Spørgeundersøgelse

 

Offentliggjort 09/08/2004, senest redigeret 11/03/2004

 

 

Hvad synes befolkningen og andre journalister om, at journalister interviewer journalister i nyhedsudsendelser?

 

Af Steen K. Rasmussen

UNDERSØGELSE: For at få dannet et klart indtryk af, hvordan holdningen er til journalister, som bliver interviewet af andre journalister i tv-nyhedsudsendelser, har CFJE foretaget en spørgeundersøgelse i to forskellige grupperinger.

Bag ønsket om at spørge ind til holdningen lå to teser, som det var formålet at få belyst:

• Store dele af den danske befolkning – og dermed tv-seerne – har ikke noget at udsætte på selve det, at en studievært interviewer en anden journalist

• Der en omvendt udpræget skepsis mod formen blandt journalister – ikke mindst de journalister, som ikke er ansat ved de elektroniske medier

Af den grund gennemførtes to spørgeundersøgelser. Med hver sin målgruppe og udført på hver sin måde – men med de samme spørgsmål.

Den første undersøgelse, som var rettet mod et gennemsnit af befolkningen, foretog Rambøll Management – i forbindelse med en såkaldt ”Standardbus” (omnibusundersøgelse). Om metoden skriver Rambøll Management:

”Der er i forbindelse med Rambøll Standardbus gennemført interview med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 17 år. Interviewene er gennemført som telefoninterview, og er typisk gennemført i tidsrummet fra kl. 16.00 til 21.00 på hverdage. Respondenterne er tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnettelefonnumre.

Interviewene er gennemført i perioden fra den 3. maj til den 6. maj 2004. Stikprøven er på 1003 personer.

Interviewpersonen er altid den person i husstanden, der sidst har haft fødselsdag. Der interviewes aldrig substitutter i husstanden. Der foretages op til 6 genopkald pr. husstand.”

Den anden undersøgelse, som var rettet mod danske journalister, blev gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse af CFJE med bistand fra DICAR (Danish Institute of Computer Assisted Reporting).
Mere end 6000 danske modtagere af CFJE’s nyhedsbrev fik i maj 2004 tilbud om at deltage i undersøgelsen. Af disse udfyldte 620 spørgeskemaerne i perioden fra 18. maj til 18. juni 2004.

Begge grupper fik som nævnt mulighed for at svare på de samme spørgsmål, som præsenteres her:

1. Journalister skal være neutrale og formidle fakta så objektivt som muligt i nyhedsudsendelser?

2. Journalister er neutrale og formidler fakta så objektivt som muligt i nyhedsudsendelser?

3. Journalister kan interviewes i nyhedsudsendelser, hvis de optræder som øjenvidner og fortæller, hvad de har oplevet?

4. Journalister kan i interviews bruges til at fortolke begivenheder og sætte disse ind i en større sammenhæng i nyhedsudsendelser?

5. Journalister kan i nyhedsudsendelser bruges som eksperter, når de interviewes om deres fagområde?

6. Journalister, der interviewes af studieværter i nyhedsudsendelser, virker lige så troværdige som andre eksperter, der interviewes?

7. Journalister, der interviewes af en studievært i en direkte udsendelse, virker mere troværdige, hvis de befinder sig på stedet – end hvis de befinder sig i studiet?

8. Journalister, der interviewes af en studievært i en direkte udsendelse, virker mere troværdige, hvis de er til stede i studiet – end hvis de befinder sig på stedet?

9. Det sker for ofte, at journalister interviewes af studieværter i direkte nyhedsudsendelser?

10. Når der interviewes journalister i nyhedsudsendelser, er troværdigheden højere, hvis den interviewede journalist er ansat på et andet medie end det, der sender nyhedsudsendelsen?

Den eneste afvigelse i de to spørgeundersøgelser var, at deltagerne i Rambøll Standardbus fik mulighed for at svare ”ved ikke”, mens den mulighed ikke blev givet til modtagerne af CFJE’s nyhedsbrev. Desuden blev CFJE-deltagerne bedt om at angive to ting mere:

11. Hvilken medietype arbejder du (primært) indenfor?

12. Dækningsområde?

De sidste to spørgsmål for at afklare endnu et par teser:

• Der er stor forskel på holdningen til brugen af journalister som interviewpersoner afhængigt af den medietype, journalisten hovedsageligt beskæftiger sig med

• Der er forskel på holdningen afhængigt af, om journalisten arbejder med at dække lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt stof (Svarene på denne tese følger i løbet af efteråret 2004 på denne adresse på CFJE online).

En gennemgang af svarene – og de interessante forskelle i svarene – følger her: (Bemærk, at spørgsmål markeret med ”CFJE” er svar fra de deltagende journalister, mens spørgsmål markeret med ”Rambøll” er svarene fra et repræsentativt udsnit af befolkningen.)



SPØRGSMÅL 1:
Som det fremgår af figuren, er der stort set sammenfald i de to gruppers holdning til det første spørgsmål i undersøgelsen. Et stort flertal på næsten 85 procent af journalisterne og mere end 90 procent af befolkningen er enten helt enige eller enige i, at journalisters skal være neutrale og så objektive om muligt i nyhedsudsendelser. En smule bemærkelsesværdigt er det dog, at godt 10 procent af journalisterne er enten uenige eller helt uenige i synspunktet. Bag den holdning ligger formentlig en stillingtagen, som indebærer, at ingen handling er neutral eller objektiv. Ethvert journalistisk valg er en bevægelse væk fra disse begreber. 3 procent af befolkningen har samme holdning til spørgsmålet.

Spørgsmål 2 sætter det første spørgsmål på prøve. Her spørges der nemlig til, hvorvidt journalister ER neutrale og objektive i deres journalistik:


Ikke helt overraskende er der stor afstand mellem det ideal, som svarene i spørgsmål 1 satte op – og den virkelighed, som opleves af såvel journalister som befolkningen. Kun 3,70 procent af befolkningen er helt enig i påstanden, mens lidt flere journalister, mener at påstanden er helt rigtig. Til gengæld kan en tredjedel af journalisterne erklære sig enige i påstanden mens kun en femtedel af befolkningen er enig. Altså et fald fra sammenlagt over 90 procents enighed eller helt enighed i, hvordan journalister bør agere til under 24 procent af befolkningen, som kan erklære sig enige eller helt enige i, at det også forholder sig sådan.
Mere positive er de udspurgte journalister, som allerede påpeget. Lidt over 40 procent af journalisterne er enige eller helt enige i, at neutraliteten og objektiviteten forsøges opretholdt i nyhedsudsendelser. Omvendt er det godt 45 procent af befolkningen, som har den ”modsatte” holdning – og kan erklære sig uenige eller helt uenige i påstanden.

Svarene på de to første spørgsmål indikerer altså, at mens der er høje forventninger til idealet om neutralitet og tilstræbt objektivitet, så forholder det sig anderledes i virkeligheden.

Journalistens roller
Bag spørgsmål 3, 4 og 5 ligger et forsøg på at indkredse holdningerne til de roller, som journalister påtager sig, når de interviewes af kollegaerne. Spørgsmål 3 handler om holdningen til journalisten som iagttagende og berettende ”på stedet”.


Svarene viser en stort set enslydende – og positiv – holdning til spørgsmålet. Knap 85 procent af såvel journalisterne som befolkningen finder rollen acceptabel, mens kun en forsvindende lille del af de adspurgte er uenige eller helt uenige. Eneste afvigende tendens er journalisternes mere positive stillingtagen – med godt 58 procent helt enige i vurderingen af rollen.

Spørgsmål 4 er en udfordring af den klassiske journalistrolle som objektiv iagttager:


Som det ses er det over halvdelen af journalisterne (55 procent) og næsten 70 procent af befolkningen, som stiller sig positivt til journalister i rollen som mere fortolkende og analyserende. Der er dog mere end en tredjedel af journalisterne, som mener, at deres kollegaer ikke kan bruges på denne måde i interviews – men kun hver tiende i befolkningen ikke er enig eller uenig i, at denne rolle er acceptabel.

Endnu mere udpræget bliver den udbredte skepsis blandt journalisterne, når den klassisk objektive og refererende journalistik opgives til fordel for rollen som egentlig ekspert, som det fremgår af spørgsmål 5:


Mens omkring 65 procent (to tredjedele) af befolkningen er enig eller helt enig i, at journalister kan bruges som eksperter, når de interviewes om deres fagområde, så er tallet nede på knap 27 procent (under en tredjedel) blandt journalisterne. Omvendt erklærer næsten halvdelen af journalisterne (48,8 procent), at de er enten uenige eller helt uenige i, at journalister kan interviewes med status som eksperter inden for deres fagområde.

Sammenfattende om spørgsmål 3, 4 og 5 kan det konstateres, at mens flertallet i befolkningen ikke ser de store problemer ved en glidende overgang af journalisters rolle fra rent beskrivende over en mere fortolkende til en egentlig ekspertrolle, så stiger modstanden proportionalt blandt svarene fra de 620 journalister.

Videre til næste spørgsmål, hvor der spørges ind til den journalistiske troværdighed i rollen som ekspert:


Som det fremgår, mener hver fjerde journalist, at troværdigheden er lige så stor for journalist-eksperter som for ”rigtige” eksperter. Omvendt er over halvdelen af journalisterne uenige eller helt uenige i den påstand. Igen ser vi, at tendensen er den modsatte for befolkningens vedkommende. Her er knap halvdelen enig eller helt enig i påstanden, mens en tredjedel har den modsatte holdning.
En lidt interessant betragtning knytter sig til ”hverken/eller” svarene for journalisterne. Hver femte journalist stiller sig midt i vadestedet og kan ikke for alvor tage stilling. En hurtig tolkning af dette forholdsvis store antal ”tvivlere” kan være en generelt glidende bevægelse i journaliststandens egenopfattelse - væk fra den rent neutrale forestilling omkring journalistrollen til en mere reflekterende og analyserende rolle.

På stedet – eller i studiet
De næste to spørgsmål tjener til at afklare, hvorvidt selve det faktum, at en reporter er ”til stede” ude i virkeligheden, har en betydning for troværdigheden. Betyder det noget, hvorvidt reporteren rapporterer direkte fra åstedet for en forbrydelse, fra Det Hvide Hus i Washington, NATO’s hovedkvarter i Bruxelles eller fra et beboerhus på Nørrebro, hvor et politisk opstillingsmøde finder sted?


Umiddelbart forekommer tallene ikke overraskende. Der er generelt større tendens til enighed blandt befolkningen end hos journalisterne, hvor næsten hver femte er helt uenig i påstanden. Omvendt ligger tallene for helt enig på samme – relativt lave – niveau i begge lejre.

Tallene bliver dog først for alvor interessante, når næste spørgsmål stilles:


Som det tydeligt fremgår, lider troværdigheden alvorligt under skiftet fra direkte interview af en journalist ”i marken” til interview i studiet. Blandt journalisterne er det kun godt 5 procent, der er enig eller helt enig i påstanden, mens det tilsvarende tal for befolkningen er nede på 14 procent. Set i forhold til, at halvdelen var enige eller helt enige i det foregående spørgsmål, kan det konstateres, at der tilsyneladende er stor skepsis til formen med journalister, som interviewes af journalister i studiet.
Blandt journalisterne er 60 procent uenige eller helt uenige, mens det tilsvarende tal for befolkningen ligger på godt 50 procent.
En konklusion på svarene på spørgsmål 7 og 8 må være ret ligefrem: Det øger troværdigheden betydeligt, hvis journalisten som interviewes, befinder sig on location. Det virker faktisk direkte utroværdigt, når journalister interviewes i en direkte udsendelse i studiet hos kollegaerne, hvis svarene her er tolket rigtigt.

Stor uenighed
En endnu mere tydelig tendens kan tolkes ud af svarene på det næste spørgsmål. Her er efter min mening tale om det mest interessante og mest signifikante svartema i denne undersøgelse:


Som det fremgår, handler det om frekvensen af journalister som interviewes i direkte nyhedsudsendelser. Som det ligeledes fremgår, er der stort set modsatrettede holdninger blandt de adspurgte journalister og blandt det repræsentative udsnit af befolkningen til, hvorvidt det sker for ofte, at studieværter stiller deres spørgsmål til kollegaerne.
Mens et stort flertal blandt journalisterne i denne undersøgelse på næsten 75 procent kan erklære sig enige eller helt enige (med det sidste på knap halvdelen alene), så er det tilsvarende tal for befolkningen nede på knap 25 procent og heraf kun 6,40 procent helt enige.
Omvendt er det kun 12 procent af journalisterne, som er uenige eller helt uenige, mens 40 procent af befolkningen er det.
Mens altså tre fjerdedele af de adspurgte journalister mener, det sker for ofte, er det ”kun” hver fjerde blandt befolkningsrepræsentanterne, der er enige i, at frekvensen er for høj.

Endelig er der i undersøgelsens sidste spørgsmål forsøgt fokuseret på forskellen mellem, at studieværter interviewer egne kollegaer eller journalister fra andre medier. Som det fremgår af svarene, er der kun en smule forskydning mellem journaliststandens og befolkningens holdning til spørgsmålet:


Som det ses, grupperer de fleste af svarene sig omkring midten af søjlediagrammet med stort set lige store forskydninger på begge sider af hverken/eller. Det indikerer, at der tilsyneladende ikke er signifikante forskelle i de to grupper – ligesom det tilsyneladende heller ikke har den store betydning i forhold til troværdigheden, hvorvidt den interviewede journalist er intern eller ekstern kollega til den spørgende studievært.

Stor forskel blandt journalisterne
Som nævnt i indledningen, blev der stillet et ekstra spørgsmål til journalisterne i CFJE-undersøgelsen, som rettede sig mod den enkelte deltagers primære medietilknytning. Formålet var at søge svar på tesen her:

• Der er stor forskel på holdningen til brugen af journalister som interviewpersoner afhængigt af den medietype, journalisten hovedsageligt beskæftiger sig med

Svarene afspejlede for det første, at de 620 deltagende journalister kunne inddeles i syv forskellige kategorier:

1. Andet – bl.a. undervisning, administration m.m.
2. Flere medier – flermediale journalister unden primær tilknytning til ét medie
3. Kommunikation – alle former for kommunikationsjob
4. Radio/TV – alle med primær tilknytning til enten radio eller TV – eller radio/TV
5. Trykt – alle med primær tilknytning til trykte medier
6. Uoplyst
7. Web – alle med primær tilknytning til web-udgivelse

Fordelingen blandt de deltagende journalister fremgår af nedenstående skema:


Bag det samlede tal for alle deltagende journalister gemmer sig, som det fremgår, en betydelig overvægt af journalister med primær tilknytning til trykte medier. Næsten halvdelen af deltagerne har rod i de trykte medier.
Denne overvægt kunne tænkes at føre til en skævvridning af det samlede billede. Derfor er det interessant at se på, hvordan billedet ser ud, hvis nogle af de stillede spørgsmål sættes sammen med den mediemæssige tilknytning.

Svarenes tendens tegner et meget ensartet billede hele undersøgelsen igennem. Her eksemplificeret i det første af undersøgelsens spørgsmål:


Som det fremgår, er de seks kategorier (kategorien ”Uoplyst” er udeladt her) sammenholdt med hele CFJE-delen og med Rambøll-delen.

Mens de syv af kategorierne ligger nogenlunde tæt med omkring halvdelen af svarene i Helt enig-kategorien, så ligger det tilsvarende tal for radio/tv-journalisterne på under 30 procent. Omvendt er det over 20 procent af radio/tv-journalisterne, der er uenige i påstanden, mens de tilsvarende tal for de øvrige kategorier ligger på omkring det halve – altså 10 procent.

Et noget mere ensartet billede tegner sig med hensyn til det opfølgende spørgsmål, om det nu også er tilfældet, at journalister ER neutrale:


En lidt større andel af journalister ansat ved radio/tv er enige eller helt enige i påstanden, end det gælder for resten af journalist-kategorierne. Forskellen er dog ikke påfaldende stor.

Men tendensen er som nævnt ret tydelig for de øvrige svar i undersøgelsen. Radio/tv-folkene ligger i næsten alle svarene med større eller mindre afstand til de øvrige journalist-kategorier.

Den klart mest tydelige forskel ses på holdningen til udsagnet ”Det sker for tit, at journalister interviewes af studieværter i direkte nyhedsudsendelser.”
Den mest markante forskel ses her i holdningen til udsagnet, afhængigt af, om den primære tilknytning er et trykt medie eller Radio/TV:


Mens således hele 78,90 procent af de trykte mediers journalister kan erklære sig enige – og mere end halvdelen endda ”Helt enige” så er radio/tv-journalister knapt så enige. Lidt overraskende er der dog et flertal på 55.4 procent, som ligeledes kan erklære sig enige, mens kun knap en femtedel af radio/tv-journalisterne er uenige i udsagnet. Det samme gælder for kun hver tiende af de trykte mediers journalister.

På baggrund af undersøgelsen, mener jeg, at følgende kan uddrages:

• Radio/tv-journalister viser en tendens til på en række områder at befinde sig holdningsmæssigt et andet sted end størsteparten af det øvrige journalistområde. Sagt lidt firkantet, er radio/tv-journalister tilsyneladende mere parate til at forlade rollen som tilstræbt objektivt refererende journalist og søge mod en rolle som mere subjektivt analyserende journalist eller ekspert.

• Samtidig kan det konstateres, at mens journaliststanden samlet set har det svært med at bevæge sig i den retning som det ovenfor beskrives – fra tilstræbt objektivt refererende journalist og mod en rolle som mere subjektivt analyserende journalist eller ekspert – så har et stort flertal i befolkningen ikke de samme betænkeligheder ved dette rolleskifte.

 

 

Søg

  

 

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

• TV

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser:

• UPDATEs nyhedsbrev

 

• Ris og ros til webstedet