Læsernes krav:
Blikfang/Skabe interesse
Offentliggjort 03/21/2004
Af Søren Pagter
ANALYSE: Fotografiets blikfang er nødvendig for artiklen
Optællingen af læsernes kommentarer fra begge aviser viser, at et godt blikfang er læsernes vigtigste krav til et journalistisk fotografi. I forbindelse med interviewene med Politikens læsere blev det klart, at læserne følte, de havde meget lidt tid til rådighed til at læse avis i.
Derfor er det første og umiddelbare indtryk, som et fotografi giver, vigtigt for om læserne kommer videre med artiklen.
Det er ofte fremhævet, at store fotografier skaber blikfang hos læserne. Men det er i følge undersøgelsen ikke en endegyldig sandhed. ”Store fotografier virker som om avisen har stofmangel”, var de syv interviewede læsere af Herning Folkeblad enige om. ”Specielt på lokalsiderne”, uddybede en af dem, Jørgen Jensen.
Ligesom læserne var skeptiske over for alt for store fotografier, var de også forbeholdne over for alt for mange fotografier i Herning Folkeblad. Denne avis indeholder langt flere fotografier pr. side end Politiken. Det viser CFJE’s optælling af samtlige fotografier i de to aviser i uge 38, 2003. (Læs artiklen En uge med to dagblade).
Fotografiernes størrelse og/eller mængde er således ikke altid nok til at fange læsernes opmærksomhed.
Det enkelte fotografis evne til at adskille sig fra de andre på avissiden har betydning for, om læserne bemærker billedet og derved artiklen.
Kim Knudsen, læser af Herning Folkeblad, mente, at et fotografis blikfang kan øge interessen for artiklen. ”For eksempel på lokalsiderne, som jeg normalt bladrer forbi. Hvis der et godt fotografi, så stopper jeg da op.”
Hvad giver blikfang?
Undersøgelsen viser, at et fotografis blikfang skabes af vidt forskellige elementer, der både har med teknik og indhold at gøre.
Læserne sagde blandt andet følgende om et avisfotografis teknik:
”Sort/hvide fotografier kræver meget i gengivelsen (på tryk – red.)”, Beth Høst, læser af Politiken.
”Komposition og teknik er ikke ligegyldigt, når det drejer sig om blikfang”, Lone Skytte, læser af Herning Folkeblad.
Fotografiernes indhold og indholdets betydning for blikfanget blev af interviewpersonerne fremhævet flere gange. Læserne fokuserede på situationer, ansigtsudtryk eller sågar detaljer.
Læserne fremhævede det lille portræt øverst til højre.
Det har et godt ansigtsudtryk, mente de.
For eksempel fremhævede Herning Folkeblads læsere portrættet af gymnasten Signe Braüner Nygaard, fordi hun havde et godt ansigtsudtryk. Og Politikenlæser Merete Zerlang sagde om fotografiet fra mindehøjtideligheden for Anna Lindh (bragt i Politiken): ”Billedet indeholder nogle fine modsætninger”.
Mindehøjtidelighed for Anna Lindh. Foto: Henrik Montgomery/AP.
Læserne ser altså på både et fotografis tekniske og indholdsmæssige kvaliteter, og læserne er i stand til at adskille disse fra hinanden.
Som alternativ til de mange fotografier i Herning Folkeblad, foreslog Bent Møller, læser af Herning Folkeblad, at avisen af og til vælger en anden løsning: ”Tegninger giver også blikfang”, mente han.
Sort/hvidt fotografi som blikfang
Alle Herning Folkeblads fotografier trykkes i farver, og kun enkelte gamle arkivfotos gengives i sort/hvid. Politiken bruger derimod både farve og sort/hvide fotografier. Derfor var det interessant at spørge læserne af de to aviser om deres opfattelse af farve contra sort/hvide billeder.
Generelt ville de syv læsere af Herning Folkeblad gerne se farvefotografier, men som Kim Knudsen udtrykte det:
”Når alt er i farver, så devalueres farvernes blikfang. Et sort/hvidt billede vil derimod fange ens blik. Ligesom et farvefoto gjorde førhen”.
Det var Astrid Nielsen og Grethe Søndergård enige i, og begge kunne huske et specifikt sort/hvidt foto, der havde været i avisen få dage forinden.
Politikens læsere havde et eksempel på et sort/hvidt fotografi, hvor farverne ifølge dem kunne have skabt mere blikfang. Fotografiet til artiklen Microsoft i krig mod hackere fik i læseranalysen gennemsnitskarakteren 4,8 i vurderingen af udsagnet Det er et fotografi, man lægger mærke til på avissiden - lavest blandt alle Politikens fotografier.
Men læsergruppen mente, at fotografiet faktisk kunne blive mere seværdigt, hvis det havde nogle spændende farver.
 | .. |  |
Fotografiet af Microsoft blev bragt i sort/hvid, men findes også i farver.
Læserne mente, at nogle spændende farver kunne gøre billedet bedre. |
Diskussionen om farver eller sort/hvid gik oftest på fotografiets blikfang, men Lone Skytte fra Herning Folkeblad pointerede, at ”sort/hvid fotografier kan være bedre og stærkere til at vise følelser, idet læseren ser personernes udtryk med det samme”.
Farverne tilfører et fotografi et (eller flere) ekstra elementer, som læserne skal forholde sig til. For eksempel i kraft af farverne på en persons tøj, en farverig baggrund eller lignende. Ved nogle fotografier kan det være en fordel for budskabet, hvis farverne udelades, så læseren fokuserer på situationen i stedet for.