Document Actions

At spørge til fotografier

 

Offentliggjort 03/21/2004

 

 

ANALYSE: Det er allerede dokumenteret, at avislæsere gerne vil se fotografier, og at en artikels chance for at blive læst stiger, hvis den er suppleret med et fotografi. Men er det ligegyldigt, hvordan en artikel illustreres, og hvordan ser læserne på fotografier?

For at belyse dette og andre spørgsmål vedrørende læserne og de journalistiske fotografier gennemførte CFJE i efteråret 2003 to læseranalyser i samarbejde med Herning Folkeblad og Politiken. Denne artikel forklarer, hvorledes læseranalyserne blev gennemført.

Kvantitativt og kvalitativt
Der har ikke tidligere i Danmark været gennemført en analyse af journalistiske fotografier, hvor man udspørger en stor mængde af avislæsere om de samme fotos. Derimod har Bruno Ingemann i forbindelse med sin bog Fatamorgana foretaget kvalitative interview med 16 personer om deres syn på fotografier i sammenhæng med journalistiske artikler.

CFJE’s læseranalyse kombinerer en kvantitativ undersøgelse med kvalitative interviews.

I den kvantitative del udspørges en repræsentativ mængde af anonyme læsere om journalistiske fotografier. Den kvalitative del tager udgangspunkt i resultatet af den kvantitative undersøgelse og består af interviews med navngivne læsere.

Dagligdagens aviser
Det er vigtigt for os, at undersøgelsen tager udgangspunkt i virkelige og aktuelle eksempler, sådan som læserne ser dem til hverdag. Vi mener, at det er lettere og mere realistisk at få læserne til at forholde sig til et produkt, de kender, end til fiktive eller tænkte eksempler.

Igennem samarbejdet med de to ovennævnte dagblade var det muligt for os at udspørge læserne om det produkt, de rent faktisk købte og læste – altså en avis på tryk.

Valg af aviser
Groft sagt kan danske dagblade inddeles i 4 grupper: landsdækkende morgenaviser, landsdækkende formiddagsaviser, regionale og lokale aviser. Der er stor forskel på disse 4 typer af aviser - blandt andet i kraft af fotografernes antal af opgaver, forskellige billedpolitikker, forskellige journalistiske emner og så videre.

Vi valgte at fokusere på to typer af aviser: en landsdækkende morgenavis og en lokalavis, da vi mente, at vi her både kunne finde nogle markante forskelle og nogle interessante ligheder.

Vi valgte bevidst at gå efter en ”rigtig” lokalavis hovedsageligt med lokalstof og ikke en regionalavis, der har flere ligheder med et landsdækkende medie. Herning Folkeblad blev valgt blandt andet, fordi de for nylig har ændret layout med baggrund i læsernes ønsker. Det kunne være interessant at fokusere på fotografierne i dette nye layout.

Som modpol til den meget lokale avis, ville vi gerne have en avis fra den anden ende af landet, altså København. Berlingske Tidende gennemførte i 2003 en stor læseranalyse, som har medført en ændret avis. Vi mente ikke, at det var fornuftigt at analysere en avis, der var midt i en forandring. Derfor faldt det endelige valg på Politiken.

Men egentlig mener vi ikke, at typen af og navnet på den analyserede avis er så væsentligt for resultatet. Mange af læsernes kommentarer og vurderinger kan direkte overføres til fotografierne i andre dagblade.

Ti udsagn
I samarbejde med Arne Sørensen fra Dansk Markedsanalyse (DMA) og Politikens analysechef Poul Melbye udformede vi et spørgeskema med 10 forskellige udsagn. Spørgsmålene i spørgeskemaerne var identiske for de to aviser.

Igennem udsagnene ønskede vi blandt andet at måle, om læserne brugte fotografiet som indgang til artiklen, om den medfølgende tekst var vigtig for fotografiet eller om det efter læserens vurdering var et godt fotografi.

Eksempel på en side i internetundersøgelsen af Politkens fotografier.

Læserne skulle vurdere hvert udsagn overfor for et givent fotografi, og på en skala fra et til ti erklære sig uenig eller enig i udsagnet. Et for helt uenig og ti for helt enig.

Valg af fotografier
Læseranalyserne blev gennemført på to på hinanden efterfølgende lørdage i september 2003. Ved at spørge om lørdagen, gav vi læserne mulighed for at bruge både weekenden + et par hverdage på at besvare. Samtidig indeholder lørdagsaviserne oftest mange fotografier, og det gav os et bredere udbud at vælge i mellem.

Efter deadline på lørdagsaviserne, udvalgte vi de otte fotos fra hver avis, som læserne skulle vurdere. Læserne skulle for at besvare spørgeskemaet sidde med avisen ved siden af sig og vurdere det pågældende fotografi, den tilhørende artikel samt den samlede avisside.


Spørgeskema trykt i Herning Folkeblad lørdag den 13. september 2003.

På den måde fik vi analyseret et virkeligt journalistisk produkt i sin helhed, dog med fokus på fotografiet.

Udover selve vurderingen af de to gange otte fotografier, spurgte vi også til antallet af fotografier i avisen, bad læserne udpege den pågældende avis’ bedste fotografi og gav læserne mulighed for med deres egne ord at beskrive et godt avisfotografi.

Hvem blev spurgt?
I Politikens tilfælde gjorde vi brug af det selvstændige analyseinstitut WEBPOL, som består af 20.000 personer, der er interesserede i at modtage invitationer til analyser. Personalet på WEBPOL lod computeren udvælge et repræsentativt udsnit på 500 læsere af Politiken, og vi fik derigennem 363 besvarelser henover weekenden.

På Herning Folkeblad blev spørgeskemaet trykt på hele bagsiden i lørdagsavisen. Her fik læserne weekenden + et par hverdage til at besvare og indlevere skemaet. Det gav desværre ikke et antal besvarelser, der kunne give et sikkert statistisk grundlag. Derfor tog Dansk Markedsanalyse efterfølgende personlig kontakt til læsere af Herning Folkeblad. Det gav så mange besvarelser, at det samlede antal kom op på lige godt 100 stk.

Se statistik for respondenternes fordeling på køn, alder og så videre: Herning Folkeblad og Politiken.

To interviewrunder
Blandt de indkomne besvarelser udvalgte vi tilfældigt to grupper af læsere til at deltage i uddybende læserinterview. På Politiken interviewede vi 8 læsere, mens der i Herning kom 7 personer til interviewrunden.

Liste over de interviewede læsere fra de to aviser.

De to interviewrunder foregik som en fælles diskussion, hvor alle kunne byde ind på de spørgsmål, der blev stillet. Interviewene blev gennemført af Søren Pagter, CFJE, og der var ikke repræsentanter for dagbladene til stede.

Optælling
Som supplement til læsernes karakterer og kommentarer, valgte vi at lave en optælling af samtlige journalistiske fotografier bragt i løbet uge 38 i de to dagblade.

Fotografierne blev kategoriseret i tre grupper: portrætter, illustrationer og reportage/nyhedsbilleder, og herefter inddelt i de stofområder, hvortil de blev bragt. Samtidig blev de også grupperet i indland, udland eller arkiv.

Sluttelig optalte vi også, hvor mange fotografier, der var taget af den pågældende avis’ egne fotografer.





 

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: