Document Actions
Læsernes krav: Troværdighed
Offentliggjort 03/21/2004
ANALYSE: Forventning om troværdige billeder
Fotografiets troværdighed har altid været diskuteret og sat under pres. Med den digitale fotograferings større muligheder for manipulering bliver læserne muligvis mere skeptiske over for fotografiets troværdighed. Den skepsis kom også til udtryk i de to interviewrunder, hvor flere af læserne kendte til eksempler på manipulerede fotografier. For eksempel det manipulerede fotografi lavet af Brian Walski under Irak Krigen og bragt på forsiden af Los Angeles Times. Se CFJE's tidligere omtale af dette.
Men ifølge læsernes egne kommentarer er troværdighed stadig nødvendigt for et godt avisfotografi.
”Troværdighed er af stor betydning”, sagde Kim Knudsen, læser af Herning Folkeblad.
”Mange af fotografierne fra Irak var iscenesatte”, sagde Stephan Sembt, læser af Politiken.
De syv interviewpersoner fra Herning Folkeblad troede alle på de fotografier, de så i deres avis. Som en af læserne Lone Skytte udtrykte det: ”På grund den lokale forankring, så forventer læserne ikke, at de sidder inde på avisen og snyder.” Lone Skytte mente også, at aviser generelt er et medie med stor troværdighed.
Til gengæld var Herning Folkeblads læsere mere skeptiske over for ikke lokale fotografier i landsdækkende medier. ”Når jeg læser Ekstra Bladet er jeg mistroisk på forhånd”, sagde Grethe Søndergaard.
De interviewede læsere på Politiken mente også, at fotografiet generelt var et medie, man som læser troede på. Men Politikens læsere var mere uenige og nuancerede i deres holdning til troværdige billeder.
”Hvis bare man skriver, hvornår et billede er manipuleret, så er jeg ligeglad”, sagde Mette Brunberg. Men det var blandt andre Jens Henrik Eilertsen absolut ikke enig i: ”Fotografiet skal afspejle det, der var”.
”Men et fotografi er altid taget ud af en sammenhæng”, sagde Annette Dinesen. Og Suzanne Abecassis spurgte: ”hvorfor skal et fotografi være mere sandt (end artiklen – red.)?”
Politikens læsere blev dog enige om, at der ikke må manipuleres med nyheds- og reportagefotografier, og hvis der manipuleres med andre fotografier (for eksempel portrætter eller illustrationer) skal det tydeligt angives ved fotografiet.
Troværdighed handler også om sammenhæng
Fotografiets troværdighed er ikke kun et spørgsmål om, den fotograferede begivenhed er et øjeblik af virkeligheden.
”Tekst og billede skal passe sammen. Man kan ikke bare sætte et foto til en tekst”, sagde Astrid Nielsen, læser af Herning Folkeblad. Og Astrid Nielsen havde et eksempel fra en såkaldt Grøn Søndag (åbent hus på bondegårde - red.). Artiklen var fra den pågældende begivenhed, mens fotografiet var fra en anden gård, taget ved en anden lejlighed.
”Jeg er altid skeptisk over for for eksempel krigsfotografier. Selvom jeg ikke forventer, at de er arrangerede”, sagde Stephan Sembt, læser af Politiken. Jens Henrik Eilertsen, også Politikenlæser supplerede: ”Jeg bliver så skuffet, når det kommer frem, at det ikke var en virkelig historie.”
”Det er svært at forestille sig, at begivenheder bliver arrangeret. Nogen må da se og opdage det”, sagde Mette Brunberg, læser af Politiken.
Billedetik ligeså vigtig som troværdighed
Begge læsergrupper fremhævede dagbladenes billedetiske troværdighed som mindst ligeså vigtig som det enkelte fotografis troværdighed. Læserne ønsker ikke at se lemlæstede lig, personer der bliver udstillet eller lignende i deres aviser.
”Ulykker skal ikke vises for tæt på”, sagde Suzanne Abecassis, læser af Politiken.
”Et avisfotografi skal være taget under fair omstændigheder”, sagde Grethe Søndergaard, læser af Herning Folkeblad.
Blandt læsergruppen fra Politiken opstod der en diskussion om, hvor grænsen går med hensyn til krigsfotografier.
”Der var mange grimme billeder fra Irak-krigen. Avisen er forpligtiget til ikke at vise det. Den ligger jo frit fremme for børn, for eksempel i kiosken”, mente Mette Brunberg.
”Det er ikke avisens opgave at beskytte børnene, men forældrenes”, svarede Merete Zerlang.
”Man skal vise ofrene af krig, ellers virker det for fjernt”, mente Stephan Sembt.
”Sådanne billeder er ok inde i avisen, men de skal ikke udstilles på forsiden”, sagde Kira Tendal.
Som alternativ til de meget voldsomme og blodige fotografier fremhævede Merete Zerlang nogle formodede harmløse skolefotos af to myrdede piger. ”De gjorde et stort indtryk på mig”, sagde Merete Zerlang, læser af Politiken.
| Blikfang/skabe interesse | Sammenhæng med artiklen | Historie og handling |
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: