Resumé: Når journalister interviewer journalister
Offentliggjort 09/09/2004, senest redigeret 11/03/2004
Af Steen K. Rasmussen
UNDERSØGELSE: KONKLUSIONER:
- Der er opstået en ny journalistrolle i forbindelse med live-interview på tv. Rollen som en rent beskrivende og refererende reporter er blevet suppleret med en mere analyserende og bedømmende rolle, hvor journalistens ekspertise udgør det egentlige indhold.
- Der har op gennem 1990’erne og ind i det nye århundrede været en kraftig stigning af journalister, som interviewes af journalister i tv-nyhedsudsendelser. Mens andelen i starten af 1990’erne var under 1 procent, er det nu mere end 11 procent af alle indslag, der involverer en studievært, som stiller spørgsmål til en kollega.
- Der er stor uoverensstemmelse mellem, hvordan et repræsentativt udsnit af befolkningen og et ditto blandt journalister, stiller sig til at bruge journalister som interviewpersoner i tv-nyhedsudsendelser. Mens tre ud af fire journalister mener, det sker for ofte, at journalister interviewes af studieværter i direkte nyhedsudsendelser, er det kun en ud af fire blandt befolkningen, der mener det samme.
- 85 procent af alle live-interview med journalister sker ”på stedet”, som nyheden relaterer sig til. Formen Q & A (Questions and Answers), hvor en studievært stiller spørgsmål til en kollega, bruges i næsten 70 procent af alle tilfælde.
Disse konklusioner er blevet til på baggrund af to undersøgelser:
1.To ugers tv-nyhedsudsendelser i november 2002 og november 2003. Nyhederne i primetime mellem 18.30 og 22.00 er undersøgt hos TV-Avisen, TV2 Nyhederne og TV2 Østjylland.
2.En holdningsundersøgelse blandt 620 journalister og 1000 danskere. Begge grupper blev i foråret 2004 bedt om at tage stilling til 10 spørgsmål vedrørende brugen af journalister som kilder eller eksperter i tv-nyhedsudsendelser.
Undersøgelsen af de to ugers tv-nyheder er blevet opdelt i tre artikler:
Den holdningsmæssige analyse beskrives i en artikel: