Document Actions
Mediehuset og Ida fra Krøniken
Offentliggjort 10/05/2004, senest redigeret 11/03/2004
Siden sommeren 2003 har De Bergske dækket det midt- og vestjyske på flere kanaler. Resultatet er større dynamik og masser af tværmedial journalistik
CASE-HISTORIE/UDVIKLINGSTENDENSER: Hvad gør et par hurtigt tænkende journalistiske hjerner, når en populær tv-serie med et slag gør en hovedpersonen fra ens dækningsområde til ”hot stuff”?
Sådan som det skete, da tv-serien Krøniken med ét slag gjorde Ida fra Ringkøbing til folkeeje, da vinter var ved at blive til forår i 2004.
”Det må vi da kunne lave en god lokal historie på”, tænkte et par journalister fra mediehuset De Bergske, der dækker store dele af Midt- og Vestjylland, herunder Ringkøbing.
Det nye var, at mens tankerne omkring historiens muligheder før sommeren 2003 udelukkende ville have handlet om, hvilke avis-vinkler historien kunne trække, så var det nu også nødvendigt at tænke i radio-baner. Siden 12. august 2003 har De Bergske nemlig regnet sig selv som et mediehus med flere medieplatforme at nå ud til brugerne på.
Ræsonnementet bag historien om Ida og Ringkøbing var, at når 2,7 mio. seere tuner ind på Krøniken, er det en oplagt ide for turisterhvervet at slå på Idas tilhørsforhold til hjembyen. Det er trods alt ikke hver dag, at tre millioner danske seere bliver ført med hånden til det vestjyske.
Men udnyttes den enorme reklameværdi godt nok i Ringkøbing?
Den gode journalistiske idé var skabt og researchen viste, at der var noget at tage fat på. Lokale turistfolk var således uenige om, hvorvidt muligheden for at markedsføre Ringkøbing blev udnyttet godt nok i forbindelse med den populære tv-serie.
Resultatet af den journalistiske indsats kunne læses i de tre udgaver af Dagbladets første sektion og høres i radio-fladen på tre af de fire Bergske Radioer mandag d. 1. marts 2004.
| Lyt til det første indslag om Ida og Ringkøbing |
| Lyt til det andet indslag om Ida og Ringkøbing |
Til avisen skrev journalisterne Karin Kjærsgaard og Annette Holm tre historier mens journalist Brian Bruhn lavede to såkaldte flade-indslag til Bergskes radioer. To dage senere udkom historien i en tredje udgave i Bergske ugeaviser….
Mediehuset De Bergske var med andre ord i omdrejninger – og gjorde ideen om Idas berømmelse til mediekonvergens i praksis.
Ny dynamik i huset
Eksemplet er langt fra enestående for mediehuset, som siden 12. august 2003 har måttet se tiden med få deadlines blive afløst af et evigt krav om at være i nyhedmæssigt beredskab. En omstillingsproces som på én gang trækker store veksler på de implicerede medarbejdere og giver ny dynamik og liv i huset, hvis man skal tro Erik Møller, der er medlem af chefredaktionen.
”Jeg tror, at vi er sluppet godt om ved omstillingen, fordi vi har været i god tid med at inddrage medarbejderne i projektet. Det betød blandt andet, at vi havde en husaftale på plads, inden vi gik i gang med radio-projektet”.
Samtidig peger Erik Møller på, at hele projektet er båret igennem på basis af et frivillighedsprincip, som har været meget afgørende for såvel ledelse som medarbejderrepræsentanter.
”Men sandheden er nu, at det kun er et meget lille fåtal, som har ønsket at stå udenfor denne udvikling”, fortæller chefredaktøren.
Mange radiobidrag
Udviklingen har blandt andet betydet, at stort set alle skrivende medarbejdere i dag leverer bidrag til Bergskes radioer.
Op imod 60-70 bidrag fra reporterne rundt om i Bergske-familien bliver det til hver eneste dag. De fleste af bidragene er telegramtekster, som er blevet til på baggrund af den research, som journalisterne har lavet i forbindelse med avisarbejdet, men strømmen af egentlige indslag har også været støt stigende siden starten i 2003. ”Der er i det hele taget en meget stor interesse for at være med til at ”føde” radioerne”, fortæller journalist og radio-coach Brian Bruhn.
Sidstnævnte titel har Brian Bruhn og kollegaen Marie Frank Mitchell kunnet smykke sig med siden årsskiftet, da strukturen på radio-området gik ind i en ny fase. Fra starten i august og frem til årsskiftet var Brian og Marie sammen med nyhedschef Lars Christiansen ansvarlige, leverandører og oplæsere i radio-sammenhæng. Men siden midten af januar 2004 har ansvaret for den daglige nyhedsflade været delegeret ud til de tre avis-huse i Holstebro, Ringkøbing og Thisted.
Hvert sted sidder der nu en omskolet avisjournalist og får dagens nyhedsflade til at hænge sammen mens de pågældende samtidig fungerer som nyhedsoplæsere. Èn af de tre tager morgentjansen, en anden holder skansen om eftermiddagen mens den tredje er tilbage i sin gamle funktion som avisreporter. Indtil ugen efter, hvor det igen går løs som radio-ansvarlig.
Rolig midt i kaos
Journalist Leif Nielsen sidder som radio-ansvarlig i Bergskes ”mediehus” i Ringkøbing, hvorfra han kan berette om en ganske anderledes arbejdsdag end den han havde været vant til førhen.
”Det har været en utrolig svær, men også spændende, omstillingsproces. Svær, fordi vi skulle starte helt forfra med et nyt medie, og spændende, fordi det har været en stor udfordring at få tingene til at fungere”.
Da Leif Nielsen gik i gang med oplæringen til radio-ansvarlig i Ringkøbing i slutningen af 2003 havde han nemlig intet kendskab til radioproduktion. Med det som udgangspunkt, synes han selv, at han er nået langt, da vi taler med ham.
”Jeg tror, det er lykkedes mig at komme helskindet igennem, fordi jeg har otte års erfaring som redaktionssekretær. Det har givet mig det nødvendige overblik i de meget pressede situationer, som vi en gang i mellem er ude for. Ligesom med avisproduktion handler det om at kunne tage det roligt, selv om der er kaos rundt omkring én”.
I det hele taget er Leif Nielsen ved at være faldet godt til i sin nye rolle. Selv om der kan være ”drøn på” i morgen- og eftermiddagstimerne!
”Det bedste af det hele er den dynamik, der er kommet ind i vores arbejde. Det er virkelig sjovt, når det for eksempel lykkes at sætte en historie i gang om morgenen – og så kan følge op med nye versioner, kommentarer og vinkler hen over en hel dags sendeflade. Det er lykkedes et par gange. Når det sker, kan man virkelig mærke forskellen i forhold til at lave avis.”
(Efter interviewet med Leif Nielsen blev lavet, har han af andre årsager valgt at vende tilbage til sin gamle rolle på avisen.)
Lokale ambassadører
Modellen med lokale radio-ansvarlige i de tre mediehuse i Holstebro, Ringkøbing og Thisted er i det hele taget blevet en gedigen succes, mener Brian Bruhn.
”På denne måde har vi fået nogle lokale ”ambassadører”, som ikke bare er ”dem der fra radioen”, der en gang i mellem ringer og beder om dit eller dat. Nu er det i stedet kendte ansigter og kollegaer, som man ikke så let kan affærdige”.
Ved overgangen til den nye struktur blev det Brian Bruhn og Marie Frank Micthells opgave at optræde som dels flade-producenter og dels radiocoach. Èn uge ad gangen, hvorefter der skiftes rolle.
De nye jobbetegnelser viser noget om, hvilke ambitioner, som ligger bag udviklingen af Bergskes radioflade.
”Vi vil mere end de traditionelle lokalradioer på det journalistiske felt”, forklarer Brian Bruhn.
Ud over at lave de mange lokale nyhedshistorier til nyhedsudsendelserne er ambitionen at bringe en håndfuld såkaldte fladeindslag hver dag. Historien om ”Krønikens” Ida fra Ringkøbing er et eksempel på, hvad der skal ind i radio-fladen mellem nyhedsudsendelserne – og popmusik garneret med reklameindslag ikke at forglemme.
I forbindelse med Ida-indslagene optrådte Brian Bruhn som fladeproducent. Når reportere fra de tre mediehuse laver fladeindslag kan de hente støtte og vejledning fra den af de to radio-folk, der er vagtsat som radiocoach.
”På den måde sikrer vi, at der altid er råd og vejledning at hente fra de folk, som ikke har de store erfaringer med radio-mediet endnu. Det giver tryghed og en bedre garanti for kvalitet, at der altid er mulighed for at diskutere med os mere radio-vante medarbejdere”.
Kompetenceløft
Forud for overgangen fra bladhus til mediehus er gået en større uddannelsesfase, hvor alle skrivende medarbejdere har været på interne radiokurser. Målet har fra starten været, at hver enkelt medarbejder skal kunne skrive færdige radiotelegrammer og desuden researche, optage og redigere færdige indslag. Metoden har været at give alle en kort teknisk introduktion til radioudstyret, hvorefter satsningen primært har været på at få nogle få spydspidser til at kunne tingene fuldt ud. Senere følges der så op med sidemandsoplæring, hvor de ”udlærte” giver kompetencen videre til kollegaerne.
Et eksempel på en tværmedial bearbejdning af stoffet kom i slutningen af januar måned, da journalist Henrik H. Breum var på en reportagerejse til Irak. I den forbindelse var det oplagt at give reporteren en minidisc-optager med. Resultatet blev flere fladeindslag til radioen som supplement til de reportager, som Henrik H. Breum skrev til De Bergskes aviser.
| Lyt til indslag fra Irak |
Næste fase i kompetenceudviklingen skulle gerne medføre, at avisreporterne begynder at bruge deres ekspertise til at delagtiggøre radiolytterne med indsigt og overblik. Brian Bruhn lægger ikke skjul på, at han gerne så nogle flere såkaldte ”orienteringer”, hvor de lokale reportere leverer opsamlende journalistik i radioform, samt flere direkte eller båndede rapporter fra f.eks. retssager og lignende begivenheder. ”Men det skal nok også komme. Vi tager bare et skridt ad gangen”, siger Brian Bruhn.
Tændte medrabejdere
Samme filosofi læner chefredaktør Erik Møller sig op ad.
”Vi synes faktisk, at vi allerede er kommet meget langt med hele projektet. Måske også, fordi vi hele tiden har været meget bevidste om ikke at forcere tingene. Vi kan bedst lide, når tingene fungerer, før vi tager det næste skridt. Men så er vi til gengæld heller ikke bange for at gøre det”, slår Erik Møller fast. Han henviser blandt andet til, at der på dagbladene samtidig med konvergensprojektet er satset meget på andre tiltag. Det har blandt andet handlet om at gå tættere på læserne og at aktivere dem via den daglige journalistiske indsats.
Såvel Brian Bruhn som Erik Møller er i øvrigt helt på det rene med, at konvergensprojektet langtfra er færdigt. Der skal stadig slibes mange kanter og strukturerne skal sikkert ændres nogle gange endnu – sådan som det allerede er sket et par gange – før organisationen fungerer optimalt.
Samtidig er Bruhn og Møller enige om, at den succes, som begge mener projektet har opnået, først og fremmest skyldes, at især introduktionen af mediehusets helt egne radiostationer har ”tændt” medarbejderne.
Erik Møller siger det på denne måde: ”Det har givet en ny gejst. F.eks. kan man nu høre folk sige, at ”vi skal slå DR Midt- og Vest og komme først med den her historie”. Det er selvfølgelig positivt for os at få en sådan kampgejst i huset”.
Brian Bruhn supplerer ved at sætte fokus på, at det har betydet virkelig meget, at huset selv oprettede radiostationerne – i modsætning til at skulle fusionere med allerede etablerede lokalradioer.
I det hele taget er stemningen og holdning ikke til at tage fejl af i det midt- og vestjyske: De Bergskes fremtid ligger i bevidstheden om, at bladhuset nu for alvor har taget springet ind i den flermedielle fremtid.
Eller som Erik Møller udtrykker det: ”Vi vil gerne træde nye veje – og alle vil jo gerne være et sted, hvor der sker noget!”
Omtalte institutioner:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: