Document Actions

Fagbladenes nye identitet

 

Offentliggjort 06/22/2004, senest redigeret 11/03/2005

 

 

Fagbladene skal holde op med at tænke så meget på nyheder. Til gengæld ligger der store udfordringer i at perspektivere og forklare – og give læserne oplevelser.

 

Af Flemming Sørensen

ANALYSE/BESKRIVELSE: Ord som flermedialitet og mediekonvergens fylder meget, når profeterne kigger i krystalkuglen og forsøger at give et bud på mediernes fremtid. Og der er ingen tvivl om, at langt de fleste fagblade er meget optaget af flermedialitets-begrebet i denne tid. Udgifterne til distribution er på det nærmeste løbet løbsk efter bortfaldet af portostøtten – og det er derfor naturligt at se på andre (billigere) distributionsformer.

Der foregår naturligt en række eksperimenter for at afbøde en række af de her-og-nu-konsekvenser, portostigningerne har givet. Nogle af disse eksperimenter vil formentlig lykkes, andre vil mislykkes – men der er ingen tvivl om, at en stor del af den udvikling, vi kommer til at se den kommende tid, under alle omstændigheder ville være sket. Fordi der er en række muligheder i at tænke flerstrenget i forhold til sine modtagere.

Nyhedskriterierne styrer
Der er ingen tvivl om, at hele den trykte presse i disse år står midt i et paradigmeskift – dvs. en gennemgribende ændring af nogle grundlæggende værdier og normer. Skiftet har været i gang gennem længere tid hos en række dagblade, men det breder sig til alle andre former for trykte medier, herunder fagbladene.

Den helt grundliggende værdi har været begrebet nyhed. De trykte medier har oplevet sig selv om primære nyhedsformidlere. Vi har levet af og for nyheder. Fra royale bryllupper og parlamentariske kriser til lokale trafikuheld.

Selv om et skifte er i gang, ser vi stadig, at det er nyhedskriterierne, der styrer, når de store begivenheder indtræffer. Som vi f.eks. kunne se det i dagspressens dækning af de voldsomme begivenheder 11. september 2001: Man kan næsten ikke forestille sig, at der var et eneste menneske, som ikke havde set billederne fra World Trade Centre den ene gang efter den anden på tv. Alligevel skrev næsten alle aviser næste dag deres historier, som om det hele var nyt for alle læserne.

Det paradigmeskifte, vi oplever, går i retning af, at i forhold til de store begivenheder er det de elektroniske medier (tv, radio, Internet m.m.), der bliver de primære nyhedsformidlere. Det levner til gengæld nogle udviklingsmuligheder for de trykte medier – måske endda ikke mindst for fagbladene.

De to oplagte nye grundlæggende værdier er på den ene side det, man kunne kalde sekundær nyhedsformidling, på den anden side det, der kan sammenfattes i ordene perspektivering, forklaring og oplevelser.

Sekundær nyhedsformidling
Den sekundære nyhedsformidling hænger tæt sammen med den specialisering, vi ser i mediebilledet. Flere og flere blade bliver mere og mere specialiserede og dækker snævre interesseområder. Vi taler ligefrem om specialmagasinernes tidsalder.

En uendelig strøm af nyheder vil fortsat være nyheder her. Fordi de ikke er ”store” nok til at komme frem til de store, elektroniske medier. Mange fagblade har allerede i dag en stor del af deres eksistensberettigelse her.

Den sekundære nyhedsformidling er imidlertid truet som de trykte mediers eksistensberettigelse. Fordi der opstår flere og flere dybt specialiserede hjemmesider og nyhedsbreve. Men der er store udviklingsmuligheder i samspillet mellem medieformerne.

Den sekundære nyhedsformidling kan imidlertid også give sig andre udtryk. nemlig dér, hvor den ikke blot afspjler begivenheder, der allerede er sket – men bliver til nye nyheder, redaktionen selv har opdyrket. Hvor det netop er det store fagkendskab, der skaber grundlag for historierne.

Grav et spadestik dybere
Den helt store eksistensberettigelse for de trykte fagblade ligger derudover i perspektivering, forklaring og oplevelser. I stedet for blot at konstatere, at en begivenhed er sket, kan fagbladene grave et spadestik dybere og forklare, hvorfor den skete og hvilke konsekvenser, begivenheden vil få. Også her vil begreberne fagblade og specialmagasiner i stigende omfang smelte sammen.

Historisk set har der været masser af eksempler på denne form for journalistik i fagbladene. Bording-prisen er oftest givet til denne form for dybdeborende, perspektiverende journalistik. Hvor netop det, at artiklerne fødes i et fagblad, giver dem den ekstra dybde, de aldrig ville have haft i f.eks. et landsdækkende dagblad.

Endelig ligger der nogle fortælletekniske muligheder i det trykte blad, som hverken tv, radio eller internet har. Nemlig mulighederne for at skabe overblik og dermed vise nye sammenhænge. Bladets fysiske karakter og fysiske format giver nogle muligheder, som ingen skærm har.

At læse i et fagblad er nemlig ikke blot en læse-oplevelse. På siderne går illustrationer, layout og tekst op i en højere helhed, som tilsammen fortæller mere end blot det samme som summen af de enkelte elementer. Begrebet visuel journalistik, hvor sammenhænge vises i både tekst, billeder og layout, har store muligheder ikke mindst i fagbladene.

Det trykte fagblad er i virkeligheden fremtidens individuelle massemedie. Det kommer direkte ind ad døren hos modtageren og er dermed meget synligt. Og modtageren bestemmer selv, hvornår han/hun vil tage det op, bladre i det og læse i det. Og han/hun bestemmer selv, hvad der skal læses hvornår. Det er en frihed, de elektroniske medier endnu ikke kan tilbyde i samme omfang.