Document Actions
Læsernes krav: Sammenhæng med artiklen
Offentliggjort 03/21/2004
ANALYSE: Journalistik er en helhed
Ifølge læsernes egne ord er sammenhængen mellem tekst og foto vigtig for, om et fotografi er et godt avisfotografi. Læserne vægter det næsten ligeså højt som fotografiets blikfang – jævnfør optællingen af læsernes udsagn om hvad er et godt avisfotografi.
Læsernes karakterer til undersøgelsens 16 fotografier dokumenterer ønsket om sammenhæng mellem tekst og foto. De fotografier, der får lave karakterer ved bedømmelsen af udsagnet Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi får også lave karakter ved udsagnet Jeg behøver ikke artiklen/billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser.
Sammenligninger fra Herning Folkeblad
 | Portræt fra autismekongres | Illustration fra Multipart | Reportagefoto om børneteater |
| Jeg behøver ikke artiklen/billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser | 3,30 | 3,11 | 4,25 |
| Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi. | 4,50 | 3,56 | 4,69 |
| Læsernes gennemsnitskarakterer. Karakteren 1 = uenig. Karakteren 10 = enig. | |||
Sammenligninger fra Politiken
| Illustration af IC-4 tog | Reportagefoto fra halmtorvet | Portræt af Microsofts Steve Ballmer |
| Jeg behøver ikke artiklen/billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser | 4,65 | 3,01 | 4,18 |
| Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi. | 5,12 | 4,73 | 4,86 |
| Læsernes gennemsnitskarakterer. Karakteren 1 = uenig. Karakteren 10 = enig. | |||
For eksempel i tilfældet med Politikens billedfrise til artiklen Firmaet, der er en postkasse, hvor Mette Brunberg fremhævede ”at det var svært at finde ud af hvor billederne hørte til”.
Identifikation
De interviewede læsere fra både Herning Folkeblad og Politiken fremhævede, at personer og ansigter er med til at give et fotografi blikfang (se afsnittet om blikfang). Men de fremhævede også, at fotografiet skaber identifikation hos læseren. Så der bliver en sammenhæng mellem det sete og det læste.
”Det er skægt at genkende nogen fra lokalområdet. Det giver større interesse for artiklen”, sagde Grethe Søndergaard, læser af Herning Folkeblad. ”Det er godt, når fotografiet får en til at genkende sig selv i en situation”, sagde Lone Skytte, også læser af Herning Folkeblad. Lone Skytte mente dermed også, at det ikke er nok blot at se sig selv eller en, man kender i avisen. Fotografiet skulle også være en god situation.
Det var blandt andre Kim Knudsen enig i: ”Ellers virker fotografiet ikke i den brede sammenhæng”, sagde han.
Også læserne af den landsdækkende avis Politiken fremhævede fotografiets evne til at skabe identifikation. Men her drejede det sig selvfølgelig ikke i så høj grad om at se sig selv eller genkende andre personer. Flere fra Politikens læsergruppe mente, ligesom blandt andre Kim Knudsen fra Herning, at personfotografier skulle kunne bruges i en bredere sammenhæng.
Mette Brunberg, læser af Politiken fremhævede for eksempel Politikens artikelserie om Ester, en HIV-smittet afrikansk kvinde. ”Her har det et formål at sætte ansigt på en af de afrikanske kvinder”.
Historiens emne har selvfølgelig betydning
I forbindelse med læseranalysen bad CFJE læserne af de to aviser om at vurdere forskellige fotografier ud fra forskellige udsagn. Sammenligner man læsernes gennemsnitskarakterer for de to udsagn Fotografiet giver mig lyst til at læse artiklenog Det er et fotografi, man lægger mærke til på avissiden er der ved alle fotografierne forskel.
Læsernes vurdering af om fotografiet giver dem lyst til at læse artiklen ligger altid lavere end vurderingen af, om læseren lægger mærke til det pågældne fotografi.
| Reportagefoto af politimand, Herning Folkeblad | Portræt af sognepræst, Herning Folkeblad | Reportagefoto fra mindehøjtidelighed for Anna Lindh, Politken | Portræt af Mimi Jakobsen, Politiken |
| Det er et fotografi, man lægger mærke til på avissiden | 8,54 | 6,47 | 8,04 | 7,15 |
| Fotografiet giver mig lyst til at læse artiklen | 6,51 | 5,03 | 6,19 | 5,34 |
| Læsernes gennemsnitskarakterer. Karakteren 1 = uenig. Karakteren 10 = enig. | ||||
Finn Knudsen, læser af Herning Folkeblad sagde om artiklen om den kvindelige malermester, Birgitte Hansen: ”Emnet er mere interessant end i erhvervsartiklen om Multipart”. Politikens læsere var enige om, at emnet i artiklen Microsoft i krig mod hackere var kedeligt.
Kedelige sportsfotografier
CFJE havde ikke udvalgt nogle fotografier fra sportssiderne i de to aviser til analysen. Der var i de pågældende aviser ikke nogle klassiske eksempler på emnet sportsfotografi. Men det afholdt ikke de interviewede læserne fra selv at bringe emnet på bane, og avisernes sportsfotografier blev livligt diskuteret under begge interviewrunder.
”Der skal være liv i sportsbillederne. Det skal ikke bare være et billede af to, der løber efter en bold fra en fodboldkamp”, mente Jørgen Jensen læser af Herning Folkeblad.
Finn Knudsen og Bent Møller, også læsere af Herning Folkeblad, erklærede sig straks enige, og alle tre læsere understregede, at de var trofaste læsere af sportssiderne.
Også i blandt læsergruppen fra Politiken efterlystes mere bevægelse og overraskelse i sportsfotografierne. ”Jeg savner billeder af intensiteten”, sagde Annette Dinesen.
”Sportsfotografierne skal passe til artiklen”, sagde Jens Henrik Eilertsen, læser af Politiken. ”Det virker som om sportsbillederne bare skal fylde ud”, sagde Stephan Sembt, der ligesom Jens Henrik Eilertsen læste Poltikens sportsartikler.
Generelt for diskussionen om sportsfotografierne var, at læserne godt kunne huske de mest historiefortællende af slagsen – for eksempel Preben Elkjærs hul i shortsene efter det brændte straffe ved EM i 1984.
Læserne af begge aviser undrede sig også over de mange arkivfotografier på sportssiderne. ”De virker ligegyldige”, sagde Jørgen Jensen, læser af Herning Folkeblad.
| Blikfang/skabe interesse | Historier og handling | Troværdighed |
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: