Document Actions

På fremmed grund

 

Offentliggjort 11/15/2004, senest redigeret 11/17/2004

 

 

Med skønlitteraturens ansigt og den journalistisk metode er det muligt at nå et helt nyt publikum, fortalte journalist og forfatter Niels Krause-Kjær.

 

REFERAT: Journalist - og nu også forfatter. Niels Krause-Kjær har det stadig underligt med den nye titel på sit visitkort efter romanerne ”Kongekabale” og den seneste ”Tilskueren”.

Men han er ikke det mindste i tvivl om, hvad kombinationen mellem journalistik og skønlitteratur kan, når de to genrer spiller sammen på den rigtige måde. Det er sådan, han har arbejdet med sine to politiske thrillere: med baggrund i virkelige hændelser, men skrevet i skønlitteraturens – og dermed fiktionens – verden.

- Det er meget svært at skrive en roman, hvis ikke der er et konkret afsæt i virkeligheden. Ligesom i journalistik, fortalte Niels Krause-Kjær, da han holdt foredrag på konferencen ”Tæt på - og dybere…” torsdag 28. oktober på CCI Europe i Århus.


- Niels Krause-Kjær er aktuel på to planer: med sin nye bog ”Tilskueren” og med filmatiseringen af sin debutroman ”Kongekabale”. Foto: Simon Jeppesen

- Men det er en anden måde at fortælle en historie på. Og som historiefortæller er det meget sjovt at se, at når man iklæder historien en anden dragt, så får den et nyt publikum. Så bliver det forstået på en anden måde.

Han nævnte som eksempel, hvordan godt 100 elever på en efterskole havde stiftet bekendtskab med “Kongekabale” – og efterfølgende debatterede politik livligt i flere timer.

Den røde tråd
Skønlitterær eller ej. Niels Krause-Kjær, der i dag er leder af journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, ser ikke sig selv som det litterære geni med de store, svimlende beskrivelser.

- Jeg betragter mig ikke, som et skønlitterært menneske. Jeg føler ubetinget, at jeg er på fremmed territorium, og det er der alt mulig grund til, sagde Niels Krause-Kjær på konferencen.

Han giver derimod sin journalistiske opdragelse en stor del af æren for de to romaner.

- Jeg bruger de værktøjer, jeg har i min værktøjskasse: jeg kan overskue en historie og fortælle den, så der ikke er alt for mange hindringer i vejen. Og jeg kan holde den røde tråd, fortalte Niels Krause-Kjær og henviste til sin fortid på Jyllands-Posten.

- Dybest set er det en helvedes lang søndagsartikel, jeg har skrevet.

Og, pointerede han, her fungerer det ikke, at der er en dårlig overgang i tredje spalte. Så ryger læserne af, og de bruger tiden på andre artikler.

Svære personer
Baseret på virkelige hændelser, men skrevet i fiktionens univers. Det mest vanskelige ved det er ifølge Niels Krause-Kjær selve karakteristikken af bogens personer. Især spørgsmålet om, hvor indgående han kan tillade sig at beskrive de fiktive personer i bogen i forhold til dem, som de repræsenterer i virkeligheden.

- Jeg var opmærksom på, at jeg var inde og røre ved nogle områder, hvor jeg selv skulle være meget påpasselig, lød det fra Niels Krause-Kjær.

- Derfor er der en række personer, som fremstår ret én-dimensionelt. Men hvis jeg gik skridtet videre, så ville jeg have et alvorligt problem.

Diskussionen er især blusset op i forbindelse med den aktuelle filmatisering af debutromanen ”Kongekabale”, der på fiktivt plan skildrer magtopgøret i Det Konservative Folkeparti i anden halvdel af halvfemserne. Niels Krause-Kjær var en overgang partiets pressechef under fløjkrigen mellem Hans Engell og Per Stig Møller.

- Jeg havde fået vist tillid fra en række mennesker, som jeg ikke ville bryde. Og det gav nogle begrænsninger i personkarakteristikken, fortalte han forsamlingen.

Tøsedrenge? Nej...
Især partiets tidligere leder, Hans Engell, har stået for skud. I den forbindelse fortalte Niels Krause-Kjær, at Hans Engell har antydet, at Niels Krause-Kjær er en tøsedreng.

- Man kan sige meget om mig i forbindelse med den bog, men tøsedreng? Nej, sagde oplægsholderen og forsvarede sig med, at han efterfølgende har stillet op og svaret på spørgsmål om bogen og filmatiseringen.

Således også fra salen, hvor der blev spurgt, om det ikke var at krybe i skjul bag skønlitteraturens fiktive tæppe i stedet for at beskrive virkeligheden, som den var. For eksempel i en fagbog.

- Det synes jeg ikke, jeg kunne som tidligere pressechef. Så kan folk sige: er det ikke noget hykleri, noget dobbeltmoralsk? Det synes jeg ikke, det er, men jeg ser konflikten. Jeg anerkender fuldt ud, at den diskussion er rimelig, sagde Niels Krause-Kjær.

Han understregede, at selvom man skriver skønlitteratur, så kan man juridisk set ikke bare gøre, som man vil. Og tilføjede, at han ikke skrev ”Kongekabale” for at få nogle ned med nakken, men fordi der var en relevant og vedkommende historie at fortælle.

- Jeg havde det også sådan, at der var nogle sløjfer, der ikke var blevet bundet rigtigt. Det var ikke udtryk for bitterhed, fortalte journalisten - og forfatteren.

 

Omtalte personer:


Omtalte kurser:

 

Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: