Document Actions

Læsernes krav: Historier og handling

 

Offentliggjort 03/21/2004, senest redigeret 06/15/2004

 

 

ANALYSE: Nej tak til rene faktabilleder

Indholdet i journalistiske fotografier kan groft opdeles i fakta og indtryk. Fakta er den objektive registrering af en person, et sted eller en tings udseende. Indtryk er den stemning, følelse eller lignende, som et fotografi giver læseren.

De to læseranalyser indeholdt nogle fotografier, hvis indhold bestod af en større del fakta fremfor indtryk. Det gjaldt Multipart fotografiet fra Herning Folkeblad, IC-4 toget og Microsoft fotografiet fra Politiken. Alle disse fotografier fik bundkarakterer af læserne, specielt når det gjaldt vurderingen af fotografiernes indhold.

Illustrationsfoto fra Multipart, Herning FolkebladIllustrationsfoto af IC-4 tog, PolitikenPortræt af Microsofts Steve Ballmer, Politiken
Fotografiet giver mig lyst til at læse artiklen

3,31

5,12

4,19
Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person

4,11

4,32

6,25
Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi

3,56

5,12

4,86
Læsernes gennemsnitskarakterer.
Karakteren 1 = uenig. Karakteren 10 = enig.

Læsernes karakterer sammenholdt med kommentarerne fra de to læsergrupper giver følgende konklusion:

  • Læserne fanges ikke af de udelukkende registrerende faktabilleder, og den type fotografier kan ligefrem jage læserne væk.

    ”Hvad rager billedet mig?”, spurgte Merete Zerlang i forbindelse med Politikens fotografi til Microsoft artiklen.

    ”Siden var så uinteressant, at jeg sprang den over, sagde Jørgen Jensen om Herning Folkeblads side med artiklen Salgsselskab bag fem firmaer indenfor værktøj og metal (Illustrationsfotografiet fra firmaet Mulitpart).


    Side 11 i Herning Folkeblad lørdag den 13. september 2003.

    Enkle fotografier med historie i
    Undersøgelsen viser, at læserne vil have fotografier med blikfang. I afsnittet Blikfang og /skabe interesse forklares det, at læserne opfatter blikfang som både fotografiets teknik og dets indhold.

  • Læserne vil have fotografier, der viser følelser eller stemninger.

    De fotografier, der fik de højeste karakterer i læserundersøgelsen var fotografier med stemning, udtryk eller handling. Fotografier som læserne vurderede til at fortælle en historie og til at passe til artiklen. Det gjaldt for eksempel forsidefotografierne fra begge aviser.

    Reportagefoto af Politibetjent, Herning FolkebladReportagefotografi fra mindehøjtidelighed for Anna Lindh, Politken
    Fotografiet er en god illustration til artiklens emne

    8,21

    8,46
    Fotografiet fortæller noget om et sted/og eller en person

    8,38

    8,44
    Læsernes gennemsnitskarakterer.
    Karakteren 1 = uenig. Karakteren 10 = enig.

    Som læser af Politiken, Mette Brunberg sagde om Politikens forsidebillede fra mindehøjtideligheden for Anna Lindh: ”Det fotografi fortæller en historie samtidig med at det giver mig information”.

    Portrætter med indhold
    Det kan ofte være svært at adskille, om et portræt udelukkende virker som fakta (sådan ser personen ud) eller om læserne får mere ud af billedet af den pågældende person.

    Kommentarerne til portrætterne i undersøgelsen viser, at læserne ikke kun kigger efter udseendet (fakta) i et portræt, men søger noget mere indhold. For eksempel i disse tre tilfælde:

    Astrid Nielsen, læser af Herning Folkeblad sagde om portrættet af sognepræst Ernst Mølgaard Ottesen: ”Det er et godt billede af ham. Det er godt at man kan se stedet, se detaljer som alterdug og altertavlen”.

  • Læseren sætter miljøet i forbindelse med portrættet og historien.

    Mette Brunberg, læser af Politiken sagde om portrættet af Lars Henrik Schmidt: ”Der et puttet noget følsomhed i ham”.

  • Læseren forbinder altså fotografiets stemning med personen.

    Portrættet af Mimi Jakobsen, som Politikenlæser Stephan Sembt omtaler i artiklen.

    Stephan Sembt, læser af Politiken om portrættet af Mimi Jacobsen: ”Hvis hun havde stået almindeligt havde billedet ikke været så interessant. Hun er ungdommeligt opstillet. Næsten som en model”.

  • Læseren sætter personens kropsholdning i forbindelse med historien om personen.

    Erhvervsfotografier skal også fortælle en historie
    I begge undersøgelser fik fotografierne til erhvervsstoffet generelt lave karakterer, specielt når fotografierne ikke viste personer. Det gjaldt for eksempel Politikens fotografi af det nye IC-4 tog og Herning Folkeblads fotografi til artiklen om firmaet Multipart. Multipart fotografiet fik for eksempel den gennemsnitlige karakter 4,3 til udsagnet ”fotografiet fortæller noget om et sted eller en person”.

    Men erhvervsstof behøver ikke være kedeligt. Tom Laursens fotografi til Herning Folkeblad af en nystartet kvindelig maler blev vurderet højt af læserne. For eksempel fik det gennemsnit karakteren 7,93 til udsagnet ”fotografiet fortæller noget om et sted eller en person”. ”Fotografiet er taget på en spændende måde”, mente Jørgen Jensen, læser af Herning Folkeblad.

    Portrættet af maler Birgitte Hansen, som Herning Folkeblads læser, Jørgen Jensen omtaler i artiklen.


    Blikfang/skabe interesseSammenhæng med artiklenTroværdighed

     

     


  • Søg

      

     

     

    Temasider om samme emne

     

    Læs mere

    Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

     

    HOLD DIG ORIENTERET

    Få et tip om nye artikler og kurser: