Document Actions

Fra blok og pen til håndmikrofon

Offentliggjort 10/05/2004, senest redigeret 11/23/2004

Siden efteråret 2003 har tidligere avis-journalister på Nordjyske Stiftstidende leveret indhold til tv-kanalen 24Nordjyske.

Af Annegrete Skovbjerg

CASE-HISTORIE: - Det er blevet sjovere at komme p� arbejde, det har v�ret l�rerigt - og s� er der rigtig meget at l�re endnu.

S�dan lyder �jebliksbilledet fra Kirsten Pilgaard, som fra at v�re skrivende journalist p� Nordjyske Stiftstidende nu arbejder fuldt medieintegreret som indholdsleverand�r til b�de avis, radio og tv-kanalen 24Nordjyske, der sender lokale nyheder d�gnet rundt.

Omv�ltningen fra at sidde som skrivende journalist p� en avisredaktion til at flytte sammen som medieintegreret virksomhed med radio og tv var stor for de fleste medarbejdere hen over sommeren 2003.

- Mange af os fik nye jobfunktioner, nyt stofomr�de og nye kolleger, s� det var ikke kun det flermediale vi skulle forholde os til, fort�ller Kirsten Pilgaard.

Hun laver i dag ca. et tv-indslag om ugen og er �n af de avisjournalister, som laver flest nyhedsindslag til tv-kanalen.

Flermediale p� mange niveauer
Til daglig er mellem en tredjedel og halvdelen af indslagene p� 24Nordjyske lavet af en medarbejder, som f�r lavede noget andet end tv.

Flere leverer indhold til ugentlige programmer, der handler om deres stofomr�der - f.eks. magasiner om biograffilm, biler og natur.
Andre er blevet opl�rt i at lave live interviews og har g�ster i studiet til et tre minutters interview. Det er typisk medarbejdere fra samfundsredaktionen.

Men generelt er der stor forskel p�, hvor ofte folk leverer indhold til tv:

- Nogle laver tv en gang om ugen, andre hver tredje m�ned. Folk finder deres eget niveau for hvor meget det m� fylde i deres verden. Men det er klart at det bliver lidt som at starte forfra, hvis der g�r for lang tid imellem, siger Britt Kristensen, programtilrettel�gger for 24Nordjyske.

Endelig er der ogs� en gruppe, som ikke selv st�r hverken foran eller bag kameraet, men som kommer med en god id� til et tv-indslag:

- Vi har hver eneste dag eksempler p� at avisjournalister har researchet en historie og gjort den klar og s� giver den videre til en anden, fordi de ikke selv vil lave tv-historien, fort�ller Britt Kristensen.

Kirsten Pilgaard pointerer, at de der slet ikke leverer noget til hverken tv eller radio, men holder sig til avisartikler, ogs� bidrager til medieintegrationen:

- Vi er nogle der springer rundt som kakerlakker i hele det her spil, og der g�r helt klart noget tid fra avisen. Hvis alle gjorde som jeg, ville jeg v�re lidt nerv�s for den. Derfor tror jeg det er udm�rket, at det er lysten der driver, netop fordi vi er mange, som gerne vil lave tv, siger hun.

I k� for efteruddannelse
Allerede fra starten var interessen for at komme i gang med at lave tv overraskende stor:

- Der var langt flere end vi havde forventet, som havde lyst til at lave tv, og det gav problemer i forhold til at f� folk p� tv-kursus. Og der er mange, som stadig venter p� at komme p� kursus, fort�ller Britt Kristensen.

Samtidig er de lidt mere drevne n�et til et punkt hvor de tr�nger til et nyt indspark, og ledelsen er g�et i gang med at kortl�gge de individuelle behov for efteruddannelse:

- Et af mine store problemer er at skrive en mundret speak i talesprog. Der har jeg et behov for at f� nogle redskaber til at komme videre, fort�ller Kirsten Pilgaard og forts�tter:

- Det er en balancegang for du l�rer ogs� tingene ved at bare at g�re det og f� nogle erfaringer ad den vej. Det er lidt som at l�re at k�re bil. Du er n�dt til at f� erfaring – den har du ikke fra f�rste dag. Men det er vigtigt, at vi har mulighed for at f� efteruddannelse, s� det ikke kun er learning by doing.

Hun har v�ret p� flere forskellige kurser. B�de interne p� Nordjyske Medier og kurser hun selv har valgt at bruge som sin efteruddannelse.

Og hvad med kvaliteten?
At ”de nye tv-folk” har udviklet sig i l�bet af det f�rste �r, fremg�r if�lge Britt Kristensen tydeligt af tv-fladen:

- For trekvart �r siden svingede kvaliteten meget p� vores indslag. Et rigtig godt indslag blev somme tider efterfulgt af et, vi ikke havde lyst til at bringe. S�dan er det ikke i dag. Nu er det sj�ldent vi sender noget, der er af for d�rlig kvalitet, fort�ller hun.

Lars Jespersen, redakt�r p� 24Nordjyske, har arbejdet p� tv-stationen, da den ikke var en del af mediehuset Nordjyske Medier. Han har f�lgende kommentar til kvalitetsdiskussionen:

- Det er sv�rt at vurdere objektivt for hvad kunne man forvente? Jeg sidder som oprindelig radio- tv-mand og synes faktisk niveauet er p�nt; det sp�nder fra det h�derlige til det fremragende. Men diskussionen er sv�r for i den daglige produktion sidder tv-folkene jo og ser, at der sagtens kunne komme endnu flere indslag – de kan se at potentialet m�ske ikke altid bliver udnyttet.
Diskussionen om kvalitet p� Nordjyske Medier er i det hele taget en anden end p� en redaktion, der kun producerer historier til �t medie. Kriterierne for kvalitetsdiskussioner er anderledes i det konvergerede mediehus end p� de respektive medier.

- Man har referencepunkter n�r man diskuterer hvad god avisjournalistik er og hvad god tv-journalistik er. Det har vi ikke som medieintegreret hus, fordi det er s� nyt. Er en historie kun d�kket godt hvis det er gjort fremragende p� samtlige medier? Og fik vi flyttet folk fra det ene medie til det andet? Den slags diskussioner er jo nye, n�r vi snakker kvalitet, fort�ller Lars Jespersen.

Han mener at diskussionerne bliver lettere at tage efterh�nden som tiden g�r, fordi flere har fornemmelse for hvad medierne kan og ikke har s� mange forbehold overfor ”de nye medier”. Det, at man har eksempler at referere til g�r ogs� kvalitetsdiskussionen mere kvalificeret.

Kvalitetsdiskussionen presser sig ogs� p� ved journalistens skrivebord. If�lge Kirsten Pilgaard er der ingen tvivl om, at medaljen har en bagside:

- Jeg har oplevet at jeg har v�ret s� presset p� tid, n�r jeg har lavet nyhedsindslag til samtlige medier, at avisen kun f�r en afskrift af tv-indslaget. Det betyder ogs�, at researchen nogle gange bliver derefter.

Omtalte personer:

Lars Jespersen

Omtalte institutioner:

Nordjyske Medier

Document Actions

Fra blok og pen til håndmikrofon

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere