Når journalister interviewer journalister

En ny journalistrolle er opstået i forbindelse med tv-nyhedsudsendelser, hvor en studievært interviewer en journalistisk kollega. Den refererende reporter er blevet suppleret med en mere analyserende og bedømmende rolle, hvor journalistens ekspertise udgør det egentlige indhold.

Samtidig har der været en kraftig stigning i brugen af formen. I dag udgør den over 10 procent af alle indslag. Det mener tre ud af fire journalister er for ofte, mens kun hver fjerde seer mener det samme. Denne temaside tager problematikken op på baggrund af en stor undersøgelse og bidrag fra nogle af branchens nøglepersoner.


Undersøgelsen

Med udgangspunkt i en stor undersøgelse af to ugers tv-nyhedsudsendelser og en holdningsundersøgelse blandt 620 journalister og 1000 danskere, har fagmedarbejder Steen K. Rasmussen, CFJE, lavet en analyse, som her fremlægges.


Download rapporten
Resumé af undersøgelsen

Analysen indeholder fire elementer:
  • Forklaringsmæssig analyse:
    Hvorfor interviewer journalister deres kollegaer?
  • Indholdsanalyse:
    Hvordan svarer journalisterne, når de bliver spurgt?
  • Formmæssig analyse:
    Hvordan er interviewene iscenesat?
  • Frekvensmæssig analyse:
    Hvor tit sker det, at journalister interviewer journalister?
  • Holdningsmæssig analyse:
    Hvad synes befolkningen og andre journalister om at journalister interviewer journalister?
  • Fire artikler – fire holdninger

    I fire artikler prøver fagfolk med hver deres tilgang at belyse problemstillingerne omkring journalister som kilder:


    Kim Schrøder: Den interviewede journalist
    I artiklen præsenterer Professor Kim Schrøder, RUC, såvel problematiske som gode eksempler på journalister, som interviewer journalister. Desuden opstiller han to modeller for, hvordan formen anvendes.

    Jørn Mikkelsen: »Og Yvonne, hvordan er stemningen...?«
    I artiklen går chefredaktør Jørn Mikkelsen, Jyllands-Posten, til frontalangreb på formen, som han blandt andet giver denne karakteristik: ”Man fylder sendetiden med en væg-til-væg-kulisse af ligegyldig snak, husmands-spådomskunst og rene spekulationer”.



    HOLDNINGERNE: Følgende to kommentarer fra undersøgelse opsummerer meget fint de to meget modsatrettede synspunkter på det, at journalister optræder som kilder:

    ”Det er forfærdeligt for journalistikkens i forvejen lidt blakkede ry. Det giver virkelig seerne næring til myten om, at vi selv skaber historierne. Det er også for slapt, at tv-stationerne ikke i lighed med aviserne kan finde kilder, der virkelig ved, hvad det drejer sig om.”

    ”Ofte er de eksterne eksperter, der har den fornødne indsigt til at kunne analysere begivenhederne, selv en del af spillet og ikke nødvendigvis objektive, eller de kan være "slidt" så meget, at en troværdig, respekteret journalist kan være at foretrække. Også fordi journalisten oftest vil være bedre i stand til end eksperten at formulere sig forståeligt på seerens præmisser.”

    Lisbeth Knudsen: Når journalister interviewer journalister
    Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, DR, har skrevet en artikel, hvor hun går til forsvar for interviewformen mellem to journalister. Samtidig giver hun udtryk for de særlige forhold, som efter hendes mening skal gælde, for at formen kan være berettiget.

    Nancy Graham Holm: Sådan skal journalister interviewe journalister
    Afdelingsleder og lektor Nancy Graham Holm, Danmarks Journalisthøjskole, skriver om, hvordan danske udøvere af formen kan blive endnu bedre end tilfældet er i øjeblikket. Det sker blandt andet med inspiration fra BBC's retningslinjer.