Det redaktionelle arbejde på fagbladene

Offentliggjort 08/07/2007

Af Flemming Sørensen

Inden for alle kategorier af fagblade er der forskellige måder at organisere det daglige redaktionelle arbejde på. Spændende fra relativt store professionelle redaktioner med journalister, fotografer og andet faguddannet redaktionelt personale til meget mindre redaktioner, hvor alle funktioner varetages af en enkelt person – i visse tilfælde endda på deltid eller som en del af anden beskæftigelse.
En del fagbladsredaktioner har allerede taget den nye teknologi til sig – omend i forskelligt omfang. Ugemagasinet Ingeniøren var det første fagblad, som etablerede en egentlig netredaktion til at varetage bladets optræden på Internettet – og var til gengæld også det første fagblad til at afskaffe den særlige netredaktion igen til fordel for en samlet redaktion, hvor alle medarbejdere arbejder bimedialt, dvs. leverer historier til såvel den elektroniske som den trykte udgave af bladet.
Sat på spidsen kan organisationsbladene fordeles på en skala, hvor der i den ene ende optræder blade, hvis formål først og fremmest er at formidle forbundsledelsens holdninger og værdier videre til medlemmerne – og hvor der i den anden ende er tale om blade, hvor det enkelte medlem i højere grad kan se og genkende sig selv og sin situation.
Ligeledes kan de kommercielle fagblade fordeles på en skala, hvor der i den ene ende optræder blade, hvis indhold i høj grad afspejler, at bladets udgivelse finansieres af annoncører – og i den anden optræder blade, der i høj grad sætter læseren og dennes ønsker og interesser i højsædet.
Inden for begge kategorier gælder det, at de fleste blade befinder sig et sted mellem yderpolerne. Men der er dog også eksempler, der klart befinder sig i nærheden af dem.
Der er en tendens til, at indholdet i organisationsbladene er skrevet med ”en bredere pen”, mens der i en række af de kommercielle udgivelser mere er tale om eksperter, der formidler deres viden til andre. De redaktionelle udfordringer er således meget forskellige. På den ene side nogle journalister, som måske kan savne noget faglighed i deres formidling, på den anden side nogle eksperter, som måske kan savne noget journalistik i deres formidling.

Det kan være lige så svært at kategorisere indholdet i fagbladene, som det er at kategorisere bladene selv. Form, indhold og stil svinger fra det ene blad til det andet. Hvert blad har sit koncept, sin måde at gribe tingene an på, sin sjæl.
Nogle organisationsblade har et nedfældet ”frihedsbrev”, mens andre ikke har – men måske efterlever det i praksis. Det er interessant i denne sammenhæng, at i Norge kan et blad ikke være medlem af Fagpressen, hvis det ikke er forpligtet på redaktørplakaten – som indebærer den redaktionelle frihed. Et tilsvarende krav gælder ikke Dansk Fagpresseforening.
De fleste fagblade har et koncept, som beskriver hvilke genrer og stoftyper, man benytter sig af i bladet – og hvilke stofområder bladet beskæftiger sig med. Det at informere om organisationen eller stofområdet er naturligt et hovedomdrejningspunkt for de fleste fagblade – men udgør yderst sjældent hele det redaktionelle indhold. Flere og flere fagblade har taget ved lære af de mere kommercielle magasiners måde at organisere sit stof på – herunder ses det, at stadig flere tænker i begreber som community building og ”what’s in it for me”, når det gælder indholdet. Det kan handle om at stille en række eksperter til rådighed for læserne, at give særlige tilbud om aktiviteter eller rejser eller tilsvarende.
Et eksempel på, hvordan det redaktionelle indhold kan beskrives i målsætninger, er SiD’s Fagbladet, som i SiD’s kommunikationsstrategi fra 2003 bl.a. beskrives med følgende sætninger:
- Fagbladet skal være en betydelig faktor i meningsdannelsen og sætte en dagsorden inden for det faglige og politiske område.
- Fagbladet skal stimulere læsernes faglige, politiske og sociale engegement i bred forstand.
- Fagbladet skal styrke læsernes viden, for derigennem at underbygge deres muligheder for selv at træffe valg, hvad enten det er i arbejdslivet eller i deres privatlivssfære i det hele taget.
- Fagbladet skal informere om, hvad der sker i forbundet, hvilke politikker der vedtages, og hvordan de føres ud i livet.
- Fagbladet og sid.dk skal give læserne en klar prioritering og overblik i den mediemæssige malstrøm.
- Fagbladet skal rumme levende mennesker, være læsernes vogter, engagere sig og gerne aktivt tage del i deres sag.
- Fagbladet og sid.dk skal være en platform for dialog mellem organisationen og medlemmerne, og udvikle dialog og demokrati i SiD.
- Fagbladet skal skabe rum til kultur, og igennem sine kulturelle historier give læserne stof til eftertanke, og indfaldsvinkler til forståelse af såvel de overordnede samfundsrelevante diskussioner som de mere nære hverdagsproblemer.
- Sproget skal være letforståeligt, flydende og gerne billedrigt under hensyntagen til mange læseres korte skolegang og læse-staveproblemer.
For de fleste fagblades vedkommende består bladets redaktionelle indhold af en blanding mellem (dags)aktuelle historier og reportager på den ene side og faste elementer, som går igen fra nummer til nummer på den anden side. Det sidste kan være læserbreve, krydsord, tegneserier, ekspertbistand, portrætter og andet.
Flere og flere blade arbejder i praksis med en form for grund-dummy for bladet. Her er det beskrevet, hvilke typer af artikler og andet stof, der kommer i hvilken rækkefølge samt hvor meget, de enkelte elementer fylder. Den slags er i praksis et meget tidsbesparende, redaktionelt styringsværktøj.
Igen med et eksempel fra Fagbladet: En fast struktur med faste elementer placeret på faste steder i bladet skaber genkendelighed og overblik for læserne – samtidig med at det ikke udelukker overraskelser undervejs.
Side 3: Indholdsfortegnelse og ”Buketten” – en mulighed for at give en god kollega en kuket blomster.
Side 4-5: Spørg Bare – eksperter til hjælp for læserne.
Side 6-7: Mennesker i arbejde – et stor bærende foto.
Og så videre. Sluttende med en side krydsord, en side tegneserie (Gunnar), fire sider Landet rundt og det sidste opslag Arbejdsliv, hvor et medlem selv skriver og altid illustreres med et helsides sort/hvid billede.

Læsningen af fagbladet
Den tid, der anvendes på læsning af det enkelte fagblad, kan variere ganske meget. Kendetegnende for de fleste fagblade er det, at en ganske betragtelig del af modtagerne rent faktisk bruger tid på bladene. Et interessant aspekt i den henseende er, at det typiske fagblad bliver læst ad flere omgange. Fra den første hurtige gennembladren til en senere mere målrettet læsning.
Der er en tendens til, at de blade, der tydeligst informerer om organisationens arbejde, bliver ”læs-og-smid-væk”-blade – mens blade med større faglig tyngde (tidsskiftsagtige som f.eks. Ugeskrift for læger) har en større gemmeværdi.
I øvrigt er det ofte sådan, at artikler ikke nødvendigvis læses her og nu – men når der er brug for det. Derfor kan man ikke nødvendigvis konkludere ud fra læserundersøgelser, at hvis artikler ikke bliver læst, kan de droppes. Somme tider tværtimod. Det er lidt som dagbladenes kronikker: Det er måske de færreste, der får dem læst, men man ville nødigt undvære dem. For de rummer et udviklingspotentiale for den enkelte læser.
Læsningen ad flere omgange har konsekvens for opbygningen af det moderne fagblad. Flere og flere fagblade bliver i dag bygget op efter en model, der tilgodeser forskellige former for læsere. Lidt populært kan man kalde det 3-30-3-modellen. Det vil sige, at bladet er bygget op, så alle læsere får noget ud af det, uanset om man er parat til at bruge 3 minutter, en halv time eller 3 timer på læsningen.
3 minutter er den hurtige gennembladren, en halv time er den lidt grundigere gennembladren, hvor læseren lader sig indfange af et antal artikler, der bliver læst – mens de 3 timer er udtryk for den læser, der stort set læser hele bladet.
Det er en meget vigtig del af det trykte blads karakter, at det appellerer til at blive taget op og bladret i. Ved at skabe variation og kontrast i opbygningen af sit blad kan man få læserne til at se og opdage – og måske som en konsekvens også læse – historier, der ellers aldrig ville opdage. Her har det trykte blad en af sine klare styrker i forhold til elektroniske medier, hvor brugerne oftest er meget mere målrettede i deres søgning efter konkrete informationer.
Udviklingen inden for fagbladene følger i forhold til at arbejde med flere læsertyper (som 3-30-3-modellen) meget udviklingen inden for mere kommercielle magasiner og ugeblade: En konsekvens er, at der arbejdes meget med at skabe mere brugervenlige indholdsfortegnelser, som forsøges gjort meget overskuelige og anvendelige.
En anden konsekvens er i hele den journalistiske indgang: Der bliver i dag arbejdet langt mere med opdeling af historier i flere selvstændige enheder og med flere indgange til historierne end tidligere. Altsammen med formål at få læserne til at bruge mere tid på bladet.
Den gennemsnitlige artikel i et dansk fagblad er i dag væsentligt kortere, end den var for blot ti år siden.
Der er i dag gennemgående mere redaktionelt ”udstyr” på en gennemsnitlig side i et fagblad, end der var for bare få år siden. Det tilgodeser i høj grad hurtig-læserne, som ved at skimme rubrikker, manchetter, citater, billedtekster osv. kan få en ganske god ide om, hvad historierne handler om – uden egentlig at læse teksten.
Journalistikken og den samlede formidling i fagbladene lader sig i stor udstrækning inspirere fra den type magasiner, der karanteriseres som specialmagasiner, hvis udvikling gennem de seneste år tydeligt er gået i retning af sektionering, opdeling af historier i flere mindre artikler og en stærk visuel formidling.
Grænsen mellem specialmagasinerne og fagbladene er i øvrigt flydende og dermed meget svær at trække.

Fagbladets opbygning
Det er et kendetegn for det gode fagblad, at det tager sine læsere alvorligt. Til gengæld tager læserne også fagbladet alvorligt. Det er et gennemgående karakteristisk træk ved fagbladene, at de faktisk bliver læst. Det er også karakteristisk, at en stor del af fagbladene bliver betragtet som faglige inspiratorer – ved at læse fagbladet holder læseren sig ajour inden for sit fag.
I det trykte fagblad læser læserne en del artikler, som de ikke ville have læst, hvis de ikke var faldet over dem netop i bladet. Netop det opleves af mange som en af fagbladets klare styrker. En styrke, som det til dato kun i yderst begrænset omfang er lykkedes at overføre til f.eks. Internettet.
En undersøgelse foretaget for Hedeselskabet i foråret 2004 viser således, at omkring halvdelen af deltagerne oplever, at fagblade i bred forstand er med til at holde dem ajour og udvikle dem fagligt – mens kun en enkelt procent har den samme oplevelse med Internettet.
Der er stor forskel på, hvor lang tid det enkelte fagblad bliver læst. Det afhænger naturligvis bl.a. af bladets indhold, tykkelse og karakter – men det afhænger også af, hvordan selve bladet er bygget op.
Nogle fagblade arbejder ud fra en bladmodel, hvor den vigtigste/længste historie er den første, læseren møder i bladet. Mens tendensen går i retning af, at stadig flere åbner bladet med en række mindre historier, før de ”tunge” artikler kommer. Det sidste giver erfaringsmæssigt en større læsetid for gennemsnitslæseren.
Et blad som Folkeskolen åbner f.eks. med en række korte nyheder – som endda tidligere har været offentliggjort på www.folkeskolen.dk. På den måde fungerer det trykte blad som en slags opdatering af den viden, læseren kunne have fået på hjemmesiden – og giver hurtiglæserne det hurtige overblik på meget kort tid.

Søg

Få et tip om nye artikler og kurser:

• UPDATEs nyhedsbrev

 

• Ris og ros til webstedet