Document Actions

Radionyhederne ved folketingsvalget, februar 2005

 

Offentliggjort 03/31/2005

 

 

Resumé af undersøgelse

 

Hvordan dækkede de landsdækkende danske radiostationer valgkampen op til folketingsvalget 8. februar 2005?

Sådan lød hovedspørgsmålet forud for denne undersøgelse, som er resultatet af et ønske fra arrangørerne af Radio Days 05, som gerne ville have emnet debatteret ved Radio Days 05, 11.-13. marts 2005.
Ønsket blev fremsat overfor Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE), som med kort varsel påtog sig opgaven at forsøge at besvare spørgsmålet – og underspørgsmålene:

Siden sidste folketingsvalg er der kommet en række nye ”radio-spillere” på banen – hvordan påvirker det dækningen? Er det f.eks. til at få øje på en klar skillelinje mellem rene public service-stationer og ditto kommercielle? Og var der i dækningen tendenser i retning af, at bestemte nyhedsredaktioner tenderede ”røde lejesvende” eller ”Foghs tro væbnere”?

Denne undersøgelse giver nogle af svarene, men skal tages med forehold. Dels er det udvalg af indslag, der ligger til grund for analysen – 374 indslag – forholdsvis beskedent. Og dels er materialet ikke undersøgt til bunds.

UNDERSØGELSENS GRUNDLAG
Undersøgelsens grundlag er nyhedsudsendelser fra uge 5 i 2005 – fra mandag den 31. januar til og med fredag den 4. februar. De digitalt optagne udsendelser dækker morgenfladens 8-udsendelse, middagsudsendelsen kl.12 samt den sene eftermiddagsudsendelse klokken 17, der af de fleste stationer betegnes som ”primetime-udsendelser” hen over dagtimerne.

I alt omfatter undersøgelsen som nævnt 374 nyhedsindslag, hvilket er nok til at give en række pejlinger, men til gengæld ikke er tilstrækkeligt til, at konklusionerne må fortolkes alt for skarpt.

VALG AF KANALER
I denne undersøgelse er medtaget følgende ”producenter” af radionyheder:
• Radioavisen (Danmarks Radio)
• P3 Nyhederne (Danmarks Radio)
• Sky Radio
• Berlingske Update (leverandør til The Voice, Radio 2, Pop FM og 24-7)
• Radionyhederne (leverandør til blandt andre Radio 100 FM, Radio Viborg, ANR i Aalborg og Radio 3 i Odense)

KONKLUSIONER
Sammenfattende viser den rene optælling af partiernes omtaler fordelt på de enkelte stationer, at der tilsyneladende er en relativ klar skillelinje mellem de to DR-stationer og de tre kommercielle stationers dækning af partierne i dansk politik.
Men interessant nok med omvendt fortegn - i hvert fald i forhold til en del af debatten om specielt Danmarks Radios dækning af politiske emner.

  • Det viser sig, at en eventuel forestilling om, at Danmarks Radio er befolket med ”røde lejesvende” som vil fremme dækningen af oppositionen på bekostning af regeringen og støttepartier, ikke holder stik. Undersøgelsen viser faktisk, at DR-stationerne favoriserer den borgerlige blok på rene antal omtaler.
  • Omvendt må en eventuel forestilling om, at de kommercielle radiostationer er ”Foghs tro væbnere”, vige for en langt mere nuanceret udlægning på baggrund af denne undersøgelse. Faktisk er to ud af tre af de kommercielle stationer meget lige fordelte på antal omtaler af de to blokke, mens den tredje svinger ret markant ud til fordel for oppositionen – igen – hvis der udelukkende fokuseres på antal omtaler per parti.
  • Zoomes der ind på det indhold, som radionyhederne beskæftigede sig med, nuanceres billedet endnu mere. Ved at vægte partiernes og kandidaternes roller som henholdsvis offensive eller defensive i forhold til de enkelte historier, viser der sig nye mønstre. F.eks er Radioavisens behandling af regeringsblokken og oppositionen ikke er helt så entydig, som den rene antalsmæssige fordeling viser. Mens et parti som Venstre indtager den defensive rolle dobbelt så ofte som den offensive rolle, så er Socialdemokraterne oftere offensive end defensive i Radioavisen.
  • Analysen viser i øvrigt, at de fem radiostationer til sammen har været nærmest utroligt gode til at pejle sig ind på, hvordan vælgerne stiller sig rent politisk. En optælling af antal indslag fordelt på de enkelte partier viser en næsten tro kopi af landsresultatet ved folketingsvalget. Radiostationerne har med andre ord – med enkelte undtagelser – formået at vise partierne den samme opmærksomhed som vælgerne har bestemt sig for i stemmelokalerne.
  • Endelig er det værd at hæfte sig ved, at det ligesom i de øvrige medier op til Folketingsvalget var de to ”præsident-kandidater” Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft, der løb med den største opmærksomhed. Bemærkelsesværdigt i den forbindelse er det dog, at begge de to top-kandidater kun én enkelt gang hver i løbet af undersøgelsen udtalte sig direkte til radio-mediet.

 

 


Søg

  

 

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: