Document Actions

Bladudvikling – ikke stilstand

 

Offentliggjort 06/02/2004, senest redigeret 11/03/2005

 

 

Fagblade skal hele tiden udvikle sig for at holde trit med virkeligheden og læserne.Det kan være en god idé at give sit fagblad et serviceeftersyn med jævne mellemrum.

 

Af Flemming Sørensen

DISKUSSION: Langt de fleste fagblade befinder sig i en tilstand af konstant udvikling. Der foretages løbende justeringer af indhold, stil og opbygning af bladene, ligesom der bruges ganske mange penge på løbende læserundersøgelser. Altsammen med det formål at sikre bladene en karakter af at være nutidige og interessante for læserne.

Der findes flere modeller til at sikre sig, at fagbladet er i konstant udvikling (Flere af dem beskrevet i ”Kunsten at lave blade”). En af de enkleste består i med jævne mellemrum at gennemgå den redaktionelle 7-punkts-plan, der ganske enkelt består i at give svar på følgende syv spørgsmål:

1. Hvem skal læse det? Hvor mange og hvem er de? Hvad ved vi om læserne?
2. Hvad skal de læse? Hvad skal bladet indeholde, hvordan skal det mixes og skrives?
3. Hvorfor skal de læse det? Hvad skal de bruge det til?
4. Hvem er konkurrenterne og hvad er deres styrker og svagheder?
5. Hvad er det, der gør bladet specielt? Hvad er bladets særlige niche eller sjæl?
6. Hvem skal annoncere i bladet – hvis overhovedet nogen?
7. Hvem skal lave bladet? Journalister, fotografer, grafikere, eksperter?

Uanset bladtype bør man gennemgå sit blad mindst en gang om året, en slags bladmæssigt serviceeftersyn.

En sådan gennemgang vil oftest føre til, at der er behov for justeringer af indhold, skrivestil, bladets opbygning. Og groft sagt er der to måder at gennemføre justeringerne på: Enten at gennemføre gradvise ændringer, så der i princippet bliver tale om en løbende opdatering af bladet. Eller grundlæggende ændringer, så der i princippet næsten bliver tale om et nyt blad.

I langt de fleste tilfælde vil den første model være at foretrække. Behovet for store ændringer stammer næsten aldrig fra læserne. Sat lidt på spidsen: Redaktionen arbejder med bladet 37 timer om ugen – læserne bruger måske en halv time om måneden – så det er klart, redaktionen bliver trætte af bladet før læserne.

Erfaringen er, at det altid skærper opmærksomheden om bladet, at man sætter fokus på det – og de fleste blade gennemfører som regel også en række mindre justeringer efter et sådant serviceeftersyn.

Som et led i fagbladenes udvikling kommer vi de kommende år til at se en række forskelligt rettede udviklinger. Nogle af udviklingerne kommer formentlig til at tage ekstra fart, foranlediget af de voldsomme stigninger på distribution fagbladene er blevet ramt af.

I endnu større udstrækning end i dag vil vi formentlig komme til at se forskellige former for netværksbygning mellem redaktioner. Ikke blot via medlemskab i Dansk Fagpresseforening, men også ved en revitalisering af nogle af de mindre netværksgrupper, der findes under foreningen.

De såkaldte konsolideringsaftaler med postvæsenet via trykkerierne kan også blive et naturligt omdrejningspunkt om andre typer af samarbejde mellem flere fagblade.

Redaktionelt samarbejde om konkrete artikler finder allerede i dag sted – omend i begrænset omfang. Samarbejdet mellem Farmaceuten, Jord & Viden m.fl. er et godt eksempel.

En række konkrete tiltag vil også lukke dørene op for et udvidet samarbejde på tværs af landegrænserne i de nordiske lande, hvor redaktionelt samarbejde mellem søsterblade vil være et oplagt udviklingspotentiale.