Forbedrer system til planlægning og kundeinformation
Offentliggjort 05/03/2004, senest redigeret 12/10/2004
Ritzaus Bureau satser på at blive mere flermedial og tematisk
Af Jan Larsen
CASE-HISTORIE/REFERAT: Ritzaus Bureau har praktiseret videnstyring siden 1999, hvor bureauet tog sit nye redaktionelle system i brug. Systemet blev specielt udviklet og designet i Lotus Notes til nyhedsbureauet og det åbnede nye muligheder for at dele og styre viden. To eksempler herpå er journalisternes fælles kildedatabase over kontaktpersoner samt Intrateket, der er husets interne forum for debatter og information om dette og hint. Udenfor det redaktionelle Notes arbejdsområde har alle endvidere adgang til en fælles samling af webkilder, Internetvejviseren, der ligger på bureauets intranet. Denne del blev detaljeret beskrevet på CFJE's seminar "Videnstyring på medier - sådan gør vi!" af Lise Lotte Nedergaard, der er informationsspecialist og researcher på Ritzaus Bureau.
Herefter tog multimedieredaktør Kristoffer Gravgaard, ligeledes Ritzau, over for at berette om den omfattende udbygning af videnstyringssystemet, som bureauet tog i brug d. 28. april 2004. Det er en opgradering, som både vil forbedre planlægningen, produktet og informationen over for de medier, der udgør bureauets kundekreds.
Først refereres beskrivelsen af de dele af systemet, som var uberørte af udbygningen. Derefter følger et referat af gennemgangen af det udvidede system.
Lise Lotte Nedergaard kunne fortælle, at Ritzau har ca. 120 brugere, som via deres arbejdsområde i Lotus Notes har adgang til følgende fælles databaser:
- Nyhedstjenesten med den seneste uges telegrammer
- Øvrige tjenester såsom Reuter, DPA, AFP mv.
- Redaktionskalender med blandt andet vagtplaner
- Kildebase med kontaktpersoner
- Intrateket, et internt forum med blandt andet debat og information
- En intern telefonbog med billeder
Samt følgende databaser, som bliver forbedret med opgraderingen:
- Begivenhedsliste
- Høresager (sager der skal checkes på bestemte tidspunkter)
- Redaktionskalender
- Plankalender
- Programpunkter
- Skrivning af telegrammer
5000 kontaktpersoner
Kildebasen indeholder kontaktinformation på cirka 5000 personer, og der sker 5-10 daglige ændringer i basen, kunne informationsspecialisten, Lise Lotte Nedergaard, fortælle.
Alle brugere har rettigheder til at oprette, redigere og slette en kontaktperson i Kildebasen. Der er blandt andet mulighed for at skrive navn på det firma eller den organisation, som personen er tilknyttet. Desuden skal personen kobles sammen med et emneområde, hvor brugeren kan vælge mellem 17 IPTC-kategorier, der er meget generelle kategorier a la samfund, udland, politik og sport. Endelig kan der tilføjes oplysninger om en persons ekspertiser samt bemærkninger.
Alle brugerne arbejder direkte i Kildebasen "uden censur", men ved hver oprettelse, redigering eller sletning sender systemet en e-mail besked til Lise Lotte Nedergaard om, hvad der er sket. Herefter har hun mulighed for at gribe ind, hvis der har indsneget sig en slåfejl, hvis oplysninger strider mod andre oplysninger i databasen, eller hvis der for eksempel er opstået flere dokumenter med den samme person.
Den enkelte kan beskytte en kontaktperson mod at blive vist til andre. I så fald får Lise Lotte Nedergaard stadig en mail, men hun kan ikke se oplysningerne om den skjulte person.
- Der er dog ikke ret mange, der vælger at skjule de kontaktpersoner, som de lægger ind i systemet, berettede hun.
For knap to år siden blev Kildebasen lagt om. Det var nødvendigt, da brugerne indtil da havde levet med en fritekstsøgning på personnavne, hvor der var en del støj. Problemet var, at journalistens navn står i kildeposten, så man kan se hvem der har oprettet kilden. Søgningen på et navn generede således en resultatliste der både omfattede de reelle kilder, men også de kilder, som var oprettet af en journalist, hvis navn var identisk med det søgte. Ved omlægningen af basen blev dette problem elimineret og der blev skabt en mere avanceret søgefeature.
- Nu kan vi kombinere søgeord på forskellige oplysninger, og det fungerer faktisk meget fint, fortalte Lise Lotte Nedergaard.
Temapakker gør gavn på vagten
Kildebasen rummer også mulighed for at "samle personer" i begivenhedsorienterede temamapper. Det er noget af det, som Lise Lotte Nedergaard laver, og det er foreløbigt blevet til temamapper om Arriva, Irak og det forestående bryllup mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson.
- Temamapperne er en stor fordel for de journalister, som sidder på ydertidspunkter og har brug for hurtigt at få et overblik over kilder på et område og disses kontaktoplysninger, fremhævede informationsspecialisten, der dog også fremhævede et par mangler ved systemet:
- Vi kan ikke lave et udtræk af e-mail adresser fra basen til rundspørger, desværre. Det kunne blive en fordel på længere sigt. Vi kan heller ikke se, hvor meget hver kilde er blevet set og formentlig dermed brugt. En tæller kunne i nogle tilfælde give et vink om, at det måske er blevet tiden at finde en anden kilde på et område, anførte hun.
Intrateket og Internetvejviseren
Intrateket er et internt elektronisk forum, hvor Ritzaus medarbejdere både kan finde og kommunikere information. En af intratekets features er "Efterkritik" hvor journalisterne kan føre en intern debat. Ligeledes inviterede man på et tidspunkt bureauets kunder til at "anmelde" en uge af tjenesten, og disse "anmeldelser" blev også videreformidlet her.
Desuden er der i Intrateket plads til at skrive nyheder fra husets redaktioner og afdelinger, diskutere sprogpolitik, komme med tips og tricks samt få solgt de overskydende ting fra garagen derhjemme. Endelig rummer Intrateket en personalehåndbog og en oversigt over projekter i huset.
Det er Lise Lotte Nedergaard, som har ansvaret for, at Ritzaus Kildebase og Internetvejviser er så korrekte som muligt. (Foto: Jan Larsen)
Internetvejviseren bliver redigeret og opdateret af Ritzaus Faktaredaktion. Formålet med vejviseren er, at den skal give brugeren et hurtigt overblik over informations- og videnressourcer. Den skal både være et springbræt til troværdige informationskilder på internettet og informere brugerne om de eksterne informations-databaser, som huset for tiden har abonnement på.
Hvad angår de links, der kommer på vejviseren, så er de enten anbefalet af en journalist eller udvalgt af Faktaredaktionen. Hvad angår de eksterne baser, så kan journalisterne se hvilke baser de selv har adgang til at søge i, finde de nødvendige login-oplysninger samt - for nogle få basers vedkommende - orientere sig i en kort søgevejledning. Desuden kan brugerne orientere sig om, hvilke databaser de skal have Faktaredaktionen til at søge i.
- Internetvejviseren er ikke lavet i noget tre-stjernet design, men den fungerer godt. Det er mit indtryk, at den bliver brugt meget. Det havde dog været bedre, hvis den havde ligget i Notes frem for på et af husets interne drev, hvortil adressen kan være svære at huske, lød skudsmålet fra Lise Lotte Nedergaard.
Bedre til at håndtere flermedial dækning
Kristoffer Gravgaard kunne fortælle, at det nye projekt går ud på at skabe større sammenhæng mellem en række databaser, som Ritzaus medarbejdere i forvejen bruger i den daglige planlægning. Formålet er blandt andet at forbedre bureauets flermediale dækning.
Det er en række redaktionelle planlægningskalendere - programmeret i Lotus Notes, der får en opgradering hos Ritzau.
| 1) Begivenhedskalenderen Tid & Sted |
Et eksempel: Bestyrelsesmøde i Danmarks Radio. Man kan vedhæfte bilag til Tid & Sted kalenderen, og man kan mærke en årsdag, så den dukker op igen hvert år på samme dato. Et eksempel på det kan være den 11. september.
Tid & Sted opdateres af en særredaktion med fire medarbejdere, som gennemgår tidsskrifter, pressemeddelelser, programmer og kalendere, rapporter og aviser, så flest mulige begivenheder bliver registreret. Journalisterne på Ritzau kan også lægge begivenheder ind, men de er ikke ansvarlige for opdateringen.
Kalenderen er både et internt arbejdsredskab og et produkt, som Ritzaus Bureau leverer til sine kunder.
Begivenheder fra Tid & Sted kan sendes videre til den fælles redaktionskalender. |
| 2) Den fælles redaktionskalender med høresagsarkiv |
Den fælles redaktionskalender rummer de ideer, sager og begivenheder, som journalisterne på Ritzau skal kikke nærmere på. Her har alle journalister mulighed for at skrive og vedhæfte uddybende materiale. De kan lægge links ind til gode kontaktpersoner i Kildebasen og komme med tilføjelser om ting, som den der i den sidste ende får opgaven, skal huske at spørge om.
Den fælles kalender rummer også høresager, som ting, der ikke nødvendigvis sker på et bestemt tidspunkt, men som skal checkes på et bestemt tidspunkt. Det er ofte sager, som der skal følges op på.
Fra den fælles redaktionskalender kan et punkt sendes videre over i Ritzaus plankalender. |
| 3) Plankalenderen |
| Plankalenderen indeholder de historier, som Ritzau har besluttet sig for at dække. Det er den endelige interne arbejdsplan, som også fortæller, hvilke formater den enkelte historie skal dækkes i (tekst, online, radioklip, video, links m.m.), samt hvornår hvert enkelt format forventes færdigproduceret. Både journalister og redaktører lægger disse oplysninger ind. |
| 4) Programkalenderen |
Programkalenderen er den eksterne arbejdsplan, som Ritzaus kunder har adgang til. Her kan kunderne se, hvad Ritzau planlægger at dække - samt hvordan og hvornår, så de har mulighed for at indrette deres egen planlægning efter det.
I programkalenderen vil en rød farve advare, når et lovet tidspunkt er overskredet. Herefter kan den pågældende Ritzau-redaktør, gå ind og ændre det planlagte udsendelsestidspunkt, hvis et møde for eksempel er trukket ud - eller bede journalisten om at sende linier på nettet nu! Billedbureauet ScanPix og Polfoto er koblet på systemet, så de kan markere, hvilke historier de forventer at have billeder klar til.
Ikke mindst programkalenderen har fået en betydelig ansigtsløftning.
- Tidligere sendte vi vores program ud to gange i døgnet. Med den nye programkalender bliver kunderne holdt løbende orienteret. Det betyder, at de for fremtiden kan få besked om nyheder eller ændringer blot en halv eller fem timer før. Hermed imødekommer vi et stort ønske fra vores kunder, forklarede Kristoffer Gravgaard på seminaret. |
| 5) Telegramdatabasen |
Her skrives og placeres selve telegrammerne, og de nedarver en stor del af deres oplysninger og metadata fra Redaktionskalenderen og resten af systemet, så den enkelte journalist skal udfylde så få ekstra oplysninger som muligt hver gang.
Journalisterne kan dog skrive en historie direkte, uden at den bygger på en begivenhed eller lignende, som allerede ligger i systemet. |
Med det forbedrede system bliver Ritzau en mere tematisk og en mindre kronologisk nyhedstjeneste, fortalte multimedieredaktør Kristoffer Gravgaard på seminaret. (Foto: Jan Larsen)
Tematisk frem for kronologisk
- Systemet bygger i høj grad på nedarvning af oplysninger, så journalisten skal tilføje så lidt som muligt fra trin til trin. Men det er ikke rigidt. Sager kan starte på et hvilket som helst niveau. En historie kan begynde som en høresag uden for Tid & Sted-systemet, eller oprettes direkte som et programpunkt. Desuden kan man sende programpunkter tilbage til Tid & Sted eller redaktionskalenderen, hvis der skal følges op på dem senere, fortalte Kristoffer Gravgaard.
- Hvis et telegram slet ikke er planlagt, linker det blot til det første telegram om sagen. Herefter nedarves metainformationerne fra den, så journalisten ikke skal sidde og taste dem ind igen, tilføjede multimedieredaktøren.
Hver enkelt historie bliver leveret med lydklip, nyhedsgrafikker, onlineudgaver, videoklip og nyhedsbilleder i en samlet tematisk pakke, så kunderne lettere kan overskue de tjenester, de har brug for.
- Det som sendes ud i det nye system, sendes ud med links til sidehistorier samt øvrige versioner og elementer (lyd, billede etc.). Vi får kort sagt en mere tematisk og en mindre kronologisk nyhedstjeneste end den, vi har i dag, sagde Kristoffer Gravgaard.
Spørgsmål
En tilhører ville vide, hvem der beslutter, at der skal video på en given historie.
- Når en journalist krydser af, at der bør video på, så går der automatisk besked til multimedieredaktøren, som er mig. Herefter booker jeg en kameramand. Hvis der bliver for mange bookninger på et tidspunkt, går jeg ind og prioriterer og taler med dem, det berører. Hvis der bliver bedt om lydoptagelse, sørger jeg for, at der er udstyr med. Der sidder et menneske og holder øje, lød svaret.
- Alle kan i øvrigt se alt, men journalisterne kan skjule en række forskellige elementer for andre. Det er dog mest brugt på retsredaktionen, som af og til lukker af for personer uden for deres redaktionsgruppe, hvis de har fået et fortroligt tip. Så åbner de for adgangen på et senere tidspunkt i forløbet, tilføjede han.
Åbner I for, at andre kan få adgang til jeres guldgrube, Kildebasen, ville en tilhører vide.
- Nej, den er til internt brug, lød det klare svar fra Kristoffer Gravgaard.
Omtalte personer:
Omtalte institutioner:
Relevante kilder:
Omtalte kurser: