Document Actions

Det danske fagbladsmarked

Offentliggjort 06/22/2004, senest redigeret 08/17/2004

De 2500 kan deles i to hovedtyper: Blade der udgives af organisationer og blade med et kommercielt udgivelsesformål

BESKRIVELSE - opdateres ikke! Det danske fagbladsmarked er stort, meget stort. Og selv om den nuv�rende portokrise er med til at g�re �konomien stram for mange udgivere, er der ingen tvivl om, at der ogs� fremover vil v�re et stort, varieret udbud af mange forskelligartede fagblade i Danmark. Men der er heller ikke tvivl om, at kombinationen af de stigende udgifter til distribution og muligheden for at benytte nye elektroniske kommunikationskanaler vil �ndre det trykte fagblads rolle og identitet v�sentligt i de kommende �r.

Der findes sk�nsm�ssigt 2.500 fagblade i Danmark. Heraf er ca. 330 organiseret i foreningen Dansk Fagpresse. Det er typisk de st�rste og mest professionelt drevne fagblade, der er med i foreningen. I 1996 udgav Preben Sepstrup en forskningsrapport om de danske fagblade. Han konstaterede bl.a., at bladene ”er s� forskelligartede, at de er vanskelige at vurdere og beskrive samlet eller opdele i passende underkategorier”.

Det er ikke blevet nemmere siden. Alligevel kan der laves en f�rste grovsortering mellem p� den ene side de fagblade, der udgives af organisationer som en del af det, man som medlem f�r for sit medlemskontingent og p� den anden side de fagblade, der udgives p� baggrund af kommercielle interesser. Denne grove opdeling er den, vi vil fors�ge at holde os til – vel vidende, at den d�kker over store forskelle inden for de to kategorier.

Fem typer af fagblade
I Yvonne Schantz’ bog ”Tag os p� ordet” fra 2002 opererer hun med fem typer af danske fagblade:

Organisationsblade. Der kan v�re tale om b�de arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. Eksempler kan v�re Fagbladet fra SiD, Folkeskolen fra Danmarks L�rerforening, Ugemagasinet Dansk Industri fra Dansk Industri eller De grafiske Fag fra Grafisk Arbejdsgiverforening. To ud af tre organisationsblade udgives af arbejdstagerorganisationer.
Brancheblade. Kan godt minde om de faglige organisationers blade, men tager i st�rre udstr�kning udgangspunkt i et fag i bredere forstand. Eksempler kan v�re Dansk Presse, Lov & Ret eller Bogmarkedet. Branchebladene udg�r ca. en tredjedel af Dansk Fagpresses medlemmer, men st�r kun for 12 % af det samlede oplag.
Blade fra det offentlige. Udg�r en mindre gruppe blade, der udgives af bl.a. universiteter eller handelsh�jskoler – eller f.eks. bladet ”Exportfokus” fra Danmarks Eksportr�d.
Fritid og sundhed. Rummer blade som f.eks. Hjerteforeningens eller Astma- og Allergiforbundets medlemsblade, Dansk Golf eller Havebladet. Udg�r cirka 10 % af medlemsbladene, men d�kker 16 % af det samlede oplag,
Kommercielle blade. Her er der tale om kommercielle eller forlagsudgivne udgivelser, som udg�r omkring en fjerdedel af fagbladene. De fleste er gratis, men enkelte s�lges i abonnement og f.eks. ”Vores B�rn” ogs� i l�ssalg.

For overskuelighedens skyld har vi valgt at fokusere p� organisationsblade og kommercielle blade. De fleste blade fra kategorierne brancheblade og fritid/sundhed kan uden videre passe ind i de to hovedkategorier – og det udelader dermed blot den mindre gruppe, blade fra det offentlige, fra vores kategorisering.

Det skal tilf�jes, at der er v�sentlige forskelle inden for kategorien kommercielle fagblade. P� den ene side findes der fagblade, som er kommercielle i samme forstand som ugeblade og andre magasiner – de skal hver gang k�bes af et tilstr�kkeligt stort antal l�sere. P� den anden side findes der kommercielle fagblade, hvis eksistens er baseret p� annonceindt�gter. Som udgangspunkt kan det give vidt forskellige arbejdsvilk�r p� redaktionerne.

Document Actions

Det danske fagbladsmarked

Søg

Læs mere