�rer alle argumenter og ikke spises af med kun �n vinkel”.

Efter hans mening lever kun f� medier isoleret set op til den opgave. Men Google News indsamling og pr�sentation med v�gt p� de kontrasterende historier �verst p� listen g�r. Og den indsats er ikke bare godt for demokratiet, men ogs� for medierne:

“Vi viser l�serne vinkler p� historierne, som de slet ikke anede eksisterede. Vi g�r dermed nyheder mere interessante og utraditionelle P� den m�de g�r vi helt almindelige mennesker til news junkies!

Document Actions

Nyhedernes tag-selv bord

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere