Document Actions

Bedre debatstof – en ny moderatorrolle

Offentliggjort 05/24/2005, senest redigeret 05/25/2005

BESKRIVELSE/EKSEMPEL: Resum�:

En af de mest markante udviklingstendenser i medieverdenen er, at publikum i stigende grad bliver aktive medspillere og medskabere af information og journalistik. Denne tendens ser ud til at v�re mest i�jnefaldende omkring medier, hvis publikum udg�r et relativt homogent f�llesskab, herunder fagbladene. L�s mere om tendensen i artiklen "Dialogjournalistik - n�r brugerne bliver medskabere".

Fagbladene har meget blandede erfaringer med debatstof p� nettet – og i det trykte blad for den sags skyld. Blandt de mest succesrige kan n�vnes:

Magasinet Vores B�rn: 117.000 indl�g p� nettet. Kvinder med sm� b�rn diskuterer livligt alskens erfaringer og holdninger til de sm�. En del af debatterne fungerer stort set uden styring fra redaktionen. De publicerede indl�g gennemtrawles l�bende af redaktionen.

Computerworld Online: N�sten 100.000 indl�g p� nettet - og 300 nye om ugen. Som p� Vores B�rn efterredigeres der med l�s h�nd, og de v�rste vildskud fjernes. Erfaringen er, at l�serne har stor selvjustits.

Kun f� fagblade har dog s� positive erfaringer, viser svarene fra cirka 130 fagbladsredakt�rer p� en sp�rgeskemaunders�gelse, CFJE gennemf�rte i for�ret 2004.

”Vi har meget f� l�serbreve i forvejen. Ingen vil debattere i branchen”, skriver �n og bakkes op af andre, der dels af praktisk erfaring og dels fra l�serunders�gelser ved, at brugerne ikke er s�rlig interesserede i debat.

Andre henviser til, at elektroniske debatfora ofte ender som ”t�gehornenes og n�rdernes kravleg�rd”, eller at der ganske simpelt ikke er interesse for at kritisere eller tage stilling til hinanden offentligt.

Men en del af redakt�rerne erkender, at det man kunne kalde ”erfaringsstof” – l�sernes egne erfaringer med de problemstillinger, bladet rejser – principielt er godt stof.

De trods alt talrige positive erfaringer peger p� f�lgende muligheder til overvejelse:

Start med selv at v�re mere �ben, for eksempel ved at skrive artikler om egne redaktionelle overvejelser og beslutninger. Det g�r eksempelvis svenske Norrk�pings Tidninger i den j�vnlige klumme Direktkontakt.
Dialogmuligheden kan t�nkes ind i mange journalistiske historier. Et grundkrav er, at emnet er egnet til at engagere m�lgruppen. Det vil sige, at det enten har en tilstr�kkeligt provokerende pointe, eller rummer aspekter, hvor m�lgruppens erfaringer eller holdninger kan komme i spil. M�ske skal enkelte historier ligefrem skrives med henblik p� at fremprovokere respons.
Formul�r direkte og klare sp�rgsm�l, som brugerne kan relatere direkte til. Fort�l ogs� tydeligt, hvordan man kan bidrage med input, og ikke mindst hvad det skal bruges til – for eksempel at redaktionen senere vil samle op p� debatten med nye artikler.
M�ske skal redaktionen introducere nogle nye roller. I visse sammenh�nge kan journalisten g� fra at v�re klassisk reporter til at v�re moderator eller ligefrem ekspert. Den amerikanske avis Boston Globe lader eksempelvis j�vnligt redaktionens handyman eller andre fagmedarbejdere chatte med l�serne – ofte med flere hundrede deltagere. Det kunne ogs� v�re en central kilde i en sag, der stiller op til debat. Det er efterh�nden blevet tilbagevendende begivenheder, at politikere sidder ved telefonen p� dagblade og besvarer sp�rgsm�l fra l�serne.
Overvej hvilke teknologiske redskaber, der er mest oplagte at bruge. Emails, sms, ”ring-ind” eller direkte publicering p� hjemmesiden er de mest almindelige.
Overordnet kan debat-elementet ofte have en mere central placering i d�kningen, og det kan v�re n�dvendigt at reklamere grundigt for muligheden.
Uanset hvad man v�lger at g�re, kr�ver det redaktionelle ressourcer. Overvej grundigt hvorn�r og hvordan det er umagen v�rd.

Til sidst et citat fra rapporten Skyd redakt�ren (hovedopgave p� RUC), der handler om brugerstyrede websites. Forfatterne Kurt Westh Nielsen, Mikael M�lgaard, Jens B�ggild og Klaus T�ttrup konkluderer, at: ”Netbrevkasseredakt�ren er d�d. Netbrugernes redakt�r vil kunne v�re d�rvogter, vicev�rt, receptionist, informationsspecialist, indpisker eller bibliotekar.”

Alts�: I dyrkningen af dialogstoffet m� journalisten v�re klar til at g� ind i nye roller og funktioner i bestr�belserne p� at tilskynde, opdrage, styre, fodre og redigere debatten p� tryk og net.

L�s artikler om dette emne:
Dialogjournalistik - n�r brugerne bliver medskabere
Dialogen tr�nger ind i alle led af den redaktionelle proces
Dialogjournalistik: Amazon som eksempel

Document Actions

Bedre debatstof – en ny moderatorrolle

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere