En uge med to dagblade
Offentliggjort 03/21/2004
Af Søren Pagter
ANALYSE: Fra Politiken i øst til Herning Folkeblad i vest. To dagblade i hver sin ende af landet og med hvert sit publikum. I uge 38 i 2003, optalte og gennemgik CFJE alle journalistiske fotografier i de to dagblade. Formålet var at se på de to avisers brug af fotografier.
Den mest slående lighed var mængden af portrætter - for begge dagblades vedkommende var det den største genre. Til gengæld var stofområderne, der blev dækket fotografisk, meget forskellige.
 | Optællingen
Fotografierne blev delt op i tre genrer: Portrætter, illustrationer og reportage/nyhedsbilleder.
Herefter blev de samme fotografier fordelt på stofområder, for eksempel: sport, politik, mode og så videre.
Til sidst optalte CFJE, hvor mange af fotografierne, der var taget af det pågældende dagblads fastansatte fotografer.
Alle fotografier er taget med i optællingen, også fotografier fra diverse tillæg.
|  |
Flest fotografier per side i Herning Folkeblad
På trods af at Politiken udkommer syv dage om ugen mod Herning Folkeblads seks, og på trods af at Politiken består af flere sider end Herning Folkeblad, så var der ikke den store forskel på mængden af fotografier i de to aviser. Politiken trykte 420 journalistiske fotografier i uge 38, mens Herning Folkeblad bragte 376 fotografier.
Der er ofte mange fotos pr. side i Herning Folkeblad.
Side 13 i Herning Folkeblad lørdag den 13. september 2003
Det betyder, at Herning Folkeblads avissider generelt indeholdt flere fotografier end Politikens ditto. Politiken gør oftest brug af et til to fotografier per side, mens det ikke er ualmindeligt med tre til fem fotografier per side i Herning Folkeblad.
Der er oftest et til to fotografier pr. side i Politiken.
Side 13 i Politiken tirsdag den 16. september 2003.
CFJE’s spørgeskemaundersøgelse lavet blandt Herning Folkeblads og Politikens læsere viser, at læserne fra begge aviser blandt andet mener, at et godt avisfotografi skal have blikfang.
Når Herning Folkeblad bruger så mange fotografier på en avisside stiller det store krav til det enkelte fotografi, hvis læseren skal lægge mærke til det, og det skal skabe blikfang.
Se den samlede optælling af Herning Folkeblads og Politikens fotografier i uge 38.
Flest fotoopgaver i Herning
Andelen af fotografier taget af de to avisers fastansatte fotografer i uge 38 var stort set ens. På Herning Folkeblad var 115 af ugens 376 fotografier taget af avisens egne fotografer. Det svarer til 30,6 procent. På Politiken tog de fastansatte fotografer 133 af et samlet antal fotografier på 420 – svarende til 31,7 procent.
Men forskellen er, at Politiken har otte fastansatte fotografer + tre fotopraktikanter, mens Herning Folkeblad har tre fastansatte fotografer. Det betyder, at Herning Folkeblads fotografer har taget cirka 38 fotografier pr. fotograf i uge 38, mens Politikens fotografer har taget 12 fotografier pr. fotograf (inkl. fotopraktikanter) i samme uge.
Der er altså forskel på den tid, fotograferne på de to aviser har til rådighed til at løse fotoopgaverne i og det skinner i nogle tilfælde igennem på produktet. Der er tydeligt fotoopgaver på Herning Folkeblad, som er løst meget hurtigt. Opgaver som ved brug af mere tid kunne have givet mere interessante fotografier med bedre blikfang.
Den større mængde af fotoopgaver, som Herning Folkeblads fotografer løser i forhold til Politikens ditto kan gøre det svært for fotograferne at finde den fornødne tid til at lave iøjnefaldende fotografier. Løsningen kunne være at avisen var mere selektiv i forhold til hvilke artikler, der skal illustreres fotografisk.
Selvom Herning Folkeblads fotografer leverer en større mængde af fotografier til avisen end Politikens fotografer gør, er det ikke nok til at dække Herning Folkeblads behov for fotografier. Der er derfor en større mængde af fotografier taget af private og fotograferende journalister i Herning Folkeblad end i Politiken.
Eksempel på privatfoto i Herning Folkeblad mandag den 15. september 2003.
Portrætter, masser af portrætter
Halvdelen af det samlede antal af fotografier i de to aviser var portrætter. For Herning Folkeblad udgjorde portrætterne 45 procent af det samlede antal fotografier, mens portrætterne i Politiken udgjorde hele 52 procent af avisens fotografier. Rent faktisk var der, fredag den 19. september 60 procent portrætter i Politiken og kun 14,3 procent reportagefotografier.
Det er ikke nødvendigvis en ulempe at bruge mange portrætter, da netop andre menneskers ansigter er gode til at skabe identifikation og blikfang hos læserne. Det vigtige er, at portrætterne er mere end blot gengivelser af, hvordan folk ser ud.
De gode portrætter indeholder følelser, fortæller om personens miljø eller lignende.
CFJE’s læserinterviews lavet i forbindelse med analysen af de to dagblades fotografier viser, at læserne ikke kun kiggede på den portrætterede person, men forsøgte at få en historie ud af portrættet.
Mette Brunberg, læser af Politiken sagde for eksempel om Politikens portræt af Lars Henrik Schmidt: ”Der er puttet noget følsomhed i ham”. Læseren forbinder altså fotografiets stemning med personen.
Portræt af Lars Henrik, bragt i Politiken lørdag den 20. september 2003.
Og således gav læserinterviewene på både Herning Folkeblad og Politiken masser af eksempler på, at læserne opfatter personens synsretning, lysets stemning, ansigtsudtrykket og så videre som en del af historien.
Desværre betyder den store mængde af portrætter i begge dagblade, at der er langt i mellem de rigtigt gode, iøjnefaldende og overraskende portrætter. For eksempel bruger Politiken rigtigt mange portrætter på deres to daglige navnesider. Portrætter, der er stort set ens i deres visuelle opbygning. I uge 38 bragte Politiken således 67 portrætter på disse navnesider, svarede til en tredjedel af samtlige portrætter i avisen.
 | .. |  |
| Politikens side seks og syv i anden sektion mandag den 15. september 2003 |
De mange (ens) portrætter kan let give dagbladene et meget forudsigeligt helhedsindtryk.
Færrest reportagefotos i Politiken
I kraft af at portrætterne er langt den største genre i begge aviser, gør de to aviser mindre brug af reportage- eller nyhedsbilleder i deres billedformidling.
Herning Folkeblad bragte i uge 38 110 reportage- eller nyhedsbilleder, svarende til 29,2 procent af det samlede antal fotografier. Politiken bragte endnu færre reportage og nyhedsbilleder, nemlig 86 stk., svarende til 20,5 procent af avisens samlede antal fotografier.
Faktisk bragte Politiken flere fotografiske illustrationer end reportage- og nyhedsbilleder. Politiken brugte 116 fotografiske illustrationer, hvilket svarer til 27,6 procent af alle avisens fotografier i uge 38.
Mange af reportagefotografierne i Herning Folkeblad er fra planlagte begivenheder, som for eksempel åbent hus arrangementer, messer, byfester o.lign. Specielt mandagsavisen den 15. september bar præg af dækningen af weekendens begivenheder. Her var 22 ud af avisens 39 fotografier fra planlagte arrangementer.
Tallet herfor er væsentlig mindre i Politiken, hvor reportagefotografierne oftere er ”egne” historier eller foromtaler af kommende begivenheder frem for dokumentation af, hvad der har været af arrangementer.
Mange af fotografierne af politikere og lignende i de to aviser er lavet som reportage fotografier fra pressemøder, valgsteder, konferencer og lignende. Det kan, hvis fotografen fanger en god situation, være mere interessant end traditionelle portrætter.
Men ofte kommer disse reportagefotos blot til at fungere som et fotografi, der viser, hvordan vedkommende ser ud. Og så ville et rigtigt portræt med øjenkontakt til læseren måske have været bedre.
Kultur i Politiken og hverdag i Herning Folkeblad
CFJE’s optælling viser også en stor forskel mellem de stofområder, som de to aviser vælger at fotografere.
I Politiken er langt den største gruppe af fotografier relateret til kulturstof. 101 fotografier i uge 38 handlede om kultur, så som teater, film, bøger og lignende. Det svarer til næsten en fjerdedel af Politikens samlede mængde af fotografier på 420 stk.
Kulturside fra Politiken tirsdag den 16. september 2003.
Den næststørste gruppe af fotografier på Politiken var navnesideportrætterne, som med 67 fotografier udgjorde 16 procent af det samlede antal fotografier. 49 fotografier eller 11,7 procent af den pågældende uges billeder relaterede til modeemner og var derved den tredje største gruppe af fotografier i Politiken i uge 38.
Først langt nede på listen over hvilke emner, der blev fotograferet, kommer fotografier, der handler om hverdag og almindelige mennesker. Den slags fotografier var der 25 stk. af i uge 38 i Politiken, svarende til seks procent af avisens samlede antal fotografier.
Der er således få af Politikens artikler, der bruger fotografiet til at relatere et givent emne til hverdagen eller til almindelige mennesker.
Til gengæld var den samme gruppe - almindelige mennesker og hverdag – den største i Herning Folkeblad. Her viste 119 fotografier af et samlet antal på 376 almindelige mennesker, svarende til 31,7 procent.
Reportage fra hverdagen.
Side ni i Herning Folkeblad mandag den 15. september 2003.
I gruppen af fotografier fra hverdagen og om almindelige mennesker indgår også vox-pops, hvor avisen tager et portræt af og spørger folk på gaden om aktuelle emner. En journalistisk metode, som er en fast bestanddel af Herning Folkeblad, men som ikke optrådte i Politiken i uge 38.
Den næststørste gruppe af fotografier i Herning Folkeblad handlede om erhvervstemaer. 91 fotografier eller 24,2 procent viste virksomheder, butikker, erhvervsfolk eller lignende.
Til gengæld fyldte emner som kultur og mode ikke meget i Herning Folkeblad. Der var ikke et eneste modefotografi i uge 38, mens der var 34 fotografier (ni procent) til emner som kultur og foreninger.
Se sammenligningen mellem Herning Folkeblads og Politikens fotografier fordelt på stofområder.