Document Actions

Frekvensen af live-interview med journalister

 

Offentliggjort 09/08/2004, senest redigeret 11/04/2004

 

 

Hvor tit sker det, at journalister interviewer journalister?

 

UNDERSØGELSE: Det korte svar på ovenstående spørgsmål er: Meget oftere end førhen!

Undersøgelsesmaterialet tegner nemlig et overraskende, men tydeligt mønster med hensyn til frekvensen af journalister, som bliver interviewet af studieværter i tv-nyhedsudsendelserne: Formen benyttes for begge ugers vedkommende i omkring 11 procent af indslagene i de undersøgte nyhedsudsendelser. En frekvens som ligger betydeligt højere end to andre undersøgelsers resultater fra sidst i 1990’erne. Disse undersøgelser opererer med frekvenser på omkring 5 til 7,5 procent af alle indslag. (Mere om disse undersøgelser senere).

Forklaringen synes dog at ligge lige for: De to undersøgelsesuger i november 2002 og november 2003 var ”gode” uger rent nyhedsmæssigt. I uge 47 i 2002 var den store nyhed, at Poul Nyrup Rasmussen smed håndklædet i ringen og forlod posten som formand for Socialdemokratiet. I Ølby ved Køge skød og dræbte en politibetjent en 17-årig kioskrøver. Desuden var der olieudslip ved Spaniens nordkyst, Nato-topmøde i Prag samt valg i Østrig. På det regionale plan kom et sygehusforlig i hus i Århus Amt.

I 2003 var der tre store udlandshistorier: I Istanbul sprang to terrorbomber, i London var præsident Bush på officielt besøg og i Georgien væltede en fløjlsrevolution den siddende præsident. På indlandsfronten skabte to nyheder væsentlig aktivitet: Anders Fogh Rasmussen vendte hjem til ballade om den såkaldte ”dagpengefadæse”, mens Mærsk McKinney-Møller gik af som bestyrelsesformand i Mærk/A.P. Møller. På det regionale plan fortsatte en eftersøgning efter en forsvunden person og i Randers reddede et byrådsflertal to skoler fra lukning.

Fordelingen mellem brugen af formen på de tre berørte nyhedsredaktioner TV-Avisen, TV 2 Nyhederne og TV 2 Østjylland fremgår af nedenstående skema:

Klik på tabel for at se den i fuld størrelse

Skemaet viser, at mens det samlede procentvise antal gange journalister interviewer journalister (J int. J) ligger på 11,65 procent, så svinger det mere indbyrdes mellem de tre stationer. TV-Avisen ligger stort set lige på gennemsnittet, mens de to TV2-stationer svinger i hver sin retning af gennemsnittet. Mens TV2 Nyhederne således er oppe på 15,7 procent, er TV2 Østjylland landet på mere beskedne 4,7 procent.

Bemærk i øvrigt, at mens TV-Avisen og TV2 Nyhederne ligger med en vis afstand, når der kigges på andelen af live-interview i forhold til det samlede antal indslag, så ligger de to stationer stort set lige, hvis der kigges på de antal gange, der gennemføres live-interview med journalister. I begge uger ligger begge stationer på 17 eller 18 gange live-interview med journalister. Den højere frekvens hos TV2 Nyhederne hænger sammen med færre antal indslag samlet – hvilket dækker over, at TV2 Nyhederne blandt andet ikke sender 22-udsendelser fredag og lørdag samt over en kort nyhedsudsendelse i forbindelse med en fodboldlandskamp. Endelig er 22-udsendelsen generelt kortere end nyhedsdelen af TV-Avisens 21-udgave.

Stor stigning
Som nævnt ovenfor kan disse tal sættes i forhold til to undersøgelser fra sidst i 1990’erne. Den ene er lavet af professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet i forbindelse med bogen ”Tv-nyheder i konkurrence” (Samfundslitteratur, 1999), og den anden er lavet af professor Peter Harms Larsen fra Syddansk Universitet i forbindelse med bogen ”Først med det sidste – en nyhedsuge i Danmark” (Ajour, 2000).

Stig Hjarvard undersøgte, hvor stor en andel live-indslag, der blev brugt i tv-nyhederne hos DR1 (TV-Avisen) og TV2 (samt TV3 og DR2, som dog ikke er relevante i denne forbindelse).
Det skal understreges, at der altså var tale om live-indslag samlet betragtet – ikke splittet op i forhold til antallet af interviews eller reportager med journalister eller med andre (politikere, eksperter, borgere etc.)
Tallene for 1990 og 1997 viste en markant udvikling. Mens antallet af live-indslag i TV-Avisen i 1990 lå på 0,2 procent var det i 1997 steget til 1,8 procent. Endnu mere markant var udviklingen hos TV2 Nyhederne. I 1990 var andelen 0,5 procent, mens der var live-indslag i 7,5 procent i 1997.

To år senere, i 1999, gennemførte Peter Harms Larsen i forbindelse med projektet ”En nyhedsuge i Danmark” en optælling af antal live-indslag i en uges tv-nyhedsudsendelser på DR1s TV-Avisen og TV2 Nyhederne i november 1999. Undersøgelsen koncentrerede sig om de to udsendelser klokken 18.30 (TV-Avisen) og klokken 19.00 (TV2 Nyhederne).

Det fremgår ikke af materialet, nøjagtigt hvor mange indslag totalt set, der blev produceret i løbet af hele nyhedsugen. Men ved at bruge Peter Harms Larsens angivelse af det gennemsnitlige antal indslag produceret per dag – og ved at sammenholde det med det gennemsnitlige antal indslag i de to undersøgelsesuger i 2002 og 2003 er det lykkedes at nå frem til, mener jeg, sammenlignelige tal.

Optællingen viser, at der totalt har været cirka 7,5 procent live-indslag i den pågældende uge. Andelen af live-interview med journalister ligger på cirka 4,5 procent.

Ved at fokusere på det rene antal indslag, fremgår det ligeledes tydeligt, at der er markant forskel mellem ”nyhedsugens” frekvens sammenholdt med denne undersøgelses to uger i 2002 og 2003.

Det rene tal i ”nyhedsugens” undersøgelse er på syv indslag, hvor journalister interviewer journalister. Heraf står TV2 Nyhederne for de seks, mens TV-Avisen i løbet af denne uge således kun bruger formen en enkelt gang – i henholdsvis 18.30- og 19.00-udsendelserne.

Direkte sammenlignet med frekvensen i 2002 0g 2003 fremkommer dette billede:



Det skal dog understreges, at Peter Harms Larsen i sin gennemgang af tallene fra 1999 betegner ”nyhedsugen” som værende en journalistisk set ”tynd” uge. I modsætning til de to uger i 2002 og 2003, der må betegnes som ”gode” uger, journalistisk set.

Alligevel viser tallene en markant stigning i antallet af live-indslag generelt og af live-indslag, hvor journalister interviewer journalister.

Mens andelen af live-indslag i det hele taget i 1990 lå nede på mellem 0,2 procent (TV-Avisen) og 0,5 procent (TV2 Nyhederne), så er tallet steget til henholdsvis 11 procent (TV-Avisen) og 15,7 (TV2 Nyhederne) i 2002-2003, når det alene gælder live-indslag, hvor journalister interviewer journalister.



HVAD ER UNDERSØGT:

Denne undersøgelse baserer sig på en gennemgang af to ugers tv-nyhedsudsendelser i såkaldt prime time, hvilket vil sige udsendelser med starttidspunkt fra klokken 18.30 til 22.00.

De to uger, det drejer sig om, er uge 47 (medio/ultimo november) i henholdsvis 2002 og 2003.

I begge uger er det nyhedsudsendelserne hos TV-Avisen, TV 2 Nyhederne og TV 2 Østjylland, der er analyseret.

Medtaget i undersøgelsesmaterialet er alle live-indslag, hvor en journalist får stillet et eller flere spørgsmål af en studievært.

Samlet antal indslag i nyhedsudsendelserne:
313 i 2002 – 339 i 2003.
I alt 652

Heraf antal journalist interviewer journalist:
35 i 2002 – 38 i 2003.
I alt 73



METODEN:

Kort om den metode, som ligger bag den procentvise andel af live-interview med journalister. Metoden går kort fortalt ud på at tælle antallet af indslag i nyhedsudsendelserne. Medtaget er alle selvstændige indslag – eksklusiv overskrifter, sport, vejr, afmeldinger og spot/henvisninger. Desuden er VO’er (voice overs), som ligger i blokke (typisk indland eller udland), talt sammen til ét indslag. Når antallet af indslag er gjort op, forholdes disse tal til andelen af live-interview, hvor en journalist får stillet et eller flere spørgsmål af studieværten. Med andre ord tælles alle indslag sammen, hvorefter det gøres op, hvor mange af disse som er ren live-interview eller blot indeholder en bid, der er live.

Det skal understreges, at der knytter sig et element af usikkerhed til denne optællingsmetode. Det kan være svært at lave klare opdelinger af, hvornår et tv-indslag begynder og slutter. Der er en tendens til segmentering/montage i nyere tv-journalistik, som gør, at hvad man tidligere afhandlede i et samlet indslag med et tydeligt op- og nedlæg nu behandles i mindre enheder, der måske/måske ikke kan betegnes som et samlet indslag. I tvivlstilfælde er der talt ”opad” i materialet, således at antallet af indslag er blevet højere – ikke lavere.

 

 

Søg

  

 

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: